"Hitlers tyske flygtninge i Danmark"
Historien om de tyske flygtninge i DK under og efter 2. verdenskrig har som så meget andet af besættelsestidshistorien været under berettiget kritisk lup og revurdering af den seneste generation af historikere. Forskningen har frembragt meget nyt, og der har været en livlig forskningsdiskussion. Det har også efterladt sig sine spor i TV-serier og dokumentarudsendelser.
Skal vi som Niels Jensen beholde jernbanebrillerne på, vil jeg ikke undlade at nævne og stærkt anbefale interesserede at læse de to artikler af Vagn Engsig i DJKs jernbanen nr. 6/1998 og nr. 1/1999 om flygtningetogene, der i 1946-49 kørte hovedparten af de tyske flygtninge tilbage til nye destinationer i det af de allierede okkuperede og opdelte Tyskland.
Vagn Engsig var transportleder på disse kørsler og det var en skelsættende indsats, der blev udført både i forhold til forhandlinger med de allierede styrker, udvisning af konduite i det besatte Tyskland, transporternes organisering og dertil almindelig omsorg for de, der skulle "hjemsendes". Det drejede sig om ca. 150.000 mennesker !! Også det anvendte i hovedsagen danske materiel omtales.
mvh PeterA