Kalenderlåge nr. 13, 13. december 2022

af Jens Toft Ingemann, 13/12 2022, 20:58 (702 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels.

Det er fuldkommen korrekt.

4 af de 5 spørgsmål, jeg stillede er hermed alle besvaret i dagens løb:
Hvor er vi (hvilken station), hvilken sporvidde har banen, hvilken motorvogn ser vi, og hvilken by er toget på vej imod, og hvilket år er billedet taget. Ingen kender tilsyneladende motorvognen, men der er tale om PKP Wmc 204 som her udgør tog 5852 fra Witoslaw Wask til Lobzenica, 26.8.1980. Der var 3 togpar på strækningen, - nogle kun personførende med den viste motorvogn, og andre dampfremførte blandettog med Px38-805, som jeg viste på billedet fra Lobzenica. Af en Wikipedia-artikel om Wirzitzer Kreisbahnen fremgår at persontrafikken mellem Witoslaw og Lobzenica ophørte i 1979, men det er som det fremgår ikke korrekt. Vi kørte med toget, og med 4-5 passagerer, heraf vi 2 danskere medbringende cykler og oppakning, 2 stk. personale og en PKP-"trafikkontrollør" på inspektionsrejse var motorvognen fyldt godt op.. Det hører stadig til en af mine store jernbanemæssige undladelsessynder at vi ikke ventede de 3½ time i Lobzenica til eftermiddagstoget til Bialosliwie med Px38-805 skulle afgå.. Lobzenica var i øvrigt byen med de 1000 hestevogne (eller deromkring), der var markedsdag, og et meget stort antal landmænd var i byen for at købe og sælge. På læssevejen blev kul fra smalsporsgodsvogne læsset om til hestevogne med håndkraft osv., - kort sagt et helt utroligt sceneri set med nutidens øjne.

Jeg fandt et billede af et tjenestekøretøj med samme nummer med 750mm sporvidde, se https://fotostacje.pl/wp-content/grand-media/image/U_01107_02-0204A1_Wmc-204.jpg.. Jeg er ikke sikker på det er samme vogn, den er i givet fald forlænget, og vinduesinddelingen er en anden.


Niels, jeg vurderer at du kom med de afgørende informationer, og du har dermed stafetten i morgen, 14.12.2022


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts

ContecRailVeterantog kalender

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak