Ad juleknas 4 og 5.
Der er ikke så meget tvivl om "META" har været ved 2. spor Fredericia-Taulov:
5-7-1907 - FREDERICIA DAGBLAD
Notits: En opgave for turistforeningen.
I disse dage lægges der en bredsporet bane langs kysten af Møllebugten fra Hannerup plantage og omtrent om til Lyng. Banen, der er ganske midlertidig, skal benyttes til at køre grus fra nogle i nærheden af Lyng beliggende grugrave til det nye dobbeltspor Fredericia-Tavlov. Der ville her være en stor, men ganske sikkert lønnende opgave for turistforeningen ved at benytte de udførte forarbejder til på den ene eller anden måde at få anlagt en spadsere- og cyklesti langs hele kysten om til Snoghøj. .....
10-7-1907 - FREDERICIA SOCIAL-DEMOKRAT
Notits: Dobbeltsporet.
Ved anlæget af dobbeltsporet skete i går middags det uheld, at maskinen for grustoget, 'Meta' løb af sporet og stod på hovedet i grusgraven omme ved Lyng; den trak en grusvogn med sig. Hele eftermiddagen måtte der arbejdes på, at få maskinen og vognen på sporet igen, hvad først lykkedes ved 5½ tiden.
'Meta' fik så megen mollest af uheldet, at den må sendes til Århus for at blive repareret. heldigvis skete der ingen anden skade eller ulykker.
Med hensyn til arbejder ved Esbjerg: Carl B. Hoffmann's Maskinfabrik lå i Esbjerg, og de reparerede også damplokomotiver, som blev synet på fabrikken, så det er ikke altid lokomotiverne har arbejdet i Esbjerg. Noget lignende gør sig nok også gældende ved Århus og København m.fl.
--
Peter Andersen