Pedershaab foto del 1
Jeg har fra Daniel Foged, der samler på brochurer, billeder og andet om gamle danskbyggede entreprenørmaskiner, modtaget en hel del billeder, affotograferet fra et Pedershaab fotoalbum. En del af disse billeder er af lokomotiver. Desværre har hverken Daniel eller jeg datering eller beskrivelse til de enkelte billeder, så jeg håber, at vi ved at bringe billederne her kan få lidt flere oplysninger frem.
Jeg deler billederne op i flere indlæg over de næste dage. Første indlæg er billeder af normalsporerede rangertraktorer.
Først to billeder er DSB traktor 57, inden levering fra Pedershaab:
Herefter nogle billeder af RV8E rangertraktorer til privatbaner, både i åben og halvlukket udgave. Er der nogen, der kan fastslå hvilke traktorer, der er på billederne?
RBE til Flyvevåbenet. Jeg kan ikke sige hvilken:
Traktor type PCM. Jeg er ikke helt sikker på, om den er til normalspor, men den ser meget bred ud:
Som bonus får I lige et af de andre sjove billeder med Pedershaab fremstillede produkter. En Ford T (?) med sneplov. Bemærk, at sneploven hæves med en kraftig "livrem" op over taget!
Dette var alt for nu, men de næste dage kommer flere billeder af smalsporslokomotiver.
Med venlig hilsen
Jens Kranker