3-akslet vogn i regulær trafik [D] - 4 illustrationer

af Niels Munch, 4/9 2022, 13:26 (803 dage siden)

Fænomenet er nutidigt og burde vel derfor beskrives i "lømmel-forum". Men da det er historien bag, der er nok så interessant, har jeg valgt Jernbanehistorisk Forum.

Med ophør af styrevognsdriften på Niebüll-Dagebüll med DL 2 i 2010 og indsættelse af VT 628/629 som "Schlepptriebwagen" mistede privatbanen neg Niebüll GmbH DL 2's mulighed for at strømforsyne togsamleskinnen i DBs gennemgående kursvogne og dermed deres elvarme- og aircon-anlæg.

Derfor anskaffede man den 3-akslede "Heizwagen 105" (i mangel af anden benævnelse "dieselfinke" på dansk/svensk - eller bare "generatorvogn") fra Osthannoversche Eisenbahnen OHE, der i 1985 havde indrettet 2 stk. af slagsen til brug i elopvarmede militærtog. Ved neg fik vognen en IC-tilpasset bemaling:

[image]neg Heizwagen Hw 105 i Dagebüll 21.04.2013 (foto: Ralf Roletschek - Wikimedia Commons).

Let trænede togkendere vil straks se, at der bag denne 3-akslede generatorvogn skjuler sig en Umbauwagen af "3yg-typen". Da der var smalhans hos DB primo 1950'erne, valgte man bl.a. at forsyne ældre 3-akslede kupévogns undervogne med nye stålvognkasser:

[image]DB Umbauwagen C3yg/B3yg (Merkbuch für die Schienenfahrzeuge der Deutschen Bundesbahn).

De blev fremstillet i 3 hovedtyper: B3yg (4737 stk.), AB3yg (2 vognklasser, 1119 st.) og BD3yg (med pakrum, 683 stk.). Kilder mener, OHE benyttede 2 B3yg (opr. DB-nummer fortaber sig) til ombygning, hvorfor denne type også vises her på foto :

[image]Im Jahre 1953 wurde der erste Prototyp eines sog. "Umbau-Wagens" der Gattung B3yg im Aw Ludwigshafen vorgestellt. Diese entstanden aus früheren Länderbahnabteilwagen, von denen nur die Bodengruppe, das Fahrgestell und die Bremsanlage erhalten blieb. Der hölzerne Wagenaufbau wurde komplett entfernt und durch einen neuen stählernen Wagenkasten ersetzt. (04.1956) Foto: Reinhard Todt - Eisenbahnstiftung Bildergallerie.

At dette 3-akslede Unikat er i daglig drift, beviser dette foto:

[image]neg Schlepptriebwagen VT 71 B/A trækker af med dieselfinken Hw 105 og 3 IC-kursvogne fra Dagebüll Mole 21.07.2022 (nm).

neg's tekniske beskrivelse af bl.a. Hw 105: https://www.neg-niebuell.de/PDF/PDF-Fahrzeuge/neg_Datenblatt_Sonstige.pdf .
Om selskabets historie, se: https://www.neg-niebuell.de/index.php/ueber-uns/historie .
Kilde: https://www.neg-niebuell.de/ .

Selskabet neg Niebüll GmbH skiftede i marts 2020 navn til Norddeutsche Eisenbahn Niebüll GmbH, og pr. 01.01.2022 overtog RDC Deutschland aktiemajoriteten i selskabet (det er bl.a. dem med de blå Autozug).


Bedste søndagshilsener
Niels

3-akslet vogn i regulær trafik [D] - 4 illustrationer

af Oversmeden, 4/9 2022, 13:47 (803 dage siden) @ Niels Munch

Det giver nogle lidt sjove oprangeringer når motorvognene skal have IC-vogne + generatorvogn med.
[image]
Billedet er fra september 2020 og viser et tog på vej mod Dagebüll mole.

3-akslet vogn i regulær trafik [D] - 4 illustrationer

af Niels Munch, 5/9 2022, 11:18 (802 dage siden) @ Oversmeden

Det giver nogle lidt sjove oprangeringer når motorvognene skal have IC-vogne + generatorvogn med.
[image]Billedet er fra september 2020 og viser et tog på vej mod Dagebüll mole.

..... og ikke mindst, fordi den fjerne IC-vogn er en styrevogn. Også oprangeringer, hvor neg's anden "dieselfinke", den 2-akslede Hw 1 indgår, er sjove:

[image]neg VT 505/506 med generatorvognen Hw 1 afleverer 2 IC-vogne med "tak for lån" i Niebüll, 22.08.2016 (foto: NK down under).

Tak til Oversmeden og Niels Kroyer for fotos.

Bedste hilsener
Niels

3-akslet vogn i regulær trafik [D] - 4 illustrationer

af Krabsen, 4/9 2022, 17:48 (803 dage siden) @ Niels Munch

Amatørspørgsmål:

Hvordan fungerer det med midterakslen - kan den bevæge sig frit sideværts? Og i så fald er det nok ikke en trækkende aksel..

Ellers må det slide voldsomt på både skinner og hjul i kurver.

mvh

3-akslet vogn i regulær trafik [D] - 4 illustrationer

af Niels Munch, 4/9 2022, 19:21 (802 dage siden) @ Krabsen

Hvordan fungerer det med midterakslen - kan den bevæge sig frit sideværts? Og i så fald er det nok ikke en trækkende aksel.

Ja, midterakslen er sideforskydelig, jf. artiklen om "Umbauwagen", jeg linkede til. Ingen af akslerne er trækkende.

M.v.h.
Niels

3-akslet vogn i regulær trafik [D] - 4 illustrationer

af Lars, 4/9 2022, 19:32 (802 dage siden) @ Niels Munch

Hvordan fungerer det med midterakslen - kan den bevæge sig frit sideværts? Og i så fald er det nok ikke en trækkende aksel.


Ja, midterakslen er sideforskydelig, jf. artiklen om "Umbauwagen", jeg linkede til. Ingen af akslerne er trækkende.

M.v.h.
Niels


[image]


Så vidt jeg kan se på billederne, har midterakslens hjul flanger som de andre. Så det er vel ikke meget, hjulene kan forskydes? Kan det virkelig gøre en reel forskel?

3-akslet vogn i regulær trafik [D] - 4 illustrationer

af Niels Munch, 4/9 2022, 19:53 (802 dage siden) @ Lars

Så vidt jeg kan se på billederne, har midterakslens hjul flanger som de andre. Så det er vel ikke meget, hjulene kan forskydes? Kan det virkelig gøre en reel forskel?

Midterakslen er ophængt sideforskydeligt således, at den kan bevæge sig sideværts i f.t. vognen. Princippet blev også anvendt på DSBs 3-akslede "rystevogne".

M.v.h.
Niels

3-akslet vogn i regulær trafik [D] - 4 illustrationer

af Krabsen, 4/9 2022, 20:18 (802 dage siden) @ Niels Munch

Ingen af akslerne er trækkende.

Naturligvis - det er jo en vogn og ikke et lokomotiv - dumme mig;-)

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak