Vedrørende sporoptagning Laurbjerg-Silkeborg:

1) Særtogsanmeldelse nr. 317 af 25. september 1973: Hver torsdag i perioden 4. oktober 1973 - 20. december 1973 kørte en MH + 1 vogn fra Aarhus til Silkeborg og tilbage igen. Ankomst til Silkeborg kl. 8.50 og retur mod Aarhus kl. 12.30. Formålet var "indkørsel af spormaterialer fra den nedlagte strækning Silkeborg-Laurbjerg". Det fremgår ikke af særtogsanmeldelsen, om MH'en kørte ud på strækningen Silkeborg-Laurbjerg eller om der blot var tale om - i Silkeborg - at læsse nogle spormaterialer op på bemeldte vogn.

2) En note: "1976: Overbygningen på strækningen Laurbjerg-Silkeborg fjernes". Kilde: Dansk Jernbane-Klub, Jernbanen, august 2011, nr. 4, p. 42

De to oplysninger, kan jeg ikke umiddelbart få til at harmonere. Jeg er i skrivende stund ikke i nærheden af mit arkiv og kan således ikke slå efter, hvordan oplysningen konkret er gengivet i DJK's blad Jernbanen. Jeg har p.t. heller ikke adgang til andre kilder, der kan kaste lys over, hvornår sporet Laurbjerg-Silkeborg blev pillet op. Men noget kunne tyde på, at man er startet i Laurbjerg og har arbejdet sig mod Silkeborg.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hejsa Thomas.

Den DJK-medelelse har også forvirret mig, fordi jeg ikke havde alle kilder, men ...

Banen nedlagdes 30. sep. 1971.
Sporoptagningen blev påbegyndt i 1972, men delstrækningen Silkeborg - Resenbro blev først taget op i maj 1976.

Vh
Morten

Banen nedlagdes 30. sep. 1971

Du skal holde dig fra de julebryg, Morten

Banen nedlagdes 30. sep. 1971

Du skal holde dig fra de julebryg, Morten

Ja, jeg glemte at tilføje: Driften på banen blev indstillet 22. maj 1971. Mellem Laurbjerg og Thorsø blev der dog i perioden 23. maj 1971 - 25. sep. 1971 udvekslet godsvogne til og fra Thorsø offentlige Slagtehus A/S.
Den officielle nedlæggelsesdato er fremdeles 30. sep. 1971.

Banen nedlagdes 30. sep. 1971

Du skal holde dig fra de julebryg, Morten

Ja, jeg glemte at tilføje: Driften på banen blev indstillet 22. maj 1971. Mellem Laurbjerg og Thorsø blev der dog i perioden 23. maj 1971 - 25. sep. 1971 udvekslet godsvogne til og fra Thorsø offentlige Slagtehus A/S.
Den officielle nedlæggelsesdato er fremdeles 30. sep. 1971.

Alt det har du fuldstændig ret i - bortset fra, at jeg aldrig har set dokumentation for, at "den officielle nedlæggelsesdato" skulle være 30. september 1971.

Banen nedlagdes 30. sep. 1971

Du skal holde dig fra de julebryg, Morten

Ja, jeg glemte at tilføje: Driften på banen blev indstillet 22. maj 1971. Mellem Laurbjerg og Thorsø blev der dog i perioden 23. maj 1971 - 25. sep. 1971 udvekslet godsvogne til og fra Thorsø offentlige Slagtehus A/S.
Den officielle nedlæggelsesdato er fremdeles 30. sep. 1971.

Alt det har du fuldstændig ret i - bortset fra, at jeg aldrig har set dokumentation for, at "den officielle nedlæggelsesdato" skulle være 30. september 1971.

Det har du så nu. Værsgo! Se §1. Nedlæggelsen skete, da strækningen udgik af godstariffen. Jeg mener, at dette står i Meddelelser fra Generaldirektoratet.

Banen nedlagdes 30. sep. 1971

Du skal holde dig fra de julebryg, Morten

Ja, jeg glemte at tilføje: Driften på banen blev indstillet 22. maj 1971. Mellem Laurbjerg og Thorsø blev der dog i perioden 23. maj 1971 - 25. sep. 1971 udvekslet godsvogne til og fra Thorsø offentlige Slagtehus A/S.
Den officielle nedlæggelsesdato er fremdeles 30. sep. 1971.

Alt det har du fuldstændig ret i - bortset fra, at jeg aldrig har set dokumentation for, at "den officielle nedlæggelsesdato" skulle være 30. september 1971.

Det har du så nu. Værsgo! Se §1. Nedlæggelsen skete, da strækningen udgik af godstariffen. Jeg mener, at dette står i Meddelelser fra Generaldirektoratet.

Det lyder noget hjemmestrikket, og er ikke nævnt i Meddelelser fra Generaldirektoratet

Banen nedlagdes 30. sep. 1971

Du skal holde dig fra de julebryg, Morten

Ja, jeg glemte at tilføje: Driften på banen blev indstillet 22. maj 1971. Mellem Laurbjerg og Thorsø blev der dog i perioden 23. maj 1971 - 25. sep. 1971 udvekslet godsvogne til og fra Thorsø offentlige Slagtehus A/S.
Den officielle nedlæggelsesdato er fremdeles 30. sep. 1971.

Alt det har du fuldstændig ret i - bortset fra, at jeg aldrig har set dokumentation for, at "den officielle nedlæggelsesdato" skulle være 30. september 1971.

Det har du så nu. Værsgo! Se §1. Nedlæggelsen skete, da strækningen udgik af godstariffen. Jeg mener, at dette står i Meddelelser fra Generaldirektoratet.

Det lyder noget hjemmestrikket, og er ikke nævnt i Meddelelser fra Generaldirektoratet

Det er en lov vedtaget af det danske Folketing, så hjemmestrikket er det ikke. Så er det et rettelsesblad til godstariffen, der er nedlæggelsesdatoen, og de er heller ikke "hjemmestrikkede" men officielle tariffer (udgivelse meddelt i Statstidende). Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke kan huske, om der også i Meddelelser fra Generaldirektoratet på det tidspunkt blev meddelt, at nu var der udkommet rettelsesblade til godstarifferne. Du skal ikke lade dig forvirre af vendingen i loven: "ministeren bemyndiges til"; ministeren var = DSB.

Det er en lov vedtaget af det danske Folketing, så hjemmestrikket er det ikke. Så er det et rettelsesblad til godstariffen, der er nedlæggelsesdatoen, og de er heller ikke "hjemmestrikkede" men officielle tariffer (udgivelse meddelt i Statstidende). Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke kan huske, om der også i Meddelelser fra Generaldirektoratet på det tidspunkt blev meddelt, at nu var der udkommet rettelsesblade til godstarifferne. Du skal ikke lade dig forvirre af vendingen i loven: "ministeren bemyndiges til"; ministeren var = DSB

Det er jeg alt sammen også med på. Det hjemmestrikkede består i den "regel", som åbenbart hedder noget i retning af

"en jernbanestrækning er officielt nedlagt den dag, den udgår af godstariffen".

En sådan "regel" findes næppe officielt.

Det er en lov vedtaget af det danske Folketing, så hjemmestrikket er det ikke. Så er det et rettelsesblad til godstariffen, der er nedlæggelsesdatoen, og de er heller ikke "hjemmestrikkede" men officielle tariffer (udgivelse meddelt i Statstidende). Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke kan huske, om der også i Meddelelser fra Generaldirektoratet på det tidspunkt blev meddelt, at nu var der udkommet rettelsesblade til godstarifferne. Du skal ikke lade dig forvirre af vendingen i loven: "ministeren bemyndiges til"; ministeren var = DSB

Det er jeg alt sammen også med på. Det hjemmestrikkede består i den "regel", som åbenbart hedder noget i retning af

"en jernbanestrækning er officielt nedlagt den dag, den udgår af godstariffen".

En sådan "regel" findes næppe officielt.

Jeg holder mig såmænd blot til de officielle kilder og følger forløbet af disse. Når DSB lader en strækning udgå af godstariffen, og den heller ikke længere er i persontariffen, så er begge dele officielt. Og en vedtaget Folketingsbeslutning om, at ministeren, dvs. DSB, kan nedlægge strækningen, er også officiel. Det er ikke mig, der "finder på regler"; jeg følger blot, hvad der officielt er meldt ud. Det eneste muligt "hjemmestrikkede" kan være en antagelse om, at strækningen ikke blev officielt nedlagt, inden sporoptagningen blev sat i værk i 1972, og en forudindtagethed om, hvad en officiel nedlæggelse er. Der kræves almindeligvis en om nedlæggelses, og den foreligger.

en forudindtagethed om, hvad en officiel nedlæggelse er

Næh, nej. Jeg savner blot noget på skrift om, hvornår en jernbanestrækning officielt er nedlagt. Du siger, at det er den, når Folketinget har vedtaget loven og DSB har nedlagt strækningen, og du siger, at DSB har nedlagt strækningen, når den er udgået af såvel person- som godstariffen.

Det er muligt, at det forholder sig sådan. Jeg kunne blot godt tænke mig at se det på skrift.

en forudindtagethed om, hvad en officiel nedlæggelse er

Næh, nej. Jeg savner blot noget på skrift om, hvornår en jernbanestrækning officielt er nedlagt. Du siger, at det er den, når Folketinget har vedtaget loven og DSB har nedlagt strækningen, og du siger, at DSB har nedlagt strækningen, når den er udgået af såvel person- som godstariffen.

Det er muligt, at det forholder sig sådan. Jeg kunne blot godt tænke mig at se det på skrift.

Nej, jeg siger ikke, at det er, når Folketinget vedtager loven, at en bane er nedlagt. Jeg siger, at der skal være et lovgrundlag, og det er der i dette tilfælde. Det kan du læse i den lovtekst, som jeg har linket til. Folketinget har ved lov nedlagt banen uden at sætte en nedlæggelsesdato på men overladt til ministeren (dvs. DSB) at sætte datoen for, hvornår banen nedlægges.

At "DSB nedlægger jernbaner", er en almindelig misforståelse, som fremføres gang på gang; det er altid de folkevalgte politikere, der gør det. Hvis DSB begynder at nedlægge baner uden lovgrundlag, er det ulovligt. Så nej, DSB har ikke "nedlagt en strækning, når den er udgået af såvel person- som godstariffen". Det har Folketinget, og også i det aktuelle tilfælde. DSB har blot sat datoen for nedlæggelsen.

Det er fuldstændig almindelig praksis, at Folketinget vedtager en nedlæggelseslov og at DSB derefter ophører med kørslen og banen udgår af tarifferne. Det er også sket i dette tilfælde. Derfor er nedlæggelsesdatoen, som Folketinget lod "stå åben", den 30. september 1971. Den er fastsat af DSB/ministeren efter Folketingets bemyndigelse jf. loven.

en forudindtagethed om, hvad en officiel nedlæggelse er

Næh, nej. Jeg savner blot noget på skrift om, hvornår en jernbanestrækning officielt er nedlagt. Du siger, at det er den, når Folketinget har vedtaget loven og DSB har nedlagt strækningen, og du siger, at DSB har nedlagt strækningen, når den er udgået af såvel person- som godstariffen.

Det er muligt, at det forholder sig sådan. Jeg kunne blot godt tænke mig at se det på skrift.

Nej, jeg siger ikke, at det er, når Folketinget vedtager loven, at en bane er nedlagt. Jeg siger, at der skal være et lovgrundlag, og det er der i dette tilfælde. Det kan du læse i den lovtekst, som jeg har linket til. Folketinget har ved lov nedlagt banen uden at sætte en nedlæggelsesdato på men overladt til ministeren (dvs. DSB) at sætte datoen for, hvornår banen nedlægges.

At "DSB nedlægger jernbaner", er en almindelig misforståelse, som fremføres gang på gang; det er altid de folkevalgte politikere, der gør det. Hvis DSB begynder at nedlægge baner uden lovgrundlag, er det ulovligt. Så nej, DSB har ikke "nedlagt en strækning, når den er udgået af såvel person- som godstariffen". Det har Folketinget, og også i det aktuelle tilfælde. DSB har blot sat datoen for nedlæggelsen.

Det er fuldstændig almindelig praksis, at Folketinget vedtager en nedlæggelseslov og at DSB derefter ophører med kørslen og banen udgår af tarifferne. Det er også sket i dette tilfælde. Derfor er nedlæggelsesdatoen, som Folketinget lod "stå åben", den 30. september 1971. Den er fastsat af DSB/ministeren efter Folketingets bemyndigelse jf. loven.

Endnu engang: Der er ikke noget af ovenstående, jeg er uenig i - bortset fra én ting: Hvor har DSB skrevet, at den officielle nedlæggelsesdato er 30. september 1971? Det har DSB mig bekendt ikke skrevet noget sted. Min påstand er, at det er noget, som du selv udleder af den dato, strækningen forsvandt fra godstariffen. Og endnu engang: Det er muligt, at det er den officielle nedlæggelsesdato. Men en sådan "regel" vil jeg gerne se på skrift.

Ikke for at bringe mere benzin på bålet, men samme "problem" kan vel henføres til Grindsted - Filskov og Brande - Hjøllund, der også blev trafikeret i en årrække efter maj, 1971.

Mvh.
Poul.

Ikke for at bringe mere benzin på bålet, men samme "problem" kan vel henføres til Grindsted - Filskov og Brande - Hjøllund, der også blev trafikeret i en årrække efter maj, 1971.

Mvh.
Poul.

Netop.

en forudindtagethed om, hvad en officiel nedlæggelse er

Næh, nej. Jeg savner blot noget på skrift om, hvornår en jernbanestrækning officielt er nedlagt. Du siger, at det er den, når Folketinget har vedtaget loven og DSB har nedlagt strækningen, og du siger, at DSB har nedlagt strækningen, når den er udgået af såvel person- som godstariffen.

Det er muligt, at det forholder sig sådan. Jeg kunne blot godt tænke mig at se det på skrift.

Nej, jeg siger ikke, at det er, når Folketinget vedtager loven, at en bane er nedlagt. Jeg siger, at der skal være et lovgrundlag, og det er der i dette tilfælde. Det kan du læse i den lovtekst, som jeg har linket til. Folketinget har ved lov nedlagt banen uden at sætte en nedlæggelsesdato på men overladt til ministeren (dvs. DSB) at sætte datoen for, hvornår banen nedlægges.

At "DSB nedlægger jernbaner", er en almindelig misforståelse, som fremføres gang på gang; det er altid de folkevalgte politikere, der gør det. Hvis DSB begynder at nedlægge baner uden lovgrundlag, er det ulovligt. Så nej, DSB har ikke "nedlagt en strækning, når den er udgået af såvel person- som godstariffen". Det har Folketinget, og også i det aktuelle tilfælde. DSB har blot sat datoen for nedlæggelsen.

Det er fuldstændig almindelig praksis, at Folketinget vedtager en nedlæggelseslov og at DSB derefter ophører med kørslen og banen udgår af tarifferne. Det er også sket i dette tilfælde. Derfor er nedlæggelsesdatoen, som Folketinget lod "stå åben", den 30. september 1971. Den er fastsat af DSB/ministeren efter Folketingets bemyndigelse jf. loven.

Endnu engang: Der er ikke noget af ovenstående, jeg er uenig i - bortset fra én ting: Hvor har DSB skrevet, at den officielle nedlæggelsesdato er 30. september 1971? Det har DSB mig bekendt ikke skrevet noget sted. Min påstand er, at det er noget, som du selv udleder af den dato, strækningen forsvandt fra godstariffen. Og endnu engang: Det er muligt, at det er den officielle nedlæggelsesdato. Men en sådan "regel" vil jeg gerne se på skrift.

Du har ganske ret: jeg udleder selv (indtil der evt. dukker andet op) nedlæggelsesdatoen 30. september 1971 af den dato, strækningen forsvandt fra godstariffen. Det betragter jeg som deduktion. Jeg ser ikke noget galt i, at man selv drager sine konklusioner, især ikke når man samtidig ser et postulat om, at DSB søreme må have kommunikeret en "officiel nedlæggelsesdato" for banen. Men du har vel sådan en "regel" på skrift, så du kan berige os andre med den og overbevise os om, at det ikke blot er en idée fixe? Hvad angår ordet "officiel nedlæggelsesdato", så er en sådan dato ikke foreskrevet i loven om nedlæggelsen. Loven nævner blot en bemyndigelse til at nedlægge banen, så det holder jeg mig til:

I tilfælde Laurbjerg - Silkeborg ophørte persontrafikken inden godstrafikken, men begge dele efter at loven om nedlæggelsen var vedtaget af Folketinget 5. februar 1971. Vi koncentrer os om godtrafikken, der sidst blev indstillet: Mener du i fuld ædruelighed, at banen ikke var nedlagt, efter at den var udgået af godstariffen, eller at den først blev nedlagt, da man begyndte at hive sporene op? Eller hvordan skal det forstås? Uddyb gerne, hvorfor DSB skulle udkommunikere en "officiel nedlæggelsesdato" efter at der var holdt op med at køre godstog på banen (godstariffen). Hvad skulle formålet være med det? Omvendt kan banen vel heller ikke så godt være nedlagt inden den forsvandt fra godstariffen, eller?!? Hvad er det for en ”tredje mulighed”, du forestiller dig? Det normale for banenedlæggelser er dog, at banen udgår af tarifferne og så er nedlagt, den kører ikke videre (undtagelser er dog vist forekommet fx på LVJ).

Jeg kan ikke se, at DSB skulle have haft pligt til kommunikere en "officiel nedlæggelsesdato" for en hel banestrækning, som du efterlyser, for nedlæggelsen var jo i forvejen offentliggjort i Statstidende, som er den officielle kanal for kommunikation af den slags. Men nuvel, du læser måske aldrig Statstidende, og så er du jo lovlig undskyldt. Der står ellers mange interessante ting at læse, fx indrykker DSB meddelelser om takstforhøjelser etc. En "officiel nedlæggelsesdato" kan kunderne ikke bruge til noget; den har kun interesse for togtosser og historien. Personalet informeredes om trafikkens ophør via fx B-cirkulærer, og så ved at der forsvandt et par ekspeditionssteder fra godstariffen. De lokale forhold affødt af nedlæggelsen, som fx datoen nedlæggelse af godsekspeditionssteder, frister for indlevering af gods etc. informerede DSB normalt sine (meget få) godskunder ved banen om fx ved annoncer i dagbladene, målrettet det enkelte sted; en generel nedlæggelsesdato er var ligegyldig for normale mennesker.

Afslutningsvis må jeg sige, at det virker trist og beskæmmende på mig, at embedsmændene hos den lovgivende magt og i DSB dengang åbenbart ikke kunne leve op til kommunikere en officiel nedlæggelsesdato ud på den måde, som du mener, at det skulle gøres, men at eftertiden må ty til deduktive metoder. Det må være dengang, at forfaldet i den offentlige sektor satte ind.

Du har ganske ret: jeg udleder selv (indtil der evt. dukker andet op) nedlæggelsesdatoen 30. september 1971 af den dato, strækningen forsvandt fra godstariffen

Kære Morten

Det var faktisk det eneste, der var min dagsorden.

Mener du i fuld ædruelighed, at banen ikke var nedlagt, efter at den var udgået af godstariffen, eller at den først blev nedlagt, da man begyndte at hive sporene op?

Nej. Jeg ved ikke, hvornår banen blev nedlagt. Du og jeg og alle andre ved, hvornår loven blev vedtaget, du og jeg og alle andre ved, hvornår driften blev indstillet. Det er dig, der først nævner begrebet "den officielle nedlæggelsesdato", og den angiver du til 30. september 1971. Jeg har aldrig set DSB skrive, hvornår banen blev nedlagt, og det er derfor, jeg interesseret spørger ind til, hvor datoen 30. september 1971 kommer fra.

Du udleder den officielle nedlæggelsesdato til at være den dag, banen udgår af godstariffen. Jeg tillader mig at spørge "ud i lokalet": Har Morten ret i det, eller findes den en anden autoritativ dato i en sådan situation? Selv er jeg ikke stødt på papirer, der beskriver forholdet - men jeg har heller aldrig ledt.

Bedste hilsner

Thomas

Jeg er ikke enig med dig i din sidste betragtning. Ved ikke at melde en dato ud, har man givet de resterende (få) godskunder tid til at finde andre løsninger.
Lovteksten siger jo ikke, at banen skal nedlægges - den må nedlægges helt eller delvist, og så var det vel op til DSB at vurdere fremdriften.

Som jeg ser det nedlægges banen på datoen for lovens ikrafttræden, hvad DSB efterfølgende gør med det tiloversblevne stykke infrastruktur, er sagen uvedkommende.

mvh
-ivar

Du har ganske ret: jeg udleder selv (indtil der evt. dukker andet op) nedlæggelsesdatoen 30. september 1971 af den dato, strækningen forsvandt fra godstariffen

Kære Morten

Det var faktisk det eneste, der var min dagsorden.

Mener du i fuld ædruelighed, at banen ikke var nedlagt, efter at den var udgået af godstariffen, eller at den først blev nedlagt, da man begyndte at hive sporene op?

Nej. Jeg ved ikke, hvornår banen blev nedlagt. Du og jeg og alle andre ved, hvornår loven blev vedtaget, du og jeg og alle andre ved, hvornår driften blev indstillet. Det er dig, der først nævner begrebet "den officielle nedlæggelsesdato", og den angiver du til 30. september 1971. Jeg har aldrig set DSB skrive, hvornår banen blev nedlagt, og det er derfor, jeg interesseret spørger ind til, hvor datoen 30. september 1971 kommer fra.

Du udleder den officielle nedlæggelsesdato til at være den dag, banen udgår af godstariffen. Jeg tillader mig at spørge "ud i lokalet": Har Morten ret i det, eller findes den en anden autoritativ dato i en sådan situation? Selv er jeg ikke stødt på papirer, der beskriver forholdet - men jeg har heller aldrig ledt.

Bedste hilsner

Thomas

Kære Thomas og andre,

Der er intet "uofficielt" ved godstarifferne; de er ganske autoritative.

Og ja, jeg har skam ledt/været opmærksom siden begyndelsen af 1980'erne. Jeg har heller aldrig set andre datoer i DSB's materiale.

Jeg er ikke enig med dig i din sidste betragtning. Ved ikke at melde en dato ud, har man givet de resterende (få) godskunder tid til at finde andre løsninger.
Lovteksten siger jo ikke, at banen skal nedlægges - den må nedlægges helt eller delvist, og så var det vel op til DSB at vurdere fremdriften.

Som jeg ser det nedlægges banen på datoen for lovens ikrafttræden, hvad DSB efterfølgende gør med det tiloversblevne stykke infrastruktur, er sagen uvedkommende.

mvh
-ivar

Hej Ivar,

Loven trådte i kraft ved vedtagelsen i Folketinget 5. februar 1971, så jeg kan forstå, at du mener, at der var tale om ulovlig kørsel på en nedlagt bane frem til 22. maj 1971 og mellem Laurbjerg og Thorsø frem til 25. sep. 1971. Mon ikke, man havde hørt om det, hvis det havde været tilfældet?

Lovteksten bemyndiger i principppet også indskrænkning af driften på og nedlæggelse af Herning-Skjern-strækningen.

Kan nogen kaste lys over omstændighederne? Skete der overhovedet nogen indskrænkning af driften eller overvejelser hos DSB om nedlæggelse?

Lovteksten bemyndiger i principppet også indskrænkning af driften på og nedlæggelse af Herning-Skjern-strækningen.

Kan nogen kaste lys over omstændighederne? Skete der overhovedet nogen indskrænkning af driften eller overvejelser hos DSB om nedlæggelse?

Når man læser Folketingets behandling af lovforslaget, fremgår det tydeligt, at Herning-Skjern må have været overordentligt ringe benyttet dengang. Et enkelt sted omtales strækningen "Viborg-Skjern", hvilket jeg i første omgang opfattede som en fejl fra referentens side. Senere i teksten viste det sig, at man faktisk talte om strækningen" Viborg-Herning-Skjern". Så hvis Herning-Skjern har været lige så ringe benyttet som Viborg-Herning, har den virkelig været i farezonen.

Om der skete indskrænkninger på strækningen Herning-Skjern, ved jeg ikke. Men den overlevede som bekendt og fik senere to-timers drift og MR-tog.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Lovteksten bemyndiger i principppet også indskrænkning af driften på og nedlæggelse af Herning-Skjern-strækningen.

Kan nogen kaste lys over omstændighederne? Skete der overhovedet nogen indskrænkning af driften eller overvejelser hos DSB om nedlæggelse?

Når man læser Folketingets behandling af lovforslaget, fremgår det tydeligt, at Herning-Skjern må have været overordentligt ringe benyttet dengang. Et enkelt sted omtales strækningen "Viborg-Skjern", hvilket jeg i første omgang opfattede som en fejl fra referentens side. Senere i teksten viste det sig, at man faktisk talte om strækningen" Viborg-Herning-Skjern". Så hvis Herning-Skjern har været lige så ringe benyttet som Viborg-Herning, har den virkelig været i farezonen.

Om der skete indskrænkninger på strækningen Herning-Skjern, ved jeg ikke. Men den overlevede som bekendt og fik senere to-timers drift og MR-tog.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Jeg mener at den blev reddet fordi Midtkraft skulle have kul via Esbjerg havn

" Midtkraft skulle have kul via Esbjerg havn"
Det lyder for mig helt usandsynligt - Midtkraft har kunnet få alle de kul de ville på Århus havn eller deres egen havn i Studstrup.
Mon ikke der er tale om kraft-varmeværket i Herning ? Her kørte bloktog i fast rute.
venlig hilsen
Bo

" Midtkraft skulle have kul via Esbjerg havn"
Det lyder for mig helt usandsynligt - Midtkraft har kunnet få alle de kul de ville på Århus havn eller deres egen havn i Studstrup.
Mon ikke der er tale om kraft-varmeværket i Herning ? Her kørte bloktog i fast rute.
venlig hilsen
Bo

Ja - selvfølgelig - det var de bloktog jeg mente

Argumentet med at kultogene Esbjerg Havn - Skjern - Herning reddede strækningen Herning - Skjern fra nedlægning holder vist ikke. Kultogene begyndte først at køre i 1981-82, og i 1971 strømmede den billige olie fra de arabiske lande stadig til landet. Den første af de to energikriser i 1970'erne kom først i vinteren 1973-74, hvorefter man på de danske kraftværker begyndte en større omlægning fra olie til kul.
Også i 1976 eller var det 1977 blev DSB udsat for politiske krav om at spare, og ved den lejlighed foreslog DSB igen at nedlægge Herning - Skjern samt Den vestjyske Længdebane. Det var der for mange folketingspolitikere valgt i området, der ikke kunne gå med til, og i stedet forsvandt bl.a. lyntogskørslen lørdag eftermiddag og aften samt søndag morgen og formiddag.
Mon ikke, det også har været lokalt politisk pres, der gjorde, at Herning - Skjern alligevel ikke blev lukket i 1971?
Er ministerens bemyndigelse til at nedlægge Herning - Skjern i øvrigt stadigt gældende?

Argumentet med at kultogene Esbjerg Havn - Skjern - Herning reddede strækningen Herning - Skjern fra nedlægning holder vist ikke. Kultogene begyndte først at køre i 1981-82, og i 1971 strømmede den billige olie fra de arabiske lande stadig til landet. Den første af de to energikriser i 1970'erne kom først i vinteren 1973-74, hvorefter man på de danske kraftværker begyndte en større omlægning fra olie til kul.
Også i 1976 eller var det 1977 blev DSB udsat for politiske krav om at spare, og ved den lejlighed foreslog DSB igen at nedlægge Herning - Skjern samt Den vestjyske Længdebane. Det var der for mange folketingspolitikere valgt i området, der ikke kunne gå med til, og i stedet forsvandt bl.a. lyntogskørslen lørdag eftermiddag og aften samt søndag morgen og formiddag.
Mon ikke, det også har været lokalt politisk pres, der gjorde, at Herning - Skjern alligevel ikke blev lukket i 1971?
Er ministerens bemyndigelse til at nedlægge Herning - Skjern i øvrigt stadigt gældende?

I DJK´s Jernbanen, nr. 7-8, 1969, er der en større artikel om alle de baner der skulle nedlægges i maj, 1971.
I artiklen nævnes bl. a., at Herning - Skjern påregnes at få en større trafik når strækningen Bramming - Laurbjerg nedlægges.
https://danskjernbaneklub.dk/images/jernbanen-tidligere-aar/jernbanen-1961-1969/Jernban...
Dertil kommer vel, at mens mange af de øvrige strækninger havde et spor der var tjenlig til udskiftning, så var en stor del af sporet på Herning - Skjern kun få år gammelt
og strækningshastigheden var 100 km/t.

Mvh.
Poul.

Er ministerens bemyndigelse til at nedlægge Herning - Skjern i øvrigt stadigt gældende?

Hej Martin,

Tjah, hvis teorien om, at Laurbjerg - Silkeborg strækningen blev nedlagt ved lovens vedtagelse holder stik, så ER også Herning - Skjern faktisk nedlagt.

I DJK´s Jernbanen, nr. 7-8, 1969, er der en større artikel om alle de baner der skulle nedlægges i maj, 1971.
I artiklen nævnes bl. a., at Herning - Skjern påregnes at få en større trafik når strækningen Bramming - Laurbjerg nedlægges.
https://danskjernbaneklub.dk/images/jernbanen-tidligere-aar/jernbanen-1961-1969/Jernban...
Dertil kommer vel, at mens mange af de øvrige strækninger havde et spor der var tjenlig til udskiftning, så var en stor del af sporet på Herning - Skjern kun få år gammelt
og strækningshastigheden var 100 km/t.

Mvh.
Poul.

Hej kære Jernbanevenner!
Jeg har ikke følt mig i form til at kaste mig ind i debatten omkring det, der er blevet kaldt "Jernbanemassakren den 22. maj 1971" (på min kære mors 65 års fødselsdag, hvilket betød, at jeg ikke havde aftenvagten ved sidste tog Næstved-Slagelse, som var "min tur", men blev bestridt af min "stedfortræder"), men Poul kalder mig alligevel "på banen", idet jeg må korrigere Poul lidt, idet strækningshastigheden var 90 km/t på såvel Herning - Skjern som Slagelse - Næstved.
Og det er korrekt, at der forestod et større renoveringsarbejde af både spor- og sikringsanlæg mellem Slagelse og Næstved, og det blev i begrundelsen for nedlæggelsen bl. a. fremført, at forbindelsen fra Storebælt til Sydsjælland/Lolland-Falster med de direkte tog kunne omlægges via Ringsted - Næstved, der var dobbeltsporet, og med "kun få minutters længere rejsetid"!
Det var kun lige det, jeg følte mig kaldet til at bemærke, da jeg "selv var midt i stormen" for længe, længe siden.
Duk&Væk
Ove af Erritsø

I DJK´s Jernbanen, nr. 7-8, 1969, er der en større artikel om alle de baner der skulle nedlægges i maj, 1971.
I artiklen nævnes bl. a., at Herning - Skjern påregnes at få en større trafik når strækningen Bramming - Laurbjerg nedlægges.
https://danskjernbaneklub.dk/images/jernbanen-tidligere-aar/jernbanen-1961-1969/Jernban...
Dertil kommer vel, at mens mange af de øvrige strækninger havde et spor der var tjenlig til udskiftning, så var en stor del af sporet på Herning - Skjern kun få år gammelt
og strækningshastigheden var 100 km/t.

Mvh.
Poul.

Hej kære Jernbanevenner!
Jeg har ikke følt mig i form til at kaste mig ind i debatten omkring det, der er blevet kaldt "Jernbanemassakren den 22. maj 1971" (på min kære mors 65 års fødselsdag, hvilket betød, at jeg ikke havde aftenvagten ved sidste tog Næstved-Slagelse, som var "min tur", men blev bestridt af min "stedfortræder"), men Poul kalder mig alligevel "på banen", idet jeg må korrigere Poul lidt, idet strækningshastigheden var 90 km/t på såvel Herning - Skjern som Slagelse - Næstved.
Og det er korrekt, at der forestod et større renoveringsarbejde af både spor- og sikringsanlæg mellem Slagelse og Næstved, og det blev i begrundelsen for nedlæggelsen bl. a. fremført, at forbindelsen fra Storebælt til Sydsjælland/Lolland-Falster med de direkte tog kunne omlægges via Ringsted - Næstved, der var dobbeltsporet, og med "kun få minutters længere rejsetid"!
Det var kun lige det, jeg følte mig kaldet til at bemærke, da jeg "selv var midt i stormen" for længe, længe siden.
Duk&Væk
Ove af Erritsø

Kære Ove !

I TIB af 1. juni, 1969, fremgår det at strækningshastigheden Herning - Skjern er 100 km/t.

M.v.h.
Poul.

Kære Ove !

I TIB af 1. juni, 1969, fremgår det at strækningshastigheden Herning - Skjern er 100 km/t.

M.v.h.
Poul.

Kære Poul!

Tak for det. "Hvis det er fakta, så benægter a' æt' fakta"! Så var jeg alligevel for langt væk fra Herning - Skjern, da det hele skete. Da jeg afløste i det Herrens år 1958 i Kibæk og Troldhede, var strækningshastigheden 90 km/t. Godt du har arkivet i orden.
M.v.h.
Ove af Erritsø

Er ministerens bemyndigelse til at nedlægge Herning - Skjern i øvrigt stadigt gældende?

Hej Martin,

Tjah, hvis teorien om, at Laurbjerg - Silkeborg strækningen blev nedlagt ved lovens vedtagelse holder stik, så ER også Herning - Skjern faktisk nedlagt.

Den teori og din meningsudveksling med Thomas vil jeg ikke gå ind i en diskussion af...
Det er mere interessant, om der siden hen er vedtaget en lov, der ophæver bemyndigelsen til at nedlægge Herning - Skjern.

Det er mere interessant, om der siden hen er vedtaget en lov, der ophæver bemyndigelsen til at nedlægge Herning - Skjern

Kære Martin

Hvis man slår op i retsinformation. dk, kan man se, at loven (lov nr. 73 af 3. marts 1971) stadig er gældende, og at der ikke er anført nogle "senere ændringer til forskriften". Så svaret må være, at ministeren stadig kan indskrænke driften og senere helt eller delvist nedlægge strækningen.

Bedste hilsner

Thomas

Ikke for at bringe mere benzin på bålet, men samme "problem" kan vel henføres til Grindsted - Filskov og Brande - Hjøllund, der også blev trafikeret i en årrække efter maj, 1971

Notits fra DJK's blad "Jernbanen", nr. 8, 1971:

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Ikke for at bringe mere benzin på bålet, men samme "problem" kan vel henføres til Grindsted - Filskov og Brande - Hjøllund, der også blev trafikeret i en årrække efter maj, 1971

Notits fra DJK's blad "Jernbanen", nr. 8, 1971:

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Kryptisk med de anførselstegn. Officielt var Filskov da vist ikke Pr.S. og strækningen havde vist heller ikke officielt godsbanestatus.

Banen nedlagdes 30. sep. 1971

Du skal holde dig fra de julebryg, Morten

Ja, jeg glemte at tilføje: Driften på banen blev indstillet 22. maj 1971. Mellem Laurbjerg og Thorsø blev der dog i perioden 23. maj 1971 - 25. sep. 1971 udvekslet godsvogne til og fra Thorsø offentlige Slagtehus A/S.
Den officielle nedlæggelsesdato er fremdeles 30. sep. 1971.

Alt det har du fuldstændig ret i - bortset fra, at jeg aldrig har set dokumentation for, at "den officielle nedlæggelsesdato" skulle være 30. september 1971.

Det har du så nu. Værsgo! Se §1. Nedlæggelsen skete, da strækningen udgik af godstariffen. Jeg mener, at dette står i Meddelelser fra Generaldirektoratet.

Det lyder noget hjemmestrikket, og er ikke nævnt i Meddelelser fra Generaldirektoratet

Indstilling af driften og nedlæggelse er da ikke det samme, selvom indstilling af driften i sagens natur skal ske senest samtidig med nedlæggelsen.

Hvis en banes drift er indstillet, uden den er nedlagt, så skal det vel påses at den er farbar i et eller andet omfang? Og driften kan teoretisk set genoptages uden nyt lovgrundlag vedtages?
- Var det ikke nogenlunde tilfældet med de sønderjyske stikbaner?

Men ministeriet (dvs generaldirektoratet for DSB) blev bemyndiget til at meddele at pr. en eller anden dato, så var det slut, hvorefter overbygningen kunne fjernes og arealerne disponeres til andre formål end jernbanedrift.

Og det er denne meddelelse, som Thomas ikke kan finde.

Det har du så nu. Værsgo! Se §1. Nedlæggelsen skete, da strækningen udgik af godstariffen. Jeg mener, at dette står i Meddelelser fra Generaldirektoratet.

Det lyder noget hjemmestrikket, og er ikke nævnt i Meddelelser fra Generaldirektoratet

Hej Thomas og Morten

Jeg bilder mig ikke ind at jeg kan hugge denne "gordiske knude" over, men jeg spørger af ren og skær nysgerrighed. Er det normalt, at statsbanestrækninger har en "officiel nedlæggelsesdato", og hvordan offentliggøres den?

Med privatbaner er sagen måske klar nok - af juridiske årsager - men hvordan bekendtgjorde man nedlæggelsen af Skern-Videbæk og Viborg-Løgstør i sin tid? Hvis man altså overhovedet gjorde det.

Bedste hilsner

Men ministeriet (dvs generaldirektoratet for DSB) blev bemyndiget til at meddele at pr. en eller anden dato, så var det slut, hvorefter overbygningen kunne fjernes og arealerne disponeres til andre formål end jernbanedrift.

Og det er denne meddelelse, som Thomas ikke kan finde.

For så vidt angår de baner, som blev bemyndiget nedlagt med udgangspunkt i lov nr. 73 af 3. marts 1971, var der så yderligere den krølle, at de ikke kunne fjernes fra jordens overflade, før end Jernbanerådet havde sagt god for det (jf. dette indlæg).

At Folketinget og ministeren under lovforslagets behandling aftalte at "stække" ministerens beføjelser, skulle tages for pålydende, og jeg er flere gange stødt ind i oplysninger om, at nu havde Jernbanerådet godkendt dén og dén påtænkte handling.

For så vidt angår strækningen Laurbjerg-Silkeborg kunne man f.eks. i DJK's blad Jernbanen nr. 1, 1972 finde denne notits:

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

jeg spørger af ren og skær nysgerrighed. Er det normalt, at statsbanestrækninger har en "officiel nedlæggelsesdato", og hvordan offentliggøres den?

Kære Hans

Jeg mener ikke, at det er normalt, og det var derfor, jeg var så interesseret i den dato, som blev benævnt som den officielle nedlæggelsesdato.

Bedste hilsner

Thomas

Det har du så nu. Værsgo! Se §1. Nedlæggelsen skete, da strækningen udgik af godstariffen. Jeg mener, at dette står i Meddelelser fra Generaldirektoratet.

Det lyder noget hjemmestrikket, og er ikke nævnt i Meddelelser fra Generaldirektoratet

Hej Thomas og Morten

Jeg bilder mig ikke ind at jeg kan hugge denne "gordiske knude" over, men jeg spørger af ren og skær nysgerrighed. Er det normalt, at statsbanestrækninger har en "officiel nedlæggelsesdato", og hvordan offentliggøres den?

Med privatbaner er sagen måske klar nok - af juridiske årsager - men hvordan bekendtgjorde man nedlæggelsen af Skern-Videbæk og Viborg-Løgstør i sin tid? Hvis man altså overhovedet gjorde det.

Hej Hans,

Ret mig nogen, hvis jeg tager fejl, men DSB bekendtgjorde nedlæggelser ved annoncer og omtale i dagpressen, og så fjernede man ekspeditionsstederne fra tarifferne, præcis som når det blot drejede sig om nedlæggelsen af en enkelt station eller et offentligt læssespor på en bane i trafik. Og det mener jeg var ganske officielt; uofficielt var det i hvert fald ikke. Det mener jeg også var tilfældet med Skjern - Videbæk og Viborg - Løgstør, hvor der begge steder jo kun var godstrafik. De steder, hvor hvor rutebilkørsel havde erstattet persontrafikken på en bane, og hvor der fortsat var DSB billetsalg på fx endestationen i n.n. by, havde det nok også givet anledning til misforståelser, hvis DSB kategorisk havde meldt ud, at nu nedlagdes jernbanen fra by n.n. til by n.n.

jeg spørger af ren og skær nysgerrighed. Er det normalt, at statsbanestrækninger har en "officiel nedlæggelsesdato", og hvordan offentliggøres den?

Kære Hans

Jeg mener ikke, at det er normalt, og det var derfor, jeg var så interesseret i den dato, som blev benævnt som den officielle nedlæggelsesdato.

Bedste hilsner

Thomas

Jeg prøvede at kigge lidt i Jyllands-Posten, der 21. maj 1971 bragte disse to annoncer ved siden af hinanden. Nu ved vi, hvornår Brande-Grindsted "officielt" er nedlagt. Går jeg ud fra

Samme dag nedlægges strækningen Laurbjerg-Silkeborg, og man fortsætter med at køre vognladningsvise forsendelser på en del af den officielt nedlagte jernbane:

Det er åbenbart ikke "ulovligt" at drive jernbanedrift på en nedlagt jernbanestrækning

Funder-Brande med delstrækningen Hjøllund-Brande får samme omgang: Nedlægges - men med fortsat vognladningstrafik på en del af strækningen:

Endelig fik Randers-Ryomgård, Sallingbanen og Viborg-Herning annoncer i Jyllands-Posten 21. maj 1971. Her annoncen for Viborg-Herning:

Jeg prøvede at kigge lidt i Jyllands-Posten, der 21. maj 1971 bragte disse to annoncer ved siden af hinanden. Nu ved vi, hvornår Brande-Grindsted "officielt" er nedlagt. Går jeg ud fra

Måske. Grindsted - Filskov blev vist nedlagt igen den 15. oktober 1979. Hvad annoncerede DSB i avisen om den nedlæggelse?

... og ikke mindst: hvad skrev DJK i "Jernbanen "?

De "skæve" strækninger er nu foreløbig rettet i jernbanekilder.dk. Så må vi håbe, at alle oplysninger er fremdraget. I jernbanekilder.dk vil ALLE datoer for nedlæggelse af strækninger i løbet af den nærmeste fremtid blive korrekturlæst og tydeliggjort. Det vil tage lidt tid, så hav tålmodighed. Senere vil en række nyerere data om de seneste 25 år blive tilføjet, så jernbanekilder.dk kan blive a jour (og jo, den nye station i Sparkær, som åbner 12. december ER tilføjet allerede nu. En meget stor tak til Thomas for afklaring via aviserne, som har sat gang i ovenstående.

Så så kægte. Har i husket at tage jeres medicin? ;) Skulle der være sket en fejl så er den nuværende Tranportminister så usikker at denne måske kan manipuleres til at genopbygge strækningen Laurbjerg Silkeborg for at undgå en ny skandale. Men det er noget de kan more sig med i Lømmelstuen.

Det er mere interessant, om der siden hen er vedtaget en lov, der ophæver bemyndigelsen til at nedlægge Herning - Skjern

Kære Martin

Hvis man slår op i retsinformation. dk, kan man se, at loven (lov nr. 73 af 3. marts 1971) stadig er gældende, og at der ikke er anført nogle "senere ændringer til forskriften". Så svaret må være, at ministeren stadig kan indskrænke driften og senere helt eller delvist nedlægge strækningen.

Bedste hilsner

Thomas

Tak Thomas.
Jeg bruger jo selv af og til Retsinformation - men har så ikke lige tænkt på det denne gang.
Mvh. Martin

Er ministerens bemyndigelse til at nedlægge Herning - Skjern i øvrigt stadigt gældende?

Hej Martin,

Tjah, hvis teorien om, at Laurbjerg - Silkeborg strækningen blev nedlagt ved lovens vedtagelse holder stik, så ER også Herning - Skjern faktisk nedlagt.

Loven giver bemyndigelse til at nedlægge. Det er ikke det samme at det er sket. Men ministeren kan gøre det på den strækning, som mangler at blive nedlagt... Bemyndigelse er blevet brugt til at nedlægge persontrafik på de andre strækning i 1971 og senere godstrafik på mange af dem... Der findes et dokument (med en undtagelse) for hver nedlæggelse.

Mvh
Steen

De "skæve" strækninger er nu foreløbig rettet i jernbanekilder.dk. Så må vi håbe, at alle oplysninger er fremdraget. I jernbanekilder.dk vil ALLE datoer for nedlæggelse af strækninger i løbet af den nærmeste fremtid blive korrekturlæst og tydeliggjort

Så må vi da hellere, og for fuldstændighedens skyld, og til ære for dem, der interesserer sig for strækningerne Randers-Ryomgård og Skive-Glyngøre, vise de to sidste annoncer fra Jyllands-Posten 21. maj 1971:

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Jeg har siddet og kigget lidt i Meddelelser fra Generaldirektoratet, og her er der sådan set ikke noget interessant at hente, for så vidt angår "officiel nedlæggelse".

Til gengæld stødte jeg på to interessante henvisninger til to T-cirkulærer. Cirkulærerne er dateret henholdsvis 4. marts 1971 og 15. marts 1971. Jeg mindes ikke umiddelbart at have set disse to cirkulærer, og det er heller ikke sikkert, at der står noget "interessant" i dem. Men det kan vi jo ikke vide, før end cirkulærerne eventuelt dukker op.

Måske nogen har cirkulærerne i deres arkiv?

Uddrag af Meddelelser fra Generaldirektoratet M 79 af 15. marts 1971:

Uddrag af Meddelelser fra Generaldirektoratet M 99 af 30. april 1971:

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen