Efterlysningen drejer sig om

"Reglement for lokale Signaler - II Jylland-Fyn, 1917"

Reglementet udkom i 1917 og har formentlig været i brug fra 1917 til udgivelsen af SIR 1935 i 1935.

Selve "Reglement for lokale Signaler - II Jylland-Fyn, 1917" har jeg, og jeg har også en del tillæg til reglementet.

Det er lidt svært at vurdere, hvor mange af tillæggene jeg mangler. For nummereringen af tillæggene levede helt deres eget liv.

Men jeg mener at kunne konstatere, at jeg som minimum mangler følgende tillæg:

Tillæg I side 1-2 - udkommet oktober 1918
Tillæg III a - formentlig udkommet i 1919
Tillæg III b - formentlig udkommet i 1919
Tillæg V - formentlig udkommet i 1921
Tillæg VI
Tillæg VI c
Alle tillæg mellem 1926-1935 begge år inklusive.

Har du et eller flere af de nævnte tillæg i dit arkiv, modtager jeg meget gerne et scan på thomas.boberg.nielsen@gmail.com

Jeg vil efterfølgende gøre den komplette samling tilgængelig for alle på nettet.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas - jeg har fundet nogle heftigt rettede udgaver af Lokale Signaler Jylland-Fyn, samt en tilsyneladende ubesmittet udgave. Dertil Tillæg i rækkefølge fra I, oktober 1918 til VI h, juni 1926. Der ses ikke nogle daterede rettelser derefter. Jeg har ikke set efter, men det kan jo hænge sammen med, at man har søgt at normalisere ifb. med Signalreglementet af 1923 og måske og Signalreglementsudvalgets betænkning af 1927, der synes at ønske et opgør med de lokale signaler.

Efterlysningen drejer sig om

"Reglement for lokale Signaler - II Jylland-Fyn, 1917"

Hvornår flyttede denne information over i tjenestekøreplanerne, og hvornår udskilte man den til TIB?

/Carsten Lundsten

"Reglement for lokale Signaler - II Jylland-Fyn, 1917"

Hvornår flyttede denne information over i tjenestekøreplanerne, og hvornår udskilte man den til TIB?

Kære Carsten

Første gang, man i tjenestekøreplanerne kan se en oversigt over stationernes signaler, er sommerkøreplanen 1935 jf. dette indlæg:

https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=73064

Som det vil kunne ses, er det ikke alle oplysninger fra "Reglement for lokale Signaler - II Jylland-Fyn, 1917", der kommer med over i tjenestekøreplanerne. Hvad der er sket og hvorfor, ved jeg pt. ikke.

Noget tyder på, at sidste tillæg til "Reglement for lokale Signaler - II Jylland-Fyn, 1917" udgives i juni 1926.

Hvad der sker mellem 1926 og 1935 vides pt. ikke.

Tjenestekøreplanernes indledende bemærkninger blev udskilt fra tjenestekøreplanerne i en særskilt publikation (TIB) fra og med 15. november 1940.

Bedste hilsner

Thomas

"Reglement for lokale Signaler - II Jylland-Fyn, 1917"

Hvornår flyttede denne information over i tjenestekøreplanerne, og hvornår udskilte man den til TIB?

Kære Carsten

Første gang, man i tjenestekøreplanerne kan se en oversigt over stationernes signaler, er sommerkøreplanen 1935 jf. dette indlæg:

https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=73064

OK. Men hvad siger 1935 så om Hørning?

/Carsten

"Reglement for lokale Signaler - II Jylland-Fyn, 1917"

Hvornår flyttede denne information over i tjenestekøreplanerne, og hvornår udskilte man den til TIB?

Kære Carsten

Første gang, man i tjenestekøreplanerne kan se en oversigt over stationernes signaler, er sommerkøreplanen 1935 jf. dette indlæg:

https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=73064

OK. Men hvad siger 1935 så om Hørning?

Den siger, at der ingen TI-signaler er i Hørning jf. her:

https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=73064

og som det også fremgår, er der ingen TI-signaler overhovedet mellem Fredericia og Aarhus.

Det undrer mig derfor såre, at man skulle have etableret TI-signaler i Hørning i 1926 for så at fjerne dem igen inden 1935.

Bedste hilsner

Thomas

Det undrer mig derfor såre, at man skulle have etableret TI-signaler i Hørning i 1926 for så at fjerne dem igen inden 1935.

Er det helt utænkeligt, at TI-signaler kunne etableres som en midlertidig foranstaltning fx under overgangen fra gammelt til nyt sikringsanlæg, mens der blev "rodet" på stationen?

Det undrer mig derfor såre, at man skulle have etableret TI-signaler i Hørning i 1926 for så at fjerne dem igen inden 1935.

Er det helt utænkeligt, at TI-signaler kunne etableres som en midlertidig foranstaltning fx under overgangen fra gammelt til nyt sikringsanlæg, mens der blev "rodet" på stationen?

Jeg tror det er mere sandsynligt at de blev etableret med det nye sikringsanlæg. Og så blev erstattet af den nyopfundne retningsviser ca. 1935. Men retningsviser siger TIB nok desværre ikke noget om.

Under den opfattelse, som måske er forkert(?), at Hørning inden dobbeltsporet var en almindelig krydsningsstation på enkeltsporet strækning? Dvs. blot med I-signal. Ved dobbeltsporets ankomst ville det være en smal sag at bruge samme anlæg sålænge der kun var to spor. Men udbygning med overhalingsspor ville have krævet et udbygget sikringsanlæg, og formentlig også have kastet TI-signaler af sig.

Ved vi noget om strækningshastigheder før og efter dobbeltspor?

/Carsten Lundsten

Ved vi noget om strækningshastigheder før og efter dobbeltspor?

Fra jernbanekilder.dk:

Stilling-Hørning 2. spor 27.08.1924
Hørning-Hasselager 2. spor 30.09.1924

Fra tjenestekøreplanerne:

Strækningshastighed pr. 01.06.1924:

Hørning (i retningen Stilling-Hasselager):

Maksimalhastighed i km ad Gennemkørselssporet 90
Indkørselshastighed i km til Vigespor 45

Ingen tog Fredericia-Randers havde største
tilladte hastighed km i Timen over 80

Hørning (i retningen Hasselager-Stilling):

Maksimalhastighed i km ad Gennemkørselssporet 90
Indkørselshastighed i km til Vigespor 45

Ingen tog Randers-Fredericia havde største
tilladte hastighed km i Timen over 80

Strækningshastighed pr. 15.05.1925:

Hørning (i retningen Stilling-Hasselager):

Maksimalhastighed i km ad Gennemkørselssporet 90
Indkørselshastighed i km til Vigespor 45

Et enkelt eksprestog Fredericia-Randers havde største
tilladte hastighed km i Timen på 90

Hørning (i retningen Hasselager-Stilling):

Maksimalhastighed i km ad Gennemkørselssporet 90
Indkørselshastighed i km til Vigespor 45

Et enkelt eksprestog Randers-Fredericia havde største
tilladte hastighed km i Timen på 90

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Det undrer mig derfor såre, at man skulle have etableret TI-signaler i Hørning i 1926 for så at fjerne dem igen inden 1935.

Jeg mener at have hørt noget om en strækning fra Vigerslev til Ringsted, hvor man blev nødt til at etablere noget signalværk indtil man kunne tage et nyt signalsystem i brug - og det blev for bare 3-4 år eller noget.
Men det var næsten 100 år senere......
(/sarkasme kan forekomme....)

Hastigheder gennem Hørning ad gennemkørselssporet og indkørselshastighed til vigesporet.

01.10.1916 90 45
01.10.1922 90 45
15.05.1928 90 45
15.05.1930 90 45
15.05.1931 100 45
15.05.1933 100 45
15.05.1934 100 45
15.05.1935 120 30
Mon ikke man med bygning af dobbeltsporet er gået fra Hasselager og Vejle mod Horsens og sluttet i Horsens 15.04.1929.
M v h¨
Georg

Ved vi noget om strækningshastigheder før og efter dobbeltspor?

Fra jernbanekilder.dk:

Stilling-Hørning 2. spor 27.08.1924
Hørning-Hasselager 2. spor 30.09.1924

Fra tjenestekøreplanerne:

Det bliver nok svært at komme meget nærmere uden yderligere dokumentation. På sin vis undrer det mig lidt at hastighedsbeskrivelsen slet ikke afspejler ombygningen til dobbeltspor. Jeg har ingen meninger om Hørning eller ej, men jeg synes ikke at have set noget der taler imod.

Blev vi enige om hvad det er for noget sporarbejde der er gang i på billedet? Umiddelbart synes jeg det ser ud som om man netop har etableret sporskiftet til overhalingssporet. Hvilket kunne være konsistent med stationens endelige transformation til dobbeltsporet (med overhalingsspor).

/Carsten Lundsten

Jeg har ingen meninger om Hørning eller ej, men jeg synes ikke at have set noget der taler imod

Jeg vil heller ikke afvise Hørning, og hvis der på et tidspunkt dukker et tillæg til reglementet op, og det heraf fremgår, at Hørning havde TI-signaler i et tidsrum mellem 1926 og 1935, ja, så bestyrker det kun Hørning. Men en rygende pistol vil det stadig ikke være - for vi kan stadig i teorien være et helt andet sted.

En ting undrer mig stadig: Hvorfor havde ingen af stationerne mellem Fredericia og Aarhus TI-signaler, da vi nåede frem til 1935? Det lyder underligt, at alle stationer skulle have fået hastighedsvisere så hurtigt - f.eks. havde de fleste stationer Nyborg-Fredericia stadig TI-signaler i 1935.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Jeg har ingen meninger om Hørning eller ej, men jeg synes ikke at have set noget der taler imod

Jeg vil heller ikke afvise Hørning, og hvis der på et tidspunkt dukker et tillæg til reglementet op, og det heraf fremgår, at Hørning havde TI-signaler i et tidsrum mellem 1926 og 1935, ja, så bestyrker det kun Hørning. Men en rygende pistol vil det stadig ikke være - for vi kan stadig i teorien være et helt andet sted.

Enig. Og der må være én eller anden form for reglement/tillæg med den information. Jeg kan ikke tro at den forsvinder helt fra 1926 til 1935.

En ting undrer mig stadig: Hvorfor havde ingen af stationerne mellem Fredericia og Aarhus TI-signaler, da vi nåede frem til 1935? Det lyder underligt, at alle stationer skulle have fået hastighedsvisere så hurtigt - f.eks. havde de fleste stationer Nyborg-Fredericia stadig TI-signaler i 1935.

Retningsviserne blev indført i SIR1935, men kan have været undervejs tidligere. Og konverteringen må jo have startet et eller andet sted... Men ja, Vejle ville da være et oplagt sted at finde dem. Medmindre man havde ensartet indkørselshastighed i alle spor. Men Skanderborg?

For landstationernes vedkommende har spørgsmålet kun været aktuelt hvor der var overhalingsspor. Jeg ved ikke hvor mange det drejede sig om, men muligvis indskrænker det feltet noget.

/Carsten Lundsten

Tilbage til selve efterlysningen af tillæg til "Reglement for lokale Signaler - II Jylland-Fyn, 1917":

Med god hjælp fra John og Georg er det lykkedes at samle en formentlig næsten komplet samling af tillæg til "Reglement for lokale Signaler - II Jylland-Fyn, 1917".

Hverken John, Georg eller jeg selv har dog været leveringsdygtige i disse tre tillæg:

Tillæg III a - formentlig udkommet i 1919
Tillæg III b - formentlig udkommet i 1919
Tillæg VI

Hvis der findes tillæg udgivet mellem 1926-1935, mangler disse også.

Så skulle du have nogle af ovenstående tillæg i dit arkiv, er et scan meget velkomment i min mailbox thomas.boberg.nielsen@gmail.com

Jeg begynder at lægge de allerede modtagne tillæg ud på nettet de kommende dage. Nærmere følger.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Jeg har ingen meninger om Hørning eller ej, men jeg synes ikke at have set noget der taler imod

Jeg vil heller ikke afvise Hørning, og hvis der på et tidspunkt dukker et tillæg til reglementet op, og det heraf fremgår, at Hørning havde TI-signaler i et tidsrum mellem 1926 og 1935, ja, så bestyrker det kun Hørning. Men en rygende pistol vil det stadig ikke være - for vi kan stadig i teorien være et helt andet sted.

Men dog i værkstedsområde Ar, som det fremgår af billedet.

En ting undrer mig stadig: Hvorfor havde ingen af stationerne mellem Fredericia og Aarhus TI-signaler, da vi nåede frem til 1935? Det lyder underligt, at alle stationer skulle have fået hastighedsvisere så hurtigt - f.eks. havde de fleste stationer Nyborg-Fredericia stadig TI-signaler i 1935.

Hastighedsvisere blev først indført i 1953. Det var muligvis også med dem, der blev indført valgfri sporbenyttelse.
De faste regler var i øvrigt, at sporbenyttelsen for de enkelte tog var anført i togplanerne - nu kan jeg ikke erindre hvilken - og disse steder, hvor sporbenyttelsen ikke var valgfri, skulle lokomotivføreren forinden underrettes om ændringer til sporbenyttelsen.

Lidt fra gamle dage:

DSB-Signalreglement-af-1944-original.pdf (jernbanearkivalier.dk)
DSB-Sikkerhedsreglement-1935-U-rettelse.pdf (jernbanearkivalier.dk)

SIKKERHEDSREGLEMENT AF 1935 (S R)

§ 31.
Togenes Sporbenytlelse paa Stationer.
1. Den normale Sporbenyttelse paa Stationer med mere end eet Hovedspor fastsættes i Togplanerne.
Den saaledes fastsatte Sporbenyttelse. maa kun fraviges, naar Omstændighederne gør det nødvendigt.
Paa Stationer paa dobbeltsporet Bane kører Togene paa det Spor, der er bestemt for vedkommende køreretning saaledes, at modgaaende Tog ligesom paa fri Bane kører til højre for hinanden, Planmæssige Afvigelser herfra meddeles i Togplanerne. Ikke-standsende Tog kører altid igennem ad . Gennemkørselssporet. Samme Regel gælder ogsaa for ikke-personførende Særtog, for hvilke der i Anmeldelsen kun er angivet Standsning efter Behov, bortset fra de Tilfælde, hvor krydsning eller Overhaling medfører særlig Sporbenyttelse. Tog, der skal benytte Sidespor, hvorved i denne Forbindelse forstaas Spor, i hvilke ikke alle Sporskifter enten er centralsikret eller forsynet med Spor[1]skiftesignal, skal indrangeres, henholdsvis udrangeres, uanset om Stationen i øvrigt er forsynet med Centralsikring, samt uanset om der kan stilles Signal til paagældende Spor eller ej. Ved Bortfald af en Krydsning eller Overhaling bi[1]beholdes som Regel den for de paagældende Tog fast[1]satte Sporbenyttelse. Krydsningssporene bør ved de hyppigst forekom[1]mende ekstraordinære Krydsninger og Overhalinger anvendes efter en fast Regel, der bør være kendt af Stations personalet.

2. Naar Forholdene nødvendiggør Forandring i den fastsatte Sporbenyttelse, skal Stationen foranledige det paagældende Tog underrettet gennem en tidligere station. Er Toget gennemkørende paa denne Station, tages det ind paa Stationen paa den i Signalreglementet foreskrevne Maade og underrettes. Er Toget ikke underrettet paa en tidligere Station, skal det standses foran den Station, paa hvilken Sporbenyttelsen skal ændres, hvorefter Lokomotivføreren underrettes, og Toget rangeres ind. Underretning og Indrangering, men ikke Standsning foran Station, kan bortfalde for de Stationers Vedkommende, hvis Indkørselssignaler er forsynet med Retningsvisere. Foranstaaende Regler gælder ikke i det i § 33, Punkt 2 b nævnte Tilfælde, i hvilket Togføreren for et ikke person førende Tog har meddelt, at Toget intet Arbejde har paa Stationen. En Station, der faar Anmodning om 'at underrette et Tog om ændret Sporbenyttelse, skal umiddelbart efter, at den har givet denne Underretning til Toget, telegrafisk meddele den Station, paa hvilken Sporbenytteisen er ændret, at Underretning har fundet Sted.

Links:

https://www.jernbanearkivalier.dk/dsb-signalreglementer/DSB-Signalreglement-af-1944-ori...
https://www.jernbanearkivalier.dk/dsb-sikkerhed/DSB-Sikkerhedsreglement-1935-U-rettelse...

https://www.jernbanearkivalier.dk/dsb-togplaner/k69_togplan-9.pdf

På jernbanearkivalier.dk ligger jo selve reglementet. https://www.jernbanearkivalier.dk/dsb-signalreglementer/Reglement-for-lokale-Signaler-I...
Men generelt vil vi gerne prøve at samle så mange tillæg som muligt på de reglementer som udkom før ringordneren blev opfundet, så hvis det er muligt at få et scan af dette og andre som mangler vil vi blive glade

Jeg har IIIa (juni 1919) og IIIb (august 1919) i fotokopi - kan de bruges?

Henrik W Karlsson

Jeg har IIIa (juni 1919) og IIIb (august 1919) i fotokopi - kan de bruges?

Henrik W Karlsson

Kære Henrik

Meget gerne!

(Jeg har fundet ud af, hvordan tillæggene er nummereret: III a og III b er forløbere for III. Men for fuldstændighedens skyld, er jeg meget interesseret i III a og III b).

Bedste hilsner

Thomas