Rangerkæder - Jernbanehistorisk forum

Hejsa,

På nedenstående udaterede foto fra Viborg er maskinen øjensynligt forsynet med "rangerkæder" (elelr hvad det nu hedder). Til indsnævring af fototidspunktet (og fordi jeg ikke har forstand på damplokomotiver) spørger jeg: hvornår ophørte brugen af rangerkæder?

[image]

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Kæderne er "Nødkæder" jf Lærebog i Maskinvæsen 1909

[image]

Hvornår brugen ophørte kan jeg ikke hjælpe med

Kære alle

Der er ikke anført noget om "Rangerkæder" i "Rangerreglementet", her "RR 1944". Det mest eksotiske er rangering v.h.a. "tov".

Som "Ladvogn" (håber alt er vel!) også viser, er der tale om "Nødkæder" som det kan ses på billedet.

Jeg ved heller ikke hvornår disse er bortfaldet.

Bedste hilsener

Steff

NB: Ved gennemgang af billeder ses "Nødkæder" på rangermateriellet så sendt om i 1941 ved SFJ 10 i Svendborg. På DSB materiellet er F III "født med" nødkæder. Om litra Q I har været det i 1930 kan jeg ikke se på billeder og HL.

God eftermiddag

Er blevet hvisket i ørene af "den gamle damplokomotivfører", at kæderne blev anvendt i "Skruebremsede" tog. Anvendelsen bortfaldt gradvist som togene blev vakuum- , senere trykluftbremsede. Man på mange lokomotiver blev kæderne hængende et stykke tid endnu. Kunne tænke mig de blev fjernet herefter ved første S- eller L rev. Kunne jo selvfølgelig også være fjernet ved en 0 rep.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

udaterede foto fra Viborg

Er vi nu helt sikre på, at det billede er fra Viborg?

udaterede foto fra Viborg

Er vi nu helt sikre på, at det billede er fra Viborg?

Nej. Bedre bud?

Hvis det er HS 418, man ser, så kan stationen måske identificeres, hvor HS'eren har været stationeret

udaterede foto fra Viborg

Er vi nu helt sikre på, at det billede er fra Viborg?

Nej. Bedre bud?

Nej desværre. Jeg har udelukket Aalestrup, Vejle Nord, Skjern II, Bramming og Skive I. Jeg giver op nu, og satser på, at en lokalkendt kan genkende stedet.

Bedste hilsner

Thomas

udaterede foto fra Viborg

Er vi nu helt sikre på, at det billede er fra Viborg?

Nej. Bedre bud?

Nej desværre. Jeg har udelukket Aalestrup, Vejle Nord, Skjern II, Bramming og Skive I. Jeg giver op nu, og satser på, at en lokalkendt kan genkende stedet.

Bedste hilsner

Thomas

Jeg har ikke forstand på damplokomotiver, men kan det være Hobro?

udaterede foto fra Viborg

Er vi nu helt sikre på, at det billede er fra Viborg?

Nej. Bedre bud?

Nej desværre. Jeg har udelukket Aalestrup, Vejle Nord, Skjern II, Bramming og Skive I. Jeg giver op nu, og satser på, at en lokalkendt kan genkende stedet.

Bedste hilsner

Thomas

Jeg har ikke forstand på damplokomotiver, men kan det være Hobro?

Hobro er det ikke. Hobro I blev revet ned november-december 1892. HS 418 blev modtaget i 1902. Hovedbygningen på billedet er ikke Hobro II (den nuværende).

Struer station inden udbygning

Bedste hilsener
Preben

Struer station inden udbygning

Bedste hilsener
Preben

Ja, det må det da være:

https://www.stamps.dk/da-DK/lot/62237/danmark-struer-station-med-personale-og-damplokom...

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Struer station inden udbygning

Bedste hilsener
Preben

Ja, det må det da være:

https://www.stamps.dk/da-DK/lot/62237/danmark-struer-station-med-personale-og-damplokom...

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Moské er det endda samme personale.

Næppe. Og vejret har også ændret sig ret pludseligt så..

Nold

Men det er den samme lokomotiv

Moské er det endda samme personale.

Tja..

Der er endnu et billede i databasen, så vi har tre fotos af lokomotivet (formodentlig) i Struer. (De må have været glade for det lokomotiv med alle de billeder...)

Billederne er tydeligvis ikke taget samtidig. På det ene har folkene støvler på og ønsker glædelig jul

[image]

på det andet er det sommervejr

[image]

det tredje er desværre ikke af så god en kvalitet, at der kan ses ret meget (udover at de også har støvler på her).

[image]

På sommerbilledet er lokomotivets slips forholdsvis nyt og pænt, og fronten skinner. På julebilledet er lokomotivet mere snavset og slipset tydeligt slidt. Jeg ved ikke, om det siger noget sikkert om rækkefølgen, der kan jo have været en revision indimellem.

Det er svært at se, om de samme personer går igen, men måske er samme herre med på to af billederne

[image]

men det er usikkert. der er mange overskæg...

--
mvh
Lars

Når nu vi er ved Struer, så er her et foto som er dateret "i 1870'erne", men jeg tror, at det er lidt nyere.

Yderst tv. ses en lys bygning; det er Østergade 34 ved nuv. Digmans Torv, og den er følge BBR-registeret opført i 1877. Lige th. herfor ses gavlen af et hus, hvorpå der står "Herman Trier" (hvem var han?) og endelig er der godsvognen th., som jeg bedømmer som udenlandsk og som har et femcifret vognnummer (hvornår vandt de indpas?). Det er især godsvognen, der taler for, at billedet ikke er fra 1870'erne, men kan et omtrentligt fototidspunkt indkredses yderligere evt. af lokalkendte (jeg har ikke forstand på Struer)?

[image]

Når nu vi er ved Struer, så er her et foto som er dateret "i 1870'erne", men jeg tror, at det er lidt nyere.

Yderst tv. ses en lys bygning; det er Østergade 34 ved nuv. Digmans Torv, og den er følge BBR-registeret opført i 1877. Lige th. herfor ses gavlen af et hus, hvorpå der står "Herman Trier" (hvem var han?) og endelig er der godsvognen th., som jeg bedømmer som udenlandsk og som har et femcifret vognnummer (hvornår vandt de indpas?). Det er især godsvognen, der taler for, at billedet ikke er fra 1870'erne, men kan et omtrentligt fototidspunkt indkredses yderligere evt. af lokalkendte (jeg har ikke forstand på Struer)?

Kære Morten,

1. Godsvognen "10622", som du spørger til, forekommer - både hvad angår nummer, typografi og buede gavle - "svensk", og et kig i "Gods- och Specialvagnar vid Statens Järnvägar, den 1. Januari 1912" afslører denne "Fig. 22":

[image]

..... under Littera I (1), der dækker "Öppna två-axliga godsvagnar med höga väggar, tillverkade föra år 1898, utan broms", hvoraf der 1912 fandtes i alt 1801 stk. "Fig. 22" gælder bl.a. "för vagnar med nummer mellan 10597 och 10703". Byggested og eksakt byggeår forekommer ikke i listen. I den samlede vogngruppe I (1) fandtes tillige dels vogne ombygget fra ældre person- og godsvogne, dels tidligere privatbanevogne, og variationer i udseende m.v. forekommer.

2. Om en herre ved navn "Herman Trier" siger wiki: https://da.wikipedia.org/wiki/Herman_Trier . Om det er ham, du jagter, ved jeg ikke; men hans leveår (1845-1925) passer meget godt med, at han kunne være i vælten på fototidspunktet, jeg i øvrigt ikke kan komme nærmere,

Bedste hilsener
Niels

..... forekommer - både hvad angår nummer, typografi og ..... - "svensk"

Med mindre altså en fiffig fotomand har sat sit glaspladenummer lige dér :-| ?

M.v.h.
Niels

..... forekommer - både hvad angår nummer, typografi og ..... - "svensk"

Med mindre altså en fiffig fotomand har sat sit glaspladenummer lige dér ?

M.v.h.
Niels

Det er i så fald for tidspunktet et meget højt glaspladenummer, så den tror jeg ikke rigtig på. Men tak for input (også de øvrige). :-) :-) :-)

Bemærk også den mere end korrekt påklædning. Det er nogle stolte jernbanefolk!

--
Svend

[image]

Bemærk også den mere end korrekt påklædning. Det er nogle stolte jernbanefolk!

Når man f.eks. stiller op til jule-postkort-fotografering, hvilket vist var en tradition, tager man pænt tøj på:

[image]
Struer 1915.

[image]
Struer, formentlig 1916, atter HS 418.

Måske et hverdagsfoto:

[image]
Struer (postgået 1908).

M.v.h.
Niels

Bemærk - nogle af dem er de samme personale
Let genkendelig, personen til venstre af "Esbjerg" skilt ved 1915 og ved 1916 ses han helt til venstre :-)

Hej!

Det lader til, at det var en mangeårig tradition i Struer med julebilledet, hvor personalet står opstillet ved rangermaskinen. I 1918 kom der også et juletræ med på maskinens forplade. Måske var der også mere plads hertil ved den lejlighed, for maskinen, Hs 418, var erstattet af en F nr. 458.

Billedet kan ses på s. 10 i Ole Edvard Mogensens fortrinlige bog: " Struer Station - fra rangerhest til udlicitering" fra 2012. Foto kan findes på Struer Museum, så måske Niels kan hjælpe med at få det frem på vores skærme ??
Han er jo en mester til den slags søgearbejde.
mvh PeterA

Foto kan findes på Struer Museum, så måske Niels kan hjælpe med at få det frem på vores skærme ??

Kære PeterA,

Din tiltro får mig - næsten - til at rødme. Desværre rakte min fantasi ikke til et søgekriterium, der kunne fremmane billedet. Jeg har på min vej gennem cyberspace truffet mange veluniformerede jernbanemænd foran deres lokomotiver, også F-maskiner, som f.eks. her:

[image]
Hvad og hvor i 1915 vides ikke. Kilde i skrivende stund: https://www.stamps.dk/da-DK/lot/133953/danmark-dsb-personale-ved-damplokomotiv-fotokort... .

..... men ikke et eneste med F 458 :-| .

Bedste hilsener
Niels

Hej Niels!

Tænkte nok du ville bide på den opgave, og selvom det ikke lykkedes dig at fremmane billedet, så stort tak alligevel for indsatsen. At F 458 var i Struer i 1918 ved vi dog fra anden side.

God søndag og de bedste hilsener!
PeterA

Gad vide om billederne med Hs 418 viser datidens "Nissetog". Der var i Struer i mange år en tradition med juletog som vistnok var en tur på havnen. Trækkraften var følgende:
10/12 1961 Hs 394, 16/12 1962 Hs 394, 15/12 1963 Hs 394, 13/12 1964 F 652, 19/12 1965 F 652, 18/12 1966 F 652, 17/12 1967 F 652, intet i 1968, 21/12 1969 F 652, 20/12 1970 F 658, 19/12 1971 F 658, 17/12 1972 Ardelt 127,
22/12 1973 Ardelt 137, 21/12 1975 MH 308, 18/12 1976 MX 1034, 20/12 1981 MH 336.

Hs 418 blev taget i brug 3/6 1902 og tilhørte hele sin levetid 4. kreds, 3. distrikt, 4. maskinsektion. I godt 50 år har Hs 418 rangeret på alle større stationer i det vestlige og nordvestlige Jylland dog mest i Struer. I en periode fra 19/1 1941 til 20/6 1945 var 418 udlånt til 3. maskinsektion ( ming Ar) og rangerede i Aarhus, Skanderborg, Horsens, Hobro og Frederikshavn. 418 blev meget benyttet og det kunne godt blive til mere end 400 rangertimer pr. måned. Det blev til ny fyrkasse pr. 31/1 1939 og ved S-revision 13/5 1950 fik 418 reservekedel 2378. I de sidste par år fra 1952 til 1954 rangerede 418 mest i Herning, men det blev også til afstikkere til Thisted, Skjern og Skive, Hensat urepareret i Struer 13/11 1954 og udrangeret i juli 1955.
De sidste Hs'ere i 2. distrikt blev 394 i Struer der blev hensat i Struer 20/3 1964 og 385 der holdt ud i Brande til 24/12 1964.
M v h
Georg

Gad vide om billederne med Hs 418 viser datidens "Nissetog". Der var i Struer i mange år en tradition med juletog som vistnok var en tur på havnen. Trækkraften var følgende:
10/12 1961 Hs 394, 16/12 1962 Hs 394, 15/12 1963 Hs 394, 13/12 1964 F 652, 19/12 1965 F 652, 18/12 1966 F 652, 17/12 1967 F 652, intet i 1968, 21/12 1969 F 652, 20/12 1970 F 658, 19/12 1971 F 658, 17/12 1972 Ardelt 127,
22/12 1973 Ardelt 137, 21/12 1975 MH 308, 18/12 1976 MX 1034, 20/12 1981 MH 336.

Den første gang ordet "nissetog" eller "nisse-tog" optræder i dagspressen i kombination med ordet "struer" er i julen 1950 og derefter som et tilbagevendende fænomen op gennem 1950'erne og 60'erne. Så hvis nissetogene er ældre end 1950, har "bagmændene" været ualmindeligt dårlige til at skaffe sig reklame.

Kan nogen ud fra billederne sige noget om, hvilken rang personerne havde?

Det var måske muligt at finde nogen af dem i en personalefortegnelse, hvis vi vidste, hvor højt på strå de var.

--
mvh
Lars

Struer station inden udbygning

Bedste hilsener
Preben

BINGO! Man er jo vant til valmtaget i enderne nutildags, men sådan har det jo ikke altid været. Godt set! Og året for udbygningen kan jeg slå op et sted, når jeg er i nærheden af mit bibliotek. Tak for indsatsen, Preben. :-) :-) :-)

En forbedret udgave ....

[image]

Hs 418 har nummerplade på røgkammerdøren, hvilket vil sige efter 1908/09. Loko er en udpræget - stationering - jysk maskine.

Bedste hilsener

Steff

Hele menageriet med sikkerhedskæder (og sikkerhedskoblinger) er beskrevet her: http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0271.html og blev diskuteret videre i denne tråd: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=30871 .

M.v.h.
Niels

Hej Morten,

Her er et foto med samlede sikkerhedskæder i forbindelse med "Norwegian Couplers", formentlig på noget kapspor-materiel:

[image]
Railway Museum Bassendean, Perth WA, 27.11.2022 (jb-p).

M.v.h.
Niels

Hej Niels,

Fantastisk at sådan nogle stadig er i brug, men det er vel fordi, at de virker. :-) :-D

Fantastisk at sådan nogle stadig er i brug, men det er vel fordi, at de virker.

..... på museumsbaner og jernbanemuseer.

M.v.h.
Niels

Fantastisk at sådan nogle stadig er i brug, men det er vel fordi, at de virker.

..... på museumsbaner og jernbanemuseer.

M.v.h.
Niels

... men naturligvis ikke i Danmark. Ellers havde jeg måske kendt navnet på dem. :-(

... men naturligvis ikke i Danmark. Ellers havde jeg måske kendt navnet på dem.

Hej Morten

Sikkerhedskæder bruges i Danmark i dag. På damplokomotiverne med tender er de i brug. Mellem maskine og tender er der monteret sikkerhedskæder på hver side af trækstangen. Her skal der dog bruges værktøj for at adskille disse. Men går jo, da det ikke hver dag, at disse skal skilles ad.

Hilsner Keld

Sikkerhedskæder bruges i Danmark i dag. På damplokomotiverne med tender er de i brug. Mellem maskine og tender er der monteret sikkerhedskæder på hver side af trækstangen. Her skal der dog bruges værktøj for at adskille disse. Men går jo, da det ikke hver dag, at disse skal skilles ad.

Hilsner Keld

Der blev da brugt sikkerhedskæder på ODIN på Hovedbanegården ved kørsel i spor 1 ved jubilæet 26.juni 2022.
V.H.
Flemming J

[image]

Sikkerhedskæder bruges i Danmark i dag. På damplokomotiverne med tender er de i brug. Mellem maskine og tender er der monteret sikkerhedskæder på hver side af trækstangen. Her skal der dog bruges værktøj for at adskille disse. Men går jo, da det ikke hver dag, at disse skal skilles ad.

Hilsner Keld

Der blev da brugt sikkerhedskæder på ODIN på Hovedbanegården ved kørsel i spor 1 ved jubilæet 26.juni 2022.
V.H.
Flemming J

Hej Flemming,

Det er det gode ved det har forum. Man lærer meget! Tak! :-)

Go´eftermiddag

De af K564 omtalte ”Sikkerhedskæder” mellem loko og tender findes/fandtes i DSB regi på loko med tendertyper I, II og III, det vil sige (II og III) litra K, D, C og P, R, H og Pr. Og alle steder er de benævnt ”Nødkæder” og sidder med en på hver side af ”Trækstangen” i lokomotivets ”Trækkasse”. Litra E I og E II havde ikke Nødkæder, men to ”Reservetrækstænger” med en på hver side af ”Trækstangen”, der var fastholdt af ”Hovedbolten” under førerhusets gulv.

De to Nødkæder vi ser på Flemmings billede tjener jo kun museale formål ved at vise hvordan man koblede i gamle dag. At det så er meget rare at have hvis…….
I tilslutning til NM tidligere viste billede, findes der jo et utal af koblings metoder og især hvor et ”knækket tog” kunne få katastrofale følger anvendtes sikkerhedsanordninger, f. eks. HSB med to ”skruekoblinger” som vist i to udformninger, se herunder:

[image]
Foto: Screenshot ego.

[image]
Foto: Patrick Rehn.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: I øvrigt morsomt at Flemming lige fangede den lille detalje med ”Nødkæderne”. Så her ses tydeligt hvordan vogn- og lokomotivmateriellet var sammenkoblet i gamle dage. Det vil sige før vognene stoppede af sig selv når luften gik/kom (+ bremseprocent og alt det der)..

De to Nødkæder vi ser på Flemmings billede tjener jo kun museale formål ved at vise hvordan man koblede i gamle dag. At det så er meget rare at have hvis…….

Rygters bureau vil vide, at koblingerne på Odin er fremstillet af en særlig legering af zink og pap, så derfor. Sparehensyn, I ved.. :-) ;-)

Godaften

Man skal ikke altid tro på "Rygters bureau", her trækker ODIN af med en MZ I (1401) uden Nødkæder :-) :-)

[image]

Fortsat god aften til alle

Steff

NB: Testen eller prøven lykkedes dog ikke helt, MZ I må "død" og uden TB kun trækkes med 80 km/t ;-)

... men naturligvis ikke i Danmark. Ellers havde jeg måske kendt navnet på dem.

Hej Morten

Sikkerhedskæder bruges i Danmark i dag. På damplokomotiverne med tender er de i brug. Mellem maskine og tender er der monteret sikkerhedskæder på hver side af trækstangen. Her skal der dog bruges værktøj for at adskille disse. Men går jo, da det ikke hver dag, at disse skal skilles ad.

Hilsner Keld

Hej Keld,

Det er det gode ved det har forum. Man lærer meget! Tak! :-)

RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Ingeniøren

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak