Avatar

S-tog-flimmer

af Morten Flindt Larsen, København K, 25/1 2023, 05:50 (680 dage siden) @ Lars
redigeret af Morten Flindt Larsen, 25/1 2023, 06:15

Spændende at høre John Poulsens redegørelse. Men lad os lige tilføje, at begrebet Schnellverkehr indførtes i oktober 1932 i Ruhr Schnellverkehr, hvor persontog ført af litra 38 eller 78 kørte i stiv køreplan frem til krigen. Schnellverkehr bliver jo derefter til Schnellbahn.


Det er vi så ikke helt enige om. Jf. bl.a. nedenstående link anvendtes begrebet (Stadt-)Schnellbahn fra 1930 i Berlin!
https://sbahn.berlin/aktuelles/artikel/geheimnis-ums-s-bahn-logo-gelueftet/

Mvh
John Poulsen


Og det er nok også der, DSB huggede ideen til logoet, trods anekdoter om Sol, Skov og Strand etc.

Den samlede historie om S'et i S-banen er afdækket af undertegnede og John Poulsen og kan læses i bogen "S-banen 1934-2009", side 46-49. Her er der bl.a. et foto af DSB's arkitekt Sigurd Christensens udkast til et logo for "Statsbanerne" med bogstaverne "DSB" (som senere blev reduceret til et "S") og en brochure, hvor det færdige Statsbane-logo er anvendt i en reklame for udflugtstogene til bygningen af Lillebæltsbroen, så der er ikke noget "hugget" hverken fra Berlin eller Ruhr, udover ideen om at have et bomærke, i DSB's tilfælde for "Statsbanerne".

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts

Veterantog kalenderContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak