Nykøbing F - Glostrup 1925/ Maskinbenyttelsen
For at nørde lidt videre i det ( ) kom jeg til at tænke på, om opholdet i Roskilde kunne kortes lidt, hvis der var et lokaltog mod København. Iflg. lokalplanen for Roskilde-København var der ikke nogen forbindelse mod Glostrup før tog 80.
Publikumsplan 1925.
Hvilke maskintyper fremførte så togene 76 og 80.
Gedser maskindepot havde i 1925 til at klare trafikken på Falsterbanen 8 K-maskiner og til rangering 2 F-maskiner. Blandt K-maskinerne i Gedser var K 563, så tog 76 til Orehoved den dag kunne meget vel være fremført af K 563 den senere museumsmaskine. Efter et besøg på centralværkstedet i København blev 563 den 18/4 1928 sendt vestpå til depotet i Aarhus og blev derefter i Jylland til overgang til museumsmaskine i 1956.
Overfarten tog omkring 18 minutter og tog 76 videre fra Masnedø mod Roskilde (maskinløb Masnedø-København H) blev fremført af en P-maskine fra Godsbanegårdens Maskindepot og personale. Tog 80 videre fra Roskilde (maskinløb Masnedsund-København H) var fremført at en C-maskine også fra Gb og med personale derfra.
Tak for de pæne ord Ove , jeg kan jo ikke lade være.
Bedste hilsner
Georg