Dosering af Nalco i DSB-damplokomotiver

- Og her et (forhåbentlig) noget mindre hovedbrud! :-D

I forbindelse med driften af damplokomotiverne i Randers, har vi længe benyttet tilsætningsmidlet Nalco til at blødgøre kedelvandet. Doseringen af dette er overdraget gennem årene fra gamle dampfolk, men alle havde deres egne "tommelfingerregler" og teorier om dosering, hvilket har ført til at vi efterhånden nok alle under-doserer, af frygt for fortællingerne om over-dosering. Brugen af Nalco og andre nyttige oplysninger har vi fundet i cirkulære ma2 1456/1952 og her nævnes et skema hvor den rette dosering findes, men altså ingen henvisning til omtalte skema.
[image] [image]

Jeg er klar over at tilsætningen selvfølgelig afhænger af det påfyldte vands hårdhed, men da man vist ikke ved DSB (i modsætning til Tyskland) tog vandprøver og doserede efter denne, må der forlægge nogle tabeller, som altså nu efterlyses.

Årsagen til at vi gerne vi finde de rette dosering skyldes at vi såfremt vi under-doserer, ikke opnår den mulige gevinst ved længere levetid for især kedelrør, hvilket vi i sagens natur gerne vil, da vi så med de samme kræfter, kan holde mere kørende! :-)

Skulle nogen ligge inde med overleverede tommelfingerregler, hører jeg også meget gerne om dem, til yderligere kvalificering af de allerede kendte!

På forhånd tak!
Filip

Uden at jeg ved ret meget om lokomotivkedler, så må principperne svare til andre "landbaserede" dampkedler. Prøv at tage kontakt til driftsfolkene på en stor virksomhed der bruger dampkedler. De må kunne give faglig sparring. Her tager man nok vandprøver og doserer efter disse, men de vandprøver er ret simple, så det kunne være en vej for jer også.

F.eks. et slagteri, eller Oliemøllen i Århus ell. lign.

Steen

Der stilles større krav til vandkvaliteten i moderne dampkedler end til dampkedlerne i damplokomotiverne, hvor vandet sikkert er taget lige fra ledningsnettet uden forudgående kemisk behandling, hvor salte og gasser (ilt og kuldioxid) er blevet fjernet på forhånd.
Mig bekendt har alle stationære dampkedler tilknyttet anlæg der behandler vandet kemisk inden det kan bruges som fødevand til kedlerne. Min erfaring baserer sig på de kedelanlæg, der befinder sig på kraftværkerne og på det raffinaderi hvor jeg arbejder i dag.
Hvis man skal søge erfaringsudveksling må det være bedst at rette henvendelse til nogle af museerne og klubberne i udlandet som kører med damp. De må være inde i de samme overvejelser med hensyn til kemisk behandling af kedelfødevandet i kedlen.

Jeg kan forestille mig at disse klubber og museer ikke længere har økonomi til at få foretaget disse løbende vandanalyser, og derfor også er henvist til tommelfingerregler eller anbefalinger fra firmaerne som leverer kemikalierne, medmindre at den kemiske sammensætning fra de brønde og boringer de bruger er relativt konstante. I Tyskland er vandet også meget blødere end vandet hos os i Danmark.

Mvh.

Jan

Jeg kan forestille mig at disse klubber og museer ikke længere har økonomi til at få foretaget disse løbende vandanalyser, og derfor også er henvist til tommelfingerregler eller anbefalinger fra firmaerne som leverer kemikalierne, medmindre at den kemiske sammensætning fra de brønde og boringer de bruger er relativt konstante. I Tyskland er vandet også meget blødere end vandet hos os i Danmark.

Det er ikke sværere end at kontakte vandværkerne, der levere de steder man henter vand. Lad os nu ikke gøre det her til mere videnskab end nødvendigt!
Leverandøren af produktet må da have nogle tabeller for hvor maget Nalco der skal tilsættes pr hektoliter vand ved den eller den hårdhedsgrad, som man altså kan få oplyst hos vandværket.

Tak for svar alle tre! Som svar og for lige at lede tråden den ønskede vej, har jeg følgende kommentarer:

Årsagen til at vi ikke arbejder med analyser er primært at det er bøvlet, da vandtagning oftest er noget presset i tid. Da vi tillige blander vand undervejs som vi tager vand de forskellige steder, bliver oplysninger fra vandværkerne heller ikke "bare lige". Et fast skema ville derfor være at foretrække.

Modsat faste kedelanlæg har vi en totaludskiftning af kedelvandet hver ca. 10. køredag, hvor vi vasker kedlen ud. Så længe en fejldosering derfor ikke er så kraftig at vandet bliver uroligt, betyder det ikke det store, da vi starter på en frisk ret ofte og vi kan derfor "tillade" os at bruge et generaliserende skema. En for svag dosering betyder dog stadig at man ikke opnår den ønskede effekt.

Moderne vandbehandlinger har vi indtil videre fravalgt, da de som oftest også har en kraftig rustopløsende virkning og i gamle nittede kedler og tendere/vandkasser skal man overveje dette, da man hurtigt kan stå i en uønsket situation med et springvand. Tillige råder vi over en hel del Nalco, hvorfor dette produkt foretrækkes.

Enkelte steder i veteran-Danmark bruger man et produkt kaldet "Hydro-X" som i det store hele virker fint, idet man dog har oplevet problemer med tenderkasser der pludselig ikke var så tætte længere, samt manglende rutine ved prøvetagning (måske pga omtalte stress) således at man fik kraftigt overdoseret. Nalco er gennemprøve i mange år ved DSB og vi bruger det således stadig, men lidt mere eksakt viden om hvordan det skal bruges søges, så vi kan optimere brugen uden at overdosere.

Enkelte steder i veteran-Danmark bruger man et produkt kaldet "Hydro-X" som i det store hele virker fint, idet man dog har oplevet problemer med tenderkasser der pludselig ikke var så tætte længere, samt manglende rutine ved prøvetagning (måske pga omtalte stress) således at man fik kraftigt overdoseret.

Hydro-X har jeg set anvendt til varmtvandskedler (på affaldsfyrede fjernvarmeværker), ikke til dampkedler.

Enig med Olsen, Hydro-X er uhyre udbredt i fjernvarmesektoren (dog ikke begrænset til affald)

Virksomheden Hydro-X har dog også andre produkter som Hydro-Tan eller Hydro-min, der kunne være interessante til lokomotivkedler, men da jeg kan forstå, at man har en større mængde Nalco på lager, er Hydro-X næppe interesserant.

Enig med Olsen, Hydro-X er uhyre udbredt i fjernvarmesektoren (dog ikke begrænset til affald)

Jeg beskrev blot hvor jeg har mødt det.

Jeg husker nu hvor, nemlig på en affaldsfyret kedel i Leirvik på Færøerne som vi ombyggede. Vi skulle samtidig levere et antal tørkølere til anlægget. Da rørene i kølerne var af messing, var det nødvendigt at afklare om kedelvandets tilsætninger kunne korrodere disse. Problemet viste sig at kunne løses ved at skifte loddemiddel til samlingerne mellem kølerør og flanger.

Moderne dampkedler anvender behandlet vand hvor vandkvaliteten konstant overvåges. På sådanne anlæg anvendes ikke Nalco eller lignende til vandbehandling, men vandet afhærdes og konditioneres.

Nja, overvågning og overvågning. Det kommer jo noget an på størrelsen af anlægget, de mindre dampanlæg jeg kender, har ikke kontinuert overvågning, men kedelpasserne tager vandprøver efter faste intervaller (dagligt, hver 72. time, hver uge osv). Prøveresultaterne anvendes så til at dosere kemikalierne.

... men kedelpasserne tager vandprøver efter faste intervaller (dagligt, hver 72. time, hver uge osv).

Det princip du der beskriver, kaldes overvågning.

På større affaldsfyrede dampkedler skal der efter de nugældende regler foretages konstant overvågning af vandkvaliteten. Konstant overvågning er indført i løbet af de seneste 5-10 år.

Jeg kender ikke en nedre grænse for kedelstørrelsen, men dette gælder i hvert fald affaldsfyrede dampkedler på 10 MW og derover som jeg har arbejdet med.

Jeg er ret sikker på at der er tilsvarende krav til kraftværkskedler.

Det er reglerne på ibrugtagningstidspunktet som er gældende. Dvs. kedler som er i drift i dag, kan sagtens være ibrugtaget for mange år siden og derfor godkendt efter ældre regelsæt.

... men kedelpasserne tager vandprøver efter faste intervaller (dagligt, hver 72. time, hver uge osv).

Det princip du der beskriver, kaldes overvågning.

Jo jo.

Jeg kender ikke en nedre grænse for kedelstørrelsen, men dette gælder i hvert fald affaldsfyrede dampkedler på 10 MW og derover som jeg har arbejdet med.

10 MW ~ 20 t/h - eller en jævnt stor industrikedel (ikke kraftværk, men f.eks. fiskefabrik, mejeri, slagteri, vaskeri - whatever)

Det er reglerne på ibrugtagningstidspunktet som er gældende. Dvs. kedler som er i drift i dag, kan sagtens være ibrugtaget for mange år siden og derfor godkendt efter ældre regelsæt.

Mange får idag ændret godkendelserne for anlæggene fra 24 til 72 timers drift, og derfor får de godkendelser efter de nye regler.
Vi er nok på vej ud ad et sidespor - min pointe var, at museumsfolkene evt. kunne spare med udøvende dampfolk i industrien. Der _kunne_ være noget at hente. Andre (bl.a. spørgeren) jo så forklaret, hvorfor det ikke er optimalt.

Mange får idag ændret godkendelserne for anlæggene fra 24 til 72 timers drift, og derfor får de godkendelser efter de nye regler.

Du mener op til 72 timers uovervåget drift? Ja, det kan kræve ny godkendelse, bl. a. er der større krav til instrumenteringen.

Du mener op til 72 timers uovervåget drift? Ja, det kan kræve ny godkendelse, bl. a. er der større krav til instrumenteringen.

Exactly. Det er et "hot" emne blandt industrielle dampkedler pt.

Hej Filip

Hermed det efterlyste skema, desværre har det en størrelse så den måtte scannes af 2 gange.

[image]
[image]

Hej Michael

Ja, lige præcis! Tusind tak!! :-)

/Filip

For nu at komme hele vejen rundt, når nu gryden er i kog: Ligger nogen inde med et tilsvarende skema for 1. distrikt?

Hilsen Filip

- Og her et (forhåbentlig) noget mindre hovedbrud!

I forbindelse med driften af damplokomotiverne i Randers, har vi længe benyttet tilsætningsmidlet Nalco til at blødgøre kedelvandet. Doseringen af dette er overdraget gennem årene fra gamle dampfolk, men alle havde deres egne "tommelfingerregler" og teorier om dosering, hvilket har ført til at vi efterhånden nok alle under-doserer, af frygt for fortællingerne om over-dosering. Brugen af Nalco og andre nyttige oplysninger har vi fundet i cirkulære ma2 1456/1952 og her nævnes et skema hvor den rette dosering findes, men altså ingen henvisning til omtalte skema.

Jeg er klar over at tilsætningen selvfølgelig afhænger af det påfyldte vands hårdhed, men da man vist ikke ved DSB (i modsætning til Tyskland) tog vandprøver og doserede efter denne, må der forlægge nogle tabeller, som altså nu efterlyses.

Årsagen til at vi gerne vi finde de rette dosering skyldes at vi såfremt vi under-doserer, ikke opnår den mulige gevinst ved længere levetid for især kedelrør, hvilket vi i sagens natur gerne vil, da vi så med de samme kræfter, kan holde mere kørende!

Skulle nogen ligge inde med overleverede tommelfingerregler, hører jeg også meget gerne om dem, til yderligere kvalificering af de allerede kendte!

På forhånd tak!
Filip

Jeg stødte i dag på en større sag om Nalco. Jeg har ikke affotograferet sagsakterne, men nu ved de interesserede, hvor der skal forskes.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

[image]

[image]
Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland TTDSB-100A BB-1306/Thomas Boberg Nielsen.

Jeg stødte i dag på en større sag om Nalco. Jeg har ikke affotograferet sagsakterne, men nu ved de interesserede, hvor der skal forskes.

Hva' Filip - skal vi følges ad en tur på Landsarkivet for Nordjylland?

Der er så desværre den krølle at det produkt Nalco lavede dengang, som var velegnet til nittede kedler, ikke laves mere.

Hva' Filip - skal vi følges ad en tur på Landsarkivet for Nordjylland?

Kære Michael

Systemet er så venligt indrettet, at I online kan bestille kassen fra Viborg til gennemsyn på Rigsarkivet i København - hvis altså København er det nærmeste for jer.

Bedste hilsner

Thomas

Hva' Filip - skal vi følges ad en tur på Landsarkivet for Nordjylland?

Systemet er så venligt indrettet, at I online kan bestille kassen fra Viborg til gennemsyn på Rigsarkivet i København - hvis altså København er det nærmeste for jer.

Det ved jeg faktisk godt, men tak for både info og påmindelsen.
Det er i mine øjne et problem at kedelvandet ikke behandles ordentligt i formentlig hovedparten af de damplokomotiver der kører herhjemme. Der findes en artikel fra 1950'erne i et skandinavisk fagblad, hvor DSB redegør om deres erfaringer med NALCO. Det er meget overbevisende hvor de går fra at kedlen nærmest er kasabel ved S-revision til at de kan nøjes med at skifte et par kedelrør og så tilbage i drift.
Når man betænker at det kan tage en klub op til 10 år at renovere sådan en nedslidt kedel, så er det tankevækkende at der tilsyneladende ikke er mere fokus på at reducere slidet på materiellet.
Er der nogen af de der har været i udlandet (Kina f.eks.) hvor man stadig har damp i drift, der tilfældigvis har set om man der tilsætter kemikalier til kedelvandet?

Når man betænker at det kan tage en klub op til 10 år at renovere sådan en nedslidt kedel, så er det tankevækkende at der tilsyneladende ikke er mere fokus på at reducere slidet på materiellet.
Er der nogen af de der har været i udlandet (Kina f.eks.) hvor man stadig har damp i drift, der tilfældigvis har set om man der tilsætter kemikalier til kedelvandet?

Jeg vil ikke kalde problemet "sliddet på materiellet" når der nærmest er tale om hærværk.

Jeg har kendskab til hvordan man håndterer stationære kraftværkslignende kedler. Naturligvis kan man ikke på lokomotivkedler bruge alle de tricks som vi bruger (vandbehandling, kemikalietilsætning og overvågning af kedelvandets kemi), men man vil uden tvivl have stort udbytte af et øget fokus.

Når man betænker at det kan tage en klub op til 10 år at renovere sådan en nedslidt kedel, så er det tankevækkende at der tilsyneladende ikke er mere fokus på at reducere slidet på materiellet.
Er der nogen af de der har været i udlandet (Kina f.eks.) hvor man stadig har damp i drift, der tilfældigvis har set om man der tilsætter kemikalier til kedelvandet?

Jeg vil ikke kalde problemet "sliddet på materiellet" når der nærmest er tale om hærværk.

Jeg har kendskab til hvordan man håndterer stationære kraftværkslignende kedler. Naturligvis kan man ikke på lokomotivkedler bruge alle de tricks som vi bruger (vandbehandling, kemikalietilsætning og overvågning af kedelvandets kemi), men man vil uden tvivl have stort udbytte af et øget fokus.

Problemet der er, at moderne (kraftværks)kedler er svejste mens damplokomotivernes er nittet. I de nittede kedler indgår rust og andre afsætninger i fastholdelsen af tætheden, så vandbehandlingen må jo ikke være så agressiv så "tætningsmidlet" forsvinder. Derfor er midlerne til alm. moderne kedler for agressive på visse områder.

Derfor er midlerne til alm. moderne kedler for agressive på visse områder.

De kemikalier der benyttes til moderne kraftværks-dampkedler i Danmark, er ikke aggresive. Der tilsættes primært NH4OH til kedelvandet og i nødvendigt omfang NaOH til fødevandet. NaOH-tilsætningen må ikke være så høj at der kan opstå ludskørhed.

Der benyttes behandlet vand (deionat, demineraliseret vand). Man kontrollerer løbende direkte ledningsevne, sur ledningsevne, pH, samt i fødevand og kondensat også O2 samt i kedelvand også SiO2. Den væsentlige hensigt med kemikalietilsætningen er at opnå en passende pH som hindrer korrosion.

Problemet der er, at moderne (kraftværks)kedler er svejste mens damplokomotivernes er nittet. I de nittede kedler indgår rust og andre afsætninger i fastholdelsen af tætheden, så vandbehandlingen må jo ikke være så agressiv så "tætningsmidlet" forsvinder. Derfor er midlerne til alm. moderne kedler for agressive på visse områder <

Den forklaring køber jeg ikke.
En kraftværkskedel kan ikke sammenlignes med en damplokomotivkedel.
Dels er kraftværkskedlen ofte en gennemløbskedel (Benzon), dels kommer kondensatet jo retur til kraftværkskedlen.
Hvordan med bund- og skumblæsning?
Hvor meget tid er det lige at jernbanen bruger på det og er kedlerne overhovedet indrettet hertil? Måske en bette, kontinuerlig skumblæsning men næppe en ordenlig stor ventil i bunden til brug mens kedelen er tryksat. Det kunne faktisk være lidt småfarligt for personalet.....
Endelig - hvis rustskaller og kalkbelægninger udgør en del af tætningen, hvordan faen kan en kedel så bestå en trykprøve efter revision? Efter mine begreber er der ikke kalk eller rust i kedlen på dette tidspunkt.
At valse rør i en kedel, som har kørt en tid, er heller ikke ufarligt. Risikoen for at "knuse" kalken og få den ind i valsningen er ret stor. Det bliver røret ikke nødvendigvis mere tæt af....ofte det modsatte.

Vands fysiske egenskaber er det også godt at vide lidt om.
Bl.a. ændre vand pH-værdi med temperaturen.....ergo, når vandprøven er taget, så skal den være godt basisk ved stuetemperatur, for så er den så nogenlunde neutral ved drift. Det kan være et problem ved lange stilstandsperioder uden tryk på kedlen.
Problemet forstærkes af det i vandet bundne O2....normalt holdes en høj temperatur i en fødebrønd (gerne omkring 90 C) hvorved ilten stort set uddrives.
Varmt vand vil hurtigt ødelægge vandpåsætningen på de fleste hjemmelige dampere og montere fødepumper er vidst ikke en økonomisk option.
Det er sq en dejlig suppe af basisk vand med masser af ilt....du beder næsten om tæringer på den måde. Mit råd er lidt hårdt, men tap vandet af, udtør kedlen og smid nogle sække silical ind for at suge fugt.
Hydrazin virker glimrende som iltbinder, men arbejdsmiljømessigt er den et skidt valg.

Om de gamle NALCO kugler kan fås endnu - næppe. Et alternativ kunne være at snakke med diverse kemifirmaer, men pas på, pas på. Den smarte sælger tilbyder nok standart løsning A, som ikke nødvendigvis er korrekt. De faktisk behov skal forklares ret godt. Ellers skaber man bare et kæmpe problem for sig selv på længere sigt. Jeg har set kedler blive skiftet pga. forkert vandbehandling. Det er dyrt og besværligt, men hvem har råd til at fremstille nye kedler til damplokomotiver idag?
Måske - men kun meget måske - så kunne de kemiske virkemidler i NALCO kuglerne hives ud af NALCO? Så var det "bare" at gå på jagt efter noget tilsvarende.
Jeg må tørt konstatere at damplokomotiver er en meget lille niche og dermed har få firmer en økonomisk interesse i at opretholde en produktion af vandbehandlingsmidler hertil. At tage et produkt direkte fra en kraftværkskedel og tro det virker er nok en kende optimistisk; der skal virkelig en kemiker med her.
Om jeg ikke husker helt galt, så var udvaskeperioden tidligere (omkring 1920-30 stykker) ca. hver 7-10 dage (korrektioner modtages gerne). Ja, der kan blive meget arbejde med at vedligeholde et damplokomotiv.
Jeg er ikke misundelig.

Jeg skal undlade at kloge mig (!!! :-P ) da jeg har det fra 3.-4. hånd og nøjes med at se fremad.

Om de gamle NALCO kugler kan fås endnu - næppe. Et alternativ kunne være at snakke med diverse kemifirmaer, men pas på, pas på. Den smarte sælger tilbyder nok standart løsning A, som ikke nødvendigvis er korrekt. De faktisk behov skal forklares ret godt. Ellers skaber man bare et kæmpe problem for sig selv på længere sigt. Jeg har set kedler blive skiftet pga. forkert vandbehandling. Det er dyrt og besværligt, men hvem har råd til at fremstille nye kedler til damplokomotiver idag?

NALCO findes skam, men produktet gør ikke. Det der så synes at være sket er, at nogle af klubberne har fået tilbudt noget andet, som ikke var nær så godt. Nu er vi så nogle stykker der vil gå tilbage til kilderne, og finde den rette vej.

Måske - men kun meget måske - så kunne de kemiske virkemidler i NALCO kuglerne hives ud af NALCO? Så var det "bare" at gå på jagt efter noget tilsvarende.

De har faktisk været meget imødekommende, så det var værd at prøve. Måske står der også noget i det materiale Thomas har fundet.

Jeg må tørt konstatere at damplokomotiver er en meget lille niche og dermed har få firmer en økonomisk interesse i at opretholde en produktion af vandbehandlingsmidler hertil. At tage et produkt direkte fra en kraftværkskedel og tro det virker er nok en kende optimistisk; der skal virkelig en kemiker med her.

Præcis.

Om jeg ikke husker helt galt, så var udvaskeperioden tidligere (omkring 1920-30 stykker) ca. hver 7-10 dage (korrektioner modtages gerne). Ja, der kan blive meget arbejde med at vedligeholde et damplokomotiv.

Korrekt, og det æn'æredes radikalt med NALCO ifølge en meget interessant artikel fra 1950'erne om DSBs forsøg med NALCO.

Jeg er ikke misundelig.

:-D

Man kunne jo overveje en ionbytter et sted i remisen.
Hvis jeg ikke er helt galt på den, så vil et anlæg til 1m3/h koste ca. 20.000 kr.
Hertil nogle sække med piller (forbrug - lidt efter vandkvalitet - ca. 1 kg piller/m3).
Ja, det vil tage nogen tid at fylde en stor tender. Anlæg til større flow koster mere, så det må blive et spørgsmål om økonomi kontra tid.
Læs mere her:
http://www.bwt.dk/da/Produkter/Professionals/building-industrial-technology/products/So...

Calcium + Magnesium fjernes af denne vej - så skulle du slippe for kedelsten.
Problemet med oxygen består dog stadig, men jeg syntes ikke der er nogle fornuftige alternativer til at komme den til livs.
De ionbyttere, jeg kender lidt til, skal have et afløb når "tingesten" regenererer. Det er yderst korrosive sager, som kommer ud den vej....pas på afløbet!
Kulfilteranlæg gør lidt af det samme - til en højere pris.

Det ville være klogt at kende vandets kondition. En mulighed er at lade en (dyr) kemiker komme forbi, men der findes menneskelige testkits til en billig penge.
http://www.vandbutikken.dk/produkter/11-alle-produkter/14-testsaet-cdhdh/
Hvis muligt, prøv at spørge vandværket om en analyse af deres vand - diverse salte SKAL fremgå og deres mængde.

Kære alle!

Jeg kan IKKE lade være med at tænke på denne tråds mulige lange og kranke skæbne. Jeg er overhovedet IKKE ekspert i kedler, har banket rust så de åbenbart ikke er tætte mere ;-) (sorry) og monteret kedelventiler på litra S i sin tid, udlært!

MEN, da damplokomotivkedler - bortset fra den svejste på ODIN replikaen - er ens og der derfor er tale om ens problemer for ejere/brugere af damplokomotiver, DJM, DJK, Nord- og Vestsjælland, Mariager, Vrads, KLK (sikkert glemt en masse) og hvad de nu alle hedder, er det da FULDSTÆNDIG hul i hovedet at bruge kræfter på hér, at hver klub finder de vises sten (frit efter Harry Potter). Og da det jo IKKE er alle forundt at have et muligt lager af NALCO tabletter liggende med tilhørende tabeller (kun kørsel i 2. Dc.) - og på længere sigt, KUNNE det jo være, at det var en opgave for veteranklubbernes fællesråd (hedder det det?) sammen noget tilsynsførende, at få lavet nogle NUGÆLDENDE regler og med nuværende kemiske midler, ik´? Og OGSÅ at spare penge!!!!

Der er jo bl.a. her på siden (tråden) flere med lidt mere end en "følg mig metode" uddannede, der kunne være behjælpelige, hvis nødvendigt og ønskeligt, ikke sandt?

Så d´herre Maskindirektører (og deres undergivne) ved banerne, brug nu et fællesråd til noget fornuftigt, når det nu endelig er lykkedes at få samlet det meste dér!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler, rustbanker.

Jeg er fuldstændig enig, men jeg tror alle DVF's ressourcer pt. går til signalprogrammet og det er jo frivilligt arbejde, så der er vel grænser for hvad de kan magte.

Det er nu min agt at dele hvad vi måtte finde ud af med "who'm it may concern" bl.a. hvis det kommer til at skulle have en leverandør til at "lave noget", vil det jo hjælpe at være flere.

Det ville være klogt at kende vandets kondition. En mulighed er at lade en (dyr) kemiker komme forbi, men der findes menneskelige testkits til en billig penge.
http://www.vandbutikken.dk/produkter/11-alle-produkter/14-testsaet-cdhdh/
Hvis muligt, prøv at spørge vandværket om en analyse af deres vand - diverse salte SKAL fremgå og deres mængde.

For NSJK vil det dreje sig om det meste af Nordsjælland, da der tages vand mange steder. Men vandværkerne har sikkert data.

Jeg stødte i dag på en større sag om Nalco. Jeg har ikke affotograferet sagsakterne, men nu ved de interesserede, hvor der skal forskes.

Hva' Filip - skal vi følges ad en tur på Landsarkivet for Nordjylland?

Der er så desværre den krølle at det produkt Nalco lavede dengang, som var velegnet til nittede kedler, ikke laves mere.

Hold da op! - Det ser spændende ud!

Jeg tror desværre ikke at jeg kan finde tiden til det, men en af de ledende frivillige for damplokomotiver skal nok få en opfordring i den nærmeste fremtid... ;-)

Mange tak for tippet Thomas, og Michael, du hærer nærmere :-)

Venlig hilsen
Filip

Ellers er der jo også Portas vandbehadlingssmiddel.
Dante Porta = ingeniør som levede i Argentina med modernisering af det klassiske Stephenson damplokomotiv som sin hovedinteresse.
http://www.martynbane.co.uk/modernsteam/ldp/pthome.htm

Hej

Porta Treatment kan, og bør, ikke umiddelbart anvendes til Lokomotiver med kobber fyrkasser, hvilket der også er redegjort for, hvis man læser vejledningen for det pågældende præparat.

MVH Glenn

Jeg er klar over at tilsætningen selvfølgelig afhænger af det påfyldte vands hårdhed, men da man vist ikke ved DSB (i modsætning til Tyskland) tog vandprøver og doserede efter denne, må der forlægge nogle tabeller, som altså nu efterlyses.

Det gjorde man så rent faktisk ved DSB. Her er en DSB-medarbejder gang med at teste ved hjælp af et NALCO-meter. måske kunne det være en hjælp for museet, hvis et virksomt NALCO-meter kan fremfindes? Billedet er fra 1952, så måske var testningen af vandprøver kun et forbigående fænomen, der senere gik i glemmebogen.
[image]
Foto 1.

I samme billedserie ses nedenstående fotos. Er der nogen, der har et kvalificeret bud på, hvad det er vi ser og hvilket maskindepot, der er tale om?

[image]
Foto 2 (ovenfor).

[image]
Foto 3 (ovenfor).

[image]
Foto 4 (ovenfor).

[image]
Foto 5 (ovenfor).

[image]
Foto 6 (ovenfor) har jeg luret, hvad viser.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

Dosering af Nalco i DSB-damplokomotiver