så der er ikke noget "hugget" hverken fra Berlin eller Ruhr, udover ideen om at have et bomærke, i DSB's tilfælde for "Statsbanerne".

Det lyder som en uhyre logisk forklaring at "S"´et er for "Statsbanerne". Og så er det andet med Sol, Sommer og Strand mm. kommet til senere.

Mvh
Claus

Ja. "Statsbanerne" var det ord, som man dengang brugte i daglig tale og skrift, mens brugen af forkortelsen DSB (jf. "Ud og Se" med D.S.B.) var sekundær. Det er først i nyere tid (fra slutningen af 1960'erne), at "DSB" - bl.a. takket være reklamer og nyt designprogram - er gledet i forgrunden. I dag er der næppe mange, der stiger "Statsbanernene", når de omtaler DSB.

Spændende at høre John Poulsens redegørelse. Men lad os lige tilføje, at begrebet Schnellverkehr indførtes i oktober 1932 i Ruhr Schnellverkehr, hvor persontog ført af litra 38 eller 78 kørte i stiv køreplan frem til krigen. Schnellverkehr bliver jo derefter til Schnellbahn.

Det er vi så ikke helt enige om. Jf. bl.a. nedenstående link anvendtes begrebet (Stadt-)Schnellbahn fra 1930 i Berlin!
https://sbahn.berlin/aktuelles/artikel/geheimnis-ums-s-bahn-logo-gelueftet/

Mvh
John Poulsen

Og det er nok også der, DSB huggede ideen til logoet, trods anekdoter om Sol, Skov og Strand etc.

Den samlede historie om S'et i S-banen er afdækket af undertegnede og John Poulsen og kan læses i bogen "S-banen 1934-2009", side 46-49. Her er der bl.a. et foto af DSB's arkitekt Sigurd Christensens udkast til et logo for "Statsbanerne" med bogstaverne "DSB" (som senere blev reduceret til et "S") og en brochure, hvor det færdige Statsbane-logo er anvendt i en reklame for udflugtstogene til bygningen af Lillebæltsbroen, så der er ikke noget "hugget" hverken fra Berlin eller Ruhr, udover ideen om at have et bomærke, i DSB's tilfælde for "Statsbanerne".

Tja, i den udmærkede bog på side 47 i kapitlet "S'et i S-banen" omtales det tyske logo, hvorefter forfatterne skriver:

"Hos DSB fulgte man nøje med i udviklingen hos de tyske baner, og man har uden tvivl ladet sig inspirere herfra."

Naturligvis skal en sådan bog omtale de tyske skilte, ellers ville forfatterne nok få på puklen. Det berlinske "S" var givetvis inspireret af - nogle vil givetvis mene hugget fra - de ældre skilte for byens U-bahn, og London Undergrounds logo har sit udspring før 1. Verdenskrig. Det er imidlertid et dokumenterbart faktum, at DSB indledningsvis havde et bomærke for "Statsbanerne" i tankerne, da det danske S blev udviklet, altså ikke noget med "Schnellbahn" eller "Stadtbahn" . Men det er da klart, at man hvad neonskiltene ved stationerne angik var inspireret fra udlandet.

og i Berlingskes anmeldelse af bogen skriver anmelderen

"Ved lejligheden udtalte Peter Knutzen, at S’et først og fremmest stod for station men også havde en række andre betydninger, bl.a. sol, sø, skov og strand. Men i virkeligheden havde DSBs ledelse allerede i 1932 besluttet sig for navnet S-banen, efter at de første, grønne S-skilte var dukket op i Berlin."

Knutzens udtalelse faldt i 1934, altså to år efter, at de første S-stations-skilte var sat op rundt om i Københavnsområdet, og på et tidspunkt, hvor DSB på et linjekort over Københavns nærtrafik sondrede mellem "Elektiske S-baner" og "Andre S-baner". De øvrige betydninger (sol, sø, skov og strand) var ikke i spil to år tidligere; det var ren og skær 1934-popsnak.

Så man kunne godt få tanken. Men uanset hvorfra inspirationen er kommet, er (var) det et flot og genkendeligt logo og pænere end det tyske.

Ja, og sjovt nok var S'et på brochuren for udflugtstogene til Lillebæltsbroen røde, mens de første S-skilte af praktiske årsager havde blå baggrund, så det røde logo var kendt allerede i 1930'erne.