Tilbage i f.eks. 1950'erne og frem til 90'erne.
Hvordan var praksissen, når en godskunde ville have et sidespor?
Der har jo været mange sidespor på fri bane, hvilket under nutidige omstændigheder koster en 5-10 mio. Kr. at anlægge.
Betalte godskunden hele beløbet for anlæggelsen af sidesporet, eller bidrog DSB og eller kommuner med en andel?
Er der kendskab til omkostningerne for anlæg af sidespor? (Det er interessant at sammenligne priserne.)
Arkivmæssigt er emnet ret godt belyst. Hvis man altså orker jernbanehistorisk grundforskning. I anden anledning har jeg været gennem de 2.171 pakker, som DSB 2. distrikts banetjeneste har afleveret til Statens Arkiver. De kan bestilles til gennemsyn på Statens Arkivers læsesalen rundt omkring i landet.
Anlæg af sidespor kan findes i rigtig mange af pakkerne. Men et godt sted at starte er pakkerne BB-2031 - BB-2083, som du kan finde her.
Mine noter/affotograferinger er ikke ordnet, så jeg kan ikke umiddelbart svare på dine spørgsmål. Men overordnet kan siges, at alle mulige økonomifordelinger har været taget i anvendelse i årenes løb. I visse tilfælde har kunden f.eks. skullet garantere en vis omsætning over sidesporet. I andre tilfælde har en kommune etableret et kommunalt stamspor, som godskunderne så kunne koble sig op på. I nogle tilfælde er der blevet opkrævet en rangerafgift pr. vogn, som gik over sidesporet. Osv., osv., osv.
På et tidspunkt forsøgte DSB at etablere en "skabelon" som de to distrikter kunne anvende, således at kunderne i øst og vest blev behandlet nogenlunde ens, og jeg har også set forskellige "standardoverenskomster", som man kunne anvende som oplæg.
Jeg mindes at have set forskellige artikler i vist nok DSBbladet og/eller bladet "DSB fragt" (og senere "Godsbladet") om økonomifordeling ifm. etablering af private sidespor.
En anden angrebsvinkel, hvis du i første omgang vil nøjes med at sidde hjemme i sofaen: Overenskomsterne mellem kunden og DSB blev ofte i egenskab af "deklarationer" tinglyst på kundens grundstykke. Mange af dem kan fremfindes på tinglysning.dk. Men det kræver, at du logger på med MitID. Du kan godt rode rundt på tinglysning.dk uden at logge på. Men så kommer alt guffet ikke frem.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen