Sporvogne i udlandet - Stockholm (10 fotos)

af Niels Munch, 2/3 2023, 12:24 (632 dage siden)

Museumssporvejen der blev til en moderne sporvejslinje.

HansA havde en fin reportage fra Spårvägsmuseet i Stockholm her: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=72409 – og jeg skrev lidt om Stockholms nutidige sporvejstrafik på det andet forum: https://www.jernbanen.dk/forum1/index.php/topic,976.0.html .

Men ude i trafikken kan ældre sporvejsmateriel også findes, ikke mindst på Djurgårdslinjen.

Stockholm mistede sin sporvejstrafik med overgangen til højrekørsel i 1967. Dette inspirerede Stockholmsafdelingen af foreningen Svenska Spårvägssällskapet (SSS, stiftet 1959) til en museumssporvej i byen, og forening og myndigheder, herunder Storstockholms Lokaltrafik (SL), spillede ping-pong med idéen, indtil den vandt politisk fodfæste.

Lokalafdelingen af SSS stiftede i 1987 selskabet AB Stockholms Spårvägar (SS AB) til at drive en kommende museumslinje, og i 1989 stiftede Stockholms läns landsting og Stockholms kommune 'Stiftelsen Stockholms Museispårvägar', som forestod sporanlægget.

Drift på museumsstrækningen Norrmalmstorg-Skansen-Waldemarsudde (nuværende linje 7N) kunne indledes 2. juni 1991 med foreningens museumsvogne og frivillige medlemmer.

I 2005 overdroges infrastrukturen til SL.

På linjen prøvekørtes forskelligt moderne materiel indlånt fra udlandet - bl.a. under den internationale UITP-kongres i byen, og i 2010 indledte SL ordinær, moderne sporvognstrafik Sergels Torg-Waldemarsudde. Operatør blev SS AB, og linjen (nuværende linje 7 ”Spårväg City”) forlængedes 2018 ind til T-Centralen.

Driften af Spårväg City og Museumslinjen ligger således i SS AB, hvis aktiemajoritet i øvrigt siden 2022 ejes af Bergkvarabuss AB (!). SS AB driver også Lidingöbanan. Linje 7N drives fortsat på ideel basis, men fik en særlig rolle i januar og februar 2023, da de moderne CAF-vogne var ”grounded” med bremsekvaler.

Efter denne ouverture lidt fotos:

[image]
Museumsvogn SS litra A1 nr. 76 ved Skansen, 12.10.2013 (wb/nm).

[image]
Mustang nr. 331 (ex GS M23 nr. 18) med cafébivogn 618 (ex GS nr. 434) ved Skansen, 12.10.2013 (wb/nm).

[image]
Ex OS HØKA SM-83 nr. 210 ved Waldemarsudde på Djurgårdslinjen, 13.10.2018 (nm).

[image]
Interiør, ex OS HØKA SM-83 nr. 210, 13.10.2018 (nm).

[image]
Ex OS HØKA SM-83 nr. 210 med cafébivognen ved Norrmalmstorg, 13.10.2018 (nm).

Dette køretøj er, om end i SSS' varetægt, driftsvogn som plov- og rensevogn:

[image]
Tjenestevogn SS A283 9207 i sløjfen ved Skansen, 12.10.2013 (wb/nm).

Vognen har en fortid som "almindelig sporvogn" med udseende som denne "søstervogn":

[image]
Aktiebolaget Stockholms Spårvägar, SS A5 196, före detta Stockholms Södra Spårvägsaktiebolag, SSB A2 26. Den gick i trafik mellan Norrmalmstorg och Djurgården. Fotograferad vid Hagalund järnvägsstation. Digitaltmuseum.se - ID: JvmKBDM01635.

Under besøg på Ulvsunda Spårvagnsdepå sås en tilsvarende tjenestevogn (benyttes på Tvärbanan og Nockebybanan):

[image]
Tjenestevogn SL A283 9205 i remisen på Ulvsunda depå, 12.10.2018 (nm).

Vognen ved siden af er denne ex Nockeby-vogn A30 (tidligere benævnt Ängbyvagn A24):

[image]
Tjenestevogn SL A30 nr. 304 i remisen på Ulvsunda depå, 12.10.2018 (nm).

Driften på linje 7 Spårväg City blev indledt 2010 med Borbardier Flexity Classic (benævnt A34) indlånt fra Frankfurt (3) og Norrköping (3), fra 2011 med 6 tilsvarende, nybyggede vogne, som i 2020 blev afhændet til Norrköping og afløst af CAF Urbos AXL (litra A35).

[image]
SL Borbardier Flexity Classic A34 nr. 1 er efter 2020 "historisk" i Stockholm, SL linje 7 12.10.2013 (wb/nm).

Som nævnt andetsteds har jeg stadig Spårvägsmuseet til gode, men en tur "ude i byen" kan, som det forhåbentlig ses ovenfor, også lønne sig.

Bedste hilsener
Niels

Flere sporvogne i udlandet.

Sporvogne i udlandet - Stockholm (+1 foto)

af Niels Munch, 5/3 2023, 09:11 (629 dage siden) @ Ulrik D

Tak for link.

Tilsvarende videoer findes om de øvrige baner i Stockholm:

Tvärbanan: https://www.youtube.com/watch?v=y_9fhvqWPBs&t=15s
Nockebybanan: https://www.youtube.com/watch?v=naoUf1569To
Lidingöbanan: https://www.youtube.com/watch?v=FH26Ecsu6t0
Roslagsbanen: https://www.youtube.com/watch?v=PC7aRL6KyV0&t=72s
Saltsjöbanan: https://www.youtube.com/watch?v=rd89vvGC68s

[image]
Stockholm Spårväg City, SL A34 nr. 2 (Bombardier Flexity Classic 2011) som totalreklame (Fanta/Halloween) ved Waldemarsudde, 13.10.2018 (nm).
Alle A34 vogne (nr. 1 - 6) afhændedes 2020 til Norrköping, hvorefter typen er "historisk" i Stockholm.

M.v.h.
Niels

Sporvogne i udlandet - Stockholm (+1 foto)

af Georg Schmidt, 5/3 2023, 11:11 (629 dage siden) @ Niels Munch

Stockholm maj 2005.
[image]
Vogn 342 linie 7.
M v h
Georg

Sporvogne i udlandet - Stockholm (+1 foto)

af Niels Munch, 6/3 2023, 17:08 (627 dage siden) @ Georg Schmidt

Mange tak, Georg.

Stoppestedet er "Nybroplan" ud for "Dramaten", og vognen er en 4-akslet litra A12 (bygget ASEA 1924):

[image]
Elektrisk bogiespårvagn för företrädesvis förortstrafik, SS litt. A12. Spårvägsmuseet - Dokument id: F-5015.

M.v.h.
Niels


Veterantog kalenderDSB MV1109

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak