Nykøbing F - Glostrup 1925

af RolfC, 5/8 2022, 10:43 (833 dage siden)

Det er jo kronisk fascinerende at rode med de gamle rejser.

Nu sidder jeg og kigger på, da min farmor som ganske ung rejste fra Falster til København og tog arbejde som ung pige i huset i 1925. Først med hestevogn til Nykøbing F. Så med toget til Orehoved/færge/videre med tog, formentlig til Glostrup. På Glostrup hentet i Ford T.

Men hvor lang tid tog den rejse? Det må næsten have været med Thyra over - hvor lang tid tog overfarten?

Gætter på at hun er rejst om morgenen. Kan man finde toget i en køreplan?

Nykøbing F - Glostrup 1925

af Georg Schmidt, 5/8 2022, 11:22 (833 dage siden) @ RolfC

Her en køreplan fra den tid.
[image]
[image]
[image]
M v h
Georg

Nykøbing F - Glostrup 1925

af RolfC, 5/8 2022, 12:20 (833 dage siden) @ Georg Schmidt

Tusind tak, alletiders.

0710 fra Nykøbing F og ankomst Glostrup 1158 med et langt vent i Roskilde, får jeg det til. Overfarten ganske hurtig ved til Masnedø. Mon ikke det var med Thyra?

Nykøbing F - Glostrup 1925

af Niels Munch, 5/8 2022, 12:26 (833 dage siden) @ RolfC

0710 fra Nykøbing F og ankomst Glostrup 1158 med et langt vent i Roskilde, får jeg det til. Overfarten ganske hurtig ved til Masnedø. Mon ikke det var med Thyra?

Her er en oversigt over færger, der har besejlet Masnedø - Orehoved: https://www.faergelejet.dk/rute.php?id=838 .

M.v.h.
Niels

Avatar

Nykøbing F - Glostrup 1925

af Ove Nygaard, 5/8 2022, 12:49 (833 dage siden) @ Georg Schmidt

Jeg synes, det er et imponerende arkiv, Georg Schmidt er i besiddelse af. Her en køreplan fra 1925. Uden hans flid og overblik over jernbanehistorien, havde vi alle sammen været fattigere.
Stor tak herfra Georg.

Bedste hilsener
Ove af Erritsø

Nykøbing F - Glostrup 1925/ Maskinbenyttelsen

af Georg Schmidt, 7/8 2022, 11:16 (831 dage siden) @ RolfC

For at nørde lidt videre i det (:-D ) kom jeg til at tænke på, om opholdet i Roskilde kunne kortes lidt, hvis der var et lokaltog mod København. Iflg. lokalplanen for Roskilde-København var der ikke nogen forbindelse mod Glostrup før tog 80.
[image]
Publikumsplan 1925.
Hvilke maskintyper fremførte så togene 76 og 80.
Gedser maskindepot havde i 1925 til at klare trafikken på Falsterbanen 8 K-maskiner og til rangering 2 F-maskiner. Blandt K-maskinerne i Gedser var K 563, så tog 76 til Orehoved den dag kunne meget vel være fremført af K 563 den senere museumsmaskine. Efter et besøg på centralværkstedet i København blev 563 den 18/4 1928 sendt vestpå til depotet i Aarhus og blev derefter i Jylland til overgang til museumsmaskine i 1956.
Overfarten tog omkring 18 minutter og tog 76 videre fra Masnedø mod Roskilde (maskinløb Masnedø-København H) blev fremført af en P-maskine fra Godsbanegårdens Maskindepot og personale. Tog 80 videre fra Roskilde (maskinløb Masnedsund-København H) var fremført at en C-maskine også fra Gb og med personale derfra.
Tak for de pæne ord Ove :-) , jeg kan jo ikke lade være.:-D
Bedste hilsner
Georg

Nykøbing F - Glostrup 1925/ Maskinbenyttelsen

af RolfC, 8/8 2022, 08:51 (830 dage siden) @ Georg Schmidt

Hej Georg,

Tusind tak for overvældende info! Ja, det er sjovt at tidsrejse og forestille sig helt bestemte ture. Man bliver klar over, hvor meget fart, jernbanen satte under almindelige menneskers muligheder for at komme omkring.

Der er lidt usikkerhed om dateringen af denne rejse. Ville det have været samme afgange og tider, sommer/vinter eller hvis det f.eks. var 1926?

Hilsner fra Rolf

Nykøbing F - Glostrup 1925/ Maskinbenyttelsen

af Georg Schmidt, 8/8 2022, 12:00 (830 dage siden) @ RolfC

Hej RolfC
Der skete ikke de store køreplansændringer midt i tyverne, det var mest minutreguleringer. Herunder sommer 1926.
[image]
[image]
[image]
Bare rolig, når det er så gammelt er der huller i samlingen.:-D
Billetprisen Nykøbing-Glostrup via Køge var på II klasse 12.20 kr og på III kl 7.20 kr., via Ringsted var prisen på II kl 12.00 kr og på III kl 7,10 kr.
M v h
Georg

Nykøbing F - Glostrup 1925

af RolfC, 10/8 2022, 14:17 (828 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels - tak for den :-) Hilsner fra Rolf

Siemens Desiro / DSB litra MQ indsættes i drift
Siemens Desiro / DSB litra MQ indsættes i drift

Læs i denne artikel om forhistorien, bygningen, godkendelsen og ibrugtagningen af nye Siemens Desiro togsæt til DSB i 2002. Tekst og billeder er af DSB´s projektleder for litra MQ Hans Werner Hansen.

Læs mere

DSB MY1118

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak