Svend Jørgensen fotos

af Per Sørensen, Hg, 30/8 2022, 20:46 (825 dage siden)

G' aften,

Som knægt i Helsingør var jeg så heldig at lære Svend Jørgensen at kende.
Det førte til medlemskab af DJK og besøg hjemme hos ham, hvor han viste en masse fotos fra alle mulige steder.
Hvis han havde ekstra kopier fik man nogle med hjem.
Hans viden var stor, som han fotosamling.

Nu er jeg blevet en gammel dreng og spekulerer over, hvor hans fotos mon er blevet af.

Der er set nogle få hist og her på forum og i bøger, men der må være et stort antal som aldrig er vist.

Jeg er naturligvis mest interesseret i fotos fra Kystbanen og Hg.

Ved nogen af Herrerne i værelset mon, hvor de mange fotos er blevet af?

Ved man så måske også om vi får nogle at se et sted?:-P

VH pediHg

Avatar

Svend Jørgensen fotos

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 30/8 2022, 23:06 (825 dage siden) @ Per Sørensen

Jeg er ret sikker på at Helsingør Jernbaneklub, der nu hedder Nordsjællands Veterantog, har arvet dem (negativer og det hele).
Peter Roland hansen fra klubben er med os her og jeg er ret sikker på at han et par gange har beriget os her med et par af Svend Jørgensens billeder.

Svend Jørgensen fotos

af Steffen Dresler, 31/8 2022, 07:46 (825 dage siden) @ Michael Deichmann

Go´morn

Som Michael så rigtigt skriver er alle SvJ billeder og negativer endt hos Nordsjællandske.

Som et led af et initiativ fra BB, klubber og museer, iværksattes en digitalisering af billeder for bevaring for eftertiden samt ikke mindst, muligheden for at kunne se og anvende billederne.

Dette projekt kører nu på bedste velgående og i tusindvis af billeder er blevet/bliver nu digitaliserede, bl.a. SvJ. negativer.
Der er opsat nogle standarder m.h.t. digitaliseringen, og man kan her:

https://banebasen.dk/

se og læse mere om billederne og hvordan de kan anvendes.

Fortsat god dag

Steffen Dresler

Svend Jørgensen fotos

af Niels Munch, 30/8 2022, 23:47 (825 dage siden) @ Per Sørensen

Desuden kan Svend Jørgensens (og O. W. Laursens) norske fotos findes på www.digitaltmuseum.no - søg på "Svend Jørgensen" (hhv. "O. Winther Laursen").

M.v.h.
Niels

Svend Jørgensen fotos

af Peter Roland Hansen @, 31/8 2022, 20:29 (824 dage siden) @ Niels Munch

Det er korrekt at Svend Jørgensens billeder er hos NSJK. Alle er digitaliseret og registreret og vil indgå i Banebasen database.
Det er også korrekt at alle Svend Jørgensens Norske billeder også findes på digitalmuseum.dk. NSJK har en udvekslingsaftale med det Norske Jernbanemuseum således at digitaliserede billeder med Norske motiver kommer til det Norske Jernbanemuseum, og digitaliserede billeder med Danske motiver kommer til Danmark. Der kommer lige en lille smagsprøve.
[image]

Svend Jørgensen fotos

af Per Sørensen, Hg, 4/9 2022, 21:30 (820 dage siden) @ Niels Munch

G aften og tak til Herrerne,

Anede ikke der var nogen Base, men afventer hvad der kommer.

TAK
vh pediHg

Svend Jørgensen fotos

af Niels Munch, 5/9 2022, 11:29 (819 dage siden) @ Peter Roland Hansen

Udmærket initiativ, og ja - al begyndelse er svær. Men når jeg klikker ind på https://banebasen.dk/fotosamling/ får jeg alligevel kaffen galt i halsen, når jeg under et par bornholmske fotoeksempler kan læse "DSB skinnebus" hhv. "LNV".

[image]
Sorry
Niels

Svend Jørgensen fotos

af Steffen Dresler, 5/9 2022, 13:54 (819 dage siden) @ Niels Munch

Kære Niels og alle i andre læsere!

Jeg er ganske enig med NM i, at hvis førstehåndsindtrykket viser en tydelig fejl er det ærgerligt for opfattelsen af troværdigheden til senere informationer, også selvom en muligvis menings forstyrrende slåfejl, DSB hhv. DBJ (LNV kan jeg dog overhovedet slet ikke finde ud af!!!!). Og her kommer et forbudt udtryk ind nemlig: ” Disziplin heißt Kontrolle ”. Man kan IKKE selv læse kontrol/korrektur.

Jeg kender ikke til de enkelte bidragsyderes (NSJK, DJK, BB, DMJU mv.) arkiv- og arbejdsmetoder, men går stærkt ud fra, at billedinformationerne bygger på fotografens notater og hvor vi netop her på siden tydeligt kan se problemerne med manglende informationer, i bl.a. i de evindelige fæstningsbilleder ("Borg" billeder)!

Hvordan man skal løse opgaven ved jeg ikke – jo, men den koster penge – og det er jo ikke ligefrem det, der ikke er for mange af i ”Banebasen”. På den anden side er jeg sikker på, at de steder jeg kender til, sidder der dedikerede personer, der ud fra bedste evne og ikke mindst erfaring, prøver at gøre et så godt som muligt stykke arbejde i.f.m. datering, sted, motiv mv. når disse ikke haves. Og her er det vel ingen skam at få hjælp bl.a. fra siden her, når det spidser til. Danmarks jernbanemuseum gør det med ”Jernbanekilder”, så hvorfor ikke?

Jeg var for år tilbage med til at steds- og tidsbestemme, dele af forsvarets kæmpestore billedarkiv. Her var der oprettet et bibliotek/folder, hvor ”besværlige” billeder blev lagt ud, så alle kunne gå ind og hjælpe. Altså når du i ”dine” billeder løb ind i en opgave, så at sætte den/det ind i det bibliotek/folder med problem billeder, ”hjælp mig”. Det virkede.

Men som sikkert også med Banebasen, røg man af og til ind i billeder, en eller anden ”vidende” myndighedsperson havde bestemt hvad det var, selvom det var tydeligt for alle, at det var det IKKE! Og sådanne billeder findes der i tusindvis af m.h.t. jernbane- og jernbanerelaterede billeder. Altså også kontrol ved allerede "navngivne" billeder; "kan det nu også være korrekt"!!

Så jeg bevarer troen til et kommende godt historisk billedarkiv/base og hvis jeg opdager ting der synes uregelmæssige, kan man jo skrive frem med et forslag til rettelse og hvorfor.

Bedste hilsener

Steff

Avatar

Svend Jørgensen fotos

af Morten Flindt Larsen, København K, 5/9 2022, 14:44 (819 dage siden) @ Steffen Dresler

Kære Niels og alle i andre læsere!

Jeg er ganske enig med NM i, at hvis førstehåndsindtrykket viser en tydelig fejl er det ærgerligt for opfattelsen af troværdigheden til senere informationer, også selvom en muligvis menings forstyrrende slåfejl, DSB hhv. DBJ (LNV kan jeg dog overhovedet slet ikke finde ud af!!!!).

Lars Viinholt-Nielsen.

Svend Jørgensen fotos

af Peter Roland Hansen @, 6/9 2022, 11:15 (819 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

I skal opfatte hjemmesiden som værende under opbygning, og de fejl, som er nævnt er indmeldt, men da Banebasen er baseret på frivilligt arbejde, kan det godt tage lidt tid, så derfor bedes om lidt overbærenhed. Det skal nok blive rettet.

Svend Jørgensen fotos

af Per Sørensen, Hg, 6/9 2022, 21:42 (818 dage siden) @ Peter Roland Hansen

Hej Peter,

jeg skal nok væbne mig - det er hårdt med frivilligt arbejde....!

God aften:-)

pediHg

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak