En sidste rest af Ringkøbing havnebane

I sidste måned var jeg en tur i Ringkøbing. Dele af Ringkøbing havnebanes sporskifte S13 ligger stadig indbygget i spor 1.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image] 24. juli 2022. Nordenden af Ringkøbing station. Udsigt mod nordvest. Under broen ses det tidligere sporskifte S13 indbygget i spor 1. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

I sidste måned var jeg en tur i Ringkøbing. Dele af Ringkøbing havnebanes sporskifte S13 ligger stadig indbygget i spor 1.

24. juli 2022. Nordenden af Ringkøbing station. Udsigt mod nordvest. Under broen ses det tidligere sporskifte S13 indbygget i spor 1. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

En service til dem, der ikke er helt fortrolige med, hvad jeg vrøvler om:

[image]

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

I sidste måned var jeg en tur i Ringkøbing. Dele af Ringkøbing havnebanes sporskifte S13 ligger stadig indbygget i spor 1.

24. juli 2022. Nordenden af Ringkøbing station. Udsigt mod nordvest. Under broen ses det tidligere sporskifte S13 indbygget i spor 1. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

En service til dem, der ikke er helt fortrolige med, hvad jeg vrøvler om:

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas.
Det korte svar er, at det sikkert har været for dyrt at pille sporskifte S13 ud af sikringsanlægget, og så vil det formentlig ske, når nye ændringer skal udføres. Sådan gjorde man "i gamle dage, før verden gik af lave", og der kan selvfølgelig gå en rum tid, inden nye ændringer sker i "den dynamiske jernbaneverden", og indtil "verden kommer i lave igen"! :-(

Med venlig hilsen
Ove af Erritsø

Hej Ove

Ja vi må jo være lidt optimistiske selvom det er lidt svært rent banemæssigt i øjeblikket
Mvh Børge

Nogen der ved hvornår havnebanen blev nedlagt, og sporene pillet op?

Nogen der ved hvornår havnebanen blev nedlagt, og sporene pillet op?

Det bliver besværligt at finde ud af, for fra 1962 var sporet privat sidespor for Statens Vandbygningsvæsen, som nok aldrig har "nedlagt" det. Det er bare pillet op i småbidder.

På den skematiske sporplan (https://arkivetforjernbaner.dk/) rev 25/10 2005 eksisiterer afgreningen stadig

--
Michael Karpova Christiansen
Arkivet for Jernbaner

Man bliver ikke meget klogere af L24 (2005) om nedlæggelse af visse havnebaner, idet dog Ringkøbing Havnebane nævnes som en der ikke behøver særskilt lov i forbindelse med nedlæggelse:
[image]
Om den var formelt aflyst på dette tidspunkt er usagt, men en lokalplan fra 1993 nævner at DSB ingen planer har om at nedlægge denne. I senere lokalplan (2015) er havnebanen på kort reduceret til en kortere sporstump.

Man bliver ikke meget klogere af L24 (2005) om nedlæggelse af visse havnebaner, idet dog Ringkøbing Havnebane nævnes som en der ikke behøver særskilt lov i forbindelse med nedlæggelse:

Om den var formelt aflyst på dette tidspunkt er usagt, men en lokalplan fra 1993 nævner at DSB ingen planer har om at nedlægge denne. I senere lokalplan (2015) er havnebanen på kort reduceret til en kortere sporstump.

Nej, DSB havde ingen planer om at nedlægge banen, for det var ikke DSBs bane, i og med at den fra 1962 tilhørte Vandbygningsvæsenet (som den havde hørt under indtil 1929). Vandbygningsvæsenet blev nedlagt i 1973, hvorefter opgaverne blev fordelt på bl.a. Statshavnsadministrationen og Kystinspektoratet (nu Kystdirektoratet). Hvor sporet i Ringkøbing hørte til i 1993, ved jeg ikke, og det har man muligvis heller ikke vidst i den kommunale lokalplan. DSB har givetvis i 1993 ikke haft planer om at ophøre med at trafikere sporet, hvilket nogle måske har troet var det samme som at nedlægge det, men det kom man så til senest da DSB gods blev nedlagt. Om det så var Statshavnsadministrationen eller Kystinspektoratet eller for den sags skyld kommunen eller amtet, der pillede sporet op, bliver nok svært at hitte ud af.

Nej, DSB havde ingen planer om at nedlægge banen, for det var ikke DSBs bane, i og med at den fra 1962 tilhørte Vandbygningsvæsenet (som den havde hørt under indtil 1929). Vandbygningsvæsenet blev nedlagt i 1973, hvorefter opgaverne blev fordelt på bl.a. Statshavnsadministrationen og Kystinspektoratet (nu Kystdirektoratet). Hvor sporet i Ringkøbing hørte til i 1993, ved jeg ikke, og det har man muligvis heller ikke vidst i den kommunale lokalplan. DSB har givetvis i 1993 ikke haft planer om at ophøre med at trafikere sporet, hvilket nogle måske har troet var det samme som at nedlægge det, men det kom man så til senest da DSB gods blev nedlagt. Om det så var Statshavnsadministrationen eller Kystinspektoratet eller for den sags skyld kommunen eller amtet, der pillede sporet op, bliver nok svært at hitte ud af.

Det kan sagtens have været DSB's bane (Ministeriet for Offentlige Arbejder), men havnesporet er anlagt i henhold til gældende Lov om Ordning af Afløbsforholdene ved Ringkøbing Fjord m.m. (LOV nr 71 af 29/03/1924):
"
§ 1
Naar 60 pCt. af Ejerne (Staten og Værnengene regnes hver for en Lodsejer) af de Landbrugsejendomme ved Ringkøbing Fjord, hvis Værdi maa antages at ville blive paavirket af de nedenstaaende Foranstaltninger, til Ministeren for offentlige Arbejder indgiver Andragende om Foranstaltningernes Fremme, og Andragerne ejer mindst 60 pCt. af det i Foranstaltningernes Gennemførelse interesserede Areal, skal Ministeren være bemyndiget til:

1) i den indre Dæmning over Kanalen ved Hvide Sande at lade anlægge en Reguleringssluse og en Skibsfartssluse,
2) at tilvejebringe en Gennemsejlingsaabning i de sammenbyggede Moler i Kanalen og
3) i Forbindelse hermed at lade det nuværende Udløb ved Gødelen afdæmme.

Endvidere bemyndiges Ministeren til at tilvejebringe Anlægspladser for Baade
4) Ved Nymindegab i Forbindelse med et Troljespor over Klittangen,
5) i Ringkøbing Fjord Nord for Ringkøbing Havn med Sporforbindelse til Ringkøbing Statsbanestation og
6) i Kanalen ved Hvide Sande, samt til
7) at lade opføre et Bolværk i Vandbygningsvæsenets Havn Nord for Hvide Sande Kanalen og
8) at anbringe Fyrlanterner ved begge Sider af Aabningen i de sammenbyggede Moler i Kanalen.
"
Men vi kan konkludere at det er anlagt af Ministeriet for Offentlige Arbejder, som jo også omfatter DSB.

Nej, DSB havde ingen planer om at nedlægge banen, for det var ikke DSBs bane, i og med at den fra 1962 tilhørte Vandbygningsvæsenet (som den havde hørt under indtil 1929). Vandbygningsvæsenet blev nedlagt i 1973, hvorefter opgaverne blev fordelt på bl.a. Statshavnsadministrationen og Kystinspektoratet (nu Kystdirektoratet). Hvor sporet i Ringkøbing hørte til i 1993, ved jeg ikke, og det har man muligvis heller ikke vidst i den kommunale lokalplan. DSB har givetvis i 1993 ikke haft planer om at ophøre med at trafikere sporet, hvilket nogle måske har troet var det samme som at nedlægge det, men det kom man så til senest da DSB gods blev nedlagt. Om det så var Statshavnsadministrationen eller Kystinspektoratet eller for den sags skyld kommunen eller amtet, der pillede sporet op, bliver nok svært at hitte ud af.

Det kan sagtens have været DSB's bane (Ministeriet for Offentlige Arbejder), men havnesporet er anlagt i henhold til gældende Lov om Ordning af Afløbsforholdene ved Ringkøbing Fjord m.m. (LOV nr 71 af 29/03/1924):
"
§ 1
Naar 60 pCt. af Ejerne (Staten og Værnengene regnes hver for en Lodsejer) af de Landbrugsejendomme ved Ringkøbing Fjord, hvis Værdi maa antages at ville blive paavirket af de nedenstaaende Foranstaltninger, til Ministeren for offentlige Arbejder indgiver Andragende om Foranstaltningernes Fremme, og Andragerne ejer mindst 60 pCt. af det i Foranstaltningernes Gennemførelse interesserede Areal, skal Ministeren være bemyndiget til:

1) i den indre Dæmning over Kanalen ved Hvide Sande at lade anlægge en Reguleringssluse og en Skibsfartssluse,
2) at tilvejebringe en Gennemsejlingsaabning i de sammenbyggede Moler i Kanalen og
3) i Forbindelse hermed at lade det nuværende Udløb ved Gødelen afdæmme.

Endvidere bemyndiges Ministeren til at tilvejebringe Anlægspladser for Baade
4) Ved Nymindegab i Forbindelse med et Troljespor over Klittangen,
5) i Ringkøbing Fjord Nord for Ringkøbing Havn med Sporforbindelse til Ringkøbing Statsbanestation og
6) i Kanalen ved Hvide Sande, samt til
7) at lade opføre et Bolværk i Vandbygningsvæsenets Havn Nord for Hvide Sande Kanalen og
8) at anbringe Fyrlanterner ved begge Sider af Aabningen i de sammenbyggede Moler i Kanalen.
"
Men vi kan konkludere at det er anlagt af Ministeriet for Offentlige Arbejder, som jo også omfatter DSB.

Jeg må lige korrigere mig selv. Banen blev taget i brug i 1929 og hørte da under VBV. Det var først senere, at den overgik til DSB, for så at gå tilbage til VBV i 1962.

Det er retteligt ikke en havnebane

Det er retteligt ikke en havnebane

For så vidt at DSB i sin tid opkrævede havnebanefragt for forsendelser til og fra sporet, så var det en havnebane i en periode, og jeg vil også tro, at den har været omfattet af havnebanereglementet. I tiden som privat sidespor for VBV har der nok været en anden ordning, som dækkede DSB's udgifter til rangermaskine m.v.

DSB gods ophørte – jævnfør ”Blokposten” og ”På sporet af 1997” – i slutningen af juni med at betjene Ringkøbing og Skjern samt en række mindre stationer i det pågældende område med vognladningsgods. Og eftersom ingen andre operatører efterfølgende har betjent Ringkøbing med vognladningsgods, er det nærliggende at tro, at sidste trafik på havnebanen med kommercielle vogne har været i første halvår af 1997.

Så vidt jeg erindrer, etablerede Carlsberg omkring 1990 nyt depot nær havnebanen og fik etableret særskilt stikspor fra denne. Det er nærliggende at tro, at der har været vogne til/fra dette depot frem til DSBs ophør af betjeningen af Ringkøbing med vognladningsgods. Derudover erindrer jeg også i havnebanens seneste år, at der har været vogne til korn- og foderstofstiksporet samt vogne med tømmer til Kjeldsens tømmerhandel. Derudover kan der have været vogne med stål til Nordsøværftet, som i øvrigt gik konkurs i september 1997 og ikke genopstod.

Der kan efter juni 1997 have været kørt på havnebanen i forbindelse med sporoptagningen; men den kan også være sket med vejkøretøjer. Da sporene ved værftet blev brækket op i 1999 i forbindelse med at en række bygninger blev fjernet inden Vestas indtog havnen, blev disse spor blot fjernet af entreprenørmaskiner.

Hvad angår sporets formelle status som havnebane eller ej, så var Ringkøbing ikke nævnt som en station med havnebane i Rangerreglement af 1944 og ej heller i originaludgaven af Rangerreglement af 1959. Men ved rettelsesblad 54 af 1.1.1971 til Rangerreglement 1959 tilføjedes Ringkøbing til listen over stationer med havnebane. Og sådan fortsatte det også efter at Rangerreglement 1959 blev erstattet af Rangerbestemmelser af 1985. Der blev den 1.7.1997 udsendt rettelsesblad 44 til Rangerbestemmelser med oversigten over havnebaner, og her figurerer Ringkøbing pudsigt nok fortsat, skønt trafikken på havnebanen var ophørt kort forinden. Men ophør af trafikken er jo ikke det samme som en formel nedlæggelse.

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen

Skal vi have et billede?

Her dagens godstog fra Herning over Skjern til Ringkøbing (og evt. Tim) på havnen i Ringkøbing 9. december 1988 for at afsætte vognen med containere. [image]

Desværre er jeg ikke venner med PhotoShop, så hvis nogen vil forlyste sig med at gøre dette december-morgen-billede bedre, vil jeg da sætte pris på det.

/Jan

Skal vi have et billede?

Her dagens godstog fra Herning over Skjern til Ringkøbing (og evt. Tim) på havnen i Ringkøbing 9. december 1988 for at afsætte vognen med containere.

Desværre er jeg ikke venner med PhotoShop, så hvis nogen vil forlyste sig med at gøre dette december-morgen-billede bedre, vil jeg da sætte pris på det.

/Jan

Mit ultra hurtige forsøg på billedet.

[image]

Det korte svar er, at det sikkert har været for dyrt at pille sporskifte S13 ud af sikringsanlægget, og så vil det formentlig ske, når nye ændringer skal udføres. Sådan gjorde man "i gamle dage, før verden gik af lave", og der kan selvfølgelig gå en rum tid, inden nye ændringer sker i "den dynamiske jernbaneverden", og indtil "verden kommer i lave igen"!

Med venlig hilsen
Ove af Erritsø

Det er enkelt at “pille sporskiftet ud”, da man i sikringsanlægget jo blot laver kunstig kontrol på det. Af med kablet til sporskiftet i muffen, og så arrestering af passende antal relæ(er). Det er ikke den pæne og mest korrekte måde, men det er da set flere steder. Så på den måde findes et økonomisk overkommeligt “kompromis”

/Jan

Det korte svar er, at det sikkert har været for dyrt at pille sporskifte S13 ud af sikringsanlægget, og så vil det formentlig ske, når nye ændringer skal udføres. Sådan gjorde man "i gamle dage, før verden gik af lave", og der kan selvfølgelig gå en rum tid, inden nye ændringer sker i "den dynamiske jernbaneverden", og indtil "verden kommer i lave igen"!

Med venlig hilsen
Ove af Erritsø

Det er enkelt at “pille sporskiftet ud”, da man i sikringsanlægget jo blot laver kunstig kontrol på det. Af med kablet til sporskiftet i muffen, og så arrestering af passende antal relæ(er). Det er ikke den pæne og mest korrekte måde, men det er da set flere steder. Så på den måde findes et økonomisk overkommeligt “kompromis”

/Jan

Hvorfor skulle man bruge krudt på at pille det ud? Det har nok ikke generet nogen, at det lå, hvor det lå.

Det korte svar er, at det sikkert har været for dyrt at pille sporskifte S13 ud af sikringsanlægget, og så vil det formentlig ske, når nye ændringer skal udføres. Sådan gjorde man "i gamle dage, før verden gik af lave", og der kan selvfølgelig gå en rum tid, inden nye ændringer sker i "den dynamiske jernbaneverden", og indtil "verden kommer i lave igen"!

Med venlig hilsen
Ove af Erritsø

Det er enkelt at “pille sporskiftet ud”, da man i sikringsanlægget jo blot laver kunstig kontrol på det. Af med kablet til sporskiftet i muffen, og så arrestering af passende antal relæ(er). Det er ikke den pæne og mest korrekte måde, men det er da set flere steder. Så på den måde findes et økonomisk overkommeligt “kompromis”

/Jan

Hvorfor skulle man bruge krudt på at pille det ud? Det har nok ikke generet nogen, at det lå, hvor det lå.

Det kræver så stadigt visse eftersyn, og der er fejlmuligheder.

/Jan

Det korte svar er, at det sikkert har været for dyrt at pille sporskifte S13 ud af sikringsanlægget, og så vil det formentlig ske, når nye ændringer skal udføres. Sådan gjorde man "i gamle dage, før verden gik af lave", og der kan selvfølgelig gå en rum tid, inden nye ændringer sker i "den dynamiske jernbaneverden", og indtil "verden kommer i lave igen"!

Med venlig hilsen
Ove af Erritsø

Det er enkelt at “pille sporskiftet ud”, da man i sikringsanlægget jo blot laver kunstig kontrol på det. Af med kablet til sporskiftet i muffen, og så arrestering af passende antal relæ(er). Det er ikke den pæne og mest korrekte måde, men det er da set flere steder. Så på den måde findes et økonomisk overkommeligt “kompromis”

/Jan

Hvorfor skulle man bruge krudt på at pille det ud? Det har nok ikke generet nogen, at det lå, hvor det lå.

Det kræver så stadigt visse eftersyn, og der er fejlmuligheder.

/Jan

Tænk, jeg troede, at man spigrede eller boltede sporskifter, der ikke var brug for, men nu kan jeg så forstå, at de bliver taget op, så de ikke skal efterses og fremkalde fejl. Jeg troede, at de først røg ved større sporombygninger ligesom i gamle dage. Man lærer noget nyt hver dag. :-) :-)

Lidt har man da også gjort, for krydsningspartiet (hjertestykket) er udvekslet med lige skinne.

/Jan

I Tyskland er det netop som du skriver: hvis sporskiftes tunger og/eller hjertestykke forbliver på plads skal sporskiftet efterses og derfor blev og bliver alt for mange fjernet. Der fandtes i 1990erne nogen bane-chef med navnet Dürr som satte op målet at reducere sporskifternes antal til 50 % for at spare penge ved eftersyn og vedligehold.

Mvh

Gerhard.

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

En sidste rest af Ringkøbing havnebane