Hej.

På vedføjede billede, der her stammer fra en ansat hos entreprenørerne, der ejede toget, der ses her, men som også findes i Alfred Hansen billedsamling, hvor Alfred Hansen har skrevet: Vanløse ca. 1922.

Entreprenørens ingeniør har på sin kopi skrevet: Ydre Godsbane. Finsensvej, men intet årstal.

Hvis denne bro er Finsensvej er det vel ikke Ydre Godsbane, idet denne førte under Finsensvej? Jeg er ikke lokalkendt. Broen ligner mere broen for Frederikssundbanen over Finsensvej, men hvorfor var der smalspor her i 1922?

Kan du redde trådede ud?

Mvh BH,

Kunne det tænkes at vi er i under besættelse tiden ( 1943-45 ) ?
Siden der ikke er noget form bil trafik, kun cykler ...
Og hvilken fabrik ses i baggrund ... gasværk? - der er en stor silo, ses ved venstre af broen enden.

Hej!

Broen kan kun være Frederikssundsbanens bro over Finsensvej med det meget nærliggende Frederiksberg Gasværk på venstre side af vejen. I baggrunden kan endog skimtes hjørneejendommen på Dalgas Boulevard.
Hvorfor der er smalsporstog ved jeg ikke, men kan der være tale om udbygningsarbejder for dobbeltspor? Kender ikke årstallet for det.
Selve brofæstet er der jo stadig, men selve brodækket er vistnok udskiftet for ikke så mange år siden.
mvh PeterA

Hej.

På vedføjede billede, der her stammer fra en ansat hos entreprenørerne, der ejede toget, der ses her, men som også findes i Alfred Hansen billedsamling, hvor Alfred Hansen har skrevet: Vanløse ca. 1922.

Entreprenørens ingeniør har på sin kopi skrevet: Ydre Godsbane. Finsensvej, men intet årstal.

Hvis denne bro er Finsensvej er det vel ikke Ydre Godsbane, idet denne førte under Finsensvej? Jeg er ikke lokalkendt. Broen ligner mere broen for Frederikssundbanen over Finsensvej, men hvorfor var der smalspor her i 1922?

Kan du redde trådede ud?

Mvh BH,

Hejsa igen,

Så har jeg fået kigget lidt nærmere på kort, luftfotos og BBR-registeret. Viadukten er den gamle viadukt over Finsensvej, set mod øst med Frederiksberg Gasværk i baggrunden tv. og ejendommen Finsensvej 79 (opført 1926) i baggrunden th. Billedet må være taget ved anlægget af 2. hovedspor Valby Vanløse forud for åbningen af S-banen (23.09.1941), og i så fald er vi i sidste halvdel af 1930'erne. Stedet ser sådan ud i dag.

Så må det jo være denne bro:

Viadukt over Finsensvej - Tid og fotograf ikke angivet. kbhbilleder.dk - ID: 76847.

Broen ses som nybygget i et "jomfrueligt" område; men såvel brofæste, brosøjler og rækværk synes at passe. Der er et pænt tidsspan mellem de 2 fotos, og på Bent's ses midlertidig afstivning, givetvis foranlediget af baneudvidelse.

Jeg mener, skorstenen på Bent's billede er opført med Finsensværket/Frederiksberg Elektricitetsværk i 1908 af Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitetsselskab.

M.v.h.
Niels

Det har vel noget at gøre med disse kontrakter fra "Kontraktbog for Københavns Personbanegårds anlæg :

Parcel 37.
Udførelsen af jordarbejdet ved fremstillingen af en dæmning for Frederikssundsbanen mell. Vanløse station og Roskildevej.
Dæmning fra Vanløse station til Finsensvej og fra Peder Bangsvej til Roskildevej.
Entreprenøfirmaet Saabye og Lerche, Arvid Holm og Ph. Petersen.
30-3-1907

Parcel 39.
Udførelsen af gennemløbene m. v. ved dæmningen for Frederikssundsbanens mellem Vanløse og Roskildevej.
Entreprenørfirmaet Saabye og Lerche, Arvid Holm og Ph. Petersen.
12-4-1907

Parcel 51.
Fuldførelsen af fyldningen af dæmningerne for Frederikssundsbanen ved Finsensvej og mellem Peder Bangsvej og Roskildevej.
Københavns Vognmandsforening ved formanden E. Jensen af København.
27-6-1907

Parcel 101.
Udførelsen af Frederikssundbanen fra Godsbanegården til Roskildevej og forandring af godsbanen Godsbanegården-Vigerslev til personbane m. v.
Entreprenørfirmaet Saabye & Lerche, Ph. Petersen & A. Holm.
22-7-1909

Datoerne er underskiftsdatoer på kontrakterne.

Jeg mener, skorstenen på Bent's billede er opført med Finsensværket/Frederiksberg Elektricitetsværk i 1908 af Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitetsselskab.

Ja, Finsensværket/Frederiksberg Elektricitetsværk; et kommunalt værk som lå i tilknytning til Frederiksberg Gasværk, et andet kommunalt værk, det kan vi godt være enige om. Jeg skrev blot Frederiksberg Gasværk, fordi det navn kendes bedre blandt jernbaneinteresserede qua sidesporet dertil. Værkerne kan genfindes nedenfor:

På Bents foto er det dog husene over pilen th., Finsensvej 79, som er afgørende for dateringen, idet det (ifølge BBR-registeret) er opført i 1926 - ældre kan billedet dermed ikke være. I 1943 blev Finsensvej 83 ("Børnehuset Evigglad") opført på grunden, der på Bents foto anes mellem nummer 79 og jernbanen.

Finsensvej 79 og 83 kan ses herover. Vinduerne i gavlen på nummer 79 kan anes på huset på Bents foto, der således er fra perioden 1926-1943.

Hej.

Tak for svar.

Der er nok ingen tvivl, om at broen er den over Finsensvej. Det er således ikke, som den gamle ingeniør for 100 år siden havde skrevet for Ydre Godsbane, der førte under Finsensvej, men en bro for Frederikssundbanen.

Så vidt så godt.

Så kommer Peter med en række forslag fra 0’erne til mulige arbejder, men, men, men:

Den gamle ingeniør blev først ansat i Petersen & Holm 1910, så de nævnte arbejder går ikke?

Alfred Hansen angiver formentlig med de pågældende lokomotivfører som kilde: Vanløse ca. 1922. Lokomotiv: Henschel 17819/1921. Holder lokomotivbestemmelsen, hvilket jeg ikke tvivler på, så er det ikke arbejder fra 0’erne.

Men hvad er det så?

Jeg kan indskyde med wiki som kilde:
….. ligesom man udbyggede broen over Finsensvej i 1937 til dobbeltspor. Da Danmark blev besat den 9. april 1940, var lægningen af det nye dobbeltspor fra Valby til Vanløse i fuld gang. Elektrificeringen blev afsluttet i 1941, og strækningen blev åbnet den 23. september 1941.

Der er her således heller ikke tale om anlæg af andetspor. Lokomotivet eksisterede da heller ikke mere?

Måske skal nogen alligevel se på Ydre godsbane igen?

Sagen overstiger mit arkiv og muligvis også mine evner? Men er der hjælp derude?

Mvh. BH.

Hej.

Tak for svar.

Der er nok ingen tvivl, om at broen er den over Finsensvej. Det er således ikke, som den gamle ingeniør for 100 år siden havde skrevet for Ydre Godsbane, der førte under Finsensvej, men en bro for Frederikssundbanen.

Så vidt så godt.

Så kommer Peter med en række forslag fra 0’erne til mulige arbejder, men, men, men:

Den gamle ingeniør blev først ansat i Petersen & Holm 1910, så de nævnte arbejder går ikke?

Alfred Hansen angiver formentlig med de pågældende lokomotivfører som kilde: Vanløse ca. 1922. Lokomotiv: Henschel 17819/1921. Holder lokomotivbestemmelsen, hvilket jeg ikke tvivler på, så er det ikke arbejder fra 0’erne.

Men hvad er det så?

Jeg kan indskyde med wiki som kilde:
….. ligesom man udbyggede broen over Finsensvej i 1937 til dobbeltspor. Da Danmark blev besat den 9. april 1940, var lægningen af det nye dobbeltspor fra Valby til Vanløse i fuld gang. Elektrificeringen blev afsluttet i 1941, og strækningen blev åbnet den 23. september 1941.

Der er her således heller ikke tale om anlæg af andetspor. Lokomotivet eksisterede da heller ikke mere?

Måske skal nogen alligevel se på Ydre godsbane igen?

Sagen overstiger mit arkiv og muligvis også mine evner? Men er der hjælp derude?

Mvh. BH.

Hejsa,

Hvorfor tvivler du på, at det - som Niels har oplyst - er Frederiksberg Elektricitetsværk, du ser til venstre i billedet? Ligger det ved Ydre Godsbane?

Og hvordan i alverden kan du konkludere, at lokomotivet måske ikke længere eksisterede, når du på billedet ikke kan aflæse fabrikspladen?

Og hvordan i alverden kan du konkludere, at lokomotivet måske ikke længere eksisterede, når du på billedet ikke kan aflæse fabrikspladen?

Det er et meget godt spørgsmål, Morten. Bent mener, at lokomotivet er Henschel 17819/1921, og jf. de noteringer, jeg har adgang til, optrådte dette lok bl.a. således:

- Vanløse ca. 1922. Holm & Petersen (jf. "gættebilledet")
- Bogødæmningen ca. 1940 - 42. N. C. Monberg
- Ejstrup Kulleje ca. 1945. Hoffmann & Sønner
- Ahlers Kulleje Troldhede. Driftstid 1951 - ? Hoffmann & Sønner

Så med mindre, disse gamle optegnelser er helt i hampen, levede lokomotivet ret længe.

PS: Iflg. Merte's Lieferlisten eksisterer lokomotivet endnu:

Henschel D* 17819/1920 Monta Bn2t 900 mm, neu Petersen & Holm "9" /.. /19xx Museumsfeldbahn Hjerl Hede [DK] "HH 1" (785 mm)

..... jf. også Tommy's database: https://www.jernbanen.dk/materiel.php?bid=19216 ("Lars Andersens lokomotiv"):

Virring Banen, Lars Andersens tog Virringvej 104, 10.08.1979. Ukendt fotograf. Fruering-Vitved Lokalarkiv - Nummer: B4211.

Der er flere fotos af loket på arkiv.dk.

M.v.h.
Niels

Og hvordan i alverden kan du konkludere, at lokomotivet måske ikke længere eksisterede, når du på billedet ikke kan aflæse fabrikspladen?

Det er et meget godt spørgsmål, Morten. Bent mener, at lokomotivet er Henschel 17819/1921, og jf. de noteringer, jeg har adgang til, optrådte dette lok bl.a. således:

- Vanløse ca. 1922. Holm & Petersen (jf. "gættebilledet")
- Bogødæmningen ca. 1940 - 42. N. C. Monberg
- Ejstrup Kulleje ca. 1945. Hoffmann & Sønner
- Ahlers Kulleje Troldhede. Driftstid 1951 - ? Hoffmann & Sønner

Så med mindre, disse gamle optegnelser er helt i hampen, levede lokomotivet ret længe.

PS: Iflg. Merte's Lieferlisten eksisterer lokomotivet endnu:

Henschel D* 17819/1920 Monta Bn2t 900 mm, neu Petersen & Holm "9" /.. /19xx Museumsfeldbahn Hjerl Hede [DK] "HH 1" (785 mm)

..... jf. også Tommy's database: https://www.jernbanen.dk/materiel.php?bid=19216 ("Lars Andersens lokomotiv")..

M.v.h.
Niels

Optegnelserne er vel ikke ude i hampen, hvis det er et andet lokomotiv, der ses på billedet, eller hvis optegnelserne er mangelfulde jf. det store "hul" mellem 1922 og 1940. Hele 18 års inaktivitet virker påfaldende.

Optegnelserne er vel ikke ude i hampen, hvis det er et andet lokomotiv, der ses på billedet, eller hvis optegnelserne er mangelfulde jf. det store "hul" mellem 1922 og 1940. Hele 18 års inaktivitet virker påfaldende.

De spredte noteringer, jeg har adgang til, er billedtekster, som alle er ledsaget af billeder af et Henschel-lokomotiv af typen "Monta" - sandsynligvis det samme. Jeg har ikke lagt skjul på, at noteringerne er "spredte". De kan derfor sagtens have "huller".

Hej.

Jo, Morten, jeg kender godt lokomotivets data, hvis altså Alfred Hansen ellers kan stole på sin kilde. Det var som Niels skrev: Henschel 17819, Lars Andersen tidligere lokomotiv. Sporvidden er ikke 900 mm, men 785 mm. Jeg har heller ikke tvivlet på Niels’ bestemmelse af Finsensvej, hvilket også stå bag på de famøse billede. Jeg tvivlede på bestemmelsen Ydre Godsbane! Er den viste bro ikke for Frederikssundbanen? Jeg udrangerede heller ikke lokomotivet i tyverne, men Petersen & Holm solgte lokomotivet i tyverne, så hvis gættebilledet var fra f. eks. andetsporsanlægget på Frederikssundbanen, var ejeren ikke Petersen & Holm, idet de havde solgt alle deres gravemaskiner og lokomotiver i tyverne. Hvis lokomotivet tilhørte en anden entreprenør ved det arbejde, der skal gættes, så undrer det mig, at billedet var i min kildes besiddelse mellem 32 andre billeder, der alle var fra Petersen & Holms arbejder.

Der har trængt sig en del spørgsmål på.

Hvorfra kom jorden til den nye hævede bane Valby – Vanløse fra? Det er jo den bane, der indeholder broen over Finsensvej.

Kører lokomotivet på gættebilledet mod Vanløse eller Valby? Det kører med jord. Hvor kom denne jord fra? Det kører tilsyneladende sammen med Frederikssundbanen? Var der plads her? Var der på dæmningen og broen allerede i ca. 1922, som Alfred Hansens kilde angiver, gjort plads dobbeltspor og til S-bane-udbygning?

Der står bag på det famøse billede: Ydre godsbane og Finsensvej, men det kan da ikke have været broen for Finsensvej under Ydre Godsbane? Vejen her førte mig bekendt over godsbanen?

For at kombinere de to påstande vovede jeg at påstå, at der i ca. 1922 af Petersen & Holm byggedes noget? Jeg har lidt her fra Peter Andersens arkiver:

5-12-1921, 8-12-1921 - BERLINGSKE TIDENDE
De danske Statsbaner. Jord- og betonarbejde.
Udførelsen af 3 viadukter for Ydre Godsbane og forbindelsessporet fra samme til Frederiksberg ved skæringerne med Frederikssundbanen og Frederiksberg-Vanløse banen med tilhørende jord- og sporarbejde m. m., Ydre Godsbanes parcel 10, udbydes herved til overtagelse i henhold til tegninger og betingelser, der ligger til eftersyn på Overingeniørens kontor, Gl. Kongevej 1, E. Beletagen, Kjøbenhavn B.
Tilbud modtages på Overingeniørens kontor indtil den 17. december 1921 kl. 3 eftm., til hvilken tid tilbudene vil blive åbnede i overværelse af de bydende, der måtte være til stede.
Tegninger og betingelser udlånes, så længe oplag haves, mod et depositum af 25 kr.
Kjøbenhavn, i december 1921. Chefen for Baneafdelingen.

3-4-1923 - NATIONALTIDENDE
De danske Statsbaner. Jord- og betonarbejde.
Udførelsen af 2 viadukter for Finsensvej og Grøndalen med tilhørende støttemure, ramper og vejarbejde m. m. Ydre Godsbanes parcel 15 udbydes herved til overtagelse i henhold til tegninger og betingelser, der ligger til eftersyn på Overingeniørens kontor, Gl. Kongevej 1, 3. sal, Kjøbenhavn V.
Tilbud modtages på Overingeniørens kontor indtil d. 12. april d. a. kl. 3 efterm., til hvilken tid tilbudene vil blive åbnede i overværelse af de bydende, der måtte være til stede.
Tegninger og betingelser udlånes, sålænge oplag haves, mod et depositum af 20 kr.
Kjøbenhavn, den 27, marts 1923. Chefen for Baneafdelingen.
Kilde Peter Andersen

Kunne det tænkes, at der er tilkørt jord via Frederikssundbanen til nogen af de nævnte arbejder? Desværre kendes udfaldet af licitationerne ikke.

Hvad siger John Poulsens bøger om Byens Baner og disse arbejder. Jeg kan fra Frederiksberg ikke nå min boghylde i Nr. Bjert.

Mvh. hilsen

BH.

Hej!

Vil blot nævne, at lokomotivet på broen har retning mod Vanløse, men lokomotivpersonalet har tydeligvis deres opmærksomhed rettet den modsatte vej, så toget bakker sandsynligvis i retning af Peter Bangsvej, hvor der var en ganske lignende bro.
mvh PeterA

Hej.

Jo, Morten, jeg kender godt lokomotivets data, hvis altså Alfred Hansen ellers kan stole på sin kilde. Det var som Niels skrev: Henschel 17819, Lars Andersen tidligere lokomotiv. Sporvidden er ikke 900 mm, men 785 mm. Jeg har heller ikke tvivlet på Niels’ bestemmelse af Finsensvej, hvilket også stå bag på de famøse billede. Jeg tvivlede på bestemmelsen Ydre Godsbane!

Med god grund, for det er det ikke; den ligger 400 meter længere mod vest.

Er den viste bro ikke for Frederikssundbanen?

Jo.

Jeg udrangerede heller ikke lokomotivet i tyverne, men Petersen & Holm solgte lokomotivet i tyverne, så hvis gættebilledet var fra f. eks. andetsporsanlægget på Frederikssundbanen, var ejeren ikke Petersen & Holm, idet de havde solgt alle deres gravemaskiner og lokomotiver i tyverne. Hvis lokomotivet tilhørte en anden entreprenør ved det arbejde, der skal gættes, så undrer det mig, at billedet var i min kildes besiddelse mellem 32 andre billeder, der alle var fra Petersen & Holms arbejder.

Det er måske den oplysning (at de solgte "alle"), som er fejlagtig. Vi kender indtil videre ikke entreprenøren ved anlægget af 2. hovedspor Valby - Vanløse.

Der har trængt sig en del spørgsmål på.

Hvorfra kom jorden til den nye hævede bane Valby – Vanløse fra? Det er jo den bane, der indeholder broen over Finsensvej.

Godt spørgsmål. Muligvis var dæmningen fra begyndelsen forberedt til 2. spor (det har jeg ikke styr på), det synes at være tilfældet ved Finsensvej-viadukten, som ser bred nok ud til 2 spor men på billedet kun har én permanent brobane. Dermed skulle der "kun" køres jord på til opfyldning af "hullet" ved den store jernbro over den nedlagte indføring af Vestbanen ved Roskildevej station, på området mellem Roskildevej og Valby Langgade.

Kører lokomotivet på gættebilledet mod Vanløse eller Valby?

Som jeg tyder det, kører det mod Valby.

Det kører med jord. Hvor kom denne jord fra?

Området omkring udfletningen ved Flintholm/Vanløse måske.

Det kører tilsyneladende sammen med Frederikssundbanen? Var der plads her? Var der på dæmningen og broen allerede i ca. 1922, som Alfred Hansens kilde angiver, gjort plads dobbeltspor og til S-bane-udbygning?

Måske ikke S-bane, men nok dobbeltspor. Man vidste i årene op mod 1911, at København voksede og at der på sigt ville blive brug for dobbeltspor.

Der står bag på det famøse billede: Ydre godsbane og Finsensvej, men det kan da ikke have været broen for Finsensvej under Ydre Godsbane? Vejen her førte mig bekendt over godsbanen?

Netop, 400 meter længere mod vest.

For at kombinere de to påstande vovede jeg at påstå, at der i ca. 1922 af Petersen & Holm byggedes noget? Jeg har lidt her fra Peter Andersens arkiver:

5-12-1921, 8-12-1921 - BERLINGSKE TIDENDE
De danske Statsbaner. Jord- og betonarbejde.
Udførelsen af 3 viadukter for Ydre Godsbane og forbindelsessporet fra samme til Frederiksberg ved skæringerne med Frederikssundbanen og Frederiksberg-Vanløse banen med tilhørende jord- og sporarbejde m. m., Ydre Godsbanes parcel 10, udbydes herved til overtagelse i henhold til tegninger og betingelser, der ligger til eftersyn på Overingeniørens kontor, Gl. Kongevej 1, E. Beletagen, Kjøbenhavn B.
Tilbud modtages på Overingeniørens kontor indtil den 17. december 1921 kl. 3 eftm., til hvilken tid tilbudene vil blive åbnede i overværelse af de bydende, der måtte være til stede.
Tegninger og betingelser udlånes, så længe oplag haves, mod et depositum af 25 kr.
Kjøbenhavn, i december 1921. Chefen for Baneafdelingen.

3-4-1923 - NATIONALTIDENDE
De danske Statsbaner. Jord- og betonarbejde.
Udførelsen af 2 viadukter for Finsensvej og Grøndalen med tilhørende støttemure, ramper og vejarbejde m. m. Ydre Godsbanes parcel 15 udbydes herved til overtagelse i henhold til tegninger og betingelser, der ligger til eftersyn på Overingeniørens kontor, Gl. Kongevej 1, 3. sal, Kjøbenhavn V.
Tilbud modtages på Overingeniørens kontor indtil d. 12. april d. a. kl. 3 efterm., til hvilken tid tilbudene vil blive åbnede i overværelse af de bydende, der måtte være til stede.
Tegninger og betingelser udlånes, sålænge oplag haves, mod et depositum af 20 kr.
Kjøbenhavn, den 27, marts 1923. Chefen for Baneafdelingen.
Kilde Peter Andersen

Kunne det tænkes, at der er tilkørt jord via Frederikssundbanen til nogen af de nævnte arbejder? Desværre kendes udfaldet af licitationerne ikke.

Hvad siger John Poulsens bøger om Byens Baner og disse arbejder. Jeg kan fra Frederiksberg ikke nå min boghylde i Nr. Bjert.

Ydre godsbane åbnede i 1930, men det er jo ikke den, vi ser på billedet. Det er let at blande de to strækninger sammen.

Hej Bent m.fl.,

Der var på et tidspunkt planlagt en rangerstation på Godsforbindelsesbanen mellem Finsnesvej og Peter Bangs Vej. Der udførtes en del planumarbejde herfor inkl. for en enkeltsporet forbindelsesbane fra Vanløse Station. Idéen var aflastning af Frederiksberg Station.

Hverken station eller forbindelsesbane blev til noget, og der blev derfor aldrig lagt spor på en dertil bygget bro over Grøndals Parkvej. Det planlagte areal henligger som "grønt", og den såkaldte "døde bro" blev fjernet o. 1952.

Men hvornår anlægsarbejderne pågik, aner jeg ikke; men er det helt umuligt, at tipvognstoget på vores "gættebillede" har været beskæftiget dermed?

Kortudsnit Vanløse 1938, der viser rangerstationens påtænkte placering (det hvide areal i ellipsen):

"Sagen", som er omtalt i "Byens Baner", har tidligere været behandlet her i disse tråde:

https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=15900
https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=23759

M.v.h.
Niels

Viadukt over Finsensvej

Beskrivelse af Frederikssundbanens Viadukter.

"Frederikssundbanen føres paa Viadukter over Remisevej, Vestbanen, Roskildevej, Peder Bangsvej og Finsensvej.
Viadukterne over de 4 Veje have murede Endepiller og Jernoverbygning; ved Remisevej og Finsensvej findes desuden to Mellemaag af Jernsøjler. Ved Remisevej og Roskildevej ere Endepillerne kun udførte for Enkeltspor, medens de ved Peder Bangsvej og
Finsensvej ere udførte for Dobbeltspor. Alle Overbygningerne ere kun udførte for Enkeltspor; Brodækket er ved de 4 Veje udført af Bukkelplader saaledes, at Sporets Ballast kan føres over Viadukterne."

Kilde: DSB BANEGAARDSANLÆGENE I KJØBENHAVN - BESKRIVELSEN UDARBEJDET AF INGENIØR C. J. CARLSEN 1911.

Fremhævelserne er mine.

M.v.h.
Niels

Viadukt over Finsensvej

Beskrivelse af Frederikssundbanens Viadukter.

"Frederikssundbanen føres paa Viadukter over Remisevej, Vestbanen, Roskildevej, Peder Bangsvej og Finsensvej.
Viadukterne over de 4 Veje have murede Endepiller og Jernoverbygning; ved Remisevej og Finsensvej findes desuden to Mellemaag af Jernsøjler. Ved Remisevej og Roskildevej ere Endepillerne kun udførte for Enkeltspor, medens de ved Peder Bangsvej og
Finsensvej ere udførte for Dobbeltspor. Alle Overbygningerne ere kun udførte for Enkeltspor; Brodækket er ved de 4 Veje udført af Bukkelplader saaledes, at Sporets Ballast kan føres over Viadukterne."

Kilde: DSB BANEGAARDSANLÆGENE I KJØBENHAVN - BESKRIVELSEN UDARBEJDET AF INGENIØR C. J. CARLSEN 1911.

Fremhævelserne er mine.

M.v.h.
Niels

Her kan man jo se, at der på broen er plads til to brodæk.

Jeg kvitterer med et udateret foto (ca. 1923) af broen over Grøndals Parkvej mellem Finsensvej Rangerstation og Vanløse, set mod nordøst.

Her kan man jo se, at der på broen er plads til to brodæk.

Ja, og den "ledige" plads er på "gættebilledet" udnyttet af den tømmer-understøttede interimbro for smalsporet, hvis tog kører "uden for" jernbanebroens rækværk.

Hej.

Tak.

Jeg vil gerne sove på alle inputtene., selv om jeg ikke tror, vi kommer nærmere. Jeg er hjemme i morgen ved mit arkiv, men med adskillige andre problemer også.

Det generer mig, at toget kører mod Valby. Det ødelægger ligesom lidt min teori.

Mvh. BH.

Hej.

Tak.

Jeg vil gerne sove på alle inputtene., selv om jeg ikke tror, vi kommer nærmere. Jeg er hjemme i morgen ved mit arkiv, men med adskillige andre problemer også.

Det generer mig, at toget kører mod Valby. Det ødelægger ligesom lidt min teori.

Mvh. BH.

Da den hævede bane mellem Valby og Vanløse blev bygget, kom jorden hertil fra udgravningen af Boulevardbanen og blev tilført med tipvognstog gennem Valby Bakke (trestrenget spor) via Valby station. Det kunne man ikke med jorden til den hævede bane gennem Vanløse station og videre mod Ballerup - den må være tilført pr. normalspor ad Frederikssundbanen, hvor der var en grusgrav ved Sørup og en ved Frederikssund. Så kan omlæsningen til smalspor være sket i Vanløse.

..... selv om jeg ikke tror, vi kommer nærmere.

Det var da en skrækkelig defaitistisk indstilling.

Jeg er hjemme i morgen ved mit arkiv, men med adskillige andre problemer også.

Bliv nu ikke stresset af en hobby.

Det generer mig, at toget kører mod Valby. Det ødelægger ligesom lidt min teori.

Øh, peger maskinen ikke mod Vanløse?

Det generer mig, at toget kører mod Valby. Det ødelægger ligesom lidt min teori.

Øh, peger maskinen ikke mod Vanløse?

Jo, og kører mod Valby ("Roskildevej-hullet") med fyldte vogne på skub. Hullet var formentlig det eneste sted Valby - Vanløse, der skulle fyldes op, efter at Vestbanen Vigerslev - Frederiksberg var nedlagt i 1930. Resten af strækningen var dæmningen anlagt til dobbeltspor fra begyndelsen.

Hej.

Hvad viser billedet? Et fyldtog fremført af Henschel 17819/1921 i 785 mm på Frederikssundbanetracheen ved Finsensvej efter alt at dømme på vej fra ukendt sted omkring Flintholm/Vanløse mod Valby. På banedæmningen lå et 785 mm spor, idet dæmningen siden 1907 var forberedt til dobbeltspor, men dette var endnu ikke lagt, så der var plads til tipvognssporet.

”Hullet,” hvor Vigerslev – Frederiksberg krydsede under Valby – Vanløse, er foreslået som mål, men det var først efter 1930, der her blev fyldt op, så den udlægning holder næppe. Jeg tror, men ved det ikke, at dæmningen Valby – Vanløse nok var forudset dobbeltspor, men dæmningen gjordes løbende bredere i perioden, efterhånden som man have jord til overs, indtil dobbeltsporet blev anlagt i 1941. Jævnfør mine tanker om vognmandsforeningen senere.

Hvornår er billedet taget? Alfred Hansens kilde (AH) opgiver ca. 1922. En anden kilde: Holger Hartmann (HH,) ingeniør ved arbejdet og ansat ved entreprenøren Petersen & Holm angiver intet. Petersen og Holm startedes 1905 og udførte store jordarbejder de næste godt tyve år. Herefter solgtes gravemaskiner og materiel, selv om firmaet stadig eksisterede i 1946.

I følge Kedeltilsynet leveredes det deltagende lokomotiv i 1921 til Petersen & Holm, men allerede samme år, brugtes det af Hoffmann i Hillerød og Gentofte, men 1925 – 27 havde det igen arbejdet ved Vanløse, men var nu hensat i Vanløse 1927. Det var det formentlig helt til 1940. Ud fra Kedeltilsynet er billedet fra 1921 eller 1925 – 27. Dog kendes ejeren i sidste periode ikke.

Hvad benyttedes banen til? Banen førte til Roskildevej, hvor der endnu manglede fyld? Banen kom fra afgravningsarbejder ved Vanløse (AH) eller Ydre Godsbane (HH.) Banen transporterede fyld.

Opgaven løst? Jeg er sådan set tilfreds med bestemmelsen. Derfor tak for hjælpen. Min erfaring viser, at inden for den næste snes år skal vi såmænd nok finde den nøjagtige kontrakt med entreprenør og årstal på.

Hvad dække begrebet Ydre Godsbane? Når dette spørgsmål rejses, er det fordi, der af HH bag på billedet var skrevet godsbane og med en anden pen tilføjet Ydre. Senere var med blyant tilføjet Finsensvej.

Når der var en Ydre godsbane, var der vel også en indre. Du og jeg er ikke i tvivl om, hvad der i dag var Ydre Godsbane. Det er den nuværende S-bane linje F samt lidt mere. Hvad var så den Indre Godsbane? Boulevardbanen eller de gamle strækninger Vigerslev – Frederiksberg - Nørrebro? Da Petersen & Holm også byggede på Midtbanen, kunne Midtbanen strengt taget være kaldt Ydre Godsbane, og så det, vi i dag kaldte Godsforbindelsesbanen, have været Indre Godsbane. Den tror jeg nu ikke på. Tænk på, at den senere Godsforbindelsesbane på fototidspunktet endnu ikke var anlagt. Gad vide, hvad Holger Hartmann mente med Ydre Godsbane, da han skrev bag på sit billede.

Områdets jernbaner
Hvad enten mit billede er fra 1921 eller 1925 – 27, hvad der dog er tvivlsomt ejerskabet taget i betragtning, fandtes der i området følgende jernbaner.
Frederiksberg – Vanløse (- Frederikssund.) Anlagt 1879. Andetspor 1929.
Valby – Vanløse (- Frederikssund.) Anlagt 1911. Trache til andetspor anlagt fra starten, men først sporlagt 1941.
Godsbanen Vigerslev – Frederiksberg (- Nørrebro.) Anlagt 1864. Andetspor 1874. Lukket 1930. Dette bane krydsede Valby – Frederiksberg et sted omkring Roskildevej fra 1911. Det er det Morten kalder ”hullet.” Det to baner krydsedes ud af niveau, idet godsbanen lå underst. Da hullet først kunne lukkes efter 1930, kan det næppe være hertil, der kørtes jord på billedet!

For at præcisere: Den bane, jeg i dag kalder Ydre Godsbane, Vigerslev – Grøndal, er først åbnet 1929 med andetspor fra 1930. Kunne Holger Hartmanns Ydre Godsbane derfor være Godsbanen Vigerslev – Frederiksberg, skønt nej, den har ikke noget med Vanløse og Finsensvej at gøre.

Der gøres opmærksom på, at mange af banerne i området og også de, der er åbnet senere end 1921, som Vigerslev – Grøndal (Ydre Godsbane,) var længe undervesj. Og der byggedes jævnligt på dem, når man have jord til overs. Det gælder også Damhus – Flintholm, hvor sidstnævnte ikke dækker det nuværende Flintholm, men dækker den daværende sporskifte- og signalhytte ved udfletningen. Desuden var der påbegyndte, men ikke fuldførte planer om en rangerbanegård i Grøndalsengen og en forbindelsesbane Damhus – Vanløse.

I forbindelse med de løbende arbejder, tror jeg at kontrakten med Københavns Vognmandsforening 1909 kunne dække løbende tilførsel af jord, formentlig med hestevogn fra udgravningerne kældrene under de talrige huse, der dengang opførtes i området.

Når Petersen & Holm købte et nyt lokomotiv til det aktuelle arbejde, skyldes det, at de i starten 1905 at have sværget til 900 mm spor, men ved arbejdet med 3. og 4. spor Hellerup – Klampenborg, gik over til to 785 mm O&K-lokomotiver. Ledende ingeniør for firmaet her var ikke Holger Hartmann, der også 1921 var i brunkullene i Jylland, men ingeniør Erik Kayser.

Holger Hartmanns søn, Hans Hartmann, oplyser, at jord fra anlægget af 3. - 4. spor Hellerup – Klampenborg gav en del udgravet jord, der kørtes til anlæg på Nørrebro ved Haraldsgade.

I denne forbindelse har jeg fornøjelsen at fyre to nye spørgsmål af:
Var der virkelig 785 mm smalspor fra Klampenborg til Haraldsgade på Nørrebro? Hvis man brugte normalspor til disse transporter, så kendes lokomotiverne ikke, og det vides ikke, om jorden læssedes om fra smalspor til normalspor via en rampe eller, hvor den i givet fald lå. Med Haraldsgade menes muligvis Haraldsgadekvarteret, der ligger syd for den nuværende Ryparken Station.

Erik Kayser blev senere selvstændig i firmaet A & E Kayser, der blandt andet arbejdede på Fredericia nye Banegård, men hvad dækker A i A Kayser, og var han bror, far eller søn til E. Kayser? Firmaets første kendte arbejde er fra 1926.

Mvh. BH.