"Hitlers tyske flygtninge i Danmark"

af Claus E. Hansen, 9/2 2023, 13:50 (671 dage siden) @ Vestjyden

Godt at emnet bliver behandlet mere indgående nu.

Der har været en tendens til tidligere, at det var noget der ikke rigtig skulle snakkes om.

Der bliver i øvrigt vist nogen meget sjældne filmklip, og også med tog som nævnt.

Mvh
Claus

--
[image]

"Hitlers tyske flygtninge i Danmark"

af Vestjyden, 9/2 2023, 15:16 (671 dage siden) @ Claus E. Hansen
redigeret af Vestjyden, 9/2 2023, 15:39

Og skulle man få lyst at lære mere om emnet evt. i vinterferien er der en fast udstilling på det nye museum "Flugt" i Oksbøl:

https://flugtmuseum.dk/udstillinger/flygtningelejr-oksboel/

P.S. Husk at tage toget til museet, og stå af ved Bavnhøj st. lige efter Oksbøl st. så er der kun 1 km gang.

"Hitlers tyske flygtninge i Danmark"

af Vestjyden, 11/2 2023, 11:49 (669 dage siden) @ Vestjyden

P.S. Husk at tage toget til museet, og stå af ved Bavnhøj st. lige efter Oksbøl st. så er der kun 1 km gang.

*Baunhøj st.

"Hitlers tyske flygtninge i Danmark"

af Steffen Dresler, 11/2 2023, 14:41 (669 dage siden) @ Vestjyden

Størstedelen af de tyske flygtninge ankom til Danmark af søvejen, evakueret fra Østpreussen - (Memel, Gotenhafen/Danzig, Hela, det hele ofte benævnt som "Kurland") under artilleridække fra Krigsmarinens store enheder som Prinz Eugen, krydserne Nürnberg og Leipzig m. fl. De lå alle tre lå i Danmark ved kapitulationen den 5. maj 1945, de to første i Frihavnen og den sidste i Aabenraa.
Ser man i de tilgængelige dokumenter fra Frihavnen (”Marineausrüstungsstelle Kopenhagen” (MAS)) vil man konstatere, at der i den sidste måneds tid ustandselig ankom de meget store såkaldte "Lazaret- und Verwundetentransport Schiffe” (Hospitalsskibe) og udlossede flygtninge, soldater og sårede. De døde havde fået en "nødbegravelse" til søs (stukket i en sæk, et par ord og sænket i havet under fart og helst når det var mørkt/nat for at undgå problemer med familie eller soldaterkammerater). Disse ”Lazaret- und Verwundetentransport Schiffe” var ombyggede tidligere ocengående passagerskibe (Hapag-Lloyd, Deutsche Ostafrika Linie m. fl.), der før krigen sejlede Amerika, Østafrika, Sydamerika eller Asien. Altså på omkring 10 - 15.000 tons. De kunne let hver tage 4- 5 tusinde flygtninge og sårede pr. tur.
Ved krigens slutning rummede MAS (Frihavnen) ca. 80.000 flygtninge, raske, sårede og døende. Hovedparten af disse blev efter krigen transporteret i flygtningetog til bl.a. Oksbøllejren.

Da de store enheder skulle være sejlklare, (under damp) stillede DSB et antal litra G godstogslokomotiver til rådighed, i hvert tilfælde underskrevet en lejekontrakt og betalt af MAS via "clearingkontoen".
Herunder et billede af "General San Martin" i Frihavnen ved krigens slutning.
[image]
Herunder et billede af "Berlin" rendt på grund i Østersøen.
[image]

Vil man læse om DSB udlejning af litra G mv. findes det i udgivelsen "Det ´en tysker" fra Banebøger 2018, ISBN 978 87 91434-50X

Mvh

Steffen Dresler

"Hitlers tyske flygtninge i Danmark"

af Niels Jensen, 9/2 2023, 22:08 (671 dage siden) @ Claus E. Hansen

Emnet tyske flygtninge i Danmark efter 2. Verdenskrig er indgående behandlet i litteraturen - også med jernbanebriller: I min bog "Danske Industribaner" Clausens Jernbanebibliotek 1980 omtales Oksbøllejren bl.a. med et kort "Flüchtningslager Oksböl 1946 - målestoksforhol 1:5000 (nedsat) her ses både VNJ´s station Baunhøj og den smalsporede interne bane i lejren.
For ca. 35 år siden skrev den daværende chef for Oksbøllejren en bog om lejren - med indgående beskrivelse af flygtningslejren i Nordlejren.
Den seneste udkomne bog om de tyske flygtninge i DK hedder "De uønskede" De tyske flygtningen i Danmark 1945-1949". Forfatter Thomas Harder, Gyldendal 2020. På side 345 er der et billede fra opsamlingslejren i Kolding visende flygtninge under hjemtransport og togstamme med Kolding Sydbaners diesellok og DSB CU-vogne. Billedtexten er forkert. Det har jeg meddelt forfatteren. Lignende foto i Sv. Brodersens bog om Kolding Sydbaner. Thomas Harders bog kan i den grad anbefales.

"Hitlers tyske flygtninge i Danmark"

af PeterA, 11/2 2023, 11:18 (669 dage siden) @ Niels Jensen

Historien om de tyske flygtninge i DK under og efter 2. verdenskrig har som så meget andet af besættelsestidshistorien været under berettiget kritisk lup og revurdering af den seneste generation af historikere. Forskningen har frembragt meget nyt, og der har været en livlig forskningsdiskussion. Det har også efterladt sig sine spor i TV-serier og dokumentarudsendelser.

Skal vi som Niels Jensen beholde jernbanebrillerne på, vil jeg ikke undlade at nævne og stærkt anbefale interesserede at læse de to artikler af Vagn Engsig i DJKs jernbanen nr. 6/1998 og nr. 1/1999 om flygtningetogene, der i 1946-49 kørte hovedparten af de tyske flygtninge tilbage til nye destinationer i det af de allierede okkuperede og opdelte Tyskland.

Vagn Engsig var transportleder på disse kørsler og det var en skelsættende indsats, der blev udført både i forhold til forhandlinger med de allierede styrker, udvisning af konduite i det besatte Tyskland, transporternes organisering og dertil almindelig omsorg for de, der skulle "hjemsendes". Det drejede sig om ca. 150.000 mennesker !! Også det anvendte i hovedsagen danske materiel omtales.

mvh PeterA

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak