Fragtbrev fra 1925

af Niels Buch, 16/10 2022, 16:12 (760 dage siden)

Hej

For rigtigt mange år siden (vi er tilbage i forrige årtusind :-D) fandt min søster og svoger dette fragtbrev på loftet af det hus de boede i den gang på Kastanie Allé i Sønderborg.

[image]

Nu har jeg endelig taget mig sammen til at scanne det, så flere kan få gavn af det.

Der er tale om en transport af papir fra Odense til vist nok Hundslev på Als via Mommark Færge. Fragtbrevet er lavet den 3. november 1925 og den 4. november 1925 er det stemplet på Odense godsbanegård og dagen efter er det stemplet med Amtsbanerne på Als's stempel.

Der er måske nogen som kan få mere ud af fragtbrevet end undertegnede.

Min søster og svoger fandt også denne køreplan for de sønderjyske statsbaner formentlig klippet ud af en avis. Den er gyldig fra 1. oktober 1925.

[image]

Begge dele nu givet videre til forummets fornøjelse.

Venlig hilsen
Niels

Avatar

Fragtbrev fra 1925

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 16/10 2022, 18:44 (760 dage siden) @ Niels Buch

Kære Niels

Mange tak for kigget! Jeg elsker den slags. Sådan et fragtbrev kan man sidde og kigge længe på. Hvis man altså har den interesse.

Bedste hilsner

Thomas

Motordriftens indførelse ved DSB
Motordriftens indførelse ved DSB

I Vingehjulet 1951 nr. 2 har vi fundet denne artikel, der beskriver nogle af de genvordigheder, DSB havde med den første motorvogn ´Hønen´ i 1923 til MR-vognene der blev bygget af A/S Frichs og A/S Scandia i fællesskab.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak