Lokomotiv bemaling ved den unge DSB

af Stuart Harrod, 3/9 2022, 00:46 (804 dage siden)
redigeret af Stuart Harrod, 3/9 2022, 01:07

Jeg leder efter noget maling viden. Jeg ved godt, at DSB-damplokomotiver blev malet sorte, men hvad med, da DSB fandt sted første gang? I det sjællandske jernbaneselskab blev lokomotiverne malet med umbra undervogn og grå (?) kedel. Efter hvad jeg kan finde, ser det ud til, at lokomotiverne begyndte at finde deres skorstensbånd fra 1891+. Var de stadig i SJS-farver, begyndte de at blive malet sorte, eller var der et tredje farveskema?
[image]
[image]
[image]

Lokomotiv bemaling ved den unge DSB

af Steffen Dresler, 3/9 2022, 09:53 (804 dage siden) @ Stuart Harrod

Kære Stuart
Herunder farveskema for SJS/DJDS m.v. fra 1847 og frem til 1970.

[image]

Da penge også dengang spillede en stor rolle, malede man ikke bare materiellet om straks efter en ny bestemmelse/forskrift var blevet vedtaget. Normalt skete en fuld opmaling ved gennemførelsen af en S-revision, altså normalt et sted mellem 4 til 5 år.

Pr. 01.10.1885 bliver de to ledelser for hhv. SSB og JFSB sammenlagte og navngivningen standes for DSB-S nye lokomotiver, mens navnene bibeholdes til sammenlægningen af de to Maskinafdelinger pr. 01.10.1892. I samme periode ændres den typiske sjællandske skorsten med en udadbøjet krave øverst på skorstenen til en (normalt) konisk skorsten.

Skorstensbånd om på DSB-S lokomotiver indføres pr. 01.08.1888. Men igen alle tiltag over år!

Farvesammensætningen er baseret på skriftlige kilder, bl.a. Busses (den yngre) egne anfordringer til bestillingerne, fabrikkernes bemærkninger til bemalingerne, herunder Schwartzkopff, Henschel og Baldwin samt DSB egne 1929 forskrifter.

Sluttelig skal bemærkes, at lokomotiverne ofte – på Lokomotivmesterens foranledning – blev pudset med en blanding af smøreolie og petroleum, hvilket gav kedlen et blankt udseende, der dog hurtigt ”brændte væk”. Og sådan blev de ofte fotograferet til jernbaneudflugter fra 1960´erne og ff.

Sidst kan man ikke regne med DSB museumstogs egne bemalinger, da de – som E 991 – blev malet med tysk maling blank RAL 9005 fra AW Meiningen over det hele, det samme for flere andre lokomotiver hos klubberne.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Lokomotiv bemaling ved den unge DSB

af UTJ, 3/9 2022, 10:05 (804 dage siden) @ Steffen Dresler
redigeret af UTJ, 3/9 2022, 10:31

Der står intet om "rødbrun" i skriftlige kilder om undervognene og hjul på sjællandske lokomotiver. Der står lysebrun og det er noget helt andet.

1870 til SJS:
"Kjedlen, Domen, Røgkassen, Veirhuset o.s.v ved Locomotiverne og Tenderne males sort og forsynes paa tilsvarende steder med smalle 8 à 4 brede carminrøde Streger; Locomotivernes Længderammer saasom alle Hjulene males brune."

Det er hvad vi ved om 1870 - resten er gætteri. Det lysebrune har jeg fra en specifikation, affattet på tysk. "8" hhv "4" er formentlig 1/8 hhv 1/4 tomme (inch) iflg den tysksprogede beskrivelse, hvilket passer meget godt med senere praksis.

Lokomotiv bemaling ved den unge DSB

af Steffen Dresler, 3/9 2022, 10:32 (804 dage siden) @ UTJ

Kære UTJ

Fra studier i Tyskland vedr. bl.a. farverne hos KWStE ved de ME byggede lokomotiver gennemført af Dirk Wenzel (Farbgebung Württembergischer Lokomotiven), ved vi nu med stor sandsynlighed, hvordan SJS lokomotivmateriellet kan have set ud. Studierne bygger på øjenvidne skildringer, historiske kilder som malerier og skitser og udgivelser, museernes samlinger af 1: 10 modeller af lokomotiver fra ME og nok ikke mindst to 1:10 modeller af KWStE Baureihe E1, NECKAR hos Deutsche Museum og KWStE Baureihe AD hos Deutsche Bundesbahn Museum i Koblenz.
Ved anvendelse af moderne teknikker kom man frem til, at den ”Brune” farve som angivet i 1864 specifikationerne for FREYA klasserne ff., var et mix mellem RAL 3009 Oxinrød og RAL 3013 Tomatrød i blandingsforholdet 3:2,1. Dette gav farven Brunrød.

Så kan vi så definere om den er mere brun end rød eller omvendt! Men her er altså opskriften på farven, hvis man ønsker til male/tilbageføre f.eks. en oprindelig SJS klasse H(s).

Bedste hilsener

Steff

Lokomotiv bemaling ved den unge DSB

af UTJ, 3/9 2022, 10:44 (804 dage siden) @ Steffen Dresler
redigeret af UTJ, 3/9 2022, 11:09

Måske - det er rent gætværk. Du sammenligner ikke med tilsvarende betingelser til disse (tyske)lok. Hvad skriver man der? Desuden er der altid et tilsyn på stedet og man kunne få den farve man ønskede. Der er derimod grund til at antage at tilsynet har farveprøver som der er malet efter, for SJS ville have noget ens. Farveprøver er gentagne gange nævnt i andre betingelser. Du/I overfortolker.

Skal vi lige tage den lidt mere udvidet:
Man kan ikke entydigt oversætte en gråskala til en bestemt farve. Hver farve giver med belysning en egen gråskala givet fototeknikken. Dermed kan man udelukke visse farver, men ikke pege på en bestemt farve. Farvespektret og belysning giver en flerdimensional mulighed og det kan man ikke udlede af en endimentional gråskala. Man kan gætte, men ikke vide.
Desuden forudsætter dine påstande at man kan kopiere bemalinger fra andre lokomotiver. Det kræver at vi har viden om man faktisk har gjort dette. Det ved vi ikke og resultatet du nævner er i den grad biased af en forestilling om at man blot har kopieret noget kendt tysk.

Lysten til skemaer og tabeller med entydighed er netop det som hærger i (amatør)jernbanehistorien. Man vil f.g.m. have kilder presset ned i noget "kendt", dvs. de forestillinger der er gået i arv. Når man overfortolker, sørger man også for at det bliver sværere at finde flere kilder og ny viden, idet man ikke nævner at det bygger på spekulation. Kunsten er tydeligt at vise hvad man kan udlede, hvad man muligvis kan udlede og hvad man kan udelukke.

Lokomotiv bemaling ved den unge DSB

af Steffen Dresler, 3/9 2022, 11:39 (804 dage siden) @ UTJ

Kære Ulrik

Undersøgelsen af af ME farver som beskrevet tidligere, er for mig den eneste videnskabelige undersøgelse, der er foretaget med henblik på at få en så korrekt angivelse som muligt af ME lokomotivmateriel. Og da SJS helt i tidens ånd lagde sig op af ME, tror at resultatet i denne undersøgelse også passer til SJS. Men som skrevet, kan man altid diskutere om den er mere rød end brun eller omvendt. Men "opskriften" er der.

Vi har under alle omstændigheder ikke noget andet bevis end det skrevne, og som du selv skriver, er det jo øjet der ser, der opfatter farven. Vi har jo ingen farveprøver - som jeg kender til - fra dengang eller en nøje beskrivelse af den ønskede farve.

Bedste hilsener

Steff

Lokomotiv bemaling ved den unge DSB

af UTJ, 3/9 2022, 11:42 (804 dage siden) @ Steffen Dresler

Netop, antagelser og dermed er "nagelfaste" oversigter farlige. Man binder læseren noget på ærmet, jf tilhængere af kildehenvisninger og kildeanalyse.

Videnskab er ikke mere eksakt end at resultater bygger på antagelser og her er flere led sprunget over i argumentationen.

Lokomotiv bemaling ved den unge DSB

af Steffen Dresler, 3/9 2022, 12:04 (804 dage siden) @ UTJ

Hej Ulrik

Og hvad er så resultatet af vores lille "interne" snak så vi kan hjælpe Stuart! Brun, lysebrun, chokoladebrun, mørkebrun, brunrød, rødbrun, eller en helt anden kombination??

Bedste hilsener

Steff

Lokomotiv bemaling ved den unge DSB

af UTJ, 3/9 2022, 12:33 (804 dage siden) @ Steffen Dresler
redigeret af UTJ, 3/9 2022, 12:51

Jeg synes en spørger skal have korrekt svar og det korrekte er ikke nødvendigvis entydigt. Det er jo ikke en befaling ;-)

Du skriver "rødbrun", når der ikke står det. Der står "brun" hhv "lysebrun" og det er noget helt andet end "rødbrun" Der står intet om hvilken farve pufferplankerne var og der står udtrykkeligt at kedel, dom mv var sorte. Ikke noget med grå nuancer.

Men man kan selvfølgelig godt prøve sig frem med analyser.

Et eksempel på farvevalg er "min" skovvogn på jernbanemuseet. Jeg havde et sort-hvidt foto. Desuden en teknisk beskrivelse af hvilke farver vognen skulle have. Og sidst men ikke mindst havde jeg en farvelagt hovedtegning med akvarelfarve. Den grønne farve vognen fik er et valg og valget endte med "københavnergrøn" eller "portgrøn", fordi det i datiden var en kendt farve i København. Det har jeg aldrig gemt bag nogle antagelser, andet end en forestilling om hvad "grøn" var i 1880, baseret på hvilke farver man havde tilrådighed. Dvs, kilder og så et skøn for at nå et resultat og et resultat som jeg selv syntes var "pænt" og det sidste er meget subjektivt. Men en anden grøn farve ville sådan set være ligeså god eller korrekt udfra kilder, for man kan ikke "måle" på hverken akvarelfarven på hovedtegningen eller det sort-hvide fabriksfoto og ramme en virkeligheden i 1880.

Et er et generelt spørgsmål, noget andet er hvis man beder om en specifik anbefaling, fordi man står med en overflade som står og skal have en farve lige nu og her.

Lokomotiv bemaling ved den unge DSB

af Steffen Dresler, 3/9 2022, 14:51 (804 dage siden) @ UTJ

Som du selv skriver er et jo en skrivelse, men hvordan den så så ud i virkeligheden, er en anden.

Først i 1864 ved leveringerne af den nye FREJA-klasse nr. 20 - 30, faldt farveskemaet helt på plads for resten af perioden frem til den endelige sammenlægning af de to statsbaners maskintjenester i 1892. I specifikationerne for lokomotivmateriellet er jo nemlig anført:

”Locomotiverne og Tenderne skulle males og lakeres paa det Omhyggeligste og Varigste. Kjedlen, Domen, Røgkassen, Veirhuset o.s.v. ved Locomotiverne og Tenderne males sort og forsynes paa tilsvarende steder med smalde 1/8´ à 1/4´ brede carminrøde streger, Locomotivernes Længderammer saavel som alle Hjulene males brune"

Jeg ændrer her ”males brune” til den senere efter forsøg viste farve som tidligere beskrevet ”Brunrød”. Kunne også have skrevet ”Rødbrun”.

Det samme gør sig gældende med bufferplankerne, som jeg også angiver som ”Rød brun”. Og at de var malede skriver bl.a. Holger G. Hansen i bogen ”Jernbanemider”. Her fortæller han om den nye ”Skovbanes” materiel. Det var strækningen København (station III) og til Klampenborg åbnet i 1887: ”Lokomotiverne var af den nu forsvundne litra As, et tenderlokomotiv. Det var kønne maskiner med røde hjul (min bemærkning: RØDE, altså H. G. Hansens farveopfattelse) og bufferplanker, messingkrave på skorstenen og dampdomen og messingkranse på cylinderbundene”.

At jeg skriver at kedlerne er matsorte /koksgrå er jo fordi, at kedlerne blev malet med en MAT sort maling jf. bestemmelserne. Men at denne maling jo blev lysnet for at ”matte den” kan der da ikke være tvivl om, se bl.a. billeder af 1:10 modellerne på DJM af litra K og P herunder:
[image]
[image]

Yderligere, se bl.a. specifikationerne fra Schwartzkopff og Baldwin:

I Lokomotivfabrikken ”Berliner Maschinenbau Act. Ges. vormals Schwartzkopff in Berlin” officielle bemalingsforskrifter vedr. de i 1910 leverede litra P II nr. 920 – 933 var anført at: ”Maskine og Tender er sortmalet med røde Stafferinger. Kedelbeklædningen er mat, alle andre dele er lakeret”.

[image]

Baldwin
Males efter jernbanens (jernbanen = Danske Statsbaner) specifikationer som er:
Loko. Skal males sort.
De efterfølgende dele skal have en mat overflade: Kedelbeklædning inklusiv dom- og sikkerhedsventils beklædning og cylinderbeklædning.
Følgende ting skal lakeres: Førerhus, pufferplanke, kedelbånd, hjulkasser, tender, udvendige tenderrammer, pufferplanker og hjul, undtagen bandager, der skal poleres.
Der skal males stafferinger på førerhuset, cylinderne, langs fodpladens ydre kant, hjulkasser, på hver kant af kedelbåndene, tender, tenderrammer etc.
Skorsten skal males sort med et bånd i rødt, hvidt, rødt som vist på jernbanens malevejledning.

Sluttelig et par billeder, et FRICHS fabriksbillede af en litra S 725 og nedenunder E 966 på Gb i 1963 foto Arne Kirkeby. Begge foto bemærk forskellene på kedlerns farve/udseende og resten af maskinen der er blank.
[image]

[image]

Sluttelig kan man konstatere, at et er forskrifterne og hvordan de opfattes og at reglerne ikke altid blev fulgt. Og så er - som skrevet mange gange før - farver religion og hvordan og under hvilke omstændigheder den eller disse opfattes af øjet.

Kan nok ikke komme dette videre.

Med venlig hilsen

Steff

Lokomotiv bemaling ved den unge DSB

af UTJ, 3/9 2022, 16:52 (804 dage siden) @ Steffen Dresler
redigeret af UTJ, 3/9 2022, 17:36

Det må du sådan set selv om. Pointen er vel at der ikke fandtes egentlige "forskrifter" når man skrev farven mm i de særlige betingelser. På den anden siden ville man gerne have det til at se nogenlunde ens ud.

Igen, du tager en beretning fra 1887 og bruger den til at beskrive hvordan noget var i 1870 - det er en slutning du gør, ikke noget vi ved. Røde pufferplanker og brunrøde hjul kan sagtens være noget senere, eller noget jysk-DSB, som har bevæget over på Sjælland senere. De brunrøde hjul optræder både på maskinafdelingens farvelagte hovedtegninger og i tekniske betingelser til visse privatbaneanlæg, herunder HFHJ, som beholdt brunrøde hjul til de sidste damplokomotiver forsvandt omkring 1960. Og så selvfølgelig på tegningen af Tørringbanens transportørprincip, hvor lokomotivet som vognene er farvelagt.

Tørringeksemplet:
[image]
[image]
Planchen er et ganske godt eksempel på en kilde til farver. Vi forventer at lokomotivet er sort og vi kan se at hjulene er brunrøde. Når vi kigger på personvognen og kender fabriksfotoet af en af dem, kan vi regne med at man har været nøjagtig med farvelægningen (f.eks. at tegneren har været i direkte kontakt med beslutningstagerne om farver eller at farverne var alment kendt på tidspunktet). Den kendte referance er DSB-godsvognen som vi ved var malet med caput mortuum og vi ved at brevindkastet på dette tidspunkt var zinnober-rødt. Men tegningen viser os også at lokomotivet ikke er farvelagt med brun undervogn, hvilket man jo bestilte i 1870 til SJS' lokomotiver. Tegningen viser os også en grålig farve som på postvognen og banens godsvogn kan tolkes som grå, mens vi jo nok forventer at lokomotivet trods den grålige nuance er sort, bortset fra de brunrøde hjul. Men planchen har jo været udarbejdet med et formål. Det kender vi ikke, men man kan forestille sig at den netop er farvelagt som en visualisering (anakronistisk udtryk, men nok dækkende) for beslutningstagere, for eksempel folk som skal overbevises ved at de kan gense farverne som de kender fra deres virkelighed. Planchen ligger i Rigsarkivet og jeg kan genfinde den hvis, der er nogle der har meget brug for den, men kan ikke huske den nøjagtige koordinat i daisy, da jeg kiggede på den i fjernopstillingen i Glostrup.

Nej, det er vigtigt at diskutere kildekritikken og de slutninger man drager, ellers bliver jernbanehistorien blot enten afskrift af kilder eller slutninger på baggrund af egen logik. Metode er ikke uvæsentligt. Og så kan man have nok så meget noteapparat, men det er i argumentet at historien skrives.

Lokomotiv bemaling ved den unge DSB

af Steffen Dresler, 3/9 2022, 17:41 (804 dage siden) @ UTJ

Hej igen

Nej Ulrik, jeg tager IKKE udgangspunkt i en skrivelse i 1887, men derimod det tidligere nævnte studie (Farbgebung Württembergischer Lokomotiven) byggede hos ME og hvor vi kan forstå, at Busse (senior) fra 1858 af mange årsager lagde sig op af m.h.t. at bemale, påsætte nr. og navne på lokomotivmateriellet på. Dette forstærkes af en udgivelse fra 1909 (Die Crampton-Lokomotive“, F. Gaiser, Neustadt A.D. Haardt 1909. Pfälzischen Verlagsanstalt), hvor netop det nævnte farveskema går igen og nævnt på SJS H. C. ØRSTED.

Ja, jeg hælder til kilder, da jeg ikke selv har oplevet dette (er jo kun 29½++) og at der tilsyneladende ikke findes noget mere herom, du har jo selv besøgt RA i næsten samme anledning.

Senior havde jo temmelig tætte forbindelser til netop ME og hvor junior efter 1871 fik ansættelse en kortere periode.

At farvebeskrivelsen så stemmer overens med Busse (junior) bemærkninger senere, synes jeg kun forstærker troen til, at materiellet med meget stor sandsynlighed har været bemalet således også FØR juniors skriv.

Men jeg synes det er det mest valide – ud fra de kilder jeg har kunnet kommet til - jeg kan komme frem til, men ser jo selvfølgelig frem med spænding til et svar til Stuart

Bedte hilsener

Steff

NB: Den lille ”Tørring-maskine” kunne vel i princippet have været malet som DSB tilsvarende normalsporede litra P, lysebrune over det hele!
NB, NB: Jeps, kildekritik er væsentlig.

Lokomotiv bemaling ved den unge DSB

af UTJ, 3/9 2022, 18:18 (804 dage siden) @ Steffen Dresler

Du læser ikke det du selv skriver. Du skriver således:
"Det samme gør sig gældende med bufferplankerne, som jeg også angiver som ”Rød brun”. Og at de var malede skriver bl.a. Holger G. Hansen i bogen ”Jernbanemider”. Her fortæller han om den nye ”Skovbanes” materiel. Det var strækningen København (station III) og til Klampenborg åbnet i 1887: ”Lokomotiverne var af den nu forsvundne litra As, et tenderlokomotiv. Det var kønne maskiner med røde hjul (min bemærkning: RØDE, altså H. G. Hansens farveopfattelse) og bufferplanker, messingkrave på skorstenen og dampdomen og messingkranse på cylinderbundene”."
Det er da netop i 1887 og er ikke noget tidligere.

Det HGH skriver i sin beretning er netop det vi ser på de farvelagte hovedtegninger og Tørring-eksemplet. Men du overser helt at der kan være sket ændringer i 1880'erne mht farver.

De første "lille-P" var brune, men vi ved ikke indtil hvornår leverede jysk-fynske lokomotiver var brune mv, inkl røde pufferplanker. Der er indikationer på et skift, men jeg har intet set indtil nu, blandt andet fordi Sjællandske Statsbaners arkiv kun går til 1885 og det senere sagsarkiv formentlig er gået tabt.

Sagen omkring inkl farven på HCØ ligger i arkivet.
Vi ved ikke hvem der bestemte over farvevalg på danske jernbaner. Det er ikke nødvendigvis Busse'rne. Busses farveforslag til vogne ca. 1882 kan vi se blev forkastet, for der blev intet spræl over det. Det kan du læse om i et af årsskrifterne. Det vi kan udlede af det er at Busse i århus ikke havde det endelige ord i den sag, i hvert fald ikke på dette tidspunkt.

Jeg stopper her, men du skal altså have noget logik og analyse af hvad man kan uddrage af kilder og hvilke slutninger du selv kommer med. Og som jeg kan se er der store huller i din argumentationsrække. Jeg synes ikke du behandler kilderne fagligt godt og man behøver ikke fremhæve med versaler.

Lokomotiv bemaling ved den unge DSB

af Steffen Dresler, 3/9 2022, 19:46 (803 dage siden) @ UTJ

Hej UTJ
Ja, vi kan jo lige så godt stoppe. Jeg er da ked af din omtale af min anvendelser af kilder, har du nogle bedre/andre kilder og anden metodetilgang?
Hvis ikke beskrivelser fra materiellet, bl.a. Crampton H. C. Ørsted som omtalt i Geislers bog samt det tyske farvestudie er anvendelig, så ved jeg ikke. Farvesammensætningen fra dengang – altså slutningen af 1850´erne – bliver jo senere bekræftet af Busse junior og endnu senere af HGH. Nuancerne er dog forskellige angivet m.h.t. vanger og hjul.
Som skrevet tidligere ser jeg frem til dit svar til Stuart, hvis mit jf. dine bemærkninger er forkert m.f.t. SJS/SSB/DSB-S materiellet. Det kan jo ikke nu stå alene uden dine bemærkninger. Det bliver spændende at læse.

Fortsat god lørdag til dig og alle i andre læsere

Bedste hilsener

Steff

Lokomotiv bemaling ved den unge DSB

af UTJ, 3/9 2022, 20:37 (803 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej UTJ
Ja, vi kan jo lige så godt stoppe. Jeg er da ked af din omtale af min anvendelser af kilder, har du nogle bedre/andre kilder og anden metodetilgang?
Hvis ikke beskrivelser fra materiellet, bl.a. Crampton H. C. Ørsted som omtalt i Geislers bog samt det tyske farvestudie er anvendelig, så ved jeg ikke. Farvesammensætningen fra dengang – altså slutningen af 1850´erne – bliver jo senere bekræftet af Busse junior og endnu senere af HGH. Nuancerne er dog forskellige angivet m.h.t. vanger og hjul.
Som skrevet tidligere ser jeg frem til dit svar til Stuart, hvis mit jf. dine bemærkninger er forkert m.f.t. SJS/SSB/DSB-S materiellet. Det kan jo ikke nu stå alene uden dine bemærkninger. Det bliver spændende at læse.

Fortsat god lørdag til dig og alle i andre læsere

Så prøver jeg en allersidste gang. Jeg mener sådan set ikke at dine kilder er forkerte. Men jeg er uenig i dine konklusioner (deraf at jeg ikke synes analysen er stærk nok). Men:
1) Det er formentlig korrekt hvad der står om HCØ.
2) HCØ-koloreringen er ikke nødvendigvis videreført i senere leverancer. Men det kan vi finde frem til i betingelserne (kontrakterne), som er til at finde for perioden.
3) Senere (enten 1863 eller 1870) er sjællandske lokomotiver malet med lysebrun undervogn og hjul og iøvrigt sorte (mener at huske at det er 1863, for Nordbanens materielanskaffelser er meget godt belyst i kilder/kontrakter/tekn. betingelser).
4) Vi ved ikke hvornår man "opfandt" en bemaling som på maskinafdelingens kolorerede hovedtegninger, det jeg vil kalde "Tørring-modellen" med brunrøde hjul og sort undervogn, men rød pufferplanke. En kraftig indikation er at det er sket efter 1882, dvs efter de første A- og P- maskiner til JF som blev leveret i brun bemaling med røde pufferplanker (Stephenson B, E og H var også leveret brune).
5) Vi ved at der findes tekniske betingelser som beskriver bl.a. K-maskiner som de skal leveres "sorte". Kopi af denne er brugt til leverance af lokomotiver til OHJ og HTJ.
6) Brunrøde hjul genfindes i visse privatbaners tekniske beskrivelser, herunder HFJ's fra 1897.

Min konklusion er at vi ikke kan tale om én sjællandsk bemaling op til 1892, men at der har været ændringer undervejs. Disse ændringer kan sagtens være af hensyn til ensartethed mellem landsdelene, men også af simple hensyn til besparelser i driften. Det "nationale" skorstensmærke kommer som du skriver, på i 1888 og vi har beretning om sort lokomotiv med røde hjul og pufferplanker i 1887. Vi kan på foreliggende grundlag skønsmæssigt sætte ændringen på sjællandske lokomotivers bemaling til et tidspunkt i perioden 1882-1887, men formentlig først efter 1885 hvor Sjællandske Statsbaner fusioneres med Danske Statsbaner i Jylland-Fyn (lidt fjollet, da det jo ikke var en selskabskonstruktion, men et offentligt værk).
Vi bør også kunne uddrage af Busses farveforslag at farver på materiellet ikke var Busses egenhændige beslutning, hvilket giver god mening.

Hvad mangler vi derfor efter min mening for at kunne få farvehistorikken, baseret på kilder, mere korrekt:
1) hvornår overgår man til lysebrune undervogne (jeg mener at det er med Nordbanen i 1863, men det kan genddrives, da jeg ved at de tekniske betingelser eksisterer)?
2) hvornår begynder man at fragå lysebrune undervogne og hjul og gå over til rødbrune/brunrøde hjul og sort undervogn. Dine bemærkninger tyder på omkring 1885-1887, men vi mangler viden og mig bekendt bliver den svær at skaffe (vi kan være heldige, men vi kan ikke være sikker på resultat af søgning). Det kunne være i forbindelse med afskaffelsen af navne på de sjællandske lokomotiver.
3) vi ved faktisk heller ikke hvornår DSB holder op med at male hjulene på lokomotiverne brunrøde/rødbrune. Jeg har intet set omkring dette og slet ikke at det skulle være 1892/93 med sammenlægningen af maskinafdelingerne. Jeg har kun set et bidrag, jf nævnte kopi af betingelser, brugt til Holbæk Privatbaner og mener at disse trykte betingelser oprindeligt var fra 1898.

Så jo, vi ved meget, men der er huller. Heldigvis er der faktisk ingen modstridende kilder, sådan som jeg læser det og det gør den videre opklaring meget lettere.

Jeg har ikke fundet nogle "DSB forskrifter" for perioden. I det hele taget er der meget lidt skriftlighed omkring bemaling, da det var et håndværk, der gik i arv fra mester til mester på malerværkstederne og med farveprøver som er gået tabt. Først langt senere kommer der beskrivelser, men så er der også flere typer overfladebehandling at vælge imellem og syntetiske farvestoffer.

Af bevarede lok kan man forestille sig at Cs 246 og Hs 368 (Gungner) har haft lysebrune hjul og undervogn, mens Fs 263, Hs 363 og Ks 273 ikke har haft det.

Således også god aften herfra.

Avatar

Lokomotiv bemaling ved den unge DSB

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 4/9 2022, 14:05 (803 dage siden) @ UTJ

Jeg ser ikke anden udvej end at I oplader fluxkondensatoren på den her og smutter tilbage til diverse tidspunkter og tager farvebilleder af diverse lokomotiver og dokumenter og tager dem med tilbage til nutiden.

[image]

Avatar

Lokomotiv bemaling ved den unge DSB

af Ralph Hørberg, 4/9 2022, 14:48 (803 dage siden) @ Michael Deichmann

Husk endelig denne bog på tidsrejsen.
[image]

Lokomotiv bemaling ved den unge DSB

af UTJ, 4/9 2022, 17:04 (803 dage siden) @ Ralph Hørberg

Vi har andre kilder:
[image]

Lokomotiv bemaling ved den unge DSB

af Steffen Dresler, 6/9 2022, 14:59 (801 dage siden) @ Stuart Harrod
redigeret af Steffen Dresler, 6/9 2022, 15:52

Kære Stuart

Ovenpå et lidt turbulent svar, hvor jeg håber du kan bruge essensen (de to farver med forskellige undervogns farve nuancer sikkert afhængig af tidspunkt) vil jeg spørge, om du har en nærmere datering for det vedhæftede billede af en nu litra Hs, fotograferet på pladsen ved den gamle 2. banegård mellem Søerne og Gyldenløvesgade, se bl.a. den nuværende Grevinde Dannerstiftelse ude til venstre bag signalet.

Årsag til mit spørgsmål er denne, at skorstenen ikke synes konisk men et "rør", men med skorstensbånd, at førerhuset ikke er bygget tilbage samt at bufferplanken med nyt nummer 370, KUNNE synes at have en anden farvenuance end sort.

[image]

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Lokomotiv bemaling ved den unge DSB

af Stuart Harrod, 6/9 2022, 21:48 (800 dage siden) @ Steffen Dresler

Kære Steffen,

Så vidt jeg kan se, er billedet taget omkring 1895, men kunne være mellem 1894-1896. Ser man godt efter på billedet, kan man se, at lokomotivet stadig har sin skorstenshætte, da det ses på spejlbilledet i førerhusvinduet! :-D Jeg tror de koniske skorstene kom efter 1900-skiftet. Den har ellers fået fjernet sit navneskilt, samt SJS bogstavbetegnelse og nummer i førerhusets forreste hjørne.

For at sammenligne billedet med Hs-typen i samme tidsalder trækker jeg to andre billeder frem.
Først og fremmest har vi dette billede, taget ved Frihavn.
[image]
Da bygningerne og området fremstår helt nyt, må jeg tro, at billedet er taget kort efter frihavnen blev bygget og taget i brug i 1894. Mange detaljer stemmer overens med billedet fra tidligere i tråden. En klar forskel er dog lanternerne lokomotivet køres med. På originalbilledet er det af en type, der i form ligner DSB type nr. 9. Det er ikke tilfældet på dette billede, hvor jeg mener lanternerne er af SJS oprindelse.

Det andet billede blev ifølge jernbanemuseet taget i 1897.
[image]
Der er faktisk to Hs'ere på billedet, hvor begge har mistet deres skorstenshætte. De skorsten ser ud til at være et lige rør på begge maskine. Det ser også ud til, at det afsporede lokomotiv ikke har numrene på pufferplanken. Man kan tydeligt se, at førerhusets forvæg stadig ikke er flyttet tilbage, da tragten til sikkerhedsventilerne stikker op gennem taget.

De tydelige tegn på, at billedet er taget efter årsskiftet 1900, som jeg er kommet frem til, er, at forvæggen er flyttet tilbage og fabrikspladerne er rettet op og flyttet til siderne af røgkammeret.

Jeg kan ikke helt sige, om det originale billede har en anden farve bufferplanke. I den fra Frihavn ser det ud til, at pufferplanken har samme farve som lokomotivet. I den fra den anden banegård fra 1895, kunne det være enten en anden farve eller sort maling, som er blank i stedet for mat? På det andet banegårdsfoto fra 1897 ser det ud til at have samme farve som resten af lokomotivet.

Stemmer min forståelse med hvad du kan se? :-)
Fortsæt med en god aften/nat.

Avatar

Lokomotiv bemaling ved den unge DSB

af Morten Flindt Larsen, København K, 7/9 2022, 07:27 (800 dage siden) @ Stuart Harrod
redigeret af Morten Flindt Larsen, 7/9 2022, 07:42


De tydelige tegn på, at billedet er taget efter årsskiftet 1900, som jeg er kommet frem til, er, at forvæggen er flyttet tilbage og fabrikspladerne er rettet op og flyttet til siderne af røgkammeret.

Hej Stuart,

Så har du ikke været grundig nok. Den gamle signalpost i baggrunden blev i 1897 overflødiggjort og erstattet af den nye post III, da banegården fik delvis centralsikring. Så der er ingen "tydelige tegn" på, at billedet er taget efter årsskiftet 1900.

Lokomotiv bemaling ved den unge DSB

af Stuart Harrod, 8/9 2022, 01:23 (799 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Kære Morten,

Jeg må have skrevet forkert, hvad min pointe var. Jeg skulle ikke have skrevet billedet, da jeg faktisk mente et billede eller billeder generelt. Denne kommentar handlede om hvordan man kunne se, at et billede sandsynligvis stammer fra efter 1900-skiftet og var adskilt fra billedet ovenfor. Jeg tror vi begge er enige om at billedet er fra 1897 eller lige inden. ;-)
Jeg retter min tekst, så den hænger sammen med, hvad jeg egentlig mente.

Mvh.
Stuart

Øvh! Har lige fundet ud af, at man ikke kan redigere teksten når nogen har kommenteret den. Så må det blive ved med at vise min fejl.

Lokomotiv bemaling ved den unge DSB

af Steffen Dresler, 8/9 2022, 08:07 (799 dage siden) @ Stuart Harrod

Go´morn Stuart

Der er nedsat en begrænsning på for, hvorlænge man som "ejer" af et eget skrevet indlæg/svar kan ændre. Du har ca. en time fra du trykker send. Hvis du stadig er logget på, kan du bare ændre ind til tiden er udløbet. Hvis logget ud, skal du igen logge ind, MEN stadig indenfor den time efter du første gang sendte "send".

Mener du derefter - når tiden er udløbet på en time - at der er noget du vil rette/tilføje, skal du logge på igen og "svare" eventuelt på dit eget indlæg med den rettelse/tilføjelse du ønsker.

Det er derfor du ofte ser svar fra samme skribent lige under hinden.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Avatar

Lokomotiv bemaling ved den unge DSB

af Morten Flindt Larsen, København K, 8/9 2022, 10:14 (799 dage siden) @ Steffen Dresler

Go´morn Stuart

Der er nedsat en begrænsning på for, hvorlænge man som "ejer" af et eget skrevet indlæg/svar kan ændre. Du har ca. en time fra du trykker send. Hvis du stadig er logget på, kan du bare ændre ind til tiden er udløbet. Hvis logget ud, skal du igen logge ind, MEN stadig indenfor den time efter du første gang sendte "send".

Mener du derefter - når tiden er udløbet på en time - at der er noget du vil rette/tilføje, skal du logge på igen og "svare" eventuelt på dit eget indlæg med den rettelse/tilføjelse du ønsker.

Det er derfor du ofte ser svar fra samme skribent lige under hinden.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hejsa begge,

Ud over den almindelige tidsmæssige begrænsning på en time kan man heller ikke rette i noget, man har skrevet, hvis en anden debattør har nået at svare på det, inden der er gået en time.

Jeg forstår, at Stuart mente et andet billede end det, som jeg troede han mente. Det første billede i en tråd kaldes almindeligvis for "trådbilledet". Ved andre billeder hjælper det på forståelsen, hvis man specificerer. :-)

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak