Jeg kan godt lide at lege denne leg og når man ser nogle af de "klassiske fejltagelser" gennem DSBs historie kan man næsten ikke lade være.

Hvad nu hvis DSB ikke havde fået bygget Mo op gennem 50erne men i stedet havde købt Scandia skinnebusser? Jeg ved at det var oppe og vende men at DSB afviste tanken fordi de mente at materiellet var for "spinkelt" til at køre sammen med "rigtige tog" men alligevel.

Det typiske sidebanemateriel i mange år hos DSB var en Mo med en styrevogn og dette krævede jo en Lokomotivfører, en Togfører og vel også en Konduktør. En skinnebus kunne have været enmandsbetjent eller i hvert fald tomands og de kunne sagtens "følge med" en Mo som IKKE ligefrem var en hurtigløber.

Det KUNNE have givet en meget bedre driftøkonomi fordi skinnebusserne var billigere, både i indkøb og i drift.

Hvad nu hvis?????

Jeg tror ikke skinnebusser på nogen måde kunne have erstattet MO, idet MO blev anvendt til stort set alt. Skinnebusser kunne ikke have optrådt som lyntog, lokomotiver i blandet-tog eller regionaltog. Hvad nu hvis-spørger du - og man må vel gætte lidt så... Man skulle nok have anvendt flere MT'ere og MX'ere til mindre godstog - flere MY'ere og MA'ere til regionaltog,Iltog,Posttog og lyntog -og hvad det altsammen hedder...
Jeg tror det "løft" Mo'erne har gjort - ikke kunne have været gjort bedre og mere økonomisk og især flexibelt, end det rent faktisk blev gjort med MO.

-men spørgsmålet er da sjovt at pusle lidt med...

mvh
Chr

hej Ove
En MO kan da bruges til mere LYNTOG GODSTOG m.m
M.V.H. Tage

Jamen vi er ikke uenige om at Mo kunne bruges til mange ting og det BLEV de men der hvor jeg mener de var komplet uegnede (og alt for dyre) er som det sædvanlige regionalsidebanetog hvor der i dag futter nogle grønne plastikæsker rundt.

Havde man brugt skinnebusser der kunne man have brugt Mo, altså de eksisterende Mo, til de andre opgaver. i øvrigt var det vist kun i deres "unge år" at Mo blev brugt til lyntog.

Det er ikke Mo som sådan jeg angriber men det er at DSB bestilte flere efter krigen hvor de rent ud sagt var forældede.

Hvad nu hvis vi i Danmark havde valgt at elektrificere allerede dengang Sverige valgte denne glimrende løsning ?.
Så havde Frichs nok ikke bygget damplokomotiver og motormateriel efter 20-30 år gamle tegninger, etc. etc. Frichs kunne jo godt finde ud af at bygge elektrisk materiel (S-tog), og ret beset er dieselelektrisk materiel jo også elektrisk materiel, som blot medbringer sin egen "power plant" - som det jo hedder på godt jysk.
Akkeja, den slags kontrafaktiske grublerier kan jo for nogen være et herligt tidsfordriv

Men man fik da senere MR og sogar Y-tog (Lille Nord), men da "toget vel allerede kørt"?
Der verserede også en skrøne om at DSB ikke ville have privatbanernes skinnebusser på deres spor. Vist noget med man mente de var for lette?
(I hvertfald var ØSJS alligevel tidligt ude på Lille Syd mellem Køge og Roskilde)

hilsen Ole

DAV
En scandia skinnebus må fremføres med en hastighed af 70/75 kmt.
Og en MO må fremføres med 120 kmt. Hvilket er 10 kmt lavere end MB / MS.
MO blev brugt sammen med almindligt personvogns materiel, det ville være umugligt med en skinnebus, der skulle man udvikle bivogne specielt til dem.
MO blev også brugt til godstog, det ville være svært med en skinnebus.
Så i stats banerne´s system var MO langt mere anvendelig.
Mvh.
Bent Winther

Enig i de svar der er kommet. En skinnebus ville ikke kunne klare de krav som Statsbanerne havde. Her var MO langt bedre.

Og netop fordi den var så alsidig, at den kørte praktisk taget alle typer af tog. Og tog med to MO, har der været en hel del af.

Men der er ingen tvivl om at den var forældet fra 1960´erne og frem, hvor personbilerne for alvor vandt mere og mere frem pga. velstandsstigningen.

Det blev der først rådet bod på så sent som i 1978 ved leveringen af de første MR.

En Y-togsløsning som på Lille Nord, ville nok have været mere realistisk mht. skinnebusser. Dette ville fx sagtens have kunnet lade sig gøre på Svendborgbanen og Grenåbanen.

Men det er jo altid let at være bagklog bagefter

Mvh
Claus

Enig i de svar der er kommet. En skinnebus ville ikke kunne klare de krav som Statsbanerne havde. Her var MO langt bedre.

Og netop fordi den var så alsidig, at den kørte praktisk taget alle typer af tog. Og tog med to MO, har der været en hel del af.

Men der er ingen tvivl om at den var forældet fra 1960´erne og frem, hvor personbilerne for alvor vandt mere og mere frem pga. velstandsstigningen.

Det blev der først rådet bod på så sent som i 1978 ved leveringen af de første MR.

En Y-togsløsning som på Lille Nord, ville nok have været mere realistisk mht. skinnebusser. Dette ville fx sagtens have kunnet lade sig gøre på Svendborgbanen og Grenåbanen.

Men det er jo altid let at være bagklog bagefter

MO'en var nok konstrueret til at tage livet af K-maskiner mv og ikke meget mere i 1950'erne. Man kunne have gjort som finnerne og anskaffet svenske busser af 1950-model (Y6-7-8), men det ville nok ikke have huet Frichs. MO'en var også i 1950'erne en tung og langsomt accelererende klods uden den store egenkapacitet. I 1950'er-formen egentlig et meget svagt diesellokomotiv med lille passagerafdeling (for lille til de fleste tog). Og på sidebaner med begrænset maksimalhastighed og mange stop betød det hurtigt lukning af trinbrætter og senere også lukning af baner, da acceleration betyder meget ved mange stop. At hele molevitten så også var mangemandsbetjent var med til at gøre det helt håbløst. Og det var altså kun et fåtal af 1950'er-MO'ere som blev brugt til Lyntog.

At hele molevitten så også var mangemandsbetjent var med til at gøre det helt håbløst.

Da 1950'erne da de nyeste MO blev introduceret, var der tale om en væsentlig mandskabsbesparelse i forhold til med damptrækkraften. Dengang havde man næppe drømt om at man kunne spare togføreren væk, det kom først 25 år senere.

I forhold til dampdriften var MO helt sikkert et væsenligt fremskridt. Problemet var bare, at da man genoptog produktionen af dem i 1950'erne, var det på basis af en 16 år gammel konstruktion. Selvfølgelig havde 2. verdenskrig forsinket udviklingen, men derfor kunne man da godt have gjort en indsats for at tænke nyt.

Angående MO'ernes fleksibilitet så var det nok også deres største svaghed - de blev simpelthen brugt til ting, de oprindelige konstruktører næppe havde forestillet sig. Kapaciten svarede måske nok til behovet på visse sidebaner, men hvad skulle man med et tog, der kunne køre 120 km/t der? Det kunne man så bruge i lyntog, men der kunne man så modsat undre sig over, hvad et typisk sidebanetog lavede der. At de kunne køre godstog eller trække personvogne var nyttigt, men trækkraften var begrænset, så togene skulle ikke være ret store, før man fik brug for en ekstra MO eller måtte lade lokomotiver trække istedet.

Selvfølgelig har MO'erne gjort en stor indsats og med tyskernes ord været "Mädchen für alles". Problemet var bare, at de også blev indsat steder, hvor andre tog nok havde passet bedre til behovet.

Med venlige MO-hilsner
Leif Jørgensen

Jamen vi er ikke uenige om at Mo kunne bruges til mange ting og det BLEV de men der hvor jeg mener de var komplet uegnede (og alt for dyre) er som det sædvanlige regionalsidebanetog hvor der i dag futter nogle grønne plastikæsker rundt.

Havde man brugt skinnebusser der kunne man have brugt Mo, altså de eksisterende Mo, til de andre opgaver. i øvrigt var det vist kun i deres "unge år" at Mo blev brugt til lyntog.

Det er ikke Mo som sådan jeg angriber men det er at DSB bestilte flere efter krigen hvor de rent ud sagt var forældede.

De tyske toakslede skinnebusser som jeg aldrig kan huske Baureihen på, var jo meget pålidelige, og velegnede til regulær sidebanedrift.
Der findes ikke noget materiel der er universelt anvedeligt til alt - og velegnet til det. Jeg har set lokaltog bestående af en MZ og én Cle, det kan en MZ jo godt, men nogen økonomisk udnyttelse af materiellet er det ikke. Mo kunne bruges til mange ting, men der var som regel løsninger der var bedre.
Mo kunne køre lyntog, men det kunne MS, og MB, senere MA også og de var bedre til det. Mo kunne køre godstog, men de måtte ikke være for store, til gengæld slap man for en toførervogn.

Da Mo blev bygget i trediverne, var de og MS en nyskabelse, og et godt træk fra den daværende ledelse. Den anden serie der blev bygget over samme koncept med mindre ændringer, kunne med fordel have været erstattet af noget mere tilsvarende. Måske var Scania skinebusserne virkelig lige i underkanten til statsbaneformål, men jeg har da set billed af en scania med to bivogne og en godsvogn på krogen her på forum, så noget kunne de da betille, omend acelerationsevne og tophastighed for den oprangerng ikke kan have været høj.
Genbygning af en Mo serie og nybygningen af E maskiner stort set efter det oprindelige koncept synes jeg var en fejltagelse. Der fandtes mere tidssvarende materiel på markedet dengang, men der kan jo gå politik i så meget.

Hvad nu hvis vi i Danmark havde valgt at elektrificere allerede dengang Sverige valgte denne glimrende løsning ?.
Så havde Frichs nok ikke bygget damplokomotiver og motormateriel efter 20-30 år gamle tegninger, etc. etc. Frichs kunne jo godt finde ud af at bygge elektrisk materiel (S-tog), og ret beset er dieselelektrisk materiel jo også elektrisk materiel, som blot medbringer sin egen "power plant" - som det jo hedder på godt jysk.

Ja, Frichs og Scandia kunne godt bygge S-tog - også efter 20-30 år gamle tegninger. Da de første 1. generations S-tog blev indsat i 1934, var de naturligvis et stort fremskridt og det ypperste af hvad man kunne dengang. Men konstruktionen blev genbrugt helt frem til 1963, hvor de ældste vogne var ved at være modne til udrangering. Resultatet blev da også, at typen blev taget ud af drift i 1978, hvor de yngste vogne kun var 15 år gamle. Med behørig modernisering kunne de sikkert have kørt dobbelt så længe, men de var forældede allerede som ny.

Akkeja, den slags kontrafaktiske grublerier kan jo for nogen være et herligt tidsfordriv

Ja, nogle gange kan det være ganske interessant at se på, hvad alternativerne var, og hvad det kunne have ført til. Nogle gange havde alternativerne været bedre, mens de andre gange ville have været de rene katastrofer. F.eks. kunne indsættelse af Y-tog og modernisering med højere hastighed måske have reddet flere DSB-sidebaner sidst i 1960'erne, hvis man havde villet. En satsning på Frichs og B&W som MY-leverandører alene istedet for Nohab derimod...

Med venlige kontrafaktiske hilsner
Leif Jørgensen

I forhold til dampdriften var MO helt sikkert et væsenligt fremskridt. Problemet var bare, at da man genoptog produktionen af dem i 1950'erne, var det på basis af en 16 år gammel konstruktion. Selvfølgelig havde 2. verdenskrig forsinket udviklingen, men derfor kunne man da godt have gjort en indsats for at tænke nyt.

Man må tænke på at i 1950'erne var man kun ved at afvikle dampdriften, og at overveje driftskoncepter som hører en senere tid til, lå ikke lige for. Selvom enmandsbetjening fandtes ved de fleste privatbaner, var det fortsat alt for problematisk for DSB at tænke på noget sådant. Man kan forestille sig at der lå en mental blokering som gik ud på at med de større tog som DSB skulle køre, var enmandsbetjening ikke mulig. Det var formentlig en medvirkende årsag at det rullende materiel ikke udvikledes yderligere på det tidspunkt.

Angående MO'ernes fleksibilitet så var det nok også deres største svaghed - de blev simpelthen brugt til ting, de oprindelige konstruktører næppe havde forestillet sig.

MO var ikke konstrueret til sidebanedrift som den senere kom til at se ud. Der kunne køres med 1 MO og 3 C-vogne med max 120 km/h, men absolut ikke med kort afstand mellem standsningsstederne. Tænk på at den store acceleration som nutidens sidebanedrift kræver, var noget ganske uhørt dengang. Man hang på sin vis fortsat fast i dampdriftens køretider.

Og jeg husker tydeligt Hareskovbanen som et godt eksempel på det du skriver.

Ole

Og så kan man endda tilføje at man gentog "succeen" nok engang ved at opgradere de flest fra 500-serin til 1900-serien så de blev en slags 1800-modeller.
Men ikke desto mindre har jeg altid godt kunnet lide MO og dens besægtede fætre.

Ole

Ja paralellen til 1. gen.S-togene er rigtig nok, men de faktisk hyggeligere indrettet og ikke mindre komfortable end 2 .gen.-togene. (Efter min mening)

Ole

At hele molevitten så også var mangemandsbetjent var med til at gøre det helt håbløst.

Da 1950'erne da de nyeste MO blev introduceret, var der tale om en væsentlig mandskabsbesparelse i forhold til med damptrækkraften. Dengang havde man næppe drømt om at man kunne spare togføreren væk, det kom først 25 år senere.

Det har du uendelig ret i. der var nemlig ikke meget "turn-around" over det. MO skulle rationalisere den hidtidige måde at køre tog på - ikke revolutionere den (altså i 1950'erne).

Jamen vi er ikke uenige om at Mo kunne bruges til mange ting og det BLEV de men der hvor jeg mener de var komplet uegnede (og alt for dyre) er som det sædvanlige regionalsidebanetog hvor der i dag futter nogle grønne plastikæsker rundt.

Havde man brugt skinnebusser der kunne man have brugt Mo, altså de eksisterende Mo, til de andre opgaver. i øvrigt var det vist kun i deres "unge år" at Mo blev brugt til lyntog.

Det er ikke Mo som sådan jeg angriber men det er at DSB bestilte flere efter krigen hvor de rent ud sagt var forældede.

De tyske toakslede skinnebusser som jeg aldrig kan huske Baureihen på, var jo meget pålidelige, og velegnede til regulær sidebanedrift.
Der findes ikke noget materiel der er universelt anvedeligt til alt - og velegnet til det. Jeg har set lokaltog bestående af en MZ og én Cle, det kan en MZ jo godt, men nogen økonomisk udnyttelse af materiellet er det ikke. Mo kunne bruges til mange ting, men der var som regel løsninger der var bedre.
Mo kunne køre lyntog, men det kunne MS, og MB, senere MA også og de var bedre til det. Mo kunne køre godstog, men de måtte ikke være for store, til gengæld slap man for en toførervogn.

Da Mo blev bygget i trediverne, var de og MS en nyskabelse, og et godt træk fra den daværende ledelse. Den anden serie der blev bygget over samme koncept med mindre ændringer, kunne med fordel have været erstattet af noget mere tilsvarende. Måske var Scania skinebusserne virkelig lige i underkanten til statsbaneformål, men jeg har da set billed af en scania med to bivogne og en godsvogn på krogen her på forum, så noget kunne de da betille, omend acelerationsevne og tophastighed for den oprangerng ikke kan have været høj.
Genbygning af en Mo serie og nybygningen af E maskiner stort set efter det oprindelige koncept synes jeg var en fejltagelse. Der fandtes mere tidssvarende materiel på markedet dengang, men der kan jo gå politik i så meget.

Jamen det er jo sådan set også min pointe, nemlig at Mo erne der blev bygget i 50erne var en katastrofe. Jeg kunne ski også godt lide Mo, jeg har kørt i dem mange gange men at bruge dem på de små sidebaner var en fejltagelse og der kan man ikke lade være med at tænke at noget skinnebuslignende kunne have gjort arbejdet betydeligt bedre og måske have reddet mange af de sma stationer.

Skandia busserne og senere Daddelæskerne var jo en gave til privatbanerne of de reddede mange af de baner som ellers var gået under eller i hvert fald gav dem en del år mere.

DSB skulle kæmpe mod politisk modvilje men de skulle sandelig også kæmpe mod snævertsyn i deres egen ledelse.

Og selvom Mo havde pasagerafdeling spærrede man den alligevel af og hængte en Cl og/eller Cls på. Det fremmede jo heller ikke ligefrem hverken økonomi eller køretider...

Nold

Hej
DSB´s muligheder for at tænke nyt var nok temmeligt begrensede, hvis man ser på hvad der var at købe i de nærmeste lande omkring os var der vel ikke rigtig noget der var bedre, Y6 kom først i 1953 og var i starten ikke fejl fri.
I Tyskland er man oppe i tresserne før der kommer noget der virker.
Og bede Frichs om at konstruere en ny, var der nok ikke nogen i DSB der turde at bindean med.
Mvh
Bent

Og som gode gamle jernbanens HHH fra 59 skriver, så var MO jo DSBs standard motorvogn, og det siger jo alt, som også beskrevet i tråden.

Ole

Hej
Du skal huske at der var meget stramme regler for udførsel af valuta efter krigen,
der til politisk pres for at benytte dansk produseret materiel.
Samtidig med at DSB´s tiltro til Frichs evner til at skabe noget helt nyt materiel
nok var meget begrenset.
Sidst DSB´s mangel på trækkraft efter krigen, tog man den hurtige og drift sikker løsning, byg noget vi kenner, ingen eksperimenter tak!.
Mvh.
Bent

Men der var også stærke kræfter i DSB der var imod "lette tog".
Jeg husker tilbage i 70´erne hvor Fyens Stiftstidende bragte en stor artikel omkring
det forældede materiel der kørte på Svendborgbanen (Mo + Bhl + Bhs og lignende ældre personvogne), og hvor avisen foreslog indsættelse af "de moderne Lynettetog" (Y-tog) som bl.a. kørte på Lollandsbanen.
Her gjorde DSB meget tydeligt opmærksom på, at denne togtype slet ikke egnede sig til Svendborgbanen med de mange stop undervejs !.

Det var ellers en brøler af format, når man ser hvad Y-togene i deres lange levetid har præsteret, netop på baner med med mange stop.

Eller sagt med andre ord, man ville have disse tog.

Mvh.
Poul.

Kunne det argument der fremføres her på tråden omkring langsomme accelerationstider kombineret med mange stop på sidebaner mm, være forklaringen på det fænomen, at man på Frederikssundsbanen f.ex.-inden BNO-vogene- oftest så en MO-vorn inhver ende af nogle gange bare e3n c-vogn, istedetfor styrevognstog som blev brugt på de andre "MO.baner" i området (Hareskov-Lille Nord-Rungsted-Hlote-banerne) da køreplanen på Frederikssundsbanen var mere "hidsig" end de øvrigt nævnte, så man var nødt til at bruge 2 MO?

Ole

Mht. brug af to MO, så var det jo nok begrænset mht. lyntog ja. Men fx i den Københavnske nærtrafik, har der da kørt en del tog med to MO og stålvogne?

Mvh
Claus

-og så kan man måske undre sig over hvorfor man ikke bare "genbrugte" MR-togene på Lille Nord istedetfor at anskaffe Y-tog, og på Frederikssundsbanen istedetfor tunge MX-BN-tog. (Hareskovbanen gik jo direkte fra MO-tog til S-tog)

Ole

-og så kan man måske undre sig over hvorfor man ikke bare "genbrugte" MR-togene på Lille Nord.

Man havde et fint værksted til Y-tog i Hillerød (GDS +HFHJ) hvor i mod der er langt til et MR værksted.

Husk på, at det daværende Hovedstadsråd havde afgørende indflydelse på materielvalget til Lille Nord.

M.v.h.
Niels

Jamen vi er ikke uenige om at Mo kunne bruges til mange ting og det BLEV de men der hvor jeg mener de var komplet uegnede (og alt for dyre) er som det sædvanlige regionalsidebanetog hvor der i dag futter nogle grønne plastikæsker rundt.

Havde man brugt skinnebusser der kunne man have brugt Mo, altså de eksisterende Mo, til de andre opgaver. i øvrigt var det vist kun i deres "unge år" at Mo blev brugt til lyntog.

Det er ikke Mo som sådan jeg angriber men det er at DSB bestilte flere efter krigen hvor de rent ud sagt var forældede.

Hej

Ved godt det er en lidt gammel tråd, men tanken er interessant og tillader mig alligevel at komme med en hypotese...

hører bestemt heller ikke til dem, der mener MO var svaret på alting og det eneste rigtige. Måske bare suppleret med skinnebusser. Man kunne måske ha' kigget lidt på vores nabo mod nord, Norge og hvad de gjorde i samme periode. Den MO-lignende BM86 (1938-1956) blev anskaffet til den tungere mellemdistance og sidebanetrafik, SAMTIDIG med at man fik den hilding-carlson inspirede skinnebustype BM87 (1941-52) til de mindre sidebaner med svag trafik. Så hvis DSB ikke havde været så konservativ?...en forstærket scandia-skinnebus, måske med styrevogn, som projekteret til LNJ. Flere af banerne i 1971 kunne måske ha' overlevet

I fjerntrafikken gjorde Nordmændene det, at de anskaffede Di3 (MY) til Bergensbanen/Dovrebanen, selvom elektricificering var sat i gang. Da denne var færdig i løbet af 60'erne blev Di3 overflyttet til Rørosbanen og Nordland og erstattede de sidste damplokomotiver.

Her i Danmark burde man have begyndt på eldrift på sjælland i 50'erne, stadig anskaffet MY/MX i overgangsfasen. Når de sjællandske hovedbaner var rent elektriske sidst i 60'erne kunne MY/MX være helt overflyttet til Jylland.