S-mærker på Sommersted station
I dette tilfælde, angiver det "grænsen" for langt frem, hvis man stadig skal kunne observere PU-ernes signalgivning. På stationer med perroner køres der yderst sjældent helt ud til PU-ere. Sommersted er vel også ophold for Godstog, hvor det er en klar fordel at lange godstog kører helt frem til S-mærket !
Kære SteenTak for svar.
Det skulle jo så betyde, at på alle stationer uden perroner, er der opstillet S-mærker foran PU-signalerne? Men det er der jo ikke?
Det er godt nok en gammel tråd, men..:
Jeg er for tiden i gang med nye sider til mine beskrivelser af diverse "klassiske" signalopstillinger. I den forbindelse har opstillingen af S-mærker givet anledning til forbløffende mængder af underholdning. Og S-mærkerne foran PU-signaler er én af de ting, der ikke er blevet endeligt opklaret. Der er nok ingen tvivl om, at der har været en del anarki i opstillingen, eller måske det har været uklare regler.
Så vidt det er blevet opklaret, begyndte man at opstille S-mærker bl.a. foran overkørsler der lå i slutningen af indkørselstogveje, men hvor man ville undgå at sikre overkørslen for et indkørende tog (hvad man åbenbart hidtil havde gjort). Det gjaldt bl.a. den klassiske landstation uden U-signal, hvor indkørselstogvejens endepunkt var rangergrænsemærket, og dermed typisk efter overkørslen. Senere (ca. 1982) blev disse S-mærker til "Stop"-mærker.
Samme problemstilling kunne opstå hvor der var opstillet U-signaler som signalbillede, men hvor overkørslen lå indenfor U-signalerne. Det kan have været tilfældet i Tylstrup. Men hvorfor der blev opstillet S-mærker ved PU-signaler placeret FØR overkørslen trænger stadig at blive opklaret. jeg hælder mest til, at reglerne har været uklare, og at man derfor har opstillet S-mærkerne i nogle situationer hvor de ikke var nødvendige.
Fænomenet er observeret i Fiskebæk 1974 (på foto, ikke personligt..!). Mens Væggerløse, hvor PU stod EFTER overkørslen, ikke havde S-mærker?
/Carsten Lundsten