Hvilken station og hvem er personerne? - Jernbanehistorisk forum

Hejsa,

Så er der en identifikationssag for forummets Tysklandskyndige, som der jo er en del af. Billedet må være fra 1963 og viser formentlig en aflevering af et fabriksnyt MA-togsæt. Bemærk perronkante, der ikke er "dansk". Hvor i Tyskland gør toget holdt og hvem er personerne på billedet?

[image]

Det må være en prøvetur i Tyskland. Det er kun et halvsæt. Ved leveringen til Danmark kom der et heltog, også for afprøvning af deling ved Storebælt.
Nr. 2 fra venstre er fhv Gdr. P.E.N. Skov. ( Han er med inkognito, da han ikke har alpehue på.)

Flemming J

Hejsa,

Så er der en identifikationssag for forummets Tysklandskyndige, som der jo er en del af. Billedet må være fra 1963 og viser formentlig en aflevering af et fabriksnyt MA-togsæt. Bemærk perronkante, der ikke er "dansk". Hvor i Tyskland gør toget holdt og hvem er personerne på billedet?

Hvis Tyskland, hvorfor DSB særtogsplade?

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hvis Tyskland, hvorfor DSB særtogsplade?

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Godt spørgsmål. Hvis Danmark, hvorfor så den brede perronkant og "bjergene" i baggrunden til højre. Er det i Østjylland? I givet fald hvor?

Hvis Tyskland, hvorfor DSB særtogsplade?

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Godt spørgsmål. Hvis Danmark, hvorfor så den brede perronkant og "bjergene" i baggrunden til højre. Er det i Østjylland? I givet fald hvor?

Monoblok betonsveller udelukker vel også Danmark?

Mvh Jørgen

Hvis Tyskland, hvorfor DSB særtogsplade?

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Godt spørgsmål. Hvis Danmark, hvorfor så den brede perronkant og "bjergene" i baggrunden til højre. Er det i Østjylland? I givet fald hvor?

Monoblok betonsveller udelukker vel også Danmark?

Mvh Jørgen

Principielt ja (der lå muligvis stadig nogle ved Hedehusene).

Det må være en prøvetur i Tyskland.

Toget har dansk særtogsskive, som man vel næppe ville bruge syd for grænsen.

Kan det være en station i Sønderjylland, som stadig har/havde de fremmedartede perronkanter?

Jeg gættede kortvarigt på Harrislee mellem Flensborg og Padborg, men jeg kan ikke få sporplanen til at passe.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Det må være en prøvetur i Tyskland.

Toget har dansk særtogsskive, som man vel næppe ville bruge syd for grænsen.

Kan det være en station i Sønderjylland, som stadig har/havde de fremmedartede perronkanter?

Jeg gættede kortvarigt på Harrislee mellem Flensborg og Padborg, men jeg kan ikke få sporplanen til at passe.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Hej Hans-Henrik,

Der er bjerge (eller i hvert fald en stor bakke) i baggrunden th. Jeg synes ikke, at det passer med Vejle eller andre østjyske fjordbystationer.

Der er bjerge (eller i hvert fald en stor bakke) i baggrunden th. Jeg synes ikke, at det passer med Vejle eller andre østjyske fjordbystationer.

Vi er enige om, at det ikke ligner Vejle.

Togene blev jo bygget af Maschinenfabrik Augsburg-Nürnberg, og for min skyld kan vi sagtens være et sted i Bayern.

Det er blot den danske særtogsskive, der undrer mig, men en eller anden kan jo have sat den på i et muntert øjeblik. Disse prøveture har sikkert været ganske hyggelige.

Jeg har i hvert fald læst, at prøverne af Y-togene var endog særdeles hyggelige. Der var blandt andet noget med en zigeunerschnitzeltest....

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Jeg har i hvert fald læst, at prøverne af Y-togene var endog særdeles hyggelige. Der var blandt andet noget med en zigeunerschnitzeltest....

Æv, nu blev jeg sulten igen....

Da det er et halvtog, kan billedet være taget nord for Langå ved pressepræsentationsturen 17. juni 1963. Jeg har tjekket Hobro, men det ser ikke ud til at stemme (der var i øvrigt "bred perronkant" på Øls trinbræt, men det var vist en absolut sjældenhed).

Der er en del andet der tilsiger en test i Tyskland:
Der er lys i mindst to frontlanterner.
Der står to herrer i arbejdstøj ca. ud for midten af toget.
Der står to herrer og glor på "noget" bag på styrevognen, og den ene herre ser ud til at være iført kittel.
Det er vel en værkmester og hans svende der er med, hvis nu bæstet skulle gøre knuder undervejs

Set på antallet af folk på perronen gætter jeg på at vi er til det der kaldes "First Article Factory Test", som typisk er der hvor "pinger" og andet godtfolk møder op for at beundre det nye legetøj.

/Jørgen

Der er en DB godsvogn på billedet.
Det er selvfølgeligt ikke ensbetydende med Tyskland, men nok et indicie :-D
Mvh
Steen

Kære alle

Nu har jeg gennemset filmen om lyntogets bygning (se jernbanekilder). I slutningen af filmen er der billeder fra prøvekørslerne i Tyskland, såvel under tråd samt uden, sidstnævnte gennem en floddal. Ingen af stederne fører kendingssignal for særtog. Så jeg kan ikke komme det nærmere. Men det udelukker jo ikke at billedet er fotograferet i Tyskland.

med venlig hilsen

Steffen Dresler

Der er en DB godsvogn på billedet.
Det er selvfølgeligt ikke ensbetydende med Tyskland, men nok et indicie

Den er Europ-mærket.

Det betyder, at den i princippet kunne køre i årevis i det meste af Vesteuropa uden at komme til Tyskland. Europ-medlemmerne (herunder DSB) kunne bruge vognene helt som deres egne.

I de glade 60ere så jeg masser af DB-godsvogne, også på små danske landstationer.

Men også jeg anser det nu for overvejende sandsynligt, at billedet er fra Tyskland - trods den famøse runde hvide skive...

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Hvad med lamperne? Fandtes så høje lamper af den type i Danmark?
Og - helt til højre i billedet skimtes noget som ligner en stor palæ-agtig bygning. Umiddelbart peger det hele (for mig) sydpå. Er vi mon i Bayern?

Mvh
Jens

Der står to herrer og glor på "noget" bag på styrevognen, og den ene herre ser ud til at være iført kittel.

Mon ikke de studerer BS-vognens særlige to-delte sneplov?

Det kan ikke passe med juni måned ...
se på træerne, der er ingen grønt elle blade på, så vi er i vinter tid.

Det kan ikke passe med juni måned ...
se på træerne, der er ingen grønt elle blade på, så vi er i vinter tid.

Min tastefejl. Presseturen fandt sted 17. maj. Og det stemmer vist lige så dårligt.

Jeg mindes et billede i DSB’s blad “Vingehjulet” fra dengang. Men var det det billede? (Jeg har pt. ikke adgang til Vingehjulet).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Har kigget i bogen "Motormateriellet fra Tyske Fabrikker efter 1945" = MM8

På side 108 ses to enheder forreste enhed og "styrevognen" sammenkoblet et sted i Tyskland. Kan ikke vurdere
om det er nogen af de samme personer der går igen. Det er heller ikke sikkert det er til nogen hjælp

Jeg mindes et billede i DSB’s blad “Vingehjulet” fra dengang. Men var det det billede? (Jeg har pt. ikke adgang til Vingehjulet).

Ikke samme billede, men fra samme sted. Vingehjulet 20. årgang nr. 9 a (maj 1963).

Sporet foran er lagt med et svært skinneprofil, og det havde DSB vist ikke på det tidspunkt? Og så er der de hele betonsveller.

Vi må være i Tyskland. Forklaringen på den danske særtogsplade, kan måske være at det jo var et dansk tog.

At generaldirektøren ikke har alpehue på, tyder på en uformel tur. Det kunne godt være fra en test af et af de første lyntog, en nærmere uddybning i MM kan måske være sagen.

Mvh
Claus

Sporet foran er lagt med et svært skinneprofil, og det havde DSB vist ikke på det tidspunkt? Og så er der de hele betonsveller.

Vi må være i Tyskland. Forklaringen på den danske særtogsplade, kan måske være at det jo var et dansk tog.

At generaldirektøren ikke har alpehue på, tyder på en uformel tur. Det kunne godt være fra en test af et af de første lyntog, en nærmere uddybning i MM kan måske være sagen.

Mvh
Claus

Tak, Claus. Jeg vil se efter i nattens løb. :-) :-) :-)

Sporet foran er lagt med et svært skinneprofil, og det havde DSB vist ikke på det tidspunkt?

Godaften

Hvis man forstørrer billedet synes det som om, at der helt nede bagest ved godsvognene kan skimtes et signal, der KUNNE ligne et tysk.

M.h.t. at anvende DSB kendingssignal under kørsel i Tyskland tror jeg ikke på; "when in Rome do as the Romans". Hvorfor det så er sat på Ma´ern i Tyskland kan jeg ikke give nogen forklaring på, hvis altså Tyskland.

Hvor blev toget overdraget DSB, Tyskland eller Danmark??

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Ingen tvivl om at det er i Tyskland.
Man kunne spørge i Drehscheibe, hvis lokaliteten skal fremfindes?

Godaften

Hvis man forstørrer billedet synes det som om, at der helt nede bagest ved godsvognene kan skimtes et signal, der KUNNE ligne et tysk.

M.h.t. at anvende DSB kendingssignal under kørsel i Tyskland tror jeg ikke på; "when in Rome do as the Romans". Hvorfor det så er sat på Ma´ern i Tyskland kan jeg ikke give nogen forklaring på, hvis altså Tyskland.

Hvor blev toget overdraget DSB, Tyskland eller Danmark??

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

[image]

Hej
Hvis det er en overdragelses forretning, skal de vel kontrollere, om alt er som det skal være, inklusive ekstra udstyr.
Og de har nok ikke tænkt på den opstandelse det giver med en Dansk særtogsplade i Forbunds Republikken :-D
vh Bent

Hej
Hvis det er en overdragelses forretning, skal de vel kontrollere, om alt er som det skal være, inklusive ekstra udstyr.
Og de har nok ikke tænkt på den opstandelse det giver med en Dansk særtogsplade i Forbunds Republikken

Det har ikke givet opstandelse i Forbundsrepublikken, men derimod næsten 50 år senere på et detaljeorienteret diskussionsforum ;-)

- og det kunne de godt have tænkt på :-)

DSB indførte DSB 60 kg/m overbygning VI i 1938 og i tiden efter 2VK indførte DSB UIC60 overbygning VII, det var i 1958 at DSB indførte duoblok betonsveller og i 1989 indførtes ny type betonsvelle S89 monoblok svelle

Stedet kan jeg ikke gætte, men umiddelbart hælder jeg stærkt til Tyskland.
Dette mest pga. svellerne - nogle sådanne havde DSB ikke.

Af personerne kan jeg kun genkende GDR, men har er jo allerede gættet.

Så vidst jeg forstår kontrakten på første sending MA, så skete den endelige overtagelse i Danmark (og ved endelig overtagelse skulle 40% af kontraktprisen betales).
Det var planen at første serie MA-tog skulle via Padborg og det er nok sket da der findes et foto af en 8 vognsstamme på vej ud af Kø med særtogsplade på (+ nogle LVN fotos fra Nyborg).

Hvorledes forholdene var for 2. serie MA-tog ved jeg ikke; de dokumenter var ikke i RA for nogle få år siden (eller også er de blot gemt umanerligt godt).

Hvorfor toget har særtogsplade; vides ej. Måske ville DSBs folk lige set at plade og beslag passede sammen?
Pladen kan jo nemt fjernes inden toget forsætter sin kørsel.

Det ville lette gætterierne noget om nummer på MAen kunne ses, men så heldige er vi vel næppe?

Det ville lette gætterierne noget om nummer på MAen kunne ses, men så heldige er vi vel næppe?

Rorschach...

[image]

Personen til venstre for Skov er efter min bedste overbevisning maskinchef C.C. Hedegaard Christensen. Personen til højre for Skov kunne godt ligne en højtstående chef fra MAN (Dr.-et-eller-andet). De andre siger mig ikke noget. Mvh Bent.

Personen til venstre for Skov er efter min bedste overbevisning maskinchef C.C. Hedegaard Christensen. Personen til højre for Skov kunne godt ligne en højtstående chef fra MAN (Dr.-et-eller-andet). De andre siger mig ikke noget. Mvh Bent.

Hej Bent,

Tak skal du have. Det vil jeg tilføje den foreløbige registrering af billedet, der først kommer på jernbanekilder, når de øvrige fotos fra "seancen" dukker op.

Gode hilsner
Morten

Personen til venstre for Skov er efter min bedste overbevisning maskinchef C.C. Hedegaard Christensen. Personen til højre for Skov kunne godt ligne en højtstående chef fra MAN (Dr.-et-eller-andet). De andre siger mig ikke noget. Mvh Bent.

Så har den gode CHC da lagt sig noget ud i sine sidste år ved DSB.....

Herunder ses et udsnit af hovederne foran MA'en.
[image]

Billedet herunder viser "kongerække" på besøg hos Nohab i november 1953.
Fra højre ses: Terkelsen, Halvorsen, CHC, Odelberg, Rissefar og Sjöstrand.
Billedet findes i en af Nohabs utallige fotomapper og de flinke svenskere har noteret alle navne, så der er ikke den store tvivl om hvem, der er hvem.
[image]
Et lidt senere foto fra 1957.
Til venstre Floor (Frichs) og til højre CHC.
[image]

Baseret på ovenstående, så syntes jeg ikke at brillerne passer samt at CHC skulle have lagt sig en gevaldig mave til.
Derfor tvivler jeg på at CHC ses på billedet, som er taget af MA'en.

Derfor tvivler jeg på at CHC ses på billedet, som er taget af MA'en.

Takker for input. Vi får se, når der dukker andre fotos op. :-)

At P.E.N. Skov skulle have medbragt en særtogsplade, det pirrer mine lattermuskler en smule.

Sorry - jeg går i - øv Netto og Fakta er lukket, der kun seng tilbage.

mvh
-ivar

At P.E.N. Skov skulle have medbragt en særtogsplade, det pirrer mine lattermuskler en smule.

Sorry - jeg går i - nå ja Netto og Fakta er lukket, der kun seng tilbage.

mvh
-ivar

Pladen ser faktisk ret ny ud. Måske er den leveret sammen med togsættet.

P.S.
Sov godt!

Det ville lette gætterierne noget om nummer på MAen kunne ses, men så heldige er vi vel næppe?

MA 460...

MA 460...

Det var jo en god oplysningen.
Ifj. mine gamle notater, så var der prøvekørsler i Tyskland i slutningen af april 1963 inden turen gik mod Danmark.
Derfor er mit bud at vi befinder os i Tyskland i slutningen af april 1963.

Så er der en identifikationssag for forummets Tysklandskyndige, som der jo er en del af. Billedet må være fra 1963 og viser formentlig en aflevering af et fabriksnyt MA-togsæt. Bemærk perronkante, der ikke er "dansk". Hvor i Tyskland gør toget holdt og hvem er personerne på billedet?

Kliplev? (Men "bjergene" i baggrunden og spor 3 og 4 til venstre?)

Kliplev? (Men "bjergene" i baggrunden og spor 3 og 4 til venstre?)

Jeg er begyndt at tro på præsentationstur rundt i Danmark. For det første er der særtogspladen. Næppe accepteret i Tyskland. For det andet, så ser der ud til at være sat "navn" på lyntoget på alle tre vogne langs tagkanten. Det har nok ikke været klar til brug i Tyskland.

Det med svellerne er nok det springende punkt.

Flemming J

Kliplev? (Men "bjergene" i baggrunden og spor 3 og 4 til venstre?)

Jeg er begyndt at tro på præsentationstur rundt i Danmark. For det første er der særtogspladen. Næppe accepteret i Tyskland. For det andet, så ser der ud til at være sat "navn" på lyntoget på alle tre vogne langs tagkanten. Det har nok ikke været klar til brug i Tyskland.

Dansk særtogsplade kan godt have været accepteret i Tyskland; den havde jo ikke nogen signalmæssig betydning og kan derfor anskues som en del af toget. Navneskiltene kan snildt være leveret af fabrikken som en del af ordren på toget, som kan have været forsynet med et sæt af hvert af de relevante navne. Så var man sikre på, at de passede i beslagene, og man skulle ikke sætte folk i arbejde på et eller andet værksted i Danmark.

Kliplev? (Men "bjergene" i baggrunden og spor 3 og 4 til venstre?)

Jeg er begyndt at tro på præsentationstur rundt i Danmark. For det første er der særtogspladen. Næppe accepteret i Tyskland. For det andet, så ser der ud til at være sat "navn" på lyntoget på alle tre vogne langs tagkanten. Det har nok ikke været klar til brug i Tyskland.

Det med svellerne er nok det springende punkt.

Flemming J

Hvorfor fører toget så tændt triangellys? Det indførtes først i Danmark i 1975.

Kliplev? (Men "bjergene" i baggrunden og spor 3 og 4 til venstre?)

Jeg er begyndt at tro på præsentationstur rundt i Danmark. For det første er der særtogspladen. Næppe accepteret i Tyskland. For det andet, så ser der ud til at være sat "navn" på lyntoget på alle tre vogne langs tagkanten. Det har nok ikke været klar til brug i Tyskland.

Det med svellerne er nok det springende punkt.

Flemming J

Hvorfor fører toget så tændt triangellys? Det indførtes først i Danmark i 1975.

Jeg kan ikke lige se den nederste venstre lanterne...
Slet ikke om der er lys i den

Flemming

Kliplev? (Men "bjergene" i baggrunden og spor 3 og 4 til venstre?)

Jeg er begyndt at tro på præsentationstur rundt i Danmark. For det første er der særtogspladen. Næppe accepteret i Tyskland. For det andet, så ser der ud til at være sat "navn" på lyntoget på alle tre vogne langs tagkanten. Det har nok ikke været klar til brug i Tyskland.

Det med svellerne er nok det springende punkt.

Flemming J

Hvorfor fører toget så tændt triangellys? Det indførtes først i Danmark i 1975.

Jeg kan ikke lige se den nederste venstre lanterne...
Slet ikke om der er lys i den

Flemming

Der er lys i den øverste og den synlige nederste.

Hvorfor fører toget så tændt triangellys? Det indførtes først i Danmark i 1975.

Dels kunne det tænkes at tysken havde krav om triangellys, dels så ville jeg da forlange at se lys i alle lanterne om jeg skulle skrive under på overdragelsesdokumenter.
Så der kan være 2 grunde (måske flere) til at mindst 2 lanterner er tændt.

På denne side ; https://eisenbahn-museumsfahrzeuge.de/index.php/deutschland/staatsbahnfahrzeuge/triebwa...

står at prøvekørsel af DB VT 11.5 019 fandt sted mellem Nürnberg Rbf og Neuenmarkt-Wirsberg i jan. 1958.

Kan det tænkes at fabrikken har brugt samme strækning til de danske tog ?

Neuenmarkt-Wirsberg. Er vi helt ovre i venstre side af billedet?

[image]

Neuenmarkt-Wirsberg. Er vi helt ovre i venstre side af billedet?

Nu bliver det spændende.

Det er givet fald ikke til venstre men til højre i spor 9 bag den store, lyse tankvogn i godstoget, som kører i spor 8.

Open Railwaymap antyder, at den smalle perron på billedet, som startede alt dette, ligger der endnu, og den kan skimtes på både Google’s og Bing’s luftfotos. På sidstnævnte kan perronen til højre også anes, og både den og overgangen ses på Mortens billede.

Det er så broen for Hauptstrasse, der kan anes i baggrunden på billedet af Ma-toget og de noble herrer.

Remisen med det nuværende museum er skjult af toget.

Lamperne passer også meget godt.

Bemærk i øvrigt, at det dejlige billede fra en svunden tid, som Morten har fundet, er taget med en teleoptik, sandsynligvis fra Hauptstrasse-broen. Det er derfor, rundremisen har nogle sære proportioner, og derfor broen er langt borte på lyntogs-billedet.

Skarpt fundet af Ole M.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Her er flere billeder af samme skuffe og fra andre vinkler. Der er rigtig mange ting som stemmer, men den smalle perron, hvor lyntoget holder, kan jeg ikke genfinde. Den kan måske være opgraderet, hvis billederne er fra 1973.

Nyere billeder viser en noget smallere perron, som også angives på OpenRailwayMap, men den synes at være kommet til senere og høre til museet.

Mvh
Jens

Her er flere billeder af samme skuffe og fra andre vinkler. Der er rigtig mange ting som stemmer, men den smalle perron, hvor lyntoget holder, kan jeg ikke genfinde. Den kan måske være opgraderet, hvis billederne er fra 1973.

Nyere billeder viser en noget smallere perron, som også angives på OpenRailwayMap, men den synes at være kommet til senere og høre til museet.

Mvh
Jens

Når jeg nu ser alle billederne med damp-godstogene i større udgave, er det klart, at de to smalle perron’er i hvert fald ikke eksisterede på optagelsestidspunktet. Perronovergangen ved det, som nu viser sig at være en løs tank, læsset på en fladvogn, er synsbedrag kombineret med ønsketænkning fra min side.

Ekstra spændendende er billedet af 050 599-0 ved en gitterdragerbro. Hvis det er broen for Hauptstrasse, er det da vist ikke den, vi (måske) ser i baggrunden på det oprindelige billede.

Men lampernes og perronkanternes udformning passer da i det mindste...

I øvrigt bemærkes, at sikringsanlægget er under ombygning. De ny daglyssignaler er sat op, men annulleret, og det fremgår af http://www.stellwerke.de/liste/seite322.html#NEU at det mekaniske Jüdel-anlæg i Neuenmarkt-Wirsberg blev afløst af et relæ-anlæg den 25. oktober 1973.

Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig

Her nogle billeder fra Neunmarkt-Wirsberg fra 7/7 1972.
[image]
01 111 ankommer fra Bamberg.
[image]
[image]
[image]
01 173 afgår mod Hof.
[image]
044 753 rangerede.
[image]
[image]
01 202.
[image]
[image]
[image]
Udsnit
M v h
Georg

Godaften.

I bogen "Danske jernbaner gennem tiderne" af Mogens Nørgaard Olesen, er der på side 145 to billeder mere fra samme dag.
Det vil jeg ihvertfald mene, da det tydeligt er samme tog på samme banegård.

Det ene billede viser hele toget set lidt længere væk fra , "EUROP" mærket er også tydelig synligt på godsvgonen i sporet bagved, dog er der ingen særtogs plade på lyntoget her.

Det andet viser P.E.N Skov stå ved Bs480.

Billedteksten lyder; " Det første af de nye lyntog er klar til at køre fra fabrikken i Vesttyskland (Jernbanemuseet)"

Så ud fra det er det nok et sted omkring Nürenberg.

Godaften.

I bogen "Danske jernbaner gennem tiderne" af Mogens Nørgaard Olesen, er der på side 145 to billeder mere fra samme dag.
Det vil jeg ihvertfald mene, da det tydeligt er samme tog på samme banegård.

Det ene billede viser hele toget set lidt længere væk fra , "EUROP" mærket er også tydelig synligt på godsvgonen i sporet bagved, dog er der ingen særtogs plade på lyntoget her.

Det andet viser P.E.N Skov stå ved Bs480.

Billedteksten lyder; " Det første af de nye lyntog er klar til at køre fra fabrikken i Vesttyskland (Jernbanemuseet)"

Så ud fra det er det nok et sted omkring Nürenberg.

Hej Marc,

Brugbar information, tak. :-) :-) :-) Så ligger de øvrige billeder fra serien i en anden emnekuvert (eller flere kuverter), som museet blot ikke har fået scannet endnu. Det kan endda være, at fotografens navn står på et andet billede. Vi får se, når billederne dukker op.

Kære alle

For muligt at finde informationer om fotostedet med DSB litra Ma 460 med ”Goldfasanen” (for at blive i det tyske), gennemså jeg bl.a. EK-Verlags talrige udgivelser igennem om ”Die TEE Triebwagen” m.fl. samt artiklen i DJK bladet ”27 000 nitter, spanter, aluminium og stål, forhistorien om DSB litra MA lyntog”. Jeg blev lidt klogere.

Ved både prøvekørslerne af VT 11.5 (TEE) og DSB litra Ma, blev disse gennemført med udgangspunkt Nürnberg Rbh og heromkring. Bl.a. kørte Ma lyntoget som vi ser til LICHTENFELS. Yderligere er nævnt at VT 11.5 kørte NEUMARKT-WIRSBERG samt på de noget fladere strækninger omkring og til MARKTSCHORGAST.

Så nu har stifinderne lidt mere at går efter.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Ved både prøvekørslerne af VT 11.5 (TEE) og DSB litra Ma, blev disse gennemført med udgangspunkt Nürnberg Rbh og heromkring. Bl.a. kørte Ma lyntoget som vi ser til LICHTENFELS. Yderligere er nævnt at VT 11.5 kørte NEUMARKT-WIRSBERG samt på de noget fladere strækninger omkring og til MARKTSCHORGAST.

Det ser ud til at MAN har og havde sporforbindelse til Nürnberg Rbf, men på Google maps er der ikke rigtig tegn på smalle perroner. Sporarealet kan jo dog selvfølgelig være bygget om siden.

Lichtenfels ser derimod betydeligt mere interessant ud. Blandt opstillingssporene mod nordvest ser der på Google maps endnu ud til at være adskillige smalle perroner eller køreveje. Jeg har dog ikke kunnet finde historiske billeder, som viser hvordan der reelt så ud omkring 1963.

Mvh
Jens

Ved både prøvekørslerne af VT 11.5 (TEE) og DSB litra Ma, blev disse gennemført med udgangspunkt Nürnberg Rbh og heromkring. Bl.a. kørte Ma lyntoget som vi ser til LICHTENFELS. Yderligere er nævnt at VT 11.5 kørte NEUMARKT-WIRSBERG samt på de noget fladere strækninger omkring og til MARKTSCHORGAST.

Hvis det er LICHTENFELS, burde vi så ikke kunne se nogle køreledninger?

Og MARKTSCHORGAST ligger overvejende i en kurve.

M.v.h.
Niels

Hvis det er LICHTENFELS, burde vi så ikke kunne se nogle køreledninger?

Glimrende ledetråd. Hvor på de kanter var der ikke køreledninger i 1963?

Hej Niels

Billedteksten med en af prøveturene af Ma 460 siger bl.a. "Ma 460 auf der Strecke nach LICHTENFELS.....". Billedet viser dobbeltsporet og under tråd. Men billedteksten siger ikke andet end på vej til LICHTENFELS i området omkring omkring NÜRNBERG. Toget er under kørsel, iøvrigt NUL lys og ingen kendingssignal.

Som jeg forstår det køres der generelt nord for NÜRNBERG op mod den tidligere indre tyske grænse mod LEIPZIG/DRESDEN/TJEKKOSLOVAKIET.

Bedste hilsener

Steff

Hej Marc,

Brugbar information, tak. Så ligger de øvrige billeder fra serien i en anden emnekuvert (eller flere kuverter), som museet blot ikke har fået scannet endnu. Det kan endda være, at fotografens navn står på et andet billede. Vi får se, når billederne dukker op.

Velbekomme :-) :-) Tænkte også at der nok dukker mere op på museet.

Har kigget mere på billederne i bogen har i dagslyset, og fundet ud af at særtogs pladen enten lige er blevet sat på eller taget af. Da på det ene billede er en mand oppe og kravle på fronten af toget og pladen mangler. På samme billede kan jeg se at der er rigtig mange "pænt" klædte mennesker på perronen med kamerarer, så kommer til at tænke på om det er fra en præsentations tur i starten af april 1963? (ingen blade på træerne??)

Har haft kigget på flere stationer på prøvekørsels strækningerne, som stadig ikke er under strøm.
Og ud fra det virker det som at Pegnitz passer bedst, meen syntes bare ikke at jeg kan få perronkanterne til at passe :-|

Pegnitz synes jeg ikke passer helt.

Perronen modsat den brede kant har også en cementafslutningen, ligesom antallet af brædder i perronovergangen ikke passer, jf. https://www.facebook.com/pegnitzunddieeisenbahn/photos/1883806565203032

RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Norske lokomotiver

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak