God morgen Keld,

Det ligner noget hjemmesløjt, så det er ikke en statsbane.

Hm, "på den ene side og på den anden ....."

Bevoksningen driller lidt, den ser ikke rigtig dansk ud. Er vi igen på den anden side af Øresund?

Hm, "på den anden side ....."

Bedste hilsener
Niels

Hej.

Tilbage på pinden efter et døgns fravær, ville jeg lige tilse spøgen her. Skete hændelsen du taler om 18. marts 1907?

En be- eller afkræftelse bringer dog næppe tættere på vandkranen?

Mvh. BH.

Du har nok været i Fyledalen og mindet om daddelæsker som fragtede rejsende til Bornholm var en af de forestillinger du havde, da du fotograferede kranen. Mon ikke et lokomotov i Kristianstad har taget vand ved kranen eller hästen.

Hej.

Du var på en nedlagt station i en by, hvor grundfjeldet synker i jorden for - bortset fra Bornholm - først at dukke op nord for Harzen. Det er betagende at sidde på kirkegårdsdiget og tænke på den geologiske historie. Blir' man træt af det, kan man gå op i kirken og lede efter en dansk kongegrav, som man i imidlertid ikke finder.

Du var i by, der kunne være blevet Nordens ærkebispesæde, hvis ikke munkene i et nærliggende kloster havde raget værdigheden til sig kort forinden.

Hvis du kan bekræfte, har jeg løsningen.

Mvh. BH.

Denne beretning handler om en juleaften på en landstation et sted i Danmark - dengang, der var vintre. Beskrivelsen er fra stationsforstandren på en landstation cirka midt på linjen.
Opgaven er: Gæt årstal, stationens navn, strækning og hvad hed stationsforstanderen?
Jeg citerer:
"Formiddagen bragte lidt fygning, der efterhånden tog til, så en overgang så det ret alvorligt ud; men formiddagstogene klarede sig dog med forsinkelser....
En 20-30 minutter after afgangen begyndte blæsten rigtigt at tage fat, og snart blev det til en veritabel snestorm, så himmel og jord stod i eet. Kom man udenfor kunne man dårligt åbne øjnene for fygende sne...
Imidlertid havde jeg spændt fulgt de respektive stationers frem- og tilbagemeldinger(på linjetelefonen) af eftermiddagstoget. Det gik langsomt, var kørt fast et par gange, men var atter kommet fri ved hjælp af de med toget værende snekastere.
Og endelig var toget meldt afgået fra nabostationen.
Under normale forhold villle der gå 13-14 minutter til det holdt ved perronen hos mig. Men der gik 20 minutter, der gik en halv time - stadig intet tog. Ved forespørgsel til nabostationen kunne det kun meldes, at toget var afgået. - Der var ingen tvivl længere. Toget sad igen fast - og denne gang i den for vindretningen mest ubehagelige udgravning på hele strækningen fra endestationen til min station.
Efter halvanden times slid kørte toget frem til min perron. - Lokomotivføreren turde imidlertid ikke fortsætte - efter de nødvendige depecher var udvexlet med hovedkontoret besluttede vi at suspendere driften indtil videre.
Klokken var blevet 16.30 - og der stor jeg med et indesneet tog, hvori der befandt sig ca. 150 rejsende - og så endda på en juleaften!
Hovedkontoret meldte at plovrydning ville blive forsøgt. Ploven skulle imidlertid afgå fra den modsatte endestation. Men det var en stræknng på ca. 30 km.
Da plovtoget nåede frem og kø'rte ind på omløbssporet råbte de ventende rejsende hurra.
Men da det ordinære tog skulle vidre villle det ikke rokke sig ud af stedet. Lokomotivet var frosset fast til skinnerne. Men ved hjælp fra plovmaskinen fik lokomotivfolkene det løsnet. Og toget kom videre.
Men den juleaften glemmer jeg aldrig".
Citat slut