Hej.

Hvad viser billedet? Et fyldtog fremført af Henschel 17819/1921 i 785 mm på Frederikssundbanetracheen ved Finsensvej efter alt at dømme på vej fra ukendt sted omkring Flintholm/Vanløse mod Valby. På banedæmningen lå et 785 mm spor, idet dæmningen siden 1907 var forberedt til dobbeltspor, men dette var endnu ikke lagt, så der var plads til tipvognssporet.

”Hullet,” hvor Vigerslev – Frederiksberg krydsede under Valby – Vanløse, er foreslået som mål, men det var først efter 1930, der her blev fyldt op, så den udlægning holder næppe. Jeg tror, men ved det ikke, at dæmningen Valby – Vanløse nok var forudset dobbeltspor, men dæmningen gjordes løbende bredere i perioden, efterhånden som man have jord til overs, indtil dobbeltsporet blev anlagt i 1941. Jævnfør mine tanker om vognmandsforeningen senere.

Hvornår er billedet taget? Alfred Hansens kilde (AH) opgiver ca. 1922. En anden kilde: Holger Hartmann (HH,) ingeniør ved arbejdet og ansat ved entreprenøren Petersen & Holm angiver intet. Petersen og Holm startedes 1905 og udførte store jordarbejder de næste godt tyve år. Herefter solgtes gravemaskiner og materiel, selv om firmaet stadig eksisterede i 1946.

I følge Kedeltilsynet leveredes det deltagende lokomotiv i 1921 til Petersen & Holm, men allerede samme år, brugtes det af Hoffmann i Hillerød og Gentofte, men 1925 – 27 havde det igen arbejdet ved Vanløse, men var nu hensat i Vanløse 1927. Det var det formentlig helt til 1940. Ud fra Kedeltilsynet er billedet fra 1921 eller 1925 – 27. Dog kendes ejeren i sidste periode ikke.

Hvad benyttedes banen til? Banen førte til Roskildevej, hvor der endnu manglede fyld? Banen kom fra afgravningsarbejder ved Vanløse (AH) eller Ydre Godsbane (HH.) Banen transporterede fyld.

Opgaven løst? Jeg er sådan set tilfreds med bestemmelsen. Derfor tak for hjælpen. Min erfaring viser, at inden for den næste snes år skal vi såmænd nok finde den nøjagtige kontrakt med entreprenør og årstal på.

Hvad dække begrebet Ydre Godsbane? Når dette spørgsmål rejses, er det fordi, der af HH bag på billedet var skrevet godsbane og med en anden pen tilføjet Ydre. Senere var med blyant tilføjet Finsensvej.

Når der var en Ydre godsbane, var der vel også en indre. Du og jeg er ikke i tvivl om, hvad der i dag var Ydre Godsbane. Det er den nuværende S-bane linje F samt lidt mere. Hvad var så den Indre Godsbane? Boulevardbanen eller de gamle strækninger Vigerslev – Frederiksberg - Nørrebro? Da Petersen & Holm også byggede på Midtbanen, kunne Midtbanen strengt taget være kaldt Ydre Godsbane, og så det, vi i dag kaldte Godsforbindelsesbanen, have været Indre Godsbane. Den tror jeg nu ikke på. Tænk på, at den senere Godsforbindelsesbane på fototidspunktet endnu ikke var anlagt. Gad vide, hvad Holger Hartmann mente med Ydre Godsbane, da han skrev bag på sit billede.

Områdets jernbaner
Hvad enten mit billede er fra 1921 eller 1925 – 27, hvad der dog er tvivlsomt ejerskabet taget i betragtning, fandtes der i området følgende jernbaner.
Frederiksberg – Vanløse (- Frederikssund.) Anlagt 1879. Andetspor 1929.
Valby – Vanløse (- Frederikssund.) Anlagt 1911. Trache til andetspor anlagt fra starten, men først sporlagt 1941.
Godsbanen Vigerslev – Frederiksberg (- Nørrebro.) Anlagt 1864. Andetspor 1874. Lukket 1930. Dette bane krydsede Valby – Frederiksberg et sted omkring Roskildevej fra 1911. Det er det Morten kalder ”hullet.” Det to baner krydsedes ud af niveau, idet godsbanen lå underst. Da hullet først kunne lukkes efter 1930, kan det næppe være hertil, der kørtes jord på billedet!

For at præcisere: Den bane, jeg i dag kalder Ydre Godsbane, Vigerslev – Grøndal, er først åbnet 1929 med andetspor fra 1930. Kunne Holger Hartmanns Ydre Godsbane derfor være Godsbanen Vigerslev – Frederiksberg, skønt nej, den har ikke noget med Vanløse og Finsensvej at gøre.

Der gøres opmærksom på, at mange af banerne i området og også de, der er åbnet senere end 1921, som Vigerslev – Grøndal (Ydre Godsbane,) var længe undervesj. Og der byggedes jævnligt på dem, når man have jord til overs. Det gælder også Damhus – Flintholm, hvor sidstnævnte ikke dækker det nuværende Flintholm, men dækker den daværende sporskifte- og signalhytte ved udfletningen. Desuden var der påbegyndte, men ikke fuldførte planer om en rangerbanegård i Grøndalsengen og en forbindelsesbane Damhus – Vanløse.

I forbindelse med de løbende arbejder, tror jeg at kontrakten med Københavns Vognmandsforening 1909 kunne dække løbende tilførsel af jord, formentlig med hestevogn fra udgravningerne kældrene under de talrige huse, der dengang opførtes i området.

Når Petersen & Holm købte et nyt lokomotiv til det aktuelle arbejde, skyldes det, at de i starten 1905 at have sværget til 900 mm spor, men ved arbejdet med 3. og 4. spor Hellerup – Klampenborg, gik over til to 785 mm O&K-lokomotiver. Ledende ingeniør for firmaet her var ikke Holger Hartmann, der også 1921 var i brunkullene i Jylland, men ingeniør Erik Kayser.

Holger Hartmanns søn, Hans Hartmann, oplyser, at jord fra anlægget af 3. - 4. spor Hellerup – Klampenborg gav en del udgravet jord, der kørtes til anlæg på Nørrebro ved Haraldsgade.

I denne forbindelse har jeg fornøjelsen at fyre to nye spørgsmål af:
Var der virkelig 785 mm smalspor fra Klampenborg til Haraldsgade på Nørrebro? Hvis man brugte normalspor til disse transporter, så kendes lokomotiverne ikke, og det vides ikke, om jorden læssedes om fra smalspor til normalspor via en rampe eller, hvor den i givet fald lå. Med Haraldsgade menes muligvis Haraldsgadekvarteret, der ligger syd for den nuværende Ryparken Station.

Erik Kayser blev senere selvstændig i firmaet A & E Kayser, der blandt andet arbejdede på Fredericia nye Banegård, men hvad dækker A i A Kayser, og var han bror, far eller søn til E. Kayser? Firmaets første kendte arbejde er fra 1926.

Mvh. BH.