Goddag

I forbindelse med et modelprojekt, har jeg et spørgsmål om farve. Københavns Sporveje havde to Düwag-vogne nr 803 og 804, som i en periode var røde. Er der nogen, som ved hvilken modelfarve, som kan bruges på modellen.

Hilsner Keld

Goddag

I forbindelse med et modelprojekt, har jeg et spørgsmål om farve. Københavns Sporveje havde to Düwag-vogne nr 803 og 804, som i en periode var røde. Er der nogen, som ved hvilken modelfarve, som kan bruges på modellen.

Hilsner Keld

Må jeg foreslå at du spørger ovre i modelbaneforum. Der har man flere eksperter i den slags.

Nold

Må jeg foreslå at du spørger ovre i modelbaneforum. Der har man flere eksperter i den slags.

Nold

Godmorgen Nold

Da der generelt er en meget stor viden i dette forum, og forholdet er 60 år gammelt, har jeg valgt denne løsning.

Hilsner Keld

Jeg ville kigge i tyske normalfarver, dvs RAL. Formentlig ved de mere på Skjoldenæsholm. Den rødekunne være RAL 3020, "Verkehrsrot" eller lidt mørkere (efter min ringe mening pænere) RAL 3001 "Signalrot". RAL 3002 "Karminrot"er nok for mørk, men farvebillederne kan snyde. Da de er bygget i Tyskland bevæger vi os ret sandsynligt indenfor RAL-spektret, når der var tale om en ny prøvebemaling som ikke behøvede at matche forgængerne. Revell har RAL-farver i deres program og hvis der skal være vandbareret er der andre fabrikater som har RAL-referencer i deres oversigter. Jeg ville selv vælge en kulør som svarer til RAL 3001, da 3020 på en model kommer til at virke meget skrigende i kuløren. Generelt er øjet ikke så sensitivt overfor små nuanceforskelle i rødt, som for eksempel overfor grønt.

Kig eventuelt her for at se forskellene i de rødtonerne i RAL

Hej Keld,

I min optik var KS 803 og KS 804 "tomatrøde" - og på ingen måde "postkasserøde" som Forenede Rutebiler, hvor sammenligning nu & da var mulig i Emdrup.

M.v.h.
Niels

I min optik var KS 803 og KS 804 "tomatrøde" - og på ingen måde "postkasserøde" som Forenede Rutebiler, hvor sammenligning nu & da var mulig i Emdrup.

Jeg hælder også mere i retning af RAL 3003 "Rubinrot" uden at synes den rammer 100%

Hej Niels, Ulrik og Michael

Takker for svarene. Igen nogle kompetente svar. Nu har jeg noget at gå frem efter.

Hilsner Keld

Helt enig!
Ole-Jørn

Kære alle

Jeg går stærkt ud fra at man kan få oplyst hvilken baggrundsfarve linjeskilt 2 havde. Hvis man derefter ser på billedet af 804 (det øverste på "Vognstyrer) kan man måske derudfra skønne farven mere korrekt på vognkassen.

Jeg skal nok dy mig for at farveangive vognene, kørte med dem næsten hver dag da de blev sat i drift og for mig var de "røde"

Bedste hilsener

Steff

På dette års kalender fra Sporvejshistorisk Selskab prydes forsiden af et velkendt farvebillede af vogn 803 som linie 14 på Lille Triangel, og her er vognens røde farve i mine øjne nøjagtigt den samme som den røde farve i linie 14-skiltet. Naturligvis skal man være varsom med at vurdere farverne på et 60 år gammelt billede, de kan digitalt manipuleres til ønsket resultat, men når de to røde farver på vogn hhv. skilt er ens, kan man jo bedømme farven ud fra et 'normalt' linie 14-skilt på Skjoldenæsholm.

(ukendt fotograf)

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg

Hej.
Jeg mener at kunne huske fra en vognstyrer, at den røde farve, var farven fra Wien´s sporvogne. Hvad det så er for et RAL nummer, ved jeg ikke, men måske kan do. hjælpe på vej.
PS: Der var også en KS DU-vogn, der var beige med langsgående, grønne striber. Der var desuden en tredje med forsøgsfarve; måske KS-gul, men uden den grå underkant. Disse tre forsøgsfarver blev prøvet, da disse vogne var nye.

Må jeg foreslå at du spørger ovre i modelbaneforum. Der har man flere eksperter i den slags.

Nold

Godmorgen Nold

Da der generelt er en meget stor viden i dette forum, og forholdet er 60 år gammelt, har jeg valgt denne løsning.

Hilsner Keld

Man må sige, du har ret, Keld! Som sædvanlig myldrer kloge mennesker frem! Jeg blev bare lidt nervøs da der gik så lang tid inden nogen svarede.

Nold

Må jeg foreslå at du spørger ovre i modelbaneforum. Der har man flere eksperter i den slags.

Nold

Godmorgen Nold

Da der generelt er en meget stor viden i dette forum, og forholdet er 60 år gammelt, har jeg valgt denne løsning.

Hilsner Keld

Man må sige, du har ret, Keld! Som sædvanlig myldrer kloge mennesker frem! Jeg blev bare lidt nervøs da der gik så lang tid inden nogen svarede.

Nold

Jeg er ikke (rigtig) klog, men jeg vil - trods usikkerhedsmomenterne - nok vove at sammenholde det/de farvefotos, der er publiceret af det røde kræ, med et RAL-farvekort og derfra til farvefabrikaternes udbud. Men okay, jeg har jo ikke forstand på sporvogne.

Jeg er ikke (rigtig) klog, men jeg vil - trods usikkerhedsmomenterne - nok vove at sammenholde det/de farvefotos, der er publiceret af det røde kræ, med et RAL-farvekort og derfra til farvefabrikaternes udbud. Men okay, jeg har jo ikke forstand på sporvogne.

Men der er tilsyneladende flere bud her end på farverne på Vandelbanens personvogne

PS: Der var også en KS DU-vogn, der var beige med langsgående, grønne striber. Der var desuden en tredje med forsøgsfarve; måske KS-gul, men uden den grå underkant. Disse tre forsøgsfarver blev prøvet, da disse vogne var nye.

Godmorgen

Tak for alle svarene. Selv kunne jeg kun huske dem som rigtige flotte, og at den røde farve var mørkere end postkasse rød.

Hilsner Keld

PS. Chivas, der var to (801 og 802), som var beige med grønne striber. De var ommalet inden, at jeg kan huske noget om Københavns sporvogne.

Hej.
Jeg mener at kunne huske fra en vognstyrer, at den røde farve, var farven fra Wien´s sporvogne. Hvad det så er for et RAL nummer, ved jeg ikke, men måske kan do. hjælpe på vej.

God morgen i forum

Her er først et billede af en wiener-sporvogn:

Linie 18 på vej mod Schlachthausgasse den 16/7 2008

Lad mig nu bringe lidt yderligere forvirring ind i sagen:

Jeg har arbejdet i en virksomhed, hvor vi fremstillede udstyr og software til den grafiske branche, og i den er folk ret - jeg synes ikke jeg vil bruge udtrykket: "hysteriske", så lad mig bare sige: "nøjeregnende" - omkring farver. Men så vidt jeg har forstået, er vores opfattelse af, hvad der ser "rigtigt" ud, ret individuel.

Jeg har hørt om et forsøg, hvor man viste forskellige mennesker et billede af røde køer på en grøn mark og spugte: "Hvilket er mest naturtro?" Svarene varierede fra nærmest grå køer på en grå mark til postkasserøde køer på en smaragdgrøn mark.

Desuden skulle farver virke mørkere på små flader end på store, og hvis det holder, så bør man måske tone farvene på modeller en smule lysere end originalen.

Bedste hilsner

Endelig falder selvsamme farve visuelt forskellig ud alt efter hvilken glans, man har anvendt.

M.v.h.
Niels

Sådan set efter alle forsøg på at give et svar/løsningsmulighed er der vel kun det at gøre, at spørge Sporvejhistorisk selskab på Skjoldenæsholm.

Hvis IKKE man der ved hvilke farver, så ved jeg ikke hvor det skulle være. De ligger jo inde med dokumenter mv. Tilsyneladende er den røde farve på linjeskiltene 14 samt 2 de samme som vognkassen.

Men som jeg ser det, kom de to røde vogne sådan til NØL i sin tid fra Tyskland, altså ikke malede på KS hovedværksted.

Bedste hilsener

Steff

....og med hensyn til modeller hvilken belysning modellen ses under. Der mange som ikke skænker belysningen en rolle. Jeg selv tager altid en model eller farveprøve udenfor (dagslys) når den skal vurderes. Øjet kompenserer ganske godt for sollys' ændring i spektral komposition over dagen, men mindre godt i forhold til kunstlys. Men som nævnt af HTMøller er farveopfattelsen i den gran individuel og formentlig også noget der kan trænes.

Hej

Denne diskussion om farver dukker med jævne mellemrum op i vore respektive fora.
Jeg har ikke en dyt forstand på farvelære eller erfaringer med modelbyggeri, hvor noget sådant kunne være relevant, og jeg har tit undret mig over, om der ikke fandtes et eller andet dødsmart moderne digitalt gadget, som kan afkode en given farve og dernæst fortælle, f.eks. hvilket nummer i RAL-systemet, der er tale om.
Efter lidt Googling fandt jeg frem til, at der findes noget, der hedder et tristimulus apparat, der analyserer en given farve i forhold til de tre primærfarver. Et sådant apparat kan anskaffes for en nogenlunde rimelig penge, så det undrer mig, at det aldrig i diskussionerne om farver på diverse veteranjernbanekøretøjer eller modeller af samme, er dukket op, at en eller anden forening/museum har prøvet et sådant gadget af.
Men det er der måske, og jeg har bare overset det?
Det kunne i hvert fald være interessant at høre, hvis der er nogen eller nogle, der har viden om en sådan tingest.

Venlige hilsner

Niels H

Det er fordi farve som bekendt ikke er entydig. En farve er kemi og forskellige ingridienser og dermed blandinger. Dybden i blandingen betyder noget. Hvordan er pigmentet indlejret i basen mv. Derfor vil der være forskellig opfattelse, afhængig af hvem der ser og i hvilken belysning. Altså vil resultatet af sådan en "smart" dims jo afhænge af hvad den egentlig måler. Mnt gamle farver er det bedre at analysere hvad overfladebehandlingen egentlig består af (læs: malingen) og så rekonstruere farven ud fra dette.

Hej

Denne diskussion om farver dukker med jævne mellemrum op i vore respektive fora.
Jeg har ikke en dyt forstand på farvelære eller erfaringer med modelbyggeri, hvor noget sådant kunne være relevant, og jeg har tit undret mig over, om der ikke fandtes et eller andet dødsmart moderne digitalt gadget, som kan afkode en given farve og dernæst fortælle, f.eks. hvilket nummer i RAL-systemet, der er tale om.
Efter lidt Googling fandt jeg frem til, at der findes noget, der hedder et tristimulus apparat, der analyserer en given farve i forhold til de tre primærfarver. Et sådant apparat kan anskaffes for en nogenlunde rimelig penge, så det undrer mig, at det aldrig i diskussionerne om farver på diverse veteranjernbanekøretøjer eller modeller af samme, er dukket op, at en eller anden forening/museum har prøvet et sådant gadget af.
Men det er der måske, og jeg har bare overset det?
Det kunne i hvert fald være interessant at høre, hvis der er nogen eller nogle, der har viden om en sådan tingest.

Venlige hilsner

Niels H

Husk at der er forskel på at blande lys (Grundfarver RØD, GRØN, BLÅ) og at blande pigment (i simpleste tilfælde grundfarverne gul, cyan og magenta)

For at kunne analysere malingsfarve, så skal du også kende belysningens farve, og derefter bliver det mere end indviklet.....

Helt enig i, at den røde farve skal findes i Wien (og ikke på danske postkasser). Wikipedia giver ikke lige i skyndingen svar på RAL koden for en "Bim".

Jeg gætter på, at det står i en bog om Düsseldorfernes historie. Vender tilbage, hvis jeg støder på det.

Hej

Har set SHS boghæfte igennem om Düsseldorferne. Der er bare nævnt at "de var røde".

Bedste hilsener

Steff

For at bringe lidt klarhed over farver blev de to første vogne (801 og 802) leveret cremefarvede med grønne fartstriber (som mange vesttyske sporvogne var bemalet). De to næste, 803 og 804, var røde med grå skørter og mavebælter ved leveringen, mens de følgende var gule med grå skørter og mavebælter.

Cirka midtvejs i leverancerne valgte Københavns Sporveje at male hele vognkassen under vinduerne gul (en mørkere, gul farve end de første vogne havde), og efterhånden blev nogle af de ældre vogne opmalede i den nye, gule farve efter uheld osv.

For fuldstændighedens skyld kan det lige tilføjes, at de to første vogne i en kortere periode var malet i lyseblå nuancer, mens de kørte som turistvogne på linie t.

Tilbage til baggrunden for farverne: Det var KS's egen idé at male de fire første vogne i afvigende kulører. Inden den endelige levering af vogne fra 1960 og frem byggede man på Hovedværkstedet på Enghavevej en 'mock-up' af fronten og en del af vognkassen og bemalede den for at få et indtryk af, hvordan de nye vogne ville tage sig ud med forskellige farver. Nyligt afdøde Leif Bang var heldigvis derude og fik taget et billede af 'mock-up'-en.

Her er billedet dog 'hugget' fra min bog "Der kommer altid en sporvogn", selvom det aldrig er god skik at citere sig selv (- men jeg kender ingen andre kilder til besvarelse af dette spørgsmål!).

Farverne er absolut ikke 'naturtro', da dias'et gennem årene har fået fejlagtige farver, så det kan IKKE bruges til den konkrete farvebestemmelse. Jeg har prøvet at justere farverne, så de bedre stemmer overens med virkeligheden, men de kan ikke umiddelbart bruges som bevis for andet end, at der blev afprøvet forskellige bemalinger. Den røde var dog ubetinget mørkere end postkasserød, ama'r!

Og en bemærkning ang. hjælpemidler til farvebestemmelser: Da jeg for en halv snes år siden skulle have fremstillet et oplag af postbilen Bedford CA, lånte jeg en plade af en Nimbus-motorcykel af Post- og Telemuseet. Jeg tog pladen med til Bauhaus' malerafdeling, hvor pladen blev scannet, og farven blev således defineret. Jeg fik en farvekode med, som jeg sendte til producenten, der dog - på egen hånd - valgte at male modellerne en anelse lysere for at kompensere for indendørs belysning. Mig bekendt kom der ingen indvendinger mod farven, så man kan altså godt få analyseret farver og få et udmærket resultet.
En anden, også nu afdød modelbygger, fik sågar analyseret de grå farver på et sort/hvidt billede for at få bestemt farverne på Stjernens ølvogn, igen med godt resultat (men uden garanti for 100 % korrekthed).

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg

Men hvorom alting er, så synes jeg - og syntes dengang - at de/den røde DU-vogn var den flotteste. Jeg troede, der kun var een af hver forsøgsfarve, men jeg er ret sikker på, at disse vogne blev flyttet rundt mellem nogle af linjerne for at blive vist frem.
Man skulle have valgt den røde farve.
Jeg forstår på et af de foregående indlæg, at der er noget om historien om, at den røde farve var valgt ud fra vognene i Wien. Og dér pynter de stadig ganske fint i bybilledet.
Jeg tror også, jeg husker, at KS ville høre folkets ryst inden det endelige farvevalg.

Husk at der er forskel på at blande lys (Grundfarver RØD, GRØN, BLÅ) og at blande pigment (i simpleste tilfælde grundfarverne gul, cyan og magenta)

For at kunne analysere malingsfarve, så skal du også kende belysningens farve, og derefter bliver det mere end indviklet.....

Ikke desto mindre har den slags udstyr eksisteret professionelt i en del år og benyttes da mig bekendt af større autolakeringsfirmaer. Og de fungerer fint.

Tak, det er virkelig interessant. Men mon ikke man har hentet lidt inspiration sydfra alligevel?

Det er fuldstændigt korrekt, at de forsøgsbemalede vogne blev flyttet rundt på "de store linier" for at vurdere passagerernes reaktioner - de store linier var 1, 2, 5, 6, 10 og 16, men linie 14 nød også godt af disse vogne. Linie 10 og 16 fik vistnok ikke besøg af 'forsøgsvognene', inden de blev normaliseret.
De røde vogne så i øvrigt rædselsfulde ud med de brune/sorte linie 5-skilte, virkelig en hæslig kombination.

Da serieleverancen med de gule/grå vogne kom rigtigt i gang, fik flertallet af de resterende linier - dvs. 1, 2, 5, 6, 7, 10, 13, 14, 16 og t - tildelt ledvogne, mens andre vigtige linier - 3 og 9 - aldrig fik dem.

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg

Hej - og tak for de gode indlæg. Jeg skal ikke føre det alt for langt herinde; der er mange der ikke mener, det er for sporvogne - selvom "Spoorwegen" i Holland og flamsk Belgien betyder "jernbane" - ha-ha
Men lige en ting om DU-vogne og Linie 10. Her måtte DU-vogne ikke møde andre modgående vogne i det skarpe sving ved Kødbyen efter Tietgenbroen i retning af Toftegårds Plads. Skinnerne lå for tæt på hinanden og overhænget på DU-vognene åbenbart for langt.
Der var ikke samme problem andre steder i byen, så vidt jeg ved.

Hej!

Det samme problem havde man også på linie 1 i Vanløse i kurven ved Jydeholmen/Jernbane Alle. Som jeg husker det, måtte man foretage sporarbejde og en mindre omlægning af kurverne her, før man kunne indsætte ledvognene på linien med fri dobbeltpassage i kurverne..
Linie 1 fik da også først ledvogne i februar 1963, hvilket jo kan forekomme noget sent i forhold til andre linier.
mvh PeterA

I dette østrigske modeljernbaneforum peges der på RAL 3020 Verkehrsrot til Wiens sporvogne, medens han på den anden foreslår RAL 3001 Signalrot til reparation af skrammer på Hallings modeller af de wieneriske sporvogne:

Kleinbahnsammler.at

Jeg havde et par onkler der var vognstyrer ved KS og jeg spurgte dem om hvorfor linie 3 ikke kørte med ledvogne og de mente at de ikke ville kunne klare kurven ved Stengade og også et par andre steder
Med venlig hilsen Bent Jensen

Prøvevognen, nr. 2412 fra RBAG, blev kun indsat på linie 2 december 1957-februar 1958, da vognen med sine 2,35 m var for bred til resten af nettet - i forvejen var toerens strækning blevet indrettet til 700-vognene ('Dukke Lise'-typen), der var 2,3 m brede.

De 100 ledvogne, der senere blev leveret til København, var skrumpet en smule i bredden og var således blot 2,2 m brede - og her og der var sporene flyttet noget fra hinanden, så vognene kunne klare kurverne uden at støde mod hinanden. Turistvognen, linie t, kunne således køre på store dele af nettet uden problemer, så længe at spor og køretråd var intakt.

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg

De 100 ledvogne, der senere blev leveret til København, var skrumpet en smule i bredden og var således blot 2,2 m brede - og her og der var sporene flyttet noget fra hinanden, så vognene kunne klare kurverne uden at støde mod hinanden. Turistvognen, linie t, kunne således køre på store dele af nettet uden problemer, så længe at spor og køretråd var intakt.

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg

Skal man tro Eisenbahn Kuriers Verlags bog om Düwag-ledvognene - og hvorfor skal man ikke det - så tilbød Düwag ledvognene med en bred vognkasse til normalsporede sporveje og en med en smal vognkasse til smalsporede sporveje, hovedsageligt 1000 mm, men Kiel og Braunschweig har/havde jo 1100 mm. spv.
København fik leveret ledvogne, hvor vognkassen havde det smalsporede profil, altså til sporveje med sporvidden 1000 mm, men vognene til KS blev naturligvis leveret med normalsporede bogier. Så kunne de køre på gaderne i København.
Martin

Det er samme glimrende værk, jeg var hjemme at kigge i:
Meschede, Reuther, Schiber: Der Klassische DÜWAG Glenkwagen, EK Verlag 2013 ISBN 978-3-88255-853-1

Der er mange oversigter over producenter, motorer, aksler og operatører på de 256 sider, men absolut ingen eksakte angivelser af farver.

Det nemmeste er jo nok lige at spørge hos Wiener Linien! Det vil jeg forsøge.

Ang. farven på de røde ledvogne, så har jeg faktisk en model af nr. 803, baseret på Roco-udgaven. Modellen blev ombygget og ommalet af en professionel modelbygger for 25-30 år siden, men jeg har ikke navnet på vedkommende (det foregik gennem en butik). Farven var (og er) relativt mørk, et sted mellem RAL 3002 karminrød og 3031 orientrød. Da modelbyggeren var meget pertentlig og lagde stor vægt på at få modellen til at se bedst muligt ud ved at spartle hullerne til de to frontlanterner ud, lave ny frontlanterne, fjerne tagskiltet på bagenden, maske ordentligt af til de grå bælter og montere en ny trolleystang, tillader jeg mig også at tro, at han har ramt den røde farve rigtig godt - og det er sådan, jeg mindes den.
Mit sene svar skyldes, at jeg først skulle finde modellen i mine uoverskuelige flyttekasser. Men her er billederne:

Her ses RAL 3002 til venstre og RAL 3031 til højre - denne sidste er nok en anelse for lys.

Nummerskiltet på taget er slebet ned, og hullet spartlet ud.

Nærbillede af vognsiden. Vognnumrene og det smukke byvåben er fremstillet af Jørgen Røn, Skilteskoven, på bestilling. Jørgen Røn har også rentegnet sporvejenes Lunding-skrift, således at man kan få lavet ens egne vognnumre og/eller skilte/påskrifter (på biler f.eks.).

Med venlig hilsen,
Flemming Søeborg

Hej Flemming

Tak for dine fine farveprøver.

Hilsner Keld

Sehr geehrter Herr M,

die Wiener Linien haben einen eigenen Farbton für Fahrzeuge und es gibt somit keine RAL-Codierung.

Den farve vil de gerne beholde for sig selv. Ingen RAL oversættelse!

Farven diskuteres lidt her:
https://www.kleinbahnsammler.at/wbb2/index.php?thread/26685-frage-zu-farben-der-stra%C3...

Det er ikke sikkert at den er hemmelig, det afhænger af hvordan du har spurgt. Hvis du f.eks. har spurgt om det er en RAL-farve, vil de blot svare 'nej.......'
Som så meget andet med farver kan den godt være ændret lidt over tid, bla. fordi malingens base og pigment er skiftet gennem tiden.

Og modelfarve findes her: https://elita-shop.de/farben-lifecolours-farblacke-lifecolourswienertramwayrot-seidenma...

Endelig lidt mere generelt Life Colours: https://elita-shop.de/farben-lifecolours?gclid=Cj0KCQiAic6eBhCoARIsANlox855HnW-m_ERh-he...

Her er faktisk en meget interessant Youtube video om farven BRUN hvor der også diskuteres lidt om additiv og subtraktiv farveblanding.
https://www.youtube.com/watch?v=wh4aWZRtTwU

Især øvelsen om at se et brunt kvadrat på skærmen i bullermørke på en sort skærm kontra i et oplyst lokale er tankevækkende.

Jeg stødte lige på dette billede hvor en af de 2 rødmalede vogne er ude at køre på linie 1.
Linie 1 har jo rødt linietal, så med forbehold for alle de ulykker mht farve der sker med film, scanning og projektion på en computerskærm:
Som jeg ser det er et IKKE samme farve i 1-tallet og på vognsiderne. 1-tallet er en anelse mere orange i det.
Men dejligt billede fra Lille Trianglen hvor linie 14 vist drejer op ad Farimagsgaden, mens Linie 1 her fortsætter af Dag Hammerskjolds Alle mod Østerport Station.

Jeg stødte lige på dette billede hvor en af de 2 rødmalede vogne er ude at køre på linie 1.
Linie 1 har jo rødt linietal, så med forbehold for alle de ulykker mht farve der sker med film, scanning og projektion på en computerskærm:
Som jeg ser det er et IKKE samme farve i 1-tallet og på vognsiderne. 1-tallet er en anelse mere orange i det.
Men dejligt billede fra Lille Trianglen hvor linie 14 vist drejer op ad Farimagsgaden, mens Linie 1 her fortsætter af Dag Hammerskjolds Alle mod Østerport Station.

Absolut der er tydelig forskel

Jeg stødte lige på dette billede hvor en af de 2 rødmalede vogne er ude at køre på linie 1.
Linie 1 har jo rødt linietal, så med forbehold for alle de ulykker mht farve der sker med film, scanning og projektion på en computerskærm:
Som jeg ser det er et IKKE samme farve i 1-tallet og på vognsiderne. 1-tallet er en anelse mere orange i det.

Absolut der er tydelig forskel

Hm - tja, bum bum

Det kan meget vel være lyset der driller. Tager man billedet ind i et grafikprogram og aflæser farven af 1-tallet og baggrundsfarven - samme sted i 'buen' og dermed med samme lysindfald - bliver de ret tætte:

Tal:
198 53 29 /#C6 35 1D
Vognside:
197 53 31 /#C5 35 1F

..så tætte at det meget vel kan være samme farve i oprindelsen.

Kære Krabsen - og alle i andre selfølgelig

Det er jo en god ide med at farvescanne, når man nu har mulighederne for det.
Tænker på, at hvis du scannede det billede i Hans T. Møller svar af en ægte Wiener Düsseldorfer, om så farveangivelserne ville være nogenlunde de samme som dit første forsøg? Det ville da give et fingerpeg.

Ja, jeg ved godt at det hele kan snyde og to personer, der ser den samme farve under de samme betingelser vil nogengange alligevel have forskellige resultater.

Som jeg skrev meget tidligere i tråden, var vognene malede i Tyskland af fabrikken, hvorfor jeg tror at Wienervognene og de to KS Düsseldorfere havde samme farve. Og da - som jeg har fået oplyst - at malerne på KS hovedværksted (som på DSB centralværksteder) selv blandede farverne KUNNE der jo være forskel på linjeskiltenes farver, ikke sandt?

Bedste hilsener

Steff

Kære Krabsen - og alle i andre selvfølgelig

Det er jo en god ide med at farvescanne, når man nu har mulighederne for det.
Tænker på, at hvis du scannede det billede i Hans T. Møller svar af en ægte Wiener Düsseldorfer, om så farveangivelserne ville være nogenlunde de samme som dit første forsøg? Det ville da give et fingerpeg.

Det er desværre ikke så enkelt, for det kommer an på lysindfaldet. På Michael Deichmann's billede har jeg målt farveværdierne på samme sted i vognsidens krumning, netop for at lysindfaldet skal være så neutralt som muligt.

På Hans T. Møllers kan jeg nemt finde farver der er meget tæt på, men også nogle der afviger - blot ved at vælge hvor jeg måler.

Kære Krabsen - og alle i andre selvfølgelig

Det er jo en god ide med at farvescanne, når man nu har mulighederne for det.
Tænker på, at hvis du scannede det billede i Hans T. Møller svar af en ægte Wiener Düsseldorfer, om så farveangivelserne ville være nogenlunde de samme som dit første forsøg? Det ville da give et fingerpeg.

Det er desværre ikke så enkelt, for det kommer an på lysindfaldet. På Michael Deichmann's billede har jeg målt farveværdierne på samme sted i vognsidens krumning, netop for at lysindfaldet skal være så neutralt som muligt.

På Hans T. Møllers kan jeg nemt finde farver der er meget tæt på, men også nogle der afviger - blot ved at vælge hvor jeg måler.

Hvordan korrigerer I for de originale farvefilms forskellige farvegengivelser?

Hvordan korrigerer I for de originale farvefilms forskellige farvegengivelser?

Det gør de ikke. De kan registrere den farvekode billedets pixels er angivet med.

Pointen med brunfarve-videoen er jo blandt andet at farveopfattelsen er kulturelt betinget, lysindfaldets spektralsammensætning, herunden intensitet. Og så kompliceres det af at øjet er fremragende til at kompensere for forskelle i naturligt sollys forskellige sammensætning i over dagen, men ikke er beregnet til at kigge ind i en lysende skærm hvor farve og lyskilde kommer fra samme sted.

Læg så dertil farvefilm-gengivelsen, som i fremkaldt tilstand mere eller mindre godt skal vise en opfattet farvevirkelighed. Kan enten være dias eller farvenegativer som måske degenererer over tid. Dernæst bliver billederne måske peppet op i et redigeringsprogram eller en scanners indstillinger.

Men man kan selvfølgelig godt støtte sig til teknologiske farvekrykstokke, hvis ikke man tror på sig selv.

Hvordan korrigerer I for de originale farvefilms forskellige farvegengivelser?

Det gør de ikke. De kan registrere den farvekode billedets pixels er angivet med.

Pointen med brunfarve-videoen er jo blandt andet at farveopfattelsen er kulturelt betinget, lysindfaldets spektralsammensætning, herunden intensitet. Og så kompliceres det af at øjet er fremragende til at kompensere for forskelle i naturligt sollys forskellige sammensætning i over dagen, men ikke er beregnet til at kigge ind i en lysende skærm hvor farve og lyskilde kommer fra samme sted.

Læg så dertil farvefilm-gengivelsen, som i fremkaldt tilstand mere eller mindre godt skal vise en opfattet farvevirkelighed. Kan enten være dias eller farvenegativer som måske degenererer over tid. Dernæst bliver billederne måske peppet op i et redigeringsprogram eller en scanners indstillinger.

Men man kan selvfølgelig godt støtte sig til teknologiske farvekrykstokke, hvis ikke man tror på sig selv.

Nå, jamen så er det da godt, at der ikke er så meget rødstik på de benyttede billeder.

Det er egentlig ligegyldigt. Jeg opfatter det, som om at analysen er foretaget med udgangspunkt i 1-tallets lodrette midterakse - det har givet to næsten identiske udslag, der vel indikerer, at linjeskiltets og vognkassen var - meget tæt på ens.

Den rigtige farve, kan ikke bestemmes ud fra et farvefoto fordi, de forskellige filmfabrikaters emulsioner var skruet forskelligt sammen - f.eks. følsomhed overfor rød og blå.

mvh
-ivar

Det er egentlig ligegyldigt. Jeg opfatter det, som om at analysen er foretaget med udgangspunkt i 1-tallets lodrette midterakse - det har givet to næsten identiske udslag, der vel indikerer, at linjeskiltets og vognkassen var - meget tæt på ens.

Den rigtige farve, kan ikke bestemmes ud fra et farvefoto fordi, de forskellige filmfabrikaters emulsioner var skruet forskelligt sammen - f.eks. følsomhed overfor rød og blå.

mvh
-ivar

Hmm. Jeg opfatter det som om, at tråden blev startet ud fra et ønske om at bygge en modelsporvogn i de korrekte farver.

Det gør jeg også, og billedanalysen synes at bekræfte et tidligere udsagn om, at linjeskiltets røde og karossens røde syntes identiske.
Om det så er nok til at komme videre, det ved jeg ikke, men analyser af linjeskilte kunne være en mulighed - jeg går da ud fra, at linje 1 rød og linje 2 rød var blandet ens - var der ikke også rød i linje 14?

mvh
-ivar

Det er egentlig ligegyldigt. Jeg opfatter det, som om at analysen er foretaget med udgangspunkt i 1-tallets lodrette midterakse - det har givet to næsten identiske udslag, der vel indikerer, at linjeskiltets og vognkassen var - meget tæt på ens.

Netop

Den rigtige farve, kan ikke bestemmes ud fra et farvefoto fordi, de forskellige filmfabrikaters emulsioner var skruet forskelligt sammen - f.eks. følsomhed overfor rød og blå.

Netop.
'Analysen' siger ikke noget om de oprindelige farver; den indikerer at de to brugte farver er meget tæt på at være ens.

Det er egentlig ligegyldigt. Jeg opfatter det, som om at analysen er foretaget med udgangspunkt i 1-tallets lodrette midterakse - det har givet to næsten identiske udslag, der vel indikerer, at linjeskiltets og vognkassen var - meget tæt på ens.

Netop

Den rigtige farve, kan ikke bestemmes ud fra et farvefoto fordi, de forskellige filmfabrikaters emulsioner var skruet forskelligt sammen - f.eks. følsomhed overfor rød og blå.

Netop.
'Analysen' siger ikke noget om de oprindelige farver; den indikerer at de to brugte farver er meget tæt på at være ens.

Ens vil man jo så nok også gøre dem på modellen, hvor så små og subtile farveforskelle kun har en teoretisk betydning.

Nu har jeg fundet mine linie 1- og 14-bivognsskilte frem og fotograferet dem, og der er tydelig farveforskel på linie 1 og 14 mht. den røde farve:

Det er meget tydeligt, at linie 1's ettal er mere rødorange end linie 14's røde bundfarve:

Det er til gengæld lidt vanskeligt helt at sammenligne med RAL-kortet - her synes etterens farve at svare til RAL 3000 Ildrød (med alle forbehold for misfarvning på skiltet, der teoretisk kan stamme fra 1902, men også kan være lavet så sent som i 1966, hvor denne type skilte gik ud af brug).

Det er heller ikke nemmere med linie 14, men den røde farve er betydeligt mørkere - RAL 3001 Signalrød eller 3002 Karminrød. Linie 14 førte disse farver 1932-65.

De røde ledvogne havde en rød farve meget tæt på linie 14's røde farve, absolut ikke som linie 1's røde farve.

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg

En lille tilføjelse til mit seneste indlæg. Her er et billede fra skiltemaleriet på sporvejenes Hovedværksted på Enghavevej, taget engang i begyndelsen af 1900-tallet. Her har de dygtige skiltemalere nok at lave, idet hver motorvogn havde mindst tyve skilte af forskellig slags hægtet på front, tag og sider.

Billedet stammer fra Tommy Jørgensens arkiv.

Afslutningsvis et foto fra Sundby Remise, der viser lidt om mangfoldigheden af skilte, der var i brug - dette er fra den 18. oktober 1964 og er taget af Leif Bang.

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg