Hejsa,

Er der nogen som kan hjælpe med identifikation af dette fotografiske postkort? Der er desværre ingen oplysninger på bagsiden (helt blank).

Med venlig hilsen
Kurt D. Jensen

Hejsa,

Er der nogen som kan hjælpe med identifikation af dette fotografiske postkort? Der er desværre ingen oplysninger på bagsiden (helt blank).

Med venlig hilsen
Kurt D. Jensen

Det ligner en J(II)-maskine.

Der er en skinnestreng foran de siddende, og der er en skinnestreng inde under den platform, de står på. Det ligner en skinnesamling lige til højre for svellen, som vel er deres trappetrin. Det kan være den venstre skinne under toget, men det virker, som om den er tættere på.

Toget holder nedenfor en skrænt, måske på en station, hvor der er gravet ud til jernbanen. Der går en vej oppe på skrænten, og der er telegrafpæle, og huse ved vejen. Der går en trappe eller sti skråt ned foran lokomotivet til højre.

Det minder mig på en eller anden måde om Fredericia ny banegård, og personerne kunne vel godt være fra 1930'erne, men det er bare gætteri.

Hejsa,

Er der nogen som kan hjælpe med identifikation af dette fotografiske postkort? Der er desværre ingen oplysninger på bagsiden (helt blank).

Med venlig hilsen
Kurt D. Jensen

Det ligner en J(II)-maskine.

Der er en skinnestreng foran de siddende, og der er en skinnestreng inde under den platform, de står på. Det ligner en skinnesamling lige til højre for svellen, som vel er deres trappetrin. Det kan være den venstre skinne under toget, men det virker, som om den er tættere på.

Toget holder nedenfor en skrænt, måske på en station, hvor der er gravet ud til jernbanen. Der går en vej oppe på skrænten, og der er telegrafpæle, og huse ved vejen. Der går en trappe eller sti skråt ned foran lokomotivet til højre.

Det minder mig på en eller anden måde om Fredericia ny banegård, og personerne kunne vel godt være fra 1930'erne, men det er bare gætteri.

Beskiltningen "DAMER" ved kupeen th. er formentlig en spøg.

Ude tv. står der to telegrafpæle, men de står så tæt, at jeg ikke kan få det til at stemme med en dobbelt-pæl.

Perron er af ældre model, et "trinbræt", så det må være på en eksisterende station, ikke noget nybyggeri. Det er en grusperron, der ses i forgrunden, den skjuler den ene skinnestreng.

Beskiltningen "DAMER" ved kupeen th. er formentlig en spøg.

eller vognen er en udrangeret personvogn stadig med de "gamle" skilte siddende på.

Beskiltningen "DAMER" ved kupeen th. er formentlig en spøg.

eller vognen er en udrangeret personvogn stadig med de "gamle" skilte siddende på.

Måske. Men skiltene var aftagelige og kunne påsættes efter behov.

Hejsa,

Ja det ligner en J (II) maskine - jeg har fundet frem til at J (II) maskinerne blev ombygget i 1920érne - den maskine ser ikke ud til at være det, Jeg vil vurdere billedet til at være fra ca. 1915-20

Med venlig hilsen

Kurt D. Jensen

Toget har hvis et nummer? Er det muligt at zoome og forbedre scanning ved enden af
Tender og personvogn / mellem de 2 herres hoveder anes måske et nummer.

Ved ikke om jeg tyder det godt nok med øjne - det ligner 2 eller 20?

Har ændret lidt på kontrasterne - men nummeret er stadig ikke nemt at tyde.

Med venlig hilsen
Kurt D. Jensen

Ja det ligner en J (II) maskine - jeg har fundet frem til at J (II) maskinerne blev ombygget i 1920érne - den maskine ser ikke ud til at være det, Jeg vil vurdere billedet til at være fra ca. 1915-20

Hej,

Steff har *her* fabuleret lidt - også med tegninger - over J-maskinerne; måske det kan tjene til dokumentation af lokomotivets "stadie" som uombygget.

Personvognen synes at være en 5-kupéers 3. kl. vogn litra CB med 50 pl., men hvilken "version" tør jeg ikke byde på. Statsbane-kupévogne er (heller) ikke min spidskompetence.

M.v.h.
Niels

Her er en tilsvarende vogn med personale i Lunderskov. Dog er personalet vist et andet.

Lunderskov

Her er en tilsvarende vogn med personale i Lunderskov. Dog er personalet vist et andet.

Ja, formentlig en litra CB på optagelsestidspunktet; men da de 2 endekupéer er lidt større end de 3 i midten, har den før omdannelsen til 3. kl. CB haft 16 pl. på 2. kl. og 30 pl. på 3. kl. (og formentlig litra BE).

M.v.h.
Niels

Har ændret lidt på kontrasterne - men nummeret er stadig ikke nemt at tyde.

Med venlig hilsen
Kurt D. Jensen

8? På skrå.

Hvis vi går ud fra at vi er på en station beliggende i en gennemskæring med snævre pladsforhold kunne det evt. være gl. Århus?

Hvis vi går ud fra at vi er på en station beliggende i en gennemskæring med snævre pladsforhold kunne det evt. være gl. Århus?

Nej, der var skråningerne højere.

Hvis vi går ud fra at det er J 8 er det en Struer/Esbjerg ting. Jeg ville kigge lidt i retning af Viborg fra Struer, hvis jeg ledte efter stedet.

.................og så må vi være før 1921, da J II nr. 8 netop dette år fik ny højereliggende kedel!

Fortsat god lørdag

Steff

Hvis vi antager, at billedet er fra perioden 1915-20:
J 2 var i Randers hvor den kørte Randers-Ryomgård frem til overførsel til 1. distrikt 14/5 1918.
J 20 var på Fyn hele perioden hvor den kørte på Assensbanen og i kortere perioder var reserve for Assensbanen ved depotet i Nyborg.
M v h
Georg

Lidt om særkupeer fra togplan 6 1919.

M v h
Georg

J-maskinen ser ud til at være konfigureret til baglænskørsel med vindskærm og "telt". Jeg har ikke før set sådan et telt. Var det almindeligt?

Ved baglænskørsel har man da ikke kunnet set meget gennem de to glughuller, og i regnvejr må det have været nærmest umuligt at se noget. Hvad gjorde man så? Stak hovedet udenfor i bedste "Menneskedyret-stil"?

Og selv ved 40 km/t, som vel var det en J-maskine typisk kørte med, må luften da have revet godt i det telt.

mvh

Jørgen

J-maskinen ser ud til at være konfigureret til baglænskørsel med vindskærm og "telt". Jeg har ikke før set sådan et telt. Var det almindeligt?

Ved baglænskørsel har man da ikke kunnet set meget gennem de to glughuller, og i regnvejr må det have været nærmest umuligt at se noget. Hvad gjorde man så? Stak hovedet udenfor i bedste "Menneskedyret-stil"?

Og selv ved 40 km/t, som vel var det en J-maskine typisk kørte med, må luften da have revet godt i det telt.

mvh

Jørgen

Baglænskørsel? Hvad er kilden til den oplysning? Det er vel blot en nedrullelig skærm, der kunne beskytte lokomotivmændene mod slagregn under kørslen, eller når lokomotivet holdt stille med et arbejdstog. Arbejderne havde jo personvognen at krybe i ly i, om fornødent.

Baglænskørsel? Hvad er kilden til den oplysning? Det er vel blot en nedrullelig skærm, der kunne beskytte lokomotivmændene mod slagregn under kørslen, eller når lokomotivet holdt stille med et arbejdstog. Arbejderne havde jo personvognen at krybe i ly i, om fornødent.

Godmorgen

Morten, du skal pudse brillerne. Den maskine har bagvæg på tenderen, hvor bagsejlet er lagt op over. Det ses på de skabe kanter. Hvis der ikke var en væg, ville sejlet have hængt i en blød buge. Hvis du kigger på disse sider, vil du se at J 2, 14 og 20 på tidspunkter har haft "bagvæg" på tenderen.

Hilsner Keld

Den maskine har bagvæg på tenderen, hvor bagsejlet er lagt op over.

Bagvæg på tenderen sås f.eks. på J-maskiner i Sønderborg, som ikke kunne vendes i Mommark.

M.v.h.
Niels

Damplokomotiver med selvstændig tender, blev normalt bygget til at køre i en bestemt retning, tenderen bagest, benævnt retvendt. Men alle lokomotiver kunne jo køre baglæns med tenderen forrest, dog ofte med en reduceret hastighed i forhold til retvendt løb.

Førerhusene var normalt åbne bagtil, men kunne lukkes med et såkaldt ”Bagsejl”. Dette var dog ikke beregnet for kørsel ikke retvendt, men for at yde beskyttelse for lokomotivsættet i.f.m. kulde, blæst, regn og sne (og under krigen for at dæmpe lyset fra fyret og instrumenter).

Lokomotiver der medførte kul- og vandbeholdning på rammen – ”let” forkert benævnt som ”Tenderlokomotiver” - havde normalt et helt lukket førerhus, da de var byggede til BÅDE at kunne køre ret- som ikke retvendt. Dette sparede tid ved at maskinen kun skulle løbe om. Yderligere anvendtes de på lukkede strækninger uden drejeskive eller for lille drejeskive.

Nogle litra fik gennem første halvdel af forrige århundrede opbygget en træ bagvæg på tenderen og med vinduer. Det var for lokomotiver, der blev ansat i en tur hvor de normalt ikke kunne vendes ved ankomststationen og derfor skulle køre ikke retvendt tilbage.

Et sidste og godt eksempel herpå var i 1948, da KSB blev overtaget af staten (DSB) og der indsattes overkomplette litra G inden en spormodernisering kunne foretages. Da dette litra ikke kunne vendes ved ankomststationen, påmonteredes en trævæg på tenderen. Yderligere fik nogle maskiner ekstra sandkasser (populært benævnt ”Bolsjedåser”) monteret på kedelryggen, således de kunne sande ved ikke retvendt kørsel.

Af litra observeret med opbygget trævæg på tenderen har været DSB litra J II og DSG litra G III. Om flere litra har haft dette har ikke været bemærket, men skal nok findes ved fotodokumentation.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Nogle litra har ved fast arbejds- og særtogskørsel haft spændt en presenning over taget og ned over den første del af tenderen og har derved dannet i ”lukket førerhus”. Bl.a. er der billeder af ex. JFJ litra H med presenning over taget og tenderen. Men der var her ikke tale om en opbygget trævæg på tenderen.

Vi kunne måske se lidt nærmere på husene på gaden bagved. Jeg tænker om Struer før ombygning kunne være en mulighed?

Den maskine har bagvæg på tenderen, hvor bagsejlet er lagt op over.

Bagvæg på tenderen sås f.eks. på J-maskiner i Sønderborg, som ikke kunne vendes i Mommark.

M.v.h.
Niels

Damplokomotiv på stigningen op til Sønderborg By må have været populært.....

Hvad med Hobro?

Hmmmm, med mine svage øjne synes jeg, at det ligner en presenning, der er spændt ned over et stativ eller snarere to særskilte plader med vinduesudskæring. Ved pladen tv. kan man lidt th. for vinduet på presenningen ane noget der ligner en svag kontur af en lodret kendt.

Her er et par variationer over samme tema:

Det ser ud til at J 2 har samme væg/skærm på tenderen - dog uden presenning.
Billede lånt fra Jernbanen.dk

Det ser ud til at J 2 har samme væg/skærm på tenderen - dog uden presenning.
Billede lånt fra Jernbanen.dk

Ja, der kan man se den lodrette "kant", som også anes under presenningen på dit foto. Så er det vel spørgsmålet, om man kan få nummeret, der anes på dit foto, til at være et 2-tal. I øvrigt har jeg mine tvivl mht., at billedet af J 2 skulle være taget i Taastrup, men det ser jeg på ved en senere lejlighed.

Hej Morten

Kan godt forstå din tvivl m.h.t. Taastrup, dog kan jeg se, at der i 1920 kører to J II maskiner på Sjælland på Skælskørbanen, alle tog Skælskør – Dalmose – Skælskør.
Pr. 10-06-1921 blev J II nr. 9 udlejet til Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen (HHGB). Lejemålets længde er ukendt.

Jeg har et billede (ingen tilladelse) af J II (angiveligt) nr. 20 med træbagvæg på tenderen fotograferet i Middelfart udstyret med ny kedel, forhøjet vandindhold i tenderen samt vakuum- og trykluftbremseledninger. Så dette må være lige efter 1945 (ca.)

Bedste hilsener

Steff

Vi kunne måske se lidt nærmere på husene på gaden bagved. Jeg tænker om Struer før ombygning kunne være en mulighed?

Ja, noget kunne tyde på at det er et af banens huse som ligger bagved, da der vist er en trappe op til det. Men diskussionen går nok mest på en træbagvæg og om hvilket nummer lokomotivet har, så........

Vi kunne måske se lidt nærmere på husene på gaden bagved. Jeg tænker om Struer før ombygning kunne være en mulighed?

Ja, noget kunne tyde på at det er et af banens huse som ligger bagved, da der vist er en trappe op til det. Men diskussionen går nok mest på en træbagvæg og om hvilket nummer lokomotivet har, så........

Vi er vist flere end Kurt, der gerne vil vide stedet for optagelsen.

Vi kunne måske se lidt nærmere på husene på gaden bagved. Jeg tænker om Struer før ombygning kunne være en mulighed?

Ja, noget kunne tyde på at det er et af banens huse som ligger bagved, da der vist er en trappe op til det. Men diskussionen går nok mest på en træbagvæg og om hvilket nummer lokomotivet har, så........

Vi er vist flere end Kurt, der gerne vil vide stedet for optagelsen.

Nogle gange er man nødt til at gå omveje for at nå et resultat.

Vi kunne måske se lidt nærmere på husene på gaden bagved. Jeg tænker om Struer før ombygning kunne være en mulighed?

Ja, noget kunne tyde på at det er et af banens huse som ligger bagved, da der vist er en trappe op til det. Men diskussionen går nok mest på en træbagvæg og om hvilket nummer lokomotivet har, så........

Jeg mener at kunne genkende skråningen og den lave hæk fra et andet foto med et arbejdstog, men jeg husker ikke hvilket.

Nogle gange er man nødt til at gå omveje for at nå et resultat.

Er det ikke det, vi gør hele tiden; der er dog ingen grund til at gøre omvejen for stor. F.eks. tog jeg mig i at vise dette arbejdstog: https://arkiv.dk/vis/2166199 .

Hej Morten

Kan godt forstå din tvivl m.h.t. Taastrup, dog kan jeg se, at der i 1920 kører to J II maskiner på Sjælland på Skælskørbanen, alle tog Skælskør – Dalmose – Skælskør.
Pr. 10-06-1921 blev J II nr. 9 udlejet til Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen (HHGB). Lejemålets længde er ukendt.

Jeg har et billede (ingen tilladelse) af J II (angiveligt) nr. 20 med træbagvæg på tenderen fotograferet i Middelfart udstyret med ny kedel, forhøjet vandindhold i tenderen samt vakuum- og trykluftbremseledninger. Så dette må være lige efter 1945 (ca.)

Bedste hilsener

Steff

Hej Steff,

HVIS det jf. fotoudsnittet er J 8 inden ombygningen i 1921, der ses på Kurts foto, så har vi brug for at vide, hvad 2 maskinsektion 1896. Struerkredsen 1905 og 4 kreds 1910-15 omfattede rent geografisk. Jeg må med skam melde, at jeg ikke går rundt med kredse og maskinsektioner som paratviden, og jeg ved ikke, hvor jeg skal slå det op henne. Det må nogen med forstand på damplokomotiver (jeg har ikke) kunne fortælle os.

Nogle gange er man nødt til at gå omveje for at nå et resultat.

Er det ikke det, vi gør hele tiden; der er dog ingen grund til at gøre omvejen for stor. F.eks. tog jeg mig i at vise dette arbejdstog: https://arkiv.dk/vis/2166199 .

Det var GODT, at du ikke gjorde det, Niels!

Go´aften

Jeg er næsten helt sikker på, at vi skal til Århus-området, Georg, der nok ligger inde med mere nøjagtige informationer fra "Lokomotivernes Fordeling" end jeg gør!!

Bedste hilsener

Steff

Vi kunne måske se lidt nærmere på husene på gaden bagved. Jeg tænker om Struer før ombygning kunne være en mulighed?

Ja, noget kunne tyde på at det er et af banens huse som ligger bagved, da der vist er en trappe op til det. Men diskussionen går nok mest på en træbagvæg og om hvilket nummer lokomotivet har, så........

Jeg mener at kunne genkende skråningen og den lave hæk fra et andet foto med et arbejdstog, men jeg husker ikke hvilket.

Et skud fra hoften: Kunne det være Langå spor 1, og maskinen peger mod Viborg?

M.v.h.
Niels

Vi kunne måske se lidt nærmere på husene på gaden bagved. Jeg tænker om Struer før ombygning kunne være en mulighed?

Ja, noget kunne tyde på at det er et af banens huse som ligger bagved, da der vist er en trappe op til det. Men diskussionen går nok mest på en træbagvæg og om hvilket nummer lokomotivet har, så........

Jeg mener at kunne genkende skråningen og den lave hæk fra et andet foto med et arbejdstog, men jeg husker ikke hvilket.

Et skud fra hoften: Kunne det være Langå spor 1, og maskinen peger mod Viborg?

M.v.h.
Niels

Det tror jeg ikke. Der er to spor på Kurts foto; i Langå spor 1 er der kun et (her i år 1900).

Et skud fra hoften: Kunne det være Langå spor 1, og maskinen peger mod Viborg?

Det tror jeg ikke. Der er to spor på Kurts foto; i Langå spor 1 er der kun et (her i år 1900).

Vi prøver lidt igen, Morten. Du skal ud i den sydlige ende af perronen, på den anden side af "luftbroen", og ud ad den smallere perrondel, der er markeret med blå pil på sporplanen her:

Langå. Udsnit af sporplan 1934, rev. 1967 (Arkivet for jernbaner).

Her omkring er der mere end ét spor, der er en perronkant, der kan skjule nærmeste skinne, den korte perronstump ved sæksporet kan være forlænget med brædder, der er en skråning med noget bebyggelse ovenfor.

Om (arbejds-)toget er på vej til cementstøberi/grusgrav eller Viborg kan vi kun gætte på.

M.v.h.
Niels

Her omkring er der mere end ét spor, der er en perronkant, der kan skjule nærmeste skinne, den korte perronstump ved sæksporet kan være forlænget med brædder, der er en skråning med noget bebyggelse ovenfor.

Tak Niels, så forlængede du min forståelse for din teori med brædder. Stedet ses her i farver i 1956, altså mange år senere. Stemmer skråningsforholdene og huset i baggrunden overens?

Stemmer skråningsforholdene og huset i baggrunden overens?

Også dette luftfoto kan tjene til din - og andres - vurdering af overensstemmelse med bebyggelsen:

Langå 1956. Sylvest Jensen Luftfoto. KB Luftfotosamling - Id: B01981_002.tif. P.t. "klikbart".

M.v.h.
Niels