Sporarbejde i 1920'erne eller 30'erne men hvor?

Nedenstående er uden nogen som helst oplysninger, men må at dømme ud fra herremoden være fra 1920'erne eller 30'erne. Det er taget på en station med en tydelig signalopstilling, på en hovedstrækning med dobbelte telegrafpæle. Hvor kan det være henne? Jylland?

[image]

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Nedenstående er uden nogen som helst oplysninger, men må at dømme ud fra herremoden være fra 1920'erne eller 30'erne. Det er taget på en station med en tydelig signalopstilling, på en hovedstrækning med dobbelte telegrafpæle. Hvor kan det være henne? Jylland?

Interessant billede.

Tosporet strækning. Vognen holder på et udtræksspor, der ender i baggrunden.

De hængende signaler kan måske sige noget om tidspunktet?

Signaler, der viste noget ved at hænge nedad, var ifølge banebøgers ”Signaler” noget, man havde omkring århundredeskiftet eller før. Så medmindre det sørgmodige udseende skyldes, at der endnu ikke er sat kabler på, må vi være i ”gamle dage”. Men der er et tilsyneladende brugbart kabeltræk oppe til højre, så det er næppe det.

Signalet til venstre ligner togvejssignaler for indkørsel.

Signalet til højre et antagelig udkørselssignalet. Der er to ens vinger. Dækker det to enkeltsporede strækninger, eller skulle der så være to master med hver sit signal?

[image]

Der er vist også et (indkørsels-)signal med vandrette arme ude i baggrunden.

Kunne det være Brande?

Det kunne se ud som om sporet til højre er afbrudt næsten ved billedkanten, men det kan være en effekt skabt af skyggerne.

Kan vognen/vogntypen sige noget om tidspunktet?

--
mvh
Lars

Nedenstående er uden nogen som helst oplysninger, men må at dømme ud fra herremoden være fra 1920'erne eller 30'erne. Det er taget på en station med en tydelig signalopstilling, på en hovedstrækning med dobbelte telegrafpæle. Hvor kan det være henne? Jylland?

Interessant billede.

Tosporet strækning. Vognen holder på et udtræksspor, der ender i baggrunden.

De hængende signaler kan måske sige noget om tidspunktet?

Signaler, der viste noget ved at hænge nedad, var ifølge banebøgers ”Signaler” noget, man havde omkring århundredeskiftet eller før. Så medmindre det sørgmodige udseende skyldes, at der endnu ikke er sat kabler på, må vi være i ”gamle dage”. Men der er et tilsyneladende brugbart kabeltræk oppe til højre, så det er næppe det.

Signalet til venstre ligner togvejssignaler for indkørsel.

Signalet til højre et antagelig udkørselssignalet. Der er to ens vinger. Dækker det to enkeltsporede strækninger, eller skulle der så være to master med hver sit signal?

Der er vist også et (indkørsels-)signal med vandrette arme ude i baggrunden.

Kunne det være Brande?

Det kunne se ud som om sporet til højre er afbrudt næsten ved billedkanten, men det kan være en effekt skabt af skyggerne.

Kan vognen/vogntypen sige noget om tidspunktet?

Hej Lars,

Brande stemmer vist ikke med telegrafpælene.

Hej Lars,

Brande stemmer vist ikke med telegrafpælene.

Kurven er nok også skarpere end den i Brande.

Når/hvis vi er før dobbeltsporenes tid, er der jo mange muligheder.

--
mvh
Lars

Hej!

Vognen på billedet kunne muligvis være: "Værkstedsvogn for Signaltjenesten" nr. 26, senere specialvogn 526, en tidligere I-vogn bygget af Wagenbau i 1875 og ændret i Århus til spv i 1926. Den havde hjemsted i Hjørring !

Det høje specialvognsnummer kom til i 1960. Men i vognlisterne fra 1967 er den udgået.

Vogngavlen - som tydeligt ses - stemmer fuldstændig overens med denne vogns, også skorstenens placering på vognsiden. til venstre. Der kunne selvfølgelig være andre identiske vogne, men hvis disse oplysninger kan være til nogen nytte i opklaringsarbejdet, så fint med det!
mvh
PeterA

Hej!

Vognen på billedet kunne muligvis være: "Værkstedsvogn for Signaltjenesten" nr. 26, senere specialvogn 526, en tidligere I-vogn bygget af Wagenbau i 1875 og ændret i Århus til spv i 1926. Den havde hjemsted i Hjørring !

Det høje specialvognsnummer kom til i 1960. Men i vognlisterne fra 1967 er den udgået.

Vogngavlen - som tydeligt ses - stemmer fuldstændig overens med denne vogns, også skorstenens placering på vognsiden. til venstre. Der kunne selvfølgelig være andre identiske vogne, men hvis disse oplysninger kan være til nogen nytte i opklaringsarbejdet, så fint med det!
mvh
PeterA

Takker. Har du et billede af vognen?

--
mvh
Lars

Hej Lars!

Uanset hvad der ellers er fremkommet i sagen, er her det ønskede billede af spv 526. Foto taget af P.E. Clausen i 1958. [image]

mvh PeterA

Hej Lars!

Uanset hvad der ellers er fremkommet i sagen, er her det ønskede billede af spv 526. Foto taget af P.E. Clausen i 1958.

mvh PeterA

Ja, jeg kan forestille mig, at vognen er på xxx station i anledningen af at flokken af (signal)arbejdere skal nedtage de "ikke sære" signaler herunder grave masterne op qua skovlene. Altså ingen ugyldighedskryds fordi nedtagningen er nært forestående.

Hej Lars!

Uanset hvad der ellers er fremkommet i sagen, er her det ønskede billede af spv 526. Foto taget af P.E. Clausen i 1958.

mvh PeterA

Tak for billedet. Det må Tommy kunne bruge i basen.

--
mvh
Lars

Vognen på billedet kunne muligvis være: "Værkstedsvogn for Signaltjenesten" nr. 26, senere specialvogn 526, en tidligere I-vogn bygget af Wagenbau i 1875 og ændret i Århus til spv i 1926. Den havde hjemsted i Hjørring

Lad os bare lege videre med tanken om Hjørring og omegn. Vi har jo ikke så meget andet at lege med lige nu.

Det kan vel ikke helt afvises, at vi er på en enkeltsporet strækning?

Er det østenden af Hjørring station? Nja.... nej, der er ingen kurve i østenden af Hjørring station.
Er det sydenden af Hjørring station. Nej, dér er en lang blød kurve, der vender den anden vej.

Er det Brønderslev? En sporplan eller signalplan må kunne afgøre det spørgsmål. Jeg kan ikke finde en sporplan eller signalplan fra dengang.

Frederikshavn eller Nørresundby er det heller næppe og derved er vi vist "færdige" med Hjørring og omegn?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Vognen på billedet kunne muligvis være: "Værkstedsvogn for Signaltjenesten" nr. 26, senere specialvogn 526, en tidligere I-vogn bygget af Wagenbau i 1875 og ændret i Århus til spv i 1926. Den havde hjemsted i Hjørring

Lad os bare lege videre med tanken om Hjørring og omegn. Vi har jo ikke så meget andet at lege med lige nu.

Når vi folder teksten i basen helt ud, står der:

Hjemsted Struer (1928), senere Århus H, Hjørring fra 1941.

så billedet er ikke nødvendigvis fra Hjørring og omegn, hvis det er taget i 20/30'erne.

--
mvh
Lars

Vognen på billedet kunne muligvis være: "Værkstedsvogn for Signaltjenesten" nr. 26, senere specialvogn 526, en tidligere I-vogn bygget af Wagenbau i 1875 og ændret i Århus til spv i 1926. Den havde hjemsted i Hjørring

Lad os bare lege videre med tanken om Hjørring og omegn. Vi har jo ikke så meget andet at lege med lige nu.

Når vi folder teksten i basen helt ud, står der:

Hjemsted Struer (1928), senere Århus H, Hjørring fra 1941.

så billedet er ikke nødvendigvis fra Hjørring og omegn, hvis det er taget i 20/30'erne.

Kan det være ved Neder Hornbæk i den nordvestlige ende af Randers station, med den gamle banelinje mod Stevnstrup til venstre? Det kan forklare de "sære" signaler.

Kan det være ved Neder Hornbæk i den nordvestlige ende af Randers station, med den gamle banelinje mod Stevnstrup til venstre? Det kan forklare de "sære" signaler.

Hvad er der da "sært" ved signalerne? Jeg synes de ser ganske normale ud for perioden. Bortset fra at se "hænger", men det er vel bare fordi de ikke er forbundet til sikringsanlægget.

/Carsten Lundsten

Kan det være ved Neder Hornbæk i den nordvestlige ende af Randers station, med den gamle banelinje mod Stevnstrup til venstre? Det kan forklare de "sære" signaler.

Hvad er der da "sært" ved signalerne? Jeg synes de ser ganske normale ud for perioden. Bortset fra at se "hænger", men det er vel bare fordi de ikke er forbundet til sikringsanlægget.

/Carsten Lundsten

Ja, der ikke noget sært ved signalerne, blot noget "sært", i og med at de hænger, men det kan du vel forklare os betydningen af. Er det i stedet for ugyldighedskryds?

Her er hvad der foregår bag ryggen på arbejderne:

[image]

Her er hvad der foregår bag ryggen på arbejderne:

Jeg synes det ser ud som om I-signalet står ved det nærmeste spor. Om et af sporene er nybygget er lidt svært at se, men jeg synes ikke umiddelbart det ser sådan ud.

Og dermed er der nok snarere tale om en station der får overhalingsspor, i hvert fald så langt der kan tydes på sikringsanlægget.

Jeg er ikke ekspert i mekaniske sikringsanlæg. Men jeg vil tro at de hængende signaler er et udtryk for at de er under montage. Armene skal jo selv kunne finde ned hvis wiretrækket brister, men de skal jo kun falde til vandret, så der må mangle noget. Forhåbentlig kan andre bidrage med mere. Ifølge SIR35, hvor ugyldighedskryds optræder, skal armene enten være fjernet eller hænge ned langs masten. Jeg kender ikke reglerne før da.

/Carsten Lundsten

Her er hvad der foregår bag ryggen på arbejderne:

Jeg synes det ser ud som om I-signalet står ved det nærmeste spor. Om et af sporene er nybygget er lidt svært at se, men jeg synes ikke umiddelbart det ser sådan ud.

Og dermed er der nok snarere tale om en station der får overhalingsspor, i hvert fald så langt der kan tydes på sikringsanlægget.

Jeg er ikke ekspert i mekaniske sikringsanlæg. Men jeg vil tro at de hængende signaler er et udtryk for at de er under montage. Armene skal jo selv kunne finde ned hvis wiretrækket brister, men de skal jo kun falde til vandret, så der må mangle noget. Forhåbentlig kan andre bidrage med mere. Ifølge SIR35, hvor ugyldighedskryds optræder, skal armene enten være fjernet eller hænge ned langs masten. Jeg kender ikke reglerne før da.

/Carsten Lundsten

Og så opdager jeg lige at sporskiftet bag arbejderne har trækbuk, så det er ikke på det tidspunkt centralbetjent. Men det kan jo også være under ændring eller der er tale om et usikret spor. Tja...

/Carsten Lundsten

Goddag

Jeg tror mest på, at det er sporarbejde på en krydsningsstation på en enkeltsporet bane. I det fjerne I-signal med gennemkørsels arm, og fælles U-signal til højre. Fælles U-signal var der da på flere stationer.

Hilsner Keld

Goddag

Jeg tror mest på, at det er sporarbejde på en krydsningsstation på en enkeltsporet bane. I det fjerne I-signal med gennemkørsels arm, og fælles U-signal til højre. Fælles U-signal var der da på flere stationer.

Hilsner Keld

Hej Keld,

Og signalet til venstre?

Og signalet til venstre?

Togvejsindkørselssignal - som ikke var ualmindeligt for 100 år siden eller mere.
Ballasten i sporskiftet i forgrunden ser ud til at være fjernet og skiftets skinneprofil ser ud til at være af svær type - nylagt? Måske hele indkørselsenden eller stationen omforandres????
med venlig hilsen
Jan-Eddie

Og signalet til venstre?

Togvejsindkørselssignal - som ikke var ualmindeligt for 100 år siden eller mere.
Ballasten i sporskiftet i forgrunden ser ud til at være fjernet og skiftets skinneprofil ser ud til at være af svær type - nylagt? Måske hele indkørselsenden eller stationen omforandres????
med venlig hilsen
Jan-Eddie

Kan vi deraf udlede, at der må være tale om en lidt større station og ikke blot en landstation?

Kan vi deraf udlede, at der må være tale om en lidt større station og ikke blot en landstation?

Det er mest sandsynligt. Landstationer havde sjældent hverken udkørselssignaler eller togvejssignaler for indkørsel. Hvis man har en gammel TIB og passende tålmodighed kan man jo indsnævre kandidaterne betydeligt.

Der var førhen en regel om, at stationer skulle have udkørselssignal hvis der i udkørselstogvejen var modgående sporskifter som lå længere end 100 m fra standsningsstedet. Hvor gammel reglen var ved jeg desværre ikke. Den kunne godt give en landstation udkørselssignal, men næppe togvejssignal for indkørsel.

/Carsten Lundsten

Landstationer havde sjældent hverken udkørselssignaler eller togvejssignaler for indkørsel. Hvis man har en gammel TIB og passende tålmodighed kan man jo indsnævre kandidaterne betydeligt

Det var faktisk ikke så forfærdeligt mange stationer, der havde TI-signaler. Jeg har kigget i 1940-udgaven af TIB og sammenholdt de aktuelle stationer med Krak luftfoto 1954. Jeg synes ikke at kunne finde noget match.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Tak kære Thomas,

Så går jeg i gang med den og sporkurven. :-D :-D :-D

Hej Thomas.
Der er visse indikationer i billedet der kan tydes som arbejde med - ihvertfald - ét sporskifte og signaler der er "annulleret". Hvorfor det er nærliggende at tro, at stationen er under ombygning. Hvis det er rigtigt, forsvandt togvejsindkørselssignalerne sandsynligvis ved ombygningen. Derfor kan du ikke finde stationen i TIB 1940. Du skal nok tilbage til TIB før 1920. Men hvem har lige sådan én på reolen????

Med venlig hilsen
Jan-Eddie

Er vi mon i vestenden af Hørning?
Dobbeltsporet kom såvidt jeg kan se omkring 1921.
Vejen øverst i billedet er i så fald hovedlandevejen mod Skanderborg.
https://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object1926285
Skoven var måske mindre dominerende dengang foto blev taget, Samme indkørselssignal fra Skanderborg ses på luftfoto.

Mvh
Anders

Er vi mon i vestenden af Hørning?
Dobbeltsporet kom såvidt jeg kan se omkring 1921.
Vejen øverst i billedet er i så fald hovedlandevejen mod Skanderborg.
https://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object1926285
Skoven var måske mindre dominerende dengang foto blev taget, Samme indkørselssignal fra Skanderborg ses på luftfoto.

Mvh
Anders

Hej Anders,

Det er bestemt ikke umuligt. Godt set! :-) :-) :-)

Her er et 1944-luftfoto, hvor omgivelserne og lyset synes at stemme ganske godt. Jeg har markeret fotografens omtrentlige standpunkt med en gul cirkel. Hvad mener I andre om Anders' identifikation?

[image]

Andet hovedspor Stilling - Hørning blev taget i brug 27.08.1924 og stationen fik nyt centralsikringsanlæg i 1926/27. Da dobbeltsporet på fotoet ikke ser helt nyt ud, kunne det kunne tyde på, at billedet så er taget ved etableringen af det nye sikringsanlæg.

Andet hovedspor Stilling - Hørning blev taget i brug 27.08.1924 og stationen fik nyt centralsikringsanlæg i 1926/27. Da dobbeltsporet på fotoet ikke ser helt nyt ud, kunne det kunne tyde på, at billedet så er taget ved etableringen af det nye sikringsanlæg.

DSB Telegrafvogn nr. 26 blev netop i 1926 ombygget fra en IC-vogn, og vognen på billedet ser faktisk ret "frisk" ud i malingen.

Andet hovedspor Stilling - Hørning blev taget i brug 27.08.1924 og stationen fik nyt centralsikringsanlæg i 1926/27. Da dobbeltsporet på fotoet ikke ser helt nyt ud, kunne det kunne tyde på, at billedet så er taget ved etableringen af det nye sikringsanlæg.

DSB Telegrafvogn nr. 26 blev netop i 1926 ombygget fra en IC-vogn, og vognen på billedet ser faktisk ret "frisk" ud i malingen.

Den tilsyneladende separation mellem de to spor er også på "skråfoto". Jeg tror det er en vindersag.

/Carsten Lundsten

Andet hovedspor Stilling - Hørning blev taget i brug 27.08.1924 og stationen fik nyt centralsikringsanlæg i 1926/27. Da dobbeltsporet på fotoet ikke ser helt nyt ud, kunne det kunne tyde på, at billedet så er taget ved etableringen af det nye sikringsanlæg.

DSB Telegrafvogn nr. 26 blev netop i 1926 ombygget fra en IC-vogn, og vognen på billedet ser faktisk ret "frisk" ud i malingen.

Den tilsyneladende separation mellem de to spor er også på "skråfoto". Jeg tror det er en vindersag.

/Carsten Lundsten

Så meget en vindersag, at billedet nu er lagt på jernbanekilder.dk som værende fra Hørning.

En stor tak til alle, der har været med på denne tråd og til Anders for at hitte stedet! :-D :-D :-D

Andet hovedspor Stilling - Hørning blev taget i brug 27.08.1924 og stationen fik nyt centralsikringsanlæg i 1926/27. Da dobbeltsporet på fotoet ikke ser helt nyt ud, kunne det kunne tyde på, at billedet så er taget ved etableringen af det nye sikringsanlæg.

DSB Telegrafvogn nr. 26 blev netop i 1926 ombygget fra en IC-vogn, og vognen på billedet ser faktisk ret "frisk" ud i malingen.

Den tilsyneladende separation mellem de to spor er også på "skråfoto". Jeg tror det er en vindersag.

/Carsten Lundsten

Så meget en vindersag, at billedet nu er lagt på jernbanekilder.dk som værende fra Hørning.

En stor tak til alle, der har været med på denne tråd og til Anders for at hitte stedet!

Sjovt at den slags kan fastlægges ved fælles hjælp.

Hvor mange togveje var der i Hørning, siden der skulle opstilles togvejssignaler? Var det ikke bare ind og ud?

--
mvh
Lars

Gennemgående hovedspor mod Skanderborg var spor 3, og gennemgående hovedspor mod Århus var spor 2. I spor 1 var der mulighed for at tage tog ind til overhaling i begge retninger.
På foto ses sporskifteforbindelsen mellem spor 2 og spor 1 netop foran persongruppen, mens de næsten skjuler transversalforbindelsen fra spor 2 til spor 3. Kun sporskifteviseren ses i spor 3. Togvejssignaler for indkørsel gav god mening, da indkørselshastigheden til spor 1 næppe måtte være særlig høj,

Mvh
Anders

Gennemgående hovedspor mod Skanderborg var spor 3, og gennemgående hovedspor mod Århus var spor 2. I spor 1 var der mulighed for at tage tog ind til overhaling i begge retninger.
På foto ses sporskifteforbindelsen mellem spor 2 og spor 1 netop foran persongruppen, mens de næsten skjuler transversalforbindelsen fra spor 2 til spor 3. Kun sporskifteviseren ses i spor 3. Togvejssignaler for indkørsel gav god mening, da indkørselshastigheden til spor 1 næppe måtte være særlig høj,

Mvh
Anders

Der er ikke angivet Togvejssignaler for indkørsel i Hørning i listen fra 1935, jfr Thomas Boberg Nielsen tidligere i tråden.

Signalerne er vel ikke fjernet igen allerede inden 1935, hvis de er opsat i 1926?

Edit:

I Carstens signalleksikon står der:

Retningsviser

Signal på eller ved et I-signal som med en lysende lodret eller skrå streg fortæller om togvejen er indstillet til ret eller afvigende spor. Indført 1935 som erstatning for TI-signaler på stationer med enkle sporforhold.

Så de blev nok fjernet igen ret hurtigt.

--
mvh
Lars

Der er ikke angivet Togvejssignaler for indkørsel i Hørning i listen fra 1935, jfr Thomas Boberg Nielsen tidligere i tråden.

Signalerne er vel ikke fjernet igen allerede inden 1935, hvis de er opsat i 1926?

Jeg er med på, at vi formentlig er i den sydvestlige ende af Hørning station. Men det viste TI-signal driller mig dog lidt. (Er det i øvrigt et TI-signal? Kan det være et eller andet, der bare ligner?).

Jeg kunne godt tænke mig noget dokumentation for, at der i det hele taget har været TI-signal(er) i Hørning.

Vi ved, at der ikke var TI-signaler i Hørning i 1935.

Jeg har kigget lidt tilbage i tiden, og et opslag i "Reglement for lokale Signaler - II Jylland og Fyn", 1917, viser, at der i 1917 ikke fandtes TI-signal(er) i Hørning.

Jeg har efterfølgende kigget i tillæggene til "Reglement for lokale Signaler - II Jylland og Fyn", 1917. Min samling er ikke komplet, og med den måde, man har valgt at nummerere tillæggene på, er det umuligt at udlede, hvilke tillæg, der mangler i min samling.

Jeg har gennemgået følgende tillæg til "Reglement for lokale Signaler - II Jylland og Fyn", 1917, og i ingen af dem optræder Hørning:

Tillæg III c fra november 1919.
Tillæg III fra december 1919.
Tillæg IV fra februar 1921.
Tillæg V a fra maj 1921.
Tillæg V b fra august 1921.
Tillæg V c fra oktober 1921.
Tillæg V fra januar 1922.
Tillæg V a fra april 1922.
Tillæg VI b fra september 1922.
Tillæg VI d fra januar 1924.
Tillæg VI e fra marts 1924.
Tillæg VI f fra september 1924.
Tillæg VI g fra april 1925.

Måske TI-signaler i Hørning optræder i et af de tillæg, som jeg mangler? Ligger nogen inde med tillæg, som ikke fremgår af ovenstående, og er Hørning omtalt deri?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen.

Der er ikke angivet Togvejssignaler for indkørsel i Hørning i listen fra 1935, jfr Thomas Boberg Nielsen tidligere i tråden.

Signalerne er vel ikke fjernet igen allerede inden 1935, hvis de er opsat i 1926?

Jeg er med på, at vi formentlig er i den sydvestlige ende af Hørning station. Men det viste TI-signal driller mig dog lidt. (Er det i øvrigt et TI-signal? Kan det være et eller andet, der bare ligner?).

Jeg kunne godt tænke mig noget dokumentation for, at der i det hele taget har været TI-signal(er) i Hørning.

Vi ved, at der ikke var TI-signaler i Hørning i 1935.

Jeg har kigget lidt tilbage i tiden, og et opslag i "Reglement for lokale Signaler - II Jylland og Fyn", 1917, viser, at der i 1917 ikke fandtes TI-signal(er) i Hørning.

Jeg har efterfølgende kigget i tillæggene til "Reglement for lokale Signaler - II Jylland og Fyn", 1917. Min samling er ikke komplet, og med den måde, man har valgt at nummerere tillæggene på, er det umuligt at udlede, hvilke tillæg, der mangler i min samling.

Jeg har gennemgået følgende tillæg til "Reglement for lokale Signaler - II Jylland og Fyn", 1917, og i ingen af dem optræder Hørning:

Tillæg III c fra november 1919.
Tillæg III fra december 1919.
Tillæg IV fra februar 1921.
Tillæg V a fra maj 1921.
Tillæg V b fra august 1921.
Tillæg V c fra oktober 1921.
Tillæg V fra januar 1922.
Tillæg V a fra april 1922.
Tillæg VI b fra september 1922.
Tillæg VI d fra januar 1924.
Tillæg VI e fra marts 1924.
Tillæg VI f fra september 1924.
Tillæg VI g fra april 1925.

Måske TI-signaler i Hørning optræder i et af de tillæg, som jeg mangler? Ligger nogen inde med tillæg, som ikke fremgår af ovenstående, og er Hørning omtalt deri?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen.

Kan det ikke bare have været en midlertidig foranstaltning under etableringen af det nye sikringsanlæg?

Der er ikke angivet Togvejssignaler for indkørsel i Hørning i listen fra 1935, jfr Thomas Boberg Nielsen tidligere i tråden.

Signalerne er vel ikke fjernet igen allerede inden 1935, hvis de er opsat i 1926?

Jeg er med på, at vi formentlig er i den sydvestlige ende af Hørning station. Men det viste TI-signal driller mig dog lidt. (Er det i øvrigt et TI-signal? Kan det være et eller andet, der bare ligner?).

Jeg kunne godt tænke mig noget dokumentation for, at der i det hele taget har været TI-signal(er) i Hørning.

Vi ved, at der ikke var TI-signaler i Hørning i 1935.

Jeg har kigget lidt tilbage i tiden, og et opslag i "Reglement for lokale Signaler - II Jylland og Fyn", 1917, viser, at der i 1917 ikke fandtes TI-signal(er) i Hørning.

Jeg har efterfølgende kigget i tillæggene til "Reglement for lokale Signaler - II Jylland og Fyn", 1917. Min samling er ikke komplet, og med den måde, man har valgt at nummerere tillæggene på, er det umuligt at udlede, hvilke tillæg, der mangler i min samling.

Jeg har gennemgået følgende tillæg til "Reglement for lokale Signaler - II Jylland og Fyn", 1917, og i ingen af dem optræder Hørning:

Tillæg III c fra november 1919.
Tillæg III fra december 1919.
Tillæg IV fra februar 1921.
Tillæg V a fra maj 1921.
Tillæg V b fra august 1921.
Tillæg V c fra oktober 1921.
Tillæg V fra januar 1922.
Tillæg V a fra april 1922.
Tillæg VI b fra september 1922.
Tillæg VI d fra januar 1924.
Tillæg VI e fra marts 1924.
Tillæg VI f fra september 1924.
Tillæg VI g fra april 1925.

Måske TI-signaler i Hørning optræder i et af de tillæg, som jeg mangler? Ligger nogen inde med tillæg, som ikke fremgår af ovenstående, og er Hørning omtalt deri?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen.

Hvis TI-signalerne - som det formodes i tråden - er nyopsat i 1926, må det spændende være, om der står noget i eventuelle tillæg for perioden 1926 - 1935.

--
mvh
Lars

Der er ikke angivet Togvejssignaler for indkørsel i Hørning i listen fra 1935, jfr Thomas Boberg Nielsen tidligere i tråden.

Signalerne er vel ikke fjernet igen allerede inden 1935, hvis de er opsat i 1926?

Det ville jeg ikke udelukke.

Jeg er med på, at vi formentlig er i den sydvestlige ende af Hørning station. Men det viste TI-signal driller mig dog lidt. (Er det i øvrigt et TI-signal? Kan det være et eller andet, der bare ligner?).

Jeg kunne godt tænke mig noget dokumentation for, at der i det hele taget har været TI-signal(er) i Hørning.

Vi ved, at der ikke var TI-signaler i Hørning i 1935.

Jeg har kigget lidt tilbage i tiden, og et opslag i "Reglement for lokale Signaler - II Jylland og Fyn", 1917, viser, at der i 1917 ikke fandtes TI-signal(er) i Hørning.

Jeg har efterfølgende kigget i tillæggene til "Reglement for lokale Signaler - II Jylland og Fyn", 1917. Min samling er ikke komplet, og med den måde, man har valgt at nummerere tillæggene på, er det umuligt at udlede, hvilke tillæg, der mangler i min samling.

Jeg har gennemgået følgende tillæg til "Reglement for lokale Signaler - II Jylland og Fyn", 1917, og i ingen af dem optræder Hørning:

Tillæg III c fra november 1919.
Tillæg III fra december 1919.
Tillæg IV fra februar 1921.
Tillæg V a fra maj 1921.
Tillæg V b fra august 1921.
Tillæg V c fra oktober 1921.
Tillæg V fra januar 1922.
Tillæg V a fra april 1922.
Tillæg VI b fra september 1922.
Tillæg VI d fra januar 1924.
Tillæg VI e fra marts 1924.
Tillæg VI f fra september 1924.
Tillæg VI g fra april 1925.

Måske TI-signaler i Hørning optræder i et af de tillæg, som jeg mangler? Ligger nogen inde med tillæg, som ikke fremgår af ovenstående, og er Hørning omtalt deri?

Vi landede velsagtens også i 1926 m.h.t. nyt sikringsanlæg, så ifølge den teori er TI-signalerne lige netop ikke med. Men hvad står der i april 1925 om Hørning? Var der 3 togvejsspor? Og var der U-signaler?

/Carsten Lundsten

Der er ikke angivet Togvejssignaler for indkørsel i Hørning i listen fra 1935, jfr Thomas Boberg Nielsen tidligere i tråden.

Signalerne er vel ikke fjernet igen allerede inden 1935, hvis de er opsat i 1926?

Det ville jeg ikke udelukke.

Jeg er med på, at vi formentlig er i den sydvestlige ende af Hørning station. Men det viste TI-signal driller mig dog lidt. (Er det i øvrigt et TI-signal? Kan det være et eller andet, der bare ligner?).

Jeg kunne godt tænke mig noget dokumentation for, at der i det hele taget har været TI-signal(er) i Hørning.

Vi ved, at der ikke var TI-signaler i Hørning i 1935.

Jeg har kigget lidt tilbage i tiden, og et opslag i "Reglement for lokale Signaler - II Jylland og Fyn", 1917, viser, at der i 1917 ikke fandtes TI-signal(er) i Hørning.

Jeg har efterfølgende kigget i tillæggene til "Reglement for lokale Signaler - II Jylland og Fyn", 1917. Min samling er ikke komplet, og med den måde, man har valgt at nummerere tillæggene på, er det umuligt at udlede, hvilke tillæg, der mangler i min samling.

Jeg har gennemgået følgende tillæg til "Reglement for lokale Signaler - II Jylland og Fyn", 1917, og i ingen af dem optræder Hørning:

Tillæg III c fra november 1919.
Tillæg III fra december 1919.
Tillæg IV fra februar 1921.
Tillæg V a fra maj 1921.
Tillæg V b fra august 1921.
Tillæg V c fra oktober 1921.
Tillæg V fra januar 1922.
Tillæg V a fra april 1922.
Tillæg VI b fra september 1922.
Tillæg VI d fra januar 1924.
Tillæg VI e fra marts 1924.
Tillæg VI f fra september 1924.
Tillæg VI g fra april 1925.

Måske TI-signaler i Hørning optræder i et af de tillæg, som jeg mangler? Ligger nogen inde med tillæg, som ikke fremgår af ovenstående, og er Hørning omtalt deri?

Vi landede velsagtens også i 1926 m.h.t. nyt sikringsanlæg, så ifølge den teori er TI-signalerne lige netop ikke med. Men hvad står der i april 1925 om Hørning? Var der 3 togvejsspor? Og var der U-signaler?

/Carsten Lundsten

Kære Carsten

Hørning er ikke nævnt.

Bedste hilsner

Thomas

Hørning er heller ikke nævnt i rettelser:
Oktober 1918
II Marts 1919
VI c April 1923
VI h Juni 1926
M v h
Georg

Hørning er heller ikke nævnt i rettelser:
Oktober 1918
II Marts 1919
VI c April 1923
VI h Juni 1926
M v h
Georg

Kan være, at der står noget i et B-cirkulære fra 1926.

Hvor mange togveje var der i Hørning, siden der skulle opstilles togvejssignaler? Var det ikke bare ind og ud?

Ud fra signalerne og ud fra en 1950 sporplan vil jeg tro at stationen havde overhalingsspor, og dermed har der været to indkørselstogveje og to ud. Gennemkørselssporene blev som regel kun benyttet i én retning.

På sporplanen fra 1950 (fra Arkivet for Jernbaner) ses at U-signalerne er konverteret til adskilte, enkeltarmede, signaler. TI er forsvundet - sikkert erstattet af en retningsviser på I-signalet, men de var sjældent at se på sporplanerne. I TIB 1953 har stationen hastighedsviser, så der var nok en retningsviser før.

/Carsten Lundsten

Andet hovedspor Stilling - Hørning blev taget i brug 27.08.1924 og stationen fik nyt centralsikringsanlæg i 1926/27. Da dobbeltsporet på fotoet ikke ser helt nyt ud, kunne det kunne tyde på, at billedet så er taget ved etableringen af det nye sikringsanlæg.

DSB Telegrafvogn nr. 26 blev netop i 1926 ombygget fra en IC-vogn, og vognen på billedet ser faktisk ret "frisk" ud i malingen.

Den tilsyneladende separation mellem de to spor er også på "skråfoto". Jeg tror det er en vindersag.

/Carsten Lundsten

Så meget en vindersag, at billedet nu er lagt på jernbanekilder.dk som værende fra Hørning.

En stor tak til alle, der har været med på denne tråd og til Anders for at hitte stedet!

Jeg er ikke betrygget ved, at vi skulle være i Hørning. Dels er der ikke fundet bevis for, at der nogensinde har været TI-signaler i Hørning, dels findes der ingen fotos, der viser at, der fra Hørning og sydpå skulle have eksisteret en stangrække med to pæle.

Kan nogen diske op med et billede visende stangrække med to pæle Hørning-Stilling-Skanderborg?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

På denne hjemmeside med lokalhistorie omkring Stilling station og jernbanen findes flere fotos fra tiden omkring 1921 og frem, hvor der ses stangrække med to master.
https://stillinglokalhistorie.dk/Diverse/avisklipomjernbanen.html

Med venlig hilsen
Anders

På denne hjemmeside med lokalhistorie omkring Stilling station og jernbanen findes flere fotos fra tiden omkring 1921 og frem, hvor der ses stangrække med to master.
https://stillinglokalhistorie.dk/Diverse/avisklipomjernbanen.html

Med venlig hilsen
Anders

Der er på siden også et foto med "spraglede" togvejssignaler i Stilling. Så måske skal vi tage stilling til, om fotoet kan være fra Stilling i stedet for Hørning.

Hvis du tænker på foto med underteksten "Banearbejdere ved Stilling. Omkr. 1955. Udl. af Elmer Jochumsen.", så er jeg ret sikker på, at det er udkørselssignalerne i østenden af Hørning (mod Hasselager). Disse signaler forsvandt først ved etablering af fjernstyringen omkring 1970. Signalerne havde der en ganske lav højde for at være synlige under brobuen for Stationsvej.

Mvh
Anders

Hvis du tænker på foto med underteksten "Banearbejdere ved Stilling. Omkr. 1955. Udl. af Elmer Jochumsen.", så er jeg ret sikker på, at det er udkørselssignalerne i østenden af Hørning (mod Hasselager). Disse signaler forsvandt først ved etablering af fjernstyringen omkring 1970. Signalerne havde der en ganske lav højde for at være synlige under brobuen for Stationsvej.

Mvh
Anders

Stedet er i så fald fejlidentificeret og årstallet "omkr. 1955" måske også. Kan "mit" foto være fra Stilling (vest) i stedet for Hørning? Der er jo også en højrekurve ved Stilling.

I Stilling var kun et togvejsspor for hver køreretning og derfor kun et udkørselssignal (højt) for hver køreretning. Spor 3 var læssespor og derfor uden U-signal. Se evt sporplaner med signaler på Arkivet for jernbaner (kræver login). Foto kan ikke være fra Stilling st.

Mvh
Anders

Hvis du tænker på foto med underteksten "Banearbejdere ved Stilling. Omkr. 1955. Udl. af Elmer Jochumsen.", så er jeg ret sikker på, at det er udkørselssignalerne i østenden af Hørning (mod Hasselager). Disse signaler forsvandt først ved etablering af fjernstyringen omkring 1970. Signalerne havde der en ganske lav højde for at være synlige under brobuen for Stationsvej.

Mvh
Anders

Stedet er i så fald fejlidentificeret og årstallet "omkr. 1955" måske også. Kan "mit" foto være fra Stilling (vest) i stedet for Hørning? Der er jo også en højrekurve ved Stilling.

Der står om Stilling Station på "nettet"

https://stillinglokalhistorie.dk/Historie/Jernbanen.Hist./Jernbanen.Hist.html

"Sporene mod Skanderborg var i forbindelse med etableringen af dobbeltsporet blevet flyttet ca. 100 m mod nord. De hidtidige baneoverskæringer blev erstattet af 2 broer: en ved Randersvej og en ved Bjertrupvej."

Kan den flytning passe med de drøftede fotos?

--
mvh
Lars

Hvis du tænker på foto med underteksten "Banearbejdere ved Stilling. Omkr. 1955. Udl. af Elmer Jochumsen.", så er jeg ret sikker på, at det er udkørselssignalerne i østenden af Hørning (mod Hasselager). Disse signaler forsvandt først ved etablering af fjernstyringen omkring 1970. Signalerne havde der en ganske lav højde for at være synlige under brobuen for Stationsvej.

Mvh
Anders

Stedet er i så fald fejlidentificeret og årstallet "omkr. 1955" måske også. Kan "mit" foto være fra Stilling (vest) i stedet for Hørning? Der er jo også en højrekurve ved Stilling.

Der står om Stilling Station på "nettet"

https://stillinglokalhistorie.dk/Historie/Jernbanen.Hist./Jernbanen.Hist.html

"Sporene mod Skanderborg var i forbindelse med etableringen af dobbeltsporet blevet flyttet ca. 100 m mod nord. De hidtidige baneoverskæringer blev erstattet af 2 broer: en ved Randersvej og en ved Bjertrupvej."

Kan den flytning passe med de drøftede fotos?

Flytningen af Stilling station skete i slutningen af juni 1924.

Hvis du tænker på foto med underteksten "Banearbejdere ved Stilling. Omkr. 1955. Udl. af Elmer Jochumsen.", så er jeg ret sikker på, at det er udkørselssignalerne i østenden af Hørning (mod Hasselager). Disse signaler

Stedet er i så fald fejlidentificeret og årstallet "omkr. 1955" måske også. Kan "mit" foto være fra Stilling (vest) i stedet for Hørning? Der er jo også en højrekurve ved Stilling.

Der står om Stilling Station på "nettet"

https://stillinglokalhistorie.dk/Historie/Jernbanen.Hist./Jernbanen.Hist.html

"Sporene mod Skanderborg var i forbindelse med etableringen af dobbeltsporet blevet flyttet ca. 100 m mod nord. De hidtidige baneoverskæringer blev erstattet af 2 broer: en ved Randersvej og en ved Bjertrupvej."

Kan den flytning passe med de drøftede fotos?

Flytningen af Stilling station skete i slutningen af juni 1924.

Ja, men det hele er vel lavet i samme ombæring. Det har da taget nogen tid at bygge den nye bygning, og sporarbejdet må også have taget et par år. Så har man sat TI- og TU-signaler op på den gamle station uden dobbeltspor i 1922?, hvor dobbeltsporet og den nye station var under bygning 100 meter væk. Næppe.

Billedet kunne selvfølglig være fra den nye station, men der var ikke T-signaler ifølge et andet indlæg i tråden.

Det taler imod, at "dit" foto er fra Stilling.

--
mvh
Lars

Det taler imod, at "dit" foto er fra Stilling.

Ja, ligesom dateringen af specialvognen.

Billeder fra Stilling ca. 1973.
[image]
Stilling mod Hørning.
[image]
Set mod Hørning udsnit.
[image]
Stilling mod Skanderborg.
[image]
Udsnit.
M v h
Georg

Jeg har nu været ved at grave dybt efter gamle negativer, som nu for første gang er blevet scannet.
De er taget i oktober eller november 1970, kort før armsignalerne forsvandt i Hørning.
Stangrækkerne var nu med enkeltbenede master, men ellers synes jeg nu at ligheden med de omtalte fotos er rimelig god, omend indkørselssignalet fra Skanderborg ser ud til at være flyttet lidt længere fri af kurven, måske for at forbedre signalsynligheden.
Mvh
Anders
[image]
Hørning, set mod Stilling/Skanderborg
[image] Hørning, set mod Hasselager
[image]
de "lavstammede" U-signaler mod Hasselager lidt tættere på

Jeg har nu været ved at grave dybt efter gamle negativer, som nu for første gang er blevet scannet.
De er taget i oktober eller november 1970, kort før armsignalerne forsvandt i Hørning.
Stangrækkerne var nu med enkeltbenede master, men ellers synes jeg nu at ligheden med de omtalte fotos er rimelig god, omend indkørselssignalet fra Skanderborg ser ud til at være flyttet lidt længere fri af kurven, måske for at forbedre signalsynligheden.
Mvh
Anders

Hørning, set mod Stilling/Skanderborg

Hej Anders,

Tak for billederne. :-) :-) Det er vel så grusbunken for enden af sporet tv., der også ses på "mit" foto?

dels findes der ingen fotos, der viser at, der fra Hørning og sydpå skulle have eksisteret en stangrække med to pæle.

Kan nogen diske op med et billede visende stangrække med to pæle Hørning-Stilling-Skanderborg?

På denne hjemmeside med lokalhistorie omkring Stilling station og jernbanen findes flere fotos fra tiden omkring 1921 og frem, hvor der ses stangrække med to master.
https://stillinglokalhistorie.dk/Diverse/avisklipomjernbanen.html

Kære Anders

Tak for det. Jeg bøjer mig i støvet og æder mine ord i mig igen.

Bedste hilsner

Thomas

Kan nogen diske op med et billede visende stangrække med to pæle Hørning-Stilling-Skanderborg?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Lidt mere dokumentation i denne tråd vi havde for nylig her på siden.

Mvh Jørgen

stationen fik nyt centralsikringsanlæg i 1926/27

Jep:

[image]
Fra årsberetningen 1926-1927. ((uf) betyder, at arbejdet er under udførelse).

Der er visse indikationer i billedet der kan tydes som arbejde med - ihvertfald - ét sporskifte og signaler der er "annulleret". Hvorfor det er nærliggende at tro, at stationen er under ombygning. Hvis det er rigtigt, forsvandt togvejsindkørselssignalerne sandsynligvis ved ombygningen. Derfor kan du ikke finde stationen i TIB 1940. Du skal nok tilbage til TIB før 1920. Men hvem har lige sådan én på reolen????

Du kan være ganske rolig; jeg har dem alle ;-)

Men det kræver naturligvis, at de indeholder de ønskede oplysninger. Oversigt over stationernes signaler optræder første gang i tjenestekøreplanerne gyldige fra 15. maj 1935 (se nedenfor).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Der er visse indikationer i billedet der kan tydes som arbejde med - ihvertfald - ét sporskifte og signaler der er "annulleret". Hvorfor det er nærliggende at tro, at stationen er under ombygning. Hvis det er rigtigt, forsvandt togvejsindkørselssignalerne sandsynligvis ved ombygningen. Derfor kan du ikke finde stationen i TIB 1940. Du skal nok tilbage til TIB før 1920. Men hvem har lige sådan én på reolen????

Du kan være ganske rolig; jeg har dem alle

Men det kræver naturligvis, at de indeholder de ønskede oplysninger. Oversigt over stationernes signaler optræder første gang i tjenestekøreplanerne gyldige fra 15. maj 1935 (se nedenfor).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Ja, det udelukker jo en hel del stationer, hvis der skal være togvejsindkørselssignaler i 1935

Det er usikkert, hvordan de hængende signaler skal tolkes. De kan åbenbart enten være ved at blive opstillet eller fjernet.

Hvis stationen har været under ombygning i 20/30 er togvejssignalerne ikke nødvendigvis fjernet. Der er vel ikke noget der tyder på, at der skulle opsættes daglyssignaler på stedet?

--
mvh
Lars

Hvis stationen har været under ombygning i 20/30 er togvejssignalerne ikke nødvendigvis fjernet. Der er vel ikke noget der tyder på, at der skulle opsættes daglyssignaler på stedet?

Daglyssignaler på stationer blev først for alvor opstillet fra starten af 1950rne, bortset fra elektrificerede områder. Jeg mener også at det er mindst lige så sandsynligt at det er nye signaler. Og som tidligere skrevet kunne det være en station der bliver dobbeltsporet, eller en dobbeltsporet station der får overhalingsspor (og dermed går fra kun I-signal til I+TI+U).

Retningsvisere blev indført 1935 så vi er nok tidligere end dette. En retningsviser ville have overflødiggjort TI.

/Carsten Lundsten

Jeg undrer mig såre over den stangrække. Der er plads til vildt mange tråde. Men der ses kun nogle ganske få.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Jeg undrer mig såre over den stangrække. Der er plads til vildt mange tråde. Men der ses kun nogle ganske få.

Ja, den har også undret mig. Kan forklaringen være, at lyset gør det umuligt at se de øverste isolatorer?

Her er hvad der foregår bag ryggen på arbejderne:

Jeg undrer mig over sporforløbet bag værkstedsvognen. Sporet synes at ende blindt i en jordbunke (afløbsspor?) men kan se ud til at fortsætte parallelt med de to andre spor gennem kurven blot lidt lavere. Og hvad står togvejssignalet lige dér for?

Og hvad står togvejssignalet lige dér for?

Togvejsindkørselssignaler blev opstillet for at lokoføreren, på afstand, kunne se, hvilken af de to togveje der var stillet indkørsel for. Det kunne være fordi der var tilladt lavere hastighed i den ene togvej end i den anden, eller et anderledes sporforløb, perronlængde eller måske togvejens endepunkt. Den gang var indkørselssignalet ikke forsynet med yderligere information end hvad de to vinger kunne give. Hvis ikke der var togvejsindkørselssignaler var eneste mulighed for at tage toget ind i en anden togvej end den i togplanen angivne, at give stop for indkørsel og derefter rangere toget ind. D.v.s. en mand med en skriftlig indkørselstilladelse ud til signalet, afvente toget, hvorefter han trådte op på et trinbræt på maskinen, overrakte sedlen til lokoføreren og fungerede som rangerleder under indkørslen. Personale og tidskrævende operation som kun sjældent blev benyttet.
At togvejsindkørselssignalet er opstillet på denne station er af praktiske årsager, så stationsbestyreren/fungerende frit kan vælge hvilken togvej der er bedst for dette tog i denne situation. Men det KAN også være fordi det er en forgreningsstation, og udkørsel til den ene gren kun eller bedst forgår fra den ene togvej, og skulle fungerende på stationen ved en fejl stille indkørsel til den forkerte togvej kunne lokoføreren måske nå at standse toget inden togvejsindkørselssignalet.

Stangrækken og det svære skinneprofil i sporskiftet indikerer for mig, at vi er på en hovedstrækning.

mvh
Jan-Eddie

På masten til højre og på masten i baggrunden (den med I-signalet) er et stykke af masten malet hvid. Var det “almindeligt”, eller kan det tidsmæssigt relateres til 1940-1945?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

På masten til højre og på masten i baggrunden (den med I-signalet) er et stykke af masten malet hvid. Var det “almindeligt”, eller kan det tidsmæssigt relateres til 1940-1945?

Nej, det var almindeligt for 100 år siden. Masterne var for at lette synligheden for lokoføreren malet rød/hvide. Ligesom bommene ved overkørsler eller stolperne der bar krydsmærker.

mvh Jan-Eddie

Hvis man følger sporene ud på fri bane, synes jeg, at man henne i svinget kan ane det øverste af en vejoverføring. Jeg mener at kunne se nogle hvide opstandere, der bærer et ikke synligt rækværk?

Til højre bag “mænnerne” synes at løbe en vejdæmning hen mod vejoverføringen?

Til slut en anden tanke: De to spor ser noget forskellige ud. Det kan skyldes forskellig alder og/eller status. Sporet til højre behøver vel ikke nødvendigvis være et togvejsspor? I teorien kunne det vel være et udtræksspor, der ender blindt ude i svinget? Udkørselssignalet med de to arme gælder i givet fald det synlige hovedspor midt i billedet samt sporet, som fotografen står i.

Endelig: Mangler det ikke et rangergrænsemærke i billedet?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Endelig: Mangler det ikke et rangergrænsemærke i billedet?

Næh, det gemmer sig i det fjerne :-)
[image]

mvh
Jan-Eddie

Jeg kan se at din billedkopi er væsentligt bedre end min. Findes billedet på jernbanekilder?

--
mvh
Lars

Jeg kan se at din billedkopi er væsentligt bedre end min. Findes billedet på jernbanekilder?

Nej, ikke endnu. Men jeg har her i tråden lagt to billedudsnit op i højre opløsning end hovedbilledet.

Hvis man følger sporene ud på fri bane, synes jeg, at man henne i svinget kan ane det øverste af en vejoverføring. Jeg mener at kunne se nogle hvide opstandere, der bærer et ikke synligt rækværk?

Måske:..

Og er det et stykke lavere liggende spor, der ses tværs under pilen.

[image]

Hvis man følger sporene ud på fri bane, synes jeg, at man henne i svinget kan ane det øverste af en vejoverføring. Jeg mener at kunne se nogle hvide opstandere, der bærer et ikke synligt rækværk?

Måske:..

Og er det et stykke lavere liggende spor, der ses tværs under pilen.

Det er åbenbart en større/stor station med togveje og det hele.

Et vildt gæt.

Jeg er ikke bekendt med omgivelserne på stedet, men kunne billedet være fra bygningen af Fredericia ny banegård med de nye spor i forgrunden, og så er det afgreningen med det eksisterende spor til den gamle station, vi kan se i baggrunden?

--
mvh
Lars

Hvis man følger sporene ud på fri bane, synes jeg, at man henne i svinget kan ane det øverste af en vejoverføring. Jeg mener at kunne se nogle hvide opstandere, der bærer et ikke synligt rækværk?

Måske:..

Og er det et stykke lavere liggende spor, der ses tværs under pilen.

Det er åbenbart en større/stor station med togveje og det hele.

Et vildt gæt.

Jeg er ikke bekendt med omgivelserne på stedet, men kunne billedet være fra bygningen af Fredericia ny banegård med de nye spor i forgrunden, og så er det afgreningen med det eksisterende spor til den gamle station, vi kan se i baggrunden?

Altså Stallerup station. Tjah, men jeg mener, at den så anderledes ud. Er gengivet i "Flere forsvundne stationer" (som jeg ikke gider scanne foto fra, da det er i strid med forlagets ophavsret). Den stemmer heller ikke med de dannebrogsfarvede armsignaler.

Altså Stallerup station. Tjah, men jeg mener, at den så anderledes ud. Er gengivet i "Flere forsvundne stationer" (som jeg ikke gider scanne foto fra, da det er i strid med forlagets ophavsret). Den stemmer heller ikke med de dannebrogsfarvede armsignaler.

Var der også en forgreningstation i sydenden? Det passer nok bedre med verdenshjørnerne på billedet.

--
mvh
Lars

Altså Stallerup station. Tjah, men jeg mener, at den så anderledes ud. Er gengivet i "Flere forsvundne stationer" (som jeg ikke gider scanne foto fra, da det er i strid med forlagets ophavsret). Den stemmer heller ikke med de dannebrogsfarvede armsignaler.

Var der også en forgreningstation i sydenden? Det passer nok bedre med verdenshjørnerne på billedet.

Nej, det var der ikke. Og forgreningspunktet øst for Middelfart stemmer ikke.

Kære Thomas

Den rød/hvide bemaling af master og deres "vinger" er en metode som har været anvendt helt tilbage til forrige/forrige århundrede. Den kan så desværre ikke bruges her til tidsbestemmelse. OK, med modsat fortegn med hvornår man holdt op med dette.

Den 2. verdenskrigs advarselsbemalinger var HVID for at kunne skimte eventuelle hindringer og kanter under mørkelægningen. Altså hvide ringe om master, standere, perrontagenes bærekonstruktioner, langs perronkanter, fortove, ringe rundt om bufferskiverne, samt også engangimellem på fodtrinnenes kanter på personvogne mv.

Herunder et malet billede visende udkørslen fra den gamle 2. Banegård ved søerne, i baggrunder "luftbroen" over ud- og indkørsel fra stationerne 1 - 3 og fra Frederiksberg/Nørrebro. Ca. 1910.

Til venstre ses udkørselssignalet malet rødt/hvidt, det samme for vingerne.

[image]
Foto Danmarks Jernbanemuseum før jernbanekilder, men det findes på Jernbanekilder.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Kære Thomas

Den rød/hvide bemaling af master og deres "vinger" er en metode som har været anvendt helt tilbage til forrige/forrige århundrede. Den kan så desværre ikke bruges her til tidsbestemmelse. OK, med modsat fortegn med hvornår man holdt op med dette.

Den 2. verdenskrigs advarselsbemalinger var HVID for at kunne skimte eventuelle hindringer og kanter under mørkelægningen. Altså hvide ringe om master, standere, perrontagenes bærekonstruktioner, langs perronkanter, fortove, ringe rundt om bufferskiverne, samt også engangimellem på fodtrinnenes kanter på personvogne mv.

Herunder et malet billede visende udkørslen fra den gamle 2. Banegård ved søerne, i baggrunder "luftbroen" over ud- og indkørsel fra stationerne 1 - 3 og fra Frederiksberg/Nørrebro. Ca. 1910.

Til venstre ses udkørselssignalet malet rødt/hvidt, det samme for vingerne.

Foto Danmarks Jernbanemuseum før jernbanekilder, men det findes på Jernbanekilder.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

At dømme ud fra fotografierne af armsignaler på jernbanekilder.dk forsvandt det rød-hvide look fra signalerne omkring 1930.

Kan det være ved Neder Hornbæk i den nordvestlige ende af Randers station, med den gamle banelinje mod Stevnstrup til venstre? Det kan forklare de "sære" signaler.

Hvad er der da "sært" ved signalerne? Jeg synes de ser ganske normale ud for perioden. Bortset fra at se "hænger", men det er vel bare fordi de ikke er forbundet til sikringsanlægget.

/Carsten Lundsten

Det vil sige, at udkørselssignalet med de to vinger ikke betyder, at der er tale om udkørsel til to forskellige strækninger?

--
mvh
Lars

Kan det være ved Neder Hornbæk i den nordvestlige ende af Randers station, med den gamle banelinje mod Stevnstrup til venstre? Det kan forklare de "sære" signaler.

Hvad er der da "sært" ved signalerne? Jeg synes de ser ganske normale ud for perioden. Bortset fra at se "hænger", men det er vel bare fordi de ikke er forbundet til sikringsanlægget.

/Carsten Lundsten

Det vil sige, at udkørselssignalet med de to vinger ikke betyder, at der er tale om udkørsel til to forskellige strækninger?

Nej, udkørsel fra to forskellige spor. Nederste arm sporet længst til højre. Men kun de spor der var togvej fra, så en dobbeltsporet station med overhalingsspor havde kun to arme.

/Carsten Lundsten

Nedenstående er uden nogen som helst oplysninger, men må at dømme ud fra herremoden være fra 1920'erne eller 30'erne. Det er taget på en station med en tydelig signalopstilling, på en hovedstrækning med dobbelte telegrafpæle. Hvor kan det være henne? Jylland?

Interessant billede.

Tosporet strækning. Vognen holder på et udtræksspor, der ender i baggrunden.

De hængende signaler kan måske sige noget om tidspunktet?

Signaler, der viste noget ved at hænge nedad, var ifølge banebøgers ”Signaler” noget, man havde omkring århundredeskiftet eller før. Så medmindre det sørgmodige udseende skyldes, at der endnu ikke er sat kabler på, må vi være i ”gamle dage”. Men der er et tilsyneladende brugbart kabeltræk oppe til højre, så det er næppe det.

Signalet til venstre ligner togvejssignaler for indkørsel.

Signalet til højre et antagelig udkørselssignalet. Der er to ens vinger. Dækker det to enkeltsporede strækninger, eller skulle der så være to master med hver sit signal?

Der er vist også et (indkørsels-)signal med vandrette arme ude i baggrunden.

Udsnitsforstørrelsen viser to spor, i hvert fald ud til I-signalet. Der er en sporskiftelygte i sporet til højre, men jeg synes ikke at kunne se en transversal mod det nærmeste spor? Bag den fjerne sporskiftelygte ser ud til at være et spændværk.

Der er i hvert fald (formodes) nye signaler i form af togvejssignaler for indkørsel og udkørselssignaler. I baggrunden er et fungerende I-signal. I-signalet synes jeg ser ud til at stå som gældende for sporet til højre, mens sporet til venstre løber påfaldende tæt på. Men det er vanskeligt at tyde fra billederne.

Et bud kunne være en udbygning til dobbeltspor, hvor d-herrer står i det nye spor. Evt. en dobbeltsporet station der får overhalingsspor, men det synes jeg ikke helt passer med baggrunden. Det er bemærkelsesværdigt at sporet til højre ser ud til at ligge højere end det spor der arbejdes i, al den stund vi må være på en station, men hvis der bygges om kan man jo også have ændret på længdeprofilen.

/Carsten Lundsten

Der er i hvert fald (formodes) nye signaler i form af togvejssignaler for indkørsel og udkørselssignaler. I baggrunden er et fungerende I-signal. I-signalet synes jeg ser ud til at stå som gældende for sporet til højre, mens sporet til venstre løber påfaldende tæt på. Men det er vanskeligt at tyde fra billederne.

/Carsten Lundsten

Var det normalt at have to "slikkepinde" på samme mast, som vi ser det til højre?

--
mvh
Lars

Var det normalt at have to "slikkepinde" på samme mast, som vi ser det til højre?

"Normalt" eller "forekommende", se "Exit Signal Aspects and Indications" her: http://www.lundsten.dk/dk_signaling/signaldk/semaphor/sema_mai.html .

M.v.h.
Niels

Lyset ser ud til at komme ind fra venstre, som så må være orienteret mod syd.

Kan det være Lunderskov mod Esbjerg?
I følge Thomas' TIB fra 1935 er der I-signal med gennemkørselsangivelse, U-signal og TI-signaler.

Dobbeltsporet mod Vejen blev påbegyndt i 1920 og indviet i 1931.

Bedste hilsner Preben

Kan det være Lunderskov mod Esbjerg?
I følge Thomas' TIB fra 1935 er der I-signal med gennemkørselsangivelse, U-signal og TI-signaler.

Dobbeltsporet mod Vejen blev påbegyndt i 1920 og indviet i 1931.

Bedste hilsner Preben

Hej Preben,

Det tvivler jeg på, for i så fald holder værkstedsvognen jo i enkeltsporet mod Vamdrup.

Nedenstående er uden nogen som helst oplysninger, men må at dømme ud fra herremoden være fra 1920'erne eller 30'erne. Det er taget på en station med en tydelig signalopstilling, på en hovedstrækning med dobbelte telegrafpæle. Hvor kan det være henne? Jylland?

Nogle gange kan det betale sig at ryste posen. Så det tillader jeg mig at gøre i denne "sag".

Hvis vi ser bort fra "midlertidige TI-signaler" i forbindelse med sporombygninger mm. og hvis vi af den ene eller den anden grund ikke er varme på TI-signaler med kort levetid, så kan vi prøve at tage udgangspunkt i nedenstående liste, der indeholder 40 stationsnavne. Navnene stammer fra tjenestekøreplanerne gyldige fra 15. maj 1935, der, som tidligere nævnt, var de første tjenestekøreplaner, hvori strækningernes udstyrelse med signaler var oplistet.

i 1935 havde de nævnte stationer TI-signaler. Nogle af de nævnte havde TI-signaler "i alle retninger"; nogle havde kun i én eller få retninger. Navnene på listen er ordnet "strækningsvist" og jeg har ikke krydstjekket, om f.eks. Langå havde TI-signaler i alle tre retninger. Ønsker man disse "detaljer" 100% på plads, henviser jeg til mit tidligere indlæg.

Af de 40 stationsnavne på nedenstående liste kan mange uden videre streges ud, og en del kan, hvis man lige lukker øjnene og tænker efter, også streges. Tilbage bliver nogle, som er en tanke værd.

Så, værs'go at tænke:

København H

Helsingør

Hillerød

Frederiksberg
Lersøen

Københavns Godsbanegård

Glostrup
Taastrup
Hedehusene
Roskilde fra Syd, Vest og Nordvest

Holbæk
Værslev Vest

Roskilde
Køge

Orehoved
Nykøbing Falster
Gedser

Nyborg
Hjulby
Ullerslev
Marslev
Odense
Holmstrup
Tommerup
Aarup
Ejby
Kauslunde

Padborg
Vojens
Lunderskov
Kolding

Randers
Aalborg

Bramming (Vest)
Esbjerg

Varde
Skjern
Struer

Viborg
Langå

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Nedenstående er uden nogen som helst oplysninger, men må at dømme ud fra herremoden være fra 1920'erne eller 30'erne. Det er taget på en station med en tydelig signalopstilling, på en hovedstrækning med dobbelte telegrafpæle. Hvor kan det være henne? Jylland?

Nogle gange kan det betale sig at ryste posen. Så det tillader jeg mig at gøre i denne "sag".

Hvis vi ser bort fra "midlertidige TI-signaler" i forbindelse med sporombygninger mm. og hvis vi af den ene eller den anden grund ikke er varme på TI-signaler med kort levetid, så kan vi prøve at tage udgangspunkt i nedenstående liste, der indeholder 40 stationsnavne. Navnene stammer fra tjenestekøreplanerne gyldige fra 15. maj 1935, der, som tidligere nævnt, var de første tjenestekøreplaner, hvori strækningernes udstyrelse med signaler var oplistet.

i 1935 havde de nævnte stationer TI-signaler. Nogle af de nævnte havde TI-signaler "i alle retninger"; nogle havde kun i én eller få retninger. Navnene på listen er ordnet "strækningsvist" og jeg har ikke krydstjekket, om f.eks. Langå havde TI-signaler i alle tre retninger. Ønsker man disse "detaljer" 100% på plads, henviser jeg til mit tidligere indlæg.

Af de 40 stationsnavne på nedenstående liste kan mange uden videre streges ud, og en del kan, hvis man lige lukker øjnene og tænker efter, også streges. Tilbage bliver nogle, som er en tanke værd.

Så, værs'go at tænke:

København H

Helsingør

Hillerød

Frederiksberg
Lersøen

Københavns Godsbanegård

Glostrup
Taastrup
Hedehusene
Roskilde fra Syd, Vest og Nordvest

Holbæk
Værslev Vest

Roskilde
Køge

Orehoved
Nykøbing Falster
Gedser

Nyborg
Hjulby
Ullerslev
Marslev
Odense
Holmstrup
Tommerup
Aarup
Ejby
Kauslunde

Padborg
Vojens
Lunderskov
Kolding

Randers
Aalborg

Bramming (Vest)
Esbjerg

Varde
Skjern
Struer

Viborg
Langå

Nu har jeg kigget lidt på alle 40.

Der er tre lokationer, som bør undersøges nærmere:

Vestenden af Aarup station
Østenden af Ullerslev station
Vestenden af Hjulby station

Det bliver ikke mig i denne omgang - jeg er på vej i seng ;-)

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Nedenstående er uden nogen som helst oplysninger, men må at dømme ud fra herremoden være fra 1920'erne eller 30'erne. Det er taget på en station med en tydelig signalopstilling, på en hovedstrækning med dobbelte telegrafpæle. Hvor kan det være henne? Jylland?

Nogle gange kan det betale sig at ryste posen. Så det tillader jeg mig at gøre i denne "sag".

Hvis vi ser bort fra "midlertidige TI-signaler" i forbindelse med sporombygninger mm. og hvis vi af den ene eller den anden grund ikke er varme på TI-signaler med kort levetid, så kan vi prøve at tage udgangspunkt i nedenstående liste, der indeholder 40 stationsnavne. Navnene stammer fra tjenestekøreplanerne gyldige fra 15. maj 1935, der, som tidligere nævnt, var de første tjenestekøreplaner, hvori strækningernes udstyrelse med signaler var oplistet.

i 1935 havde de nævnte stationer TI-signaler. Nogle af de nævnte havde TI-signaler "i alle retninger"; nogle havde kun i én eller få retninger. Navnene på listen er ordnet "strækningsvist" og jeg har ikke krydstjekket, om f.eks. Langå havde TI-signaler i alle tre retninger. Ønsker man disse "detaljer" 100% på plads, henviser jeg til mit tidligere indlæg.

Af de 40 stationsnavne på nedenstående liste kan mange uden videre streges ud, og en del kan, hvis man lige lukker øjnene og tænker efter, også streges. Tilbage bliver nogle, som er en tanke værd.

Så, værs'go at tænke:

København H

Helsingør

Hillerød

Frederiksberg
Lersøen

Københavns Godsbanegård

Glostrup
Taastrup
Hedehusene
Roskilde fra Syd, Vest og Nordvest

Holbæk
Værslev Vest

Roskilde
Køge

Orehoved
Nykøbing Falster
Gedser

Nyborg
Hjulby
Ullerslev
Marslev
Odense
Holmstrup
Tommerup
Aarup
Ejby
Kauslunde

Padborg
Vojens
Lunderskov
Kolding

Randers
Aalborg

Bramming (Vest)
Esbjerg

Varde
Skjern
Struer

Viborg
Langå

Nu har jeg kigget lidt på alle 40.

Der er tre lokationer, som bør undersøges nærmere:

Vestenden af Aarup station
Østenden af Ullerslev station
Vestenden af Hjulby station

Det bliver ikke mig i denne omgang - jeg er på vej i seng

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

"Østenden" stemmer da vist ikke med noget, hvis det er indkørselssignaler vi ser i baggrunden.

Sov velbehageligt.

Jeg har ofte spekuleret på nødvendigheden af at citere et laaaaaangt indlæg, som man så blot besvarer med 1 1/5 linje.

Problemet er at oplistningen ikke tager højde for vognen vi ser på billedet. Det bevægelige værksted er en af 15 vogne (DRM 1933) som havde bred fløjdør i den ene vognende. Dem var der 15 stk af. Alle med hjemsted i Jylland i 1933. Hvis vi antager at billedet ikke er fra udbygningen af dobbeltspor over Fyn med tilhørende nye stationsbygninger mv omkring 1914 (+/-) så er det Jylland. Det stemmer også overens med at de fleste vogne for Signaltjenesten var stationeret i Jylland, og at denne type alle var opbygget 1926-1930 i Århus. Arbejdet vi ser på billedet er derfor nok fra 1926 eller senere med hovedvægten af stationerede vogne i Århus og Silkeborg (1933). Lige nu synes jeg ikke at cigarforum er god til at filtrere ind på gerningsstedet ved hjælp af sammenhæng og geografi.

--
ئۇلغىك

Problemet er at oplistningen ikke tager højde for vognen vi ser på billedet. Det bevægelige værksted er en af 15 vogne (DRM 1933) som havde bred fløjdør i den ene vognende. Dem var der 15 stk af. Alle med hjemsted i Jylland i 1933. Hvis vi antager at billedet ikke er fra udbygningen af dobbeltspor over Fyn med tilhørende nye stationsbygninger mv omkring 1914 (+/-) så er det Jylland. Det stemmer også overens med at de fleste vogne for Signaltjenesten var stationeret i Jylland, og at denne type alle var opbygget 1926-1930 i Århus. Arbejdet vi ser på billedet er derfor nok fra 1926 eller senere med hovedvægten af stationerede vogne i Århus og Silkeborg (1933). Lige nu synes jeg ikke at cigarforum er god til at filtrere ind på gerningsstedet ved hjælp af sammenhæng og geografi

Kære Ulrik

Jeg er enig i, at det skulle være mærkeligt, om vi er andre steder end i Jylland, når alle de 15 mulige vogne var stationeret i Jylland i 1933. Til gengæld synes jeg, at det er lige "friskt nok", at det allerede nu på jernbanekilder.dk - uden forbehold - fastslås som et faktum, at vognen på billedet er "DSB Telegrafvogn Nr. 26". Det kunne vel også være en af de 14 andre vogne.

Bedste hilsner

Thomas

........ Til gengæld synes jeg, at det er lige "friskt nok", at det allerede nu på jernbanekilder.dk - uden forbehold - fastslås som et faktum, at vognen på billedet er "DSB Telegrafvogn Nr. 26". Det kunne vel også være en af de 14 andre vogne.

Det kan jeg kun være enig i.

--
ئۇلغىك

........ Til gengæld synes jeg, at det er lige "friskt nok", at det allerede nu på jernbanekilder.dk - uden forbehold - fastslås som et faktum, at vognen på billedet er "DSB Telegrafvogn Nr. 26". Det kunne vel også være en af de 14 andre vogne.

Det kan jeg kun være enig i.

Ja, og det er nu rettet. På jernbanekilder.dk's vegne skal jeg beklage, at vi har viderebragt inkompetent, udokumenteret vrøvl.

........ Til gengæld synes jeg, at det er lige "friskt nok", at det allerede nu på jernbanekilder.dk - uden forbehold - fastslås som et faktum, at vognen på billedet er "DSB Telegrafvogn Nr. 26". Det kunne vel også være en af de 14 andre vogne.

Det kan jeg kun være enig i.

Ja, og det er nu rettet. På jernbanekilder.dk's vegne skal jeg beklage, at vi har viderebragt inkompetent, udokumenteret vrøvl.

Det er jo ikke forbudt at forholde sig kritisk til oplysninger på jernbanekilder, såvel som alle andre steder. Fejl kan ikke undgås. Men når det gælder web-baserede udgivelser er de heldigvis lettere at tilrette efterhåden.......tvivler også på at redaktøren gik på hovedet i driftsmaterielfortegnelsen på grund af et billede et sted i Jylland.

--
ئۇلغىك

........ Til gengæld synes jeg, at det er lige "friskt nok", at det allerede nu på jernbanekilder.dk - uden forbehold - fastslås som et faktum, at vognen på billedet er "DSB Telegrafvogn Nr. 26". Det kunne vel også være en af de 14 andre vogne.

Det kan jeg kun være enig i.

Ja, og det er nu rettet. På jernbanekilder.dk's vegne skal jeg beklage, at vi har viderebragt inkompetent, udokumenteret vrøvl.

Det er jo ikke forbudt at forholde sig kritisk til oplysninger på jernbanekilder, såvel som alle andre steder. Fejl kan ikke undgås. Men når det gælder web-baserede udgivelser er de heldigvis lettere at tilrette efterhåden.......tvivler også på at redaktøren gik på hovedet i driftsmaterielfortegnelsen på grund af et billede et sted i Jylland.

Det tvivler jeg også på. Man må blot erkende, at vogne der ikke er synlige numre på, skal man generelt ikke give sig til at nummerere. Og dermed bortfaldt så også hypotesen om, at billedet er taget et sted i omegnen af Århus (vogn 26's hjemsted), selv om omgivelserne synes at stemme med Hørning. Hvor mange af den type telegrafvogne fandtes der hjemmehørende i Århus? Da vel ikke alle de nævnte 15 stk.? I et givet område af landet har det vel kun kunne dreje sig om nogle få, hvilket i kombination med anden datering af billedet vel "indsnævrer feltet" betragteligt.

i 1933: 17 og 20-24, dvs 6 stk

--
ئۇلغىك

Jeg har ofte spekuleret på nødvendigheden af at citere et laaaaaangt indlæg, som man så blot besvarer med 1 1/5 linje.

#metoo - jeg opfatter det lidt som dovenskab.....

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image] [image]

Jeg har ofte spekuleret på nødvendigheden af at citere et laaaaaangt indlæg, som man så blot besvarer med 1 1/5 linje.

#metoo - jeg opfatter det lidt som dovenskab.....

[image]

Der er tre lokationer, som bør undersøges nærmere:

Vestenden af Aarup station
Østenden af Ullerslev station
Vestenden af Hjulby station

Jeg har kigget nærmere på de tre fynske lokationer og mener, at de alle tre kan udelukkes.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Der er tre lokationer, som bør undersøges nærmere:

Vestenden af Aarup station
Østenden af Ullerslev station
Vestenden af Hjulby station

Jeg har kigget nærmere på de tre fynske lokationer og mener, at de alle tre kan udelukkes.

Hvad udelukkede du Aarup på?

/Carsten Lundsten

Der er tre lokationer, som bør undersøges nærmere:

Vestenden af Aarup station
Østenden af Ullerslev station
Vestenden af Hjulby station

Jeg har kigget nærmere på de tre fynske lokationer og mener, at de alle tre kan udelukkes.

Hvad udelukkede du Aarup på?

/Carsten Lundsten

Som jeg lige husker det, udelukkede jeg Aarup på, at der ikke har været tre spor forbi stationsbygningen.

M.v.h.
Thomas

Hvad udelukkede du Aarup på?

/Carsten Lundsten

Som jeg lige husker det, udelukkede jeg Aarup på, at der ikke har været tre spor forbi stationsbygningen.

Selvfølgelig... :-|

De fynske landstationer var ellers et godt bud. Diverse sporplaner fra sidst i 30rne viser netop den signalopstilling.

M.h.t. vognen så synes jeg ikke den alene skal låse stedet til Jylland, hvor sandsynligt det end er. En vogn kan trods alt let flyttes rundt.

/Carsten Lundsten

Hvad udelukkede du Aarup på?

/Carsten Lundsten

Som jeg lige husker det, udelukkede jeg Aarup på, at der ikke har været tre spor forbi stationsbygningen.

Selvfølgelig...

De fynske landstationer var ellers et godt bud. Diverse sporplaner fra sidst i 30rne viser netop den signalopstilling.

M.h.t. vognen så synes jeg ikke den alene skal låse stedet til Jylland, hvor sandsynligt det end er. En vogn kan trods alt let flyttes rundt.

/Carsten Lundsten

Det kunne jf. lysretningen også stemme med Fyn, hvor der var dobbelte telegrafpæle og disse stod på sydsiden af banen.

De fynske landstationer var ellers et godt bud. Diverse sporplaner fra sidst i 30rne viser netop den signalopstilling.

M.h.t. vognen så synes jeg ikke den alene skal låse stedet til Jylland, hvor sandsynligt det end er. En vogn kan trods alt let flyttes rundt.

/Carsten Lundsten

Det kunne jf. lysretningen også stemme med Fyn, hvor der var dobbelte telegrafpæle og disse stod på sydsiden af banen.

Jeg har gennemgået Arkivet for Jernbaner for sporplaner over Fyn jf. ovenstående. Jernbanekilder er tilsyneladende nede i dag, så ingen hjælp derfra.

Nyborg: Ingen gennemkørselsmulighed.
Hjulby: Sporplan 1961 og med nye signaler. Men vestenden kan jeg ikke umiddelbart aflive.
Ullerslev: Sporplan 1961 og med nye signaler. Mangler kurven i vestenden.
Marslev: Sporplan 1961 og med nye signaler. Overhalingsspor på nordsiden.
Odense: For mange togvejsspor.
Holmstrup: Sporplan 1942. Signalopstillingstype passer, men overhalingsspor på nordsiden.
Tommerup: Sporplan 1961 og med nye signaler. Kurven i vestenden er en venstrekurve.
Bred: Sporplan 1936, men ingen overhalingsspor.
Aarup: Ingen sporplan, men jf. Thomas' indlæg var der kun 2 spor foran stationsbygningen.
Gelsted: Sporplan 1961 og med nye signaler. Ingen overhalingsspor.
Ejby: Sporplan 1961 og med nye signaler. Overhalingsspor ser ud til at have været nordligt. Ingen kurve.
Nørre Aaby: Sporplan 1936. Ingen overhalingsspor.
Kauslunde: Sporplan 1936. Signalopstilling passer, men venstrekurve i vestenden.
Middelfart: Ingen gennemkørselsmulighed.

Jeg kan ikke se andre fynske kandidater end Hjulby.

/Carsten Lundsten

Jernbanekilder.dk kører igen. Der var nedbrud hos hostingfirmaet.

På jbk er der en lille serie billeder fra vestenden af Hjulby i 1952. Svært at afgøre, om det kunne være der.

Sammenlignet med luftfotos, så synes højrekurven på "mit" foto at begynde tættere på stationen end højrekurven ved Hjulby gør. Hvad mener I andre?

Sammenlignet med luftfotos, så synes højrekurven på "mit" foto at begynde tættere på stationen end højrekurven ved Hjulby gør. Hvad mener I andre?

Det er svært at afgøre. I udsnitsforstørrelsen af "dit" billede synes jeg det ser ud til at passe nogenlunde. Det gamle I-signal stod formentlig lidt længere inde end det nye.
[image]

Men hvis vi nu antager Hjulby, hvornår blev overhalingssporet etableret? Jeg tolker billedet som etablering af overhalingsspor dels på grund af sporskiftet i forgrunden, dels de (formodet) nye signaler.

Der er også 3. billede på arkiv.dk:
https://arkiv.dk/vis/961122
Her er U-signalerne adskilt. Men tilsyneladende stadig TI, hvilket også vil være konsistent med andre stationer fra strækningen.

/Carsten Lundsten

Sammenlignet med luftfotos, så synes højrekurven på "mit" foto at begynde tættere på stationen end højrekurven ved Hjulby gør. Hvad mener I andre?

Det er svært at afgøre. I udsnitsforstørrelsen af "dit" billede synes jeg det ser ud til at passe nogenlunde. Det gamle I-signal stod formentlig lidt længere inde end det nye.

Men på luftfotoet fra 1954 synes højrekurven først at begynde efter I-signalerne. På "mit" foto ser signalerne ud til at stå i kurven.

Sammenlignet med luftfotos, så synes højrekurven på "mit" foto at begynde tættere på stationen end højrekurven ved Hjulby gør. Hvad mener I andre?

Det er svært at afgøre. I udsnitsforstørrelsen af "dit" billede synes jeg det ser ud til at passe nogenlunde. Det gamle I-signal stod formentlig lidt længere inde end det nye.

Men på luftfotoet fra 1954 synes højrekurven først at begynde efter I-signalerne. På "mit" foto ser signalerne ud til at stå i kurven.

De stemmer nu meget godt overens:
[image]
Afstand ca. 270 m fra yderste sporskifte.

/Carsten Lundsten

Sammenlignet med luftfotos, så synes højrekurven på "mit" foto at begynde tættere på stationen end højrekurven ved Hjulby gør. Hvad mener I andre?

Det er svært at afgøre. I udsnitsforstørrelsen af "dit" billede synes jeg det ser ud til at passe nogenlunde. Det gamle I-signal stod formentlig lidt længere inde end det nye.

Men på luftfotoet fra 1954 synes højrekurven først at begynde efter I-signalerne. På "mit" foto ser signalerne ud til at stå i kurven.

De stemmer nu meget godt overens:

Afstand ca. 270 m fra yderste sporskifte.

/Carsten Lundsten

Ja, brændvidden på et kameraobjektiv kan snyde. Derfor er jeg også lidt i tvivl.

Foreløbig har jeg pillet "Hørning" af jernbanekilder.dk. Så får vi se. Sig til, hvis der er andre udsnit, I skal bruge.

Sporplan 1961 for Hjulby station, vestenden, kan jeg slet ikke få til at passe med foto i trådstarter. Transversalene vender forkert og udtrækssporet, hvor specialvognen står er der ikke, og sporplanen har ingen indikationer i højdemarkeringer, der sandsynliggør det. I fald det skulle være Hjulby, så må sporplanen have set ganske anderledes ud dengang.
Sporplan 1950 på Arkivet for jernbaner passer derimod ganske fint med Hørning.
Mvh
Anders

Sporplan 1961 for Hjulby station, vestenden, kan jeg slet ikke få til at passe med foto i trådstarter. Transversalene vender forkert og udtrækssporet, hvor specialvognen står er der ikke, og sporplanen har ingen indikationer i højdemarkeringer, der sandsynliggør det. I fald det skulle være Hjulby, så må sporplanen have set ganske anderledes ud dengang.
Sporplan 1950 på Arkivet for jernbaner passer derimod ganske fint med Hørning.
Mvh
Anders

Hjulby var primært en driftsteknisk station. Den havde aldrig nogen større person- eller godstrafik, som jeg mener kan begrunde væsentlige ændringer i sporplanen. Så jeg tillader mig at sætte billedet på igen på jernbanekilder.dk som værende Hørning. Er der andre bud?

Sporplan 1961 for Hjulby station, vestenden, kan jeg slet ikke få til at passe med foto i trådstarter. Transversalene vender forkert og udtrækssporet, hvor specialvognen står er der ikke, og sporplanen har ingen indikationer i højdemarkeringer, der sandsynliggør det. I fald det skulle være Hjulby, så må sporplanen have set ganske anderledes ud dengang.
Sporplan 1950 på Arkivet for jernbaner passer derimod ganske fint med Hørning.
Mvh
Anders

Hjulby var primært en driftsteknisk station. Den havde aldrig nogen større person- eller godstrafik, som jeg mener kan begrunde væsentlige ændringer i sporplanen. Så jeg tillader mig at sætte billedet på igen på jernbanekilder.dk som værende Hørning. Er der andre bud?

Det var da en temmelig besynderlig begrundelse? Hvis Hjulby havde overhalingsspor, udtræksspor og læssevej, og det havde den jf. 1961-sporplanen, så er den vel fuldt kvalificeret, uanset om du mener den ikke burde have haft det?

Jeg undrer mig lidt over at den skulle vende forkert - 1961-sporplanen fra Arkivet for Jernbaner har syd øverst, og dermed er det den højre ende af Hjulby der kan være relevant.

Jeg har ikke selv en holdning til Hjulby/Hørning. Jeg kan ikke se at nogen af dem kan udelukkes ud fra det foreliggende.

Er der nogen der kan se hvornår Hjulby fik TI-signaler?

/Carsten Lundsten

Jeg undrer mig lidt over at den skulle vende forkert - 1961-sporplanen fra Arkivet for Jernbaner har syd øverst, og dermed er det den højre ende af Hjulby der kan være relevant.

Jeg har ikke selv en holdning til Hjulby/Hørning. Jeg kan ikke se at nogen af dem kan udelukkes ud fra det foreliggende.

Så er vi enige, jeg var ikke opmærksom på at nord vendte nedad...

Mvh
Anders

Sporplan 1961 for Hjulby station, vestenden, kan jeg slet ikke få til at passe med foto i trådstarter. Transversalene vender forkert og udtrækssporet, hvor specialvognen står er der ikke, og sporplanen har ingen indikationer i højdemarkeringer, der sandsynliggør det. I fald det skulle være Hjulby, så må sporplanen have set ganske anderledes ud dengang.
Sporplan 1950 på Arkivet for jernbaner passer derimod ganske fint med Hørning.
Mvh
Anders

Hjulby var primært en driftsteknisk station. Den havde aldrig nogen større person- eller godstrafik, som jeg mener kan begrunde væsentlige ændringer i sporplanen. Så jeg tillader mig at sætte billedet på igen på jernbanekilder.dk som værende Hørning. Er der andre bud?

Det var da en temmelig besynderlig begrundelse? Hvis Hjulby havde overhalingsspor, udtræksspor og læssevej, og det havde den jf. 1961-sporplanen, så er den vel fuldt kvalificeret, uanset om du mener den ikke burde have haft det?

Jeg undrer mig lidt over at den skulle vende forkert - 1961-sporplanen fra Arkivet for Jernbaner har syd øverst, og dermed er det den højre ende af Hjulby der kan være relevant.

Jeg har ikke selv en holdning til Hjulby/Hørning. Jeg kan ikke se at nogen af dem kan udelukkes ud fra det foreliggende.

Er der nogen der kan se hvornår Hjulby fik TI-signaler?

/Carsten Lundsten

Begrundelsen er baseret på, at Hjulby skulle vende forkert, hvilket så er forkert. Så det "besynderlige" ligger i den fejlantagelse, ikke hos mig. Suk!

Både Randers og Langå har efter 1935 haft TI-signaler mod både nord og syd. Men jeg synes ikke at kunne få billedet til at passe på nogen måde.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Både Randers og Langå har efter 1935 haft TI-signaler mod både nord og syd. Men jeg synes ikke at kunne få billedet til at passe på nogen måde.

På fototidspunktet kan det for Randers' vedkommende kun dreje sig om indkørslerne fra nord.

Nedenstående er uden nogen som helst oplysninger, men må at dømme ud fra herremoden være fra 1920'erne eller 30'erne. Det er taget på en station med en tydelig signalopstilling, på en hovedstrækning med dobbelte telegrafpæle. Hvor kan det være henne? Jylland?

Jeg tillader mig lige at hoppe lidt tilbage i tråden.

Jeg har set på Hørning igen, og mener at den kan afvises. I-signalet stod på lige strækning, hvor "vores" billede har det stående i kurven jf. udsnitsforstørrelsen.

Dette passer til gengæld med Hjulby, hvor også TI- og U-signaler passer med både "Lokale Signaler" 1917 og med tjenestekøreplanen 1935. Dog er U-signalet gået fra at blive kaldt et togvejssignal til et U-signal, hvilket er i overensstemmelse med udviklingen på signalområdet. Op til og med SIR 1923 (og uændret i tillæg 1930) var skelnen mellem togvejssignaler for udkørsel og udkørselssignaler noget utydelig. Begge havde lige afskårne arme og rødt/grønt lys. Først med signalreglementet af 1935 havde U-signaler rund afslutning på signalarmen, mens togvejssignalerne bevarede den lige afskårne (og fik gult glas i stedet for rødt). Udførelsen i marken har jo nok været glidende, så bedste bud er første halvdel af 30rne. Sporplaner for flere andre fynske stationer, rettet 1936, viser U-signaler med "rund" arm.

Jeg har forsøgt at sammenligne landskabet med nutiden. Hvilket ikke er specielt let, men har dog fundet lighed. Dels hvad der ligner en lille skrænt mellem to marker, dels buskene til højre og dels sporseparationen. Til gengæld har økologien udviklet sig markant til venstre for sporet, men dette er også i overensstemmelse med luftfotos fra 1954 og nutiden:

[image]

Videoen er denne førerrumstur ved 3:14.

/Carsten Lundsten

Jeg har forsøgt at sammenligne landskabet med nutiden. Hvilket ikke er specielt let, men har dog fundet lighed. Dels hvad der ligner en lille skrænt mellem to marker, dels buskene til højre og dels sporseparationen. Til gengæld har økologien udviklet sig markant til venstre for sporet, men dette er også i overensstemmelse med luftfotos fra 1954 og nutiden:

Hej Carsten,

Det virker meget overbevisende på mig, også med faldet på marken til højre, som ikke ændrer sig af naturlige grunde i de mellemliggende år.

Med hensyn til dateringen, så har jeg hidtil ment, at billedet måtte være fra 1920'erne qua de mange arbejderkasketter, som jeg har har troet først kom på mode efter den russiske revolution. Men Hjulby fik centralsikring allerede i 1916/17, og da var de første IC-vogne allerede blevet omdannet til specialvogne (Bygningsvogne og Telegrafvogne) , så etableringen af nyt sikringsanlæg kan måske ikke helt udelukkes.

Jeg har forsøgt at sammenligne landskabet med nutiden. Hvilket ikke er specielt let, men har dog fundet lighed. Dels hvad der ligner en lille skrænt mellem to marker, dels buskene til højre og dels sporseparationen. Til gengæld har økologien udviklet sig markant til venstre for sporet, men dette er også i overensstemmelse med luftfotos fra 1954 og nutiden:

Hej Carsten,

Det virker meget overbevisende på mig, også med faldet på marken til højre, som ikke ændrer sig af naturlige grunde i de mellemliggende år.

Med hensyn til dateringen, så har jeg hidtil ment, at billedet måtte være fra 1920'erne qua de mange arbejderkasketter, som jeg har har troet først kom på mode efter den russiske revolution. Men Hjulby fik centralsikring allerede i 1916/17, og da var de første IC-vogne allerede blevet omdannet til specialvogne (Bygningsvogne og Telegrafvogne) , så etableringen af nyt sikringsanlæg kan måske ikke helt udelukkes.

Jeg har ingen konkret viden der kan tidsfæste, men jeg ville også have gættet tidligere end 30rne. "Lokale Signaler" skriver TI-signaler i Hjulby i 1917, så det er absolut en mulighed.

Det der generer mig er de "runde" arme på (togvejs-)udkørselssignalerne. Ifølge daværende reglementer burde det være lige afskårne arme. Men signalets generelle fremtræden synes jeg også ser ændre ud end 30rne. Er det muligt at lave en udsnitsforstørrelse med signalarmene?

/Carsten Lundsten

Det der generer mig er de "runde" arme på (togvejs-)udkørselssignalerne. Ifølge daværende reglementer burde det være lige afskårne arme. Men signalets generelle fremtræden synes jeg også ser ændre ud end 30rne. Er det muligt at lave en udsnitsforstørrelse med signalarmene?

Dette er det optimale fra scanningen. Og der ER søreme et lille ugyldighedskryds på.

[image]

Samtidig ser vi den (nok) fynske udgave af udtrykket: "en ræv bag øret".

Samtidig ser vi den (nok) fynske udgave af udtrykket: "en ræv bag øret".

Og hvis nogen lige ville bede ham med kasketten om at tage den af, så kan vi se om det er et signal med trådtræk eller et elektromekanisk ;-)

Nold

Samtidig ser vi den (nok) fynske udgave af udtrykket: "en ræv bag øret".

Og hvis nogen lige ville bede ham med kasketten om at tage den af, så kan vi se om det er et signal med trådtræk eller et elektromekanisk

Nold

Det kan vi desværre ikke klare, men du kan da få et par separate elektriske drev anno ca. 1915 at se på. Det midterste er fra Glostrup (øst), de to andre har mine evner ikke strukket sig til at kunne stedfæste:

[image]
[image]
[image]

Samtidig ser vi den (nok) fynske udgave af udtrykket: "en ræv bag øret".

Og hvis nogen lige ville bede ham med kasketten om at tage den af, så kan vi se om det er et signal med trådtræk eller et elektromekanisk

Nold

... og her er et desværre overbelyst drev, som jeg har forsøgt at korrigere:

[image]

Samtidig ser vi den (nok) fynske udgave af udtrykket: "en ræv bag øret".

Og hvis nogen lige ville bede ham med kasketten om at tage den af, så kan vi se om det er et signal med trådtræk eller et elektromekanisk

Nold

... og her er et desværre overbelyst drev, som jeg har forsøgt at korrigere:

Her er drevet i dagslys :-D

[image]

--
mvh
Lars

Samtidig ser vi den (nok) fynske udgave af udtrykket: "en ræv bag øret".

Og hvis nogen lige ville bede ham med kasketten om at tage den af, så kan vi se om det er et signal med trådtræk eller et elektromekanisk

Nold

... og her er et desværre overbelyst drev, som jeg har forsøgt at korrigere:

Her er drevet i dagslys

Tak, Lars. :-D :-D :-D

Hvis nogen genkender stedet, så sig til.

Hold da op, det var da overvældende, tak til både Morten og Lars! Især det øverste billede med stænger og aksler er godt nok imponerende...

Nold

Med hensyn til dateringen, så har jeg hidtil ment, at billedet måtte være fra 1920'erne qua de mange arbejderkasketter, som jeg har har troet først kom på mode efter den russiske revolution.

Efter at have konsulteret nogle modehistoriske sider, bl.a. Euroman, kan jeg konstatere, at den såkaldte sixpence var en meget populær hattemode for mænd allerede omkring 1915. Så Hjulby 1916/17 kan altså ikke udelukkes pga. herremoden.

Med hensyn til dateringen, så har jeg hidtil ment, at billedet måtte være fra 1920'erne qua de mange arbejderkasketter, som jeg har har troet først kom på mode efter den russiske revolution.

Efter at have konsulteret nogle modehistoriske sider, bl.a. Euroman, kan jeg konstatere, at den såkaldte sixpence var en meget populær hattemode for mænd allerede omkring 1915. Så Hjulby 1916/17 kan altså ikke udelukkes pga. herremoden.

Enig, men der er et par andre fakta som vist ikke har været nævnt:
- Rangergrænsemærke blev først indført i 1922, og det skete "efterhaanden".
- Endnu i 1923 anviste Signalreglementet at ugyldighedskryds skulle placeres på signalarmen(e). Konceptet med kryds på masten og nedhængende arme er opstået på et tidspunkt mellem 1923 og 1935.

Så vi er på den anden side af 1923.

Hertil kommer, som tidligere beskrevet, at udkørselssignaler med cirkulært afsluttede arme også først er fremkommet efter 1923. Den tidligste omtale jeg kender, er Aarhus nyt Sikringsanlæg 1932, og jeg har ikke set billeder af den gamle udformning efter 1932. Dette peger i retning af cirka 1930.

Henrik W Karlsson

Hertil kommer, som tidligere beskrevet, at udkørselssignaler med cirkulært afsluttede arme også først er fremkommet efter 1923. Den tidligste omtale jeg kender, er Aarhus nyt Sikringsanlæg 1932, ...

Hov, det var forkert husket - har lige genset signalplanen i en anden tråd, og der er ingen U-armsignaler i Aarhus. Men jeg kan da sige at det tidligste foto jeg kender (Hellerup), er dateret 1932.

Henrik W Karlsson

Signalordning på fynsk mellemstation 1917

vh
Jan-Eddie

Signalordning på fynsk mellemstation 1917

Det ligner Aarup, hvor overhalingssporet ikke lå (og stadig ikke ligger) foran stationsbygningen, men på den ene side af denne. Jeg ved ikke, om det har været tilfældet ved andre fynske mellemstationer? Så vidt jeg kan se, er overhalingssporet ikke forsynet med perron. Det er det heller ikke i dag.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Når vi nu er i gang:

Morten, kan du lokkes til at lave et scan af sporet ude i kurven? Jeg kunne godt tænke mig at finde ud af, om der er en vejoverføring derude.

Bedste hilsner

Thomas

[image]

Tak for det Morten. Jeg tør ikke gøre mig klog på, om jeg kan se rækværket på en vejoverføring.

Til gengæld må der være en grund til, at stangrækken er så høj, som de vitterlig er. Det gælder også rangergrænsemærket. Hvorfor pokker sidder det på så høj en stolpe?

Bedste hilsner

Thomas

Tak for det Morten. Jeg tør ikke gøre mig klog på, om jeg kan se rækværket på en vejoverføring.

Til gengæld må der være en grund til, at stangrækken er så høj, som de vitterlig er. Det gælder også rangergrænsemærket. Hvorfor pokker sidder det på så høj en stolpe?

Hvis der er en underføring derude, så burde stængerne vel være lavere. Var det ikke almindelig praksis, at trådene blev ført under overføringerne (eller i kanal gennem dem)?

Tak for det Morten. Jeg tør ikke gøre mig klog på, om jeg kan se rækværket på en vejoverføring.

Til gengæld må der være en grund til, at stangrækken er så høj, som de vitterlig er. Det gælder også rangergrænsemærket. Hvorfor pokker sidder det på så høj en stolpe?

Bedste hilsner

Thomas

Det er svært at hive mere ud af billedet, men jeg synes ikke at der er en bro.

[image]

--
mvh
Lars

Der står vist det nederste af et armsignal i højre side af billedet.

Jeg tror, at den lille skråning op til en indhegnet mark på billedet også kan ses på nedenstående skråfoto ud for pilene:

[image]

Der står vist det nederste af et armsignal i højre side af billedet.

Stumpen til højre tror jeg er et spændværk.

/Carsten Lundsten

Og nu til noget helt andet:

Jeg har fra starten af syntes, at kurven på billedet ser noget skarp ud i forhold til de faktiske forhold i både Hørning og i Hjulby.

Jeg ved godt, at ting ser anderledes ud, når man zoomer ind. Men alligevel. Er vi hverken i Hørning eller i Hjulby, men et helt tredje sted?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Og nu til noget helt andet:

Jeg har fra starten af syntes, at kurven på billedet ser noget skarp ud i forhold til de faktiske forhold i både Hørning og i Hjulby.

Jeg ved godt, at ting ser anderledes ud, når man zoomer ind. Men alligevel. Er vi hverken i Hørning eller i Hjulby, men et helt tredje sted?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Jeg har tænkt det samme, men på den video med kørsel forbi Hjulby, der henvistes til ovenfor, ser kurven også skarp ud.

--
mvh
Lars

Stumpen til højre tror jeg er et spændværk.

Ja, set næsten lige på

[image]

--
mvh
Lars

Stumpen til højre tror jeg er et spændværk.

Hvad er et spændværk?

Stumpen til højre tror jeg er et spændværk.

Hvad er et spændværk?

Tidskriftet Lokomotivet nr 121 side 19.

mvh
Jan-Eddie

Lidt mere om spændværk.
[image]
Fra " Vejledning til forståelse af stations- og strækningssikringsanlæggene 1919".
[image]
Det sydlige spændværk i Mundelstrup som jeg fotograferede i april 1977.
Det er formentlig en Siemens & Halske type, da mange landstationer havde Siemens mekaniske sikringsanlæg.
M v h
Georg

RSS Feed af emne

Jernbanehumør

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak