Hejsa,

Er der nogen som kender - eller kan være behjælpelig med at identificere dette fotografiske postkort? Der er desværre ingen oplysninger på bagsiden.

Med venlig hilsen
Kurt D. Jensen

Hej Kurt,

Vi debatterede anlægsarbejdet i denne tråd: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=22087 .

Her blev lokomotivet identificeret som JUNG 2203/1914 600 mm 0C1T 21,2 m² 12 atm, og der dukkede yderligere et foto af lokomotivet op. Det har kørt mergel og tørv indtil baneanlægget. Ejerskab kunne dengang ikke fastslås.

Desuden kunne anlægsstedet ikke éntydigt fastlægges; måske det lykkes nu?

Bedste hilsener
Niels

Hejsa,

Er der nogen som kender - eller kan være behjælpelig med at identificere dette fotografiske postkort? Der er desværre ingen oplysninger på bagsiden.

Der er jo mange Hjort-Lorenzen broer i DK, men for mig at se, er dette broen lige præcis der hvor jeg er opvokset. Terrænet passer med stedet med et højt terræn på den ene side og en kunstig bakke til at "modtage" broen på den anden... Det er som at være "hjemme" når jeg ser den. Beplantningen passer også.
Efter min bedste overbevisning drejer det sig om Kollerupbroen lige syd for Hadsten. Den bro blev i øvrigt revet ned og erstattet af en ny i 2022.

Vh Jens Møller

2. hovedspor Hinnerup - Hadsten blev taget i brug 16. juli 1938, så billedets datering er vel 1936 eller 1937, eller kan det være tidligere?

På broen i km 139,7 syd for Hadsten stod der 1937.
M v h
Georg

Hej Jens,

Spændende stedbestemmelse, mange tak. Det er nok den mest præcise, der hidtil er foretaget af det foto.

Bent Hansen beskæftiger sig på sin side: https://bentsbane.dk/aarslev-omegns-og-voldum-mergelselskaber/ bl.a. med levnedsløbet for JUNG 2203 samt billedet i starten af nærværende tråd, som han med nogen usikkerhed formoder er optaget på Lunderskov-Esbjerg ved anlæg af dobbeltspor.

JUNG 2203 var i øvrigt usædvanlig derved, at "kulkassen" bagpå førerhuset var en vandkasse. På billederne ses tydeligt tre prøvehaner for vandstandskontrol, og ovenpå kassen ses ejectoren til opsugning af vand fra f.eks. en bæk eller sø.

M.v.h.
Niels

Ifølge Google Maps så Kollerup broen anderledes ud - nemlig sådan her

Ifølge Google Maps så Kollerup broen anderledes ud - nemlig sådan her

"Ryk tilbage til Start".

"Ryk tilbage til Start".

..... og måske endog længere tilbage. Bent Hansen landede mere specifikt på, at billedet viser anlæg af andetspor mellem Lunderskov og Esbjerg. Efter broen at dømme er vi dog ved den for længst nedrevene bro vest for Vejen Station.

Men broen vest for Vejen station så således ud (t.v. i billedet):

Vejen 1958. Ophav: Odense Luftfoto. KB Luftfotosamling - Id: OD02791_014.tif. P.t. "klikbart".

M.v.h.
Niels

"Ryk tilbage til Start".

..... og måske endog længere tilbage. Bent Hansen landede mere specifikt på, at billedet viser anlæg af andetspor mellem Lunderskov og Esbjerg. Efter broen at dømme er vi dog ved den for længst nedrevene bro vest for Vejen Station.

Men broen vest for Vejen station så således ud (t.v. i billedet):

Vejen 1958. Ophav: Odense Luftfoto. KB Luftfotosamling - Id: OD02791_014.tif. P.t. "klikbart".

Nååh, jeg mente såmænd blot starten af den gode Kurts spørgsmål.

Det er vist ikke den samme bro jf. udformningen af "landfæsterne"

Det er vist ikke den samme bro jf. udformningen af "landfæsterne"

Det var også min pointe, også "buerne" er forskelligt udformet.

Men længere mod vest lå ved Estrupskovvej en bro fra 1921, der også måtte lade livet ved elektrificeringen, se billede 3 og 4 her: http://www.vejenminiby.dk/3200/3200_industrivej_vest/3200_industrivej_v_gl_bro/3200_gam... - som kunne passe. Og så er Bents idé måske ikke så "skæv" endda?

Her et lidt bedre foto af broen lige vest for Vejen station fra 2008.

Så nej, det er ikke den bro pga. buernes udformning.

Broen ved Kollerup ser ud til at være magen til den bro der omkring 1984 blev lavet mellem Brabrand og Mundelstrup, den der fører Espenhøjvej over jernbanen. Så måske billedet viser den "originale" bro?

Hej Kurt,

Som allerede nævnt, blev "dit" billede drøftet i *en tidligere tråd* på grundlag af dette foto på arkiv.dk:

Historisk Arkiv for Brørup og Omegn - Nummer: B3468. P.t. "klikbart".

Arkivet angiver "mergelbane", hvilket er yderst tvivlsomt.

Lokomotivet er éntydigt bestemt som JUNG 2203/1914, jf. også Bent Hansen's omtale af loket her: https://bentsbane.dk/aarslev-omegns-og-voldum-mergelselskaber/ .

Desuden angiver Bent, at billedet med nogen sikkerhed viser anlæg af andetspor mellem Lunderskov og Esbjerg. Efter broen at dømme er vi dog ved den for længst nedrevne bro vest for Vejen Station.

I dette link http://www.vejenminiby.dk/3200/3200_industrivej_vest/3200_industrivej_v_gl_bro/3200_gam... billede 3 og 4, er det sandsynliggjort, at der mellem Vejen og Brørup har eksisteret mindst én bro af den viste udformning.

Og da arkiv.dk's billede hidrører fra Historisk Arkiv for Brørup og Omegn, synes Bent's stedbestemmelse overvejende sandsynlig.

Så egentlig mangler vi vel blot en præcisering af, hvornår dobbeltsporet mellem Vejen og Brørup anlagdes.

Som "Jens M" også skrev, findes der mange Hiort-Lorenzen broer og af forskellig udformning; men jeg finder som antydet resultatet af Bent's research blandt de midtjyske broer plausibelt.

Bedste hilsener
Niels

Hej Kurt,

Som allerede nævnt, blev "dit" billede drøftet i *en tidligere tråd* på grundlag af dette foto på arkiv.dk:

Historisk Arkiv for Brørup og Omegn - Nummer: B3468. P.t. "klikbart".

Arkivet angiver "mergelbane", hvilket er yderst tvivlsomt.

Lokomotivet er éntydigt bestemt som JUNG 2203/1914, jf. også Bent Hansen's omtale af loket her: https://bentsbane.dk/aarslev-omegns-og-voldum-mergelselskaber/ .

Desuden angiver Bent, at billedet med nogen sikkerhed viser anlæg af andetspor mellem Lunderskov og Esbjerg. Efter broen at dømme er vi dog ved den for længst nedrevne bro vest for Vejen Station.

I dette link http://www.vejenminiby.dk/3200/3200_industrivej_vest/3200_industrivej_v_gl_bro/3200_gam... billede 3 og 4, er det sandsynliggjort, at der mellem Vejen og Brørup har eksisteret mindst én bro af den viste udformning.

Og da arkiv.dk's billede hidrører fra Historisk Arkiv for Brørup og Omegn, synes Bent's stedbestemmelse overvejende sandsynlig.

Så egentlig mangler vi vel blot en præcisering af, hvornår dobbeltsporet mellem Vejen og Brørup anlagdes.

Som "Jens M" også skrev, findes der mange Hiort-Lorenzen broer og af forskellig udformning; men jeg finder som antydet resultatet af Bent's research blandt de midtjyske broer plausibelt.

Bedste hilsener
Niels

Dobbeltsporet Vejen - Brørup, ibrugtaget i 1939.

Mvh.
Poul.

Ja, men jordarbejdet Lunderskov-Brørup startede april 1921 og sluttede oktober 1922. Så der gik nogle år.
Om alle alle broerne var inkluderet i kontrakten, fremgår ikke. Entreprenør var C. Carlsen, Randers.
Udvidelsen af Vejen station var dog foretaget inden delvis p.g.a. anlæget af TKVJ.
Også jordarbejdet til 2. spor på den videre strækning til Esbjerg blev foretaget i 1920'erne, selv om der ikke blev lagt skinner før mange år senere.

Hej.

Lokomotivet på et af Niels' billedet af en mere massiv rundbuet betonbro angivelig også i Vejen med det samme lokomotiv fandtes i en bog der handlede om C. Carlsen, Randers. Derfor tror jeg, at Carlsen også ejede lokomotivet. Eller i hvert fald brugte det, og det er det samme for Kedeltilsynet. Kilden opgav ikke titel på bogen. Derfor tror jeg også, men kan ikke bevise det, at Carlsen var på spil ved hele andetsporsanlægget, og det ser jeg nu for første gang bekræftet af Peter.

Om broen ligner eller ej? Broen var skæv og broen vest for vejen var også skæv. Hvor mange skæve broer, der fandtes i Danmark, aner jeg ikke. Jeg kørte i sin tid over broen, idet jeg ugentligt pendlede med Kolding og Askov i et halvt år tid.. Den bro, jeg erindrede, lå i stationens vestende.

Mvh. BH.

Hej igen.

Som Peter nævnede, byggedes der i etaper. Den omtalte bro med lokomotivet er eller var mærket 1920.

Mvh, BH.

Den omtalte bro med lokomotivet er eller var mærket 1920.

Hej Bent,

BONUS:
I 1920 var JUNG 2203 beskæftiget andetsteds:

Anlæggelse af dobbeltspor mellem Fredericia og Vejle. Årstal: 1920. Fotograf: Ukendt. Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn - Nummer: B600369. P.t. "klikbart".

M.v.h.
Niels

Her den gamle Espenhøjvej bro fotograferet 9/5 1981. Buebroen fra 1922 i km 117 lige nord for Brabrand for True-Aarslev vejen er formentlig udskiftet. Man var dengang forud for sin tid med plads til dobbeltsporet mellem Brabrand og Mundelstrup, der først blev taget i brug 6/9 1937.

Lidt længere nordpå i km 118,4 denne bro fra 1936 for True-Lyngby vejen ligeledes fotograferet 9/5 1981. Den næste bro i ca. km 119.5 var en tilsvarende med lidt smallere vejbane for en markvej, men landskabet de to steder er nok ikke helt, som billedet der spørges til.
M v h
Georg

Hej.

Det er på tide at sætte et tidspunkt på Kurts billede. Flere tidspunkter har været vendt: Der byggedes jernbane omkring Vejen omkring lige fra omkring Første Verdenskrig og til lige før Anden Verdenskrig. Foruden i 1870’erne.

Jeg tror, uden at kunne bevise det, at vi er i perioden 1920 - 39. Det gør jeg ud fra en tro på, at entreprenøren, hvis det altså er ham, C. Carlsen først etablerede sig i foråret 1920. Kilde: Svend Guldvang.) Endvidere, at billedgiveren Freudenthal, der ses som en af personerne på billedet, ikke var gammel nok til at optræde før Første Verdenskrig. (Den påstand tager jeg gerne selv på mig, hvis ikke jeg kan tørre den af på Historisk Arkiv for Brørup og Omegn, der også har billedet som B3468.) Påklædningen signaliserer for mig: Mellemkrigstiden.

Måske Niels også kunne finde et foto af lokomotivet, hvor man ser, at det helt usædvanligt i Danmark var C1-koblet eller muligvis C’1? Der var to styk af typen i størrelsen 600 mm. Den ene med påhængt vand- eller kulkasse af jern, det andet af træ. Begge var i Fredericia, men C. Carlsen ejede kun den ene, Jung 2203/1914. Den anden, Jung 1284/1911 arbejdede på den nye banegård 1925 – 27 for Styrup.

Carlsen købte Jung 2203, da han var nyetableret. Den inspiceredes allerede 1919 i Randers. Andetsporet Fredericia – Vejle åbnedes 09.10.1922 og jordarbejderne påbegyndtes i 1919 og sluttede nok 1920 2eller 21? Han ejede lokomotivet til omkring 1923, idet der eksisterer en Ude-af-Brug-Erklæring fra 1923, og herefter hører vi ikke mere til maskinen. Hvorfor Guldvang skriver 1920, vides ikke.

I forbifarten: Søsteren var Jung 1284/1911. Det var den med kulkasse af træ bagpå. Billede af den kan du købe hos Industribaneklubben. Spørg efter postkort far Carl Nielsen.

Arbejderne omkring Vejen. Andet spor åbnet:
Lunderskov – Vejen 13.05.1931.
Vejen – Brørup 12.12.1939. (Kilde til begge: Eilertsen.) Da eksisterede lokomotivet på Kurts billede ikke mere? (BH.)
Vejen Station udvidedes 1931.
I følge Kedeltilsynet inspiceredes ”Kurts maskine” i Vejen 1922 og 23.

Blev du klogere? Lettest at sige, at ”Kurts bro” slet ikke er fra Vejen, men med min skærms ringe opløsning kan jeg ikke se, at Kurts bro ikke skulle ligne de broer, som har været bragt tidligere i indlægget, eller tråden, som nogen ynder at kalde den.

Jeg må jo tro på Kedeltilsynet, så vi er nok først i tyverne. Kedeltilsynet har hverken oplyst entreprenør, eller arbejdes art, men C. Carlsen var i nabolaget på det tidspunkt.

At Carlsen var til stede i Vejen, kan Peter tages til indtægt for, og det kan Eilertsen også, idet han sendte en kopi af en bog, dog uden at oplyse bogens navn. Bogen handler åbenbart om Carlsen, og den bringer et billede, hvor man må gå ud fra, at det er Carlsen, der roder med jord ved en bro, der er mærket 1920, men da Carlsen roder, er broen for længst færdig. Hvad Carlsen roder med, vides således ikke, men veje og gader i Vejen er løbende blevet udbygget. Også efter sidste krig.

Mvh. BH.

Hejsa,

Tak for alle de gode og brugbare indlæg. Jeg er nået frem til denne konklusion, at det må være den gamle og nu nedrevet viadukt ved Skovgårdsvej ca. 2 km. vest for Vejen. Den nuværende viadukt er opført ca. 100 m. tættere på Vejen. st.
Disse billeder af viadukten kort før nedrivning er fundet på http://www.vejenminiby.dk/3200/3200_industrivej_vest/3200_industrivej_v_gl_bro/3200_gam...

Håber at min tese er korrekt.
Tusinde tak for alle som bidrog med oplysninger til at løse opgaven.

Med venlig hilsen
Kurt D. Jensen

Hejsa,

Tak for alle de gode og brugbare indlæg. Jeg er nået frem til denne konklusion, at det må være den gamle og nu nedrevet viadukt ved Skovgårdsvej ca. 2 km. vest for Vejen. Den nuværende viadukt er opført ca. 100 m. tættere på Vejen. st.
Disse billeder af viadukten kort før nedrivning er fundet på http://www.vejenminiby.dk/3200/3200_industrivej_vest/3200_industrivej_v_gl_bro/3200_gam...

Håber at min tese er korrekt.
Tusinde tak for alle som bidrog med oplysninger til at løse opgaven.

Med venlig hilsen
Kurt D. Jensen

Når man sammenligner de to broer, er der ikke umiddelbart noget der indikerer, at det ikke kan være en og samme bro: Antallet af opstandere, der bærer rækværket, er ens (jeg tæller det til 18 (7+4+7)) og det ser ud til, at det ene sidefag har fald.

Jeg ved godt, at der er tale om en standardbro, som findes i mange eksemplarer med variationer. Men netop derfor, kan vi jo heller ikke være 100% sikre.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

..... der er tale om en standardbro, som findes i mange eksemplarer med variationer. Men netop derfor, kan vi jo heller ikke være 100% sikre.

Øvelsen her lærte mig, at rækværk og "stigeben" nok er en slags standard, hvorimod undersiden af brodragerne, som bærer brobanen, kan have facon efter del af en trapez, en ellipse eller - som her - en cirkelbue. Mon det er et udslag af konstruktørens luner - eller er det konstruktionsmæssigt betinget?

M.v.h.
Niels

Øvelsen her lærte mig, at rækværk og "stigeben" nok er en slags standard, hvorimod undersiden af brodragerne, som bærer brobanen, kan have facon efter del af en trapez, en ellipse eller - som her - en cirkelbue. Mon det er et udslag af konstruktørens luner - eller er det konstruktionsmæssigt betinget?

Nu er jeg ikke bygningsingeniør, men maskin-ditto, så jeg har da beskæftiget mig lidt med styrkelære, og variationerne er næppe for at styrke broen,men måske snarere for at bibringe lidt variation i de ellers standardiserede broer.

Kedeltilsynet har muligvis i sommeren 1922 søgt Carlsen lok, Jung 2203/1914 i Fredericia for inspektion, men har af arbejderne fået at vide, at lokomotivet vist nok befandt sig på Vejen – Lunderskov Jernbanen. Det er sikkert der, vi ser lokomotivet ved den massive bro i Vejen, som er mærket 1920, mens der bygges åbenbart vej under broen. I alle tilfælde er vi øst for Vejen. Der foreligger en ude-af-Brug-Erklæring september 1923. Herefter hører vi ikke mere til lokomotivet.

Det er muligt, selv om det er svært at tro, at lokomotivet skulle dukke op igen 1931 til udvidelse af Vejen Station eller til anlæg af andetspor Brørup – Vejen i 1939. Har man virkelig 1922 – 23 tyvstartet andentsporsanlægget med Brørup ved at hente jord til Vejen stations udbygning? Stationen er jo udbygget i forbindelse med andetsporets indførelse fra Lunderskov sidst i tyverne og anlæg af TKVJ lidt tidligere.