Efterlysning: Rettelsesblade til SIN 1975-2014
Jvf. disse tre tidligere indlæg:
https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=69695
https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=69742
https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=69815
er det tidligere lykkedes at indsamle, indscanne og offentliggøre de komplette jomfruudgaver af henholdsvis SIN (Ø/V), SIN (Ø) og SIN (V). Endnu engang tak til alle, der bidrog.
Turen er nu komme til rettelsesbladene.
SIN (Ø/V), SIN (Ø) og SIN (V) var i kraft fra 6. januar 1975 til 6. april 2014. Der blev i denne periode udgivet 1.204 rettelsesblade til SIN (Ø) og 1.531 rettelsesblade til SIN (V). Der blev ikke udgivet særskilte rettelsesblade til SIN (Ø/V). I stedet blev der udgivet rettelsesblade, der bar to rettelsesbladnumre: Ét nummer der tidhørte nummerrækken for SIN (Ø) og ét nummer, der tilhørte nummerrækken for SIN (V). Når man skal lede efter rettelsesblade, skal man derfor kigge i både SIN (Ø/V), og SIN (Ø) og SIN (V), for at "få det hele med".
Det er indtil nu lykkedes at indsamle og indscanne 1.019 rettelsesblade til SIN (Ø), hvilket svarer til knap 85 procent af de udgivne rettelsesblade. For så vidt angår SIN (V) er det lykkedes at indsamle og indscanne 1.324 rettelsesblade, hvilket svarer til godt 86 procent af de udgivne rettelsesblade.
Jeg efterlyser hermed de manglende rettelsesblade. De manglende rettelsesblade fremgår af nedenstående mangelliste. Det er mit håb, at vi ved fælles hjælp kan finde de manglende rettelsesblade. Jeg vil løbende ajourfør mangellisten og offentliggøre den, således at vi undgår at nogle leder efter rettelsesblade, der allerede er fremkommet.
Samtlige rettelsesblade vil med tiden blive offentliggjort på www.sikkerhedsinstruks.dk, således at de, der interesserer sig for emnet, vil have mulighed for at "forske" i denne primærkilde til dansk jernbanehistorie. Som tidligere meddelt vil jeg foranledige, at den komplette indscannede samling vil blive aftalt overdraget til Danmarks Jernbanemuseum, og/eller Dansk Jernbane-Klub og/eller en eller flere tredjeparter, således at samlingen "lever videre", når jeg ikke mere gør det.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Nedenfor ses oversigt over manglende rettelsesblade. Rettelsesblade kan mailes til
thomas.boberg.nielsen@gmail.com eller eventuelt sendes pr. post til Thomas Boberg Nielsen, Godsbanen 25, 5, -1, 9000 Aalborg