Mor'n Hans,

Spændende!

Jeg gætter på, at lokomotivet med de skrånende sidevægge er bygget et sted i den nationalstat, hvor du har været, og måske er sporvidden ligefrem typisk for dette lands indflydelsessfære?

Bedste hilsener
Niels

Hej Niels

Maskinen med de knækkede vægge i førerhuset er bygget i det land, vi befinder os i, men jeg tør ikke sige, om sporvidden er udbredt andre steder. Du har selvfølgelig ret i, at det ikke er normalspor.

Bedste hilsner

Et lidt forstemmende syn, som man ofte kunne møde i ”de gode gamle dage”: Kolde damplokomotiver kørt ud i det fri, så de ikke optager plads i en remise. Udsat for vind og vejr afventer de tålmodigt deres videre skæbne - og det var som regel skærebrænderen...

Kunne det - måske en anelse mere positivt - tænkes, at fotostedet også var "hyttefad" for et jernbanemuseum?

Bedste hilsener
Niels

Jeg har desværre ikke styr på, hvilke af lokomotiverne på billedet, der overlevede, men der skulle være bevaret to eksemplarer af typen med de knækkede førerhusvægge.

I øvrigt eksisterer remisen endnu - i hvert fald på Google Earth.

Bedste hilsner

Er vi på en ø ?

Jep!

Hvis ingen svarer i klartekst, kan jeg, jfr. §17 i "Internationale regler for Jernbane-julekalender- Gætterier" (IRJJUG) udpege en vinder, såfremt det må anses for godtgjort, at den pågældende kender svaret og blot ønsker at unddrage sig besværet med at stille en ny opgave i morgen.

Jeg giver en frist til kl 15.00 UTC.

Er vi ude i en mandagsopgave?

Høje Kalenderdommer,

Inden den skæbnesvangre kendelse afsiges, må jeg til bortvejring af mine medkombattanternes evt. tvivl om lokaliteten tillade mig at mene, at Ulrik faktisk i sit indsatte link har præsenteret stationsnavnet i - nogenlunde - "klart sprog".

Ærbødigst
Niels

Mandas, jf IRJJUG §17

Godmorgen i forum - forhåbentlig er alle kommet gennem nytårsaften med samtlige fingre, øjne og sanser i behold?

Jeg afrunder lige historien om mit ophold på Sardinien:

Der er vel 70 km i luftlinje fra Mandas til Arbatax, men strækningen mellem de to byer er 159 km lang, for banen må sno sig en del gennem bjergene, hvor den når op i næsten 900 meters højde, før den dykker ned til kysten.

Mit tog bestod af et diesellokomotiv og en enkel personvogn, hvor alle vinduer sad løse i rammerne, så der lød et brag fra dem, hver gang vi kørte over et skinnestød, Vi var ikke mange rejsende, og på det sidste stykke før endestationen tror jeg kun der var to foruden mig.

Krydsning i Seui omtrent midt mellem Mandas og Arbatax. Det modkørende tog var oprangeret præcis som vores

Arbatax er en hyggelig lille havn på østkysten af Sardinien, og strækningen, som vi lige har kørt på, eksisterer vistnok stadig som turistbane. Her har kørt damptrukne veterantog, men myndighederne var ikke glade for det på grund af brandfaren. Hvis nogen i forum kommer på de kanter, vil en aktuel rapport være velkommen.

I Arbatax stod jeg af og tog et billede af det returnerende tog

Herefter tomlede jeg til Palau i øens nordøstlige hjørne. Sarderne var generelt flinke og hjælpsomme, og de eneste problemer med at komme frem var den sparsomme trafik ude på landet og kombinationen af små biler og store familier. Mange havde simpelt hen ikke plads.

I Palau overnattede jeg, og næste morgen tog jeg toget til Sassari.

(fortsættes)

Vi skal ud at køre på 950mm-banen fra Palau til Sassari. Ligesom ved strækningen Mandas-Arbatax, er jeg lidt usikker på banens status i dag, men såvidt jeg har forstået, ophørte regulær trafik på den østligste del i 1997 og på resten i 2015. Også her har der været planer om at køre turisttog, og en situationsrapport dernede fra ville være nyttig.

Klar til afgang med første morgentog fra Palau. Lyset er svagt, hvilket billedet bærer præg af.

Vi rullede afsted, mens dagen så småt gryede. Et øde sted havde en ledvogterske lukket ”leddet”, det vil sige: trukket jernkæder tværs over den krydsende vej. Hendes Fiat 500 holdt i baggrunden, og der var ingen bebyggelse eller en sjæl at se udover hende. Fem minutter senere nåede vi endnu en bevogtet overskæring. Her stod den samme bil og samme ledvogterske!

Krydsning i Perfugas - måske skulle jeg have taget et senere tog, så belysningen havde været bedre...

Krydsning i Nulvi - nu er der kun 34 km til endestationen i Sassari. og det er ved at blive dag.

Fra Cagliari på Sardiniens sydkyst går der en normalsporet strækning til Ozieri Chilivani, hvor den deler sig i en gren til Golfo Aranci på nordøstkysten og én til Porto Torres i øens nordvestlige hjørne. Sassari ligger på sidstnævnte strækning, og vores tur på det sardinske smalspor ender her.

Jeg snuppede et enkelt billede i Sassari og fortsatte så til Corsica.

Alle fotografier er taget den 25. august 1981.

Bedste hilsner