Jeg tænker at der er nogle af mine tidligere kolleger fra Dansk Signal Industri, som kan fortælle meget mere om anlægstypen her i forum og måske også bringe billeder.

Hej Niels,

Se f,eks. denne side: http://www.blokposten.dk/sikr/oversigt/sikr-strk33.htm - klik på "vis" for fotos, og en overordnet beskrivelse af DSB type 77 kan findes her: https://www.farallon.dk/dokuwiki/doku.php?id=jernbaner:dsb_type_1977 .

Det skal naturligvis på ingen måde hindre andre, der "har haft fingre" i anlægstypen, i at berette mere.

Bedste hilsener
Niels

Men når Banedanmark slukker for signalerne og skifter til ETCS, så er det også slut med DSB 77-sikringsanlæggene, og dermed den første anlægstype som delvist var baseret på computerteknologi. Anlægstypen fandtes kun på "Lille Syd" på Sjælland og så på den "skæve bane" mellem Vejle og Holstebro, og lige pt. er det kun mellem Brande og Vejle (Vejle har ikke et 77-anlæg).

Den fandtes også i Bulgarien, i form af to anlæg. Det var før min tid, og jeg kender ikke historien bag. Hvorvidt anlæggene stadig eksisterer ved jeg ikke, men det er nok temmelig tvivlsomt.

Jeg tænker at der er nogle af mine tidligere kolleger fra Dansk Signal Industri, som kan fortælle meget mere om anlægstypen her i forum og måske også bringe billeder.

Jeg tvivler på at skaberne af "Verdens bedste Sikringsanlæg" (som de sædvanligvis omtalte det..!) læser med herinde. Selv har jeg først i de senere år arbejdet med anlægstypen, bortset fra ændringerne i forbindelse med etablering af sporskiftet til Skandinavisk Transport Center i Lille Skensved.

Anlæggene bestod af en sikringsdatamat (SID), en Ericsson telefondatamat fra 70rne. Sikringsdatamaten kommunikerede med et antal såkaldte koncentratorer, som igen kommunikerede med de yere objekter. Desuden kommunikerede SID med capp-datamat og fapp-datamat. Capp-datamaten indeholdt manøvresystemet, som kommunikerede med den skærmterminal som stationsbestyreren anvendte. Fapp-datamaten tog sig tilsvarende af fjernstyringen.

De ydre objekter blev styret via relægrupper, som koncentratoren (KC) beordrede og indsamlede data fra, data som kommunikeredes med SID. Relægrupperne lignede i det ydre relægrupper som kendes fra sikringsanlæg type 1964, 1969 og 1972. Koncentratoren udstedte ordrene via et antal parallelle digitale bit og relægrupperne tog sig så af det grovere arbejde med at styre objekterne. Tilsvarende skete aftastningen af de ydre objekter. Der var desuden et antal ekstra objekter som blot var input, primært sporisolationer.

Hver koncentrator var placeret i sin egen hytte. På de almindelige krydsningsstationer var der placeret en hytte i hver ende af stationen ved hvert indgangssporskifte. Den ene hytte indeholdt også SID of Capp-/Fapp-datamater. Skærmterminalen var placeret i stationskontoret. Men efterhånden som stationsbygningerne blev forladt flyttede de ud i hytten til Capp-datamaten.

Jeg fandt en serie rå-billeder fra den sydlige koncentratorhytte i Lille Skensved, taget i 2005. Til højre for døren var et nødbetjeningspanel, hvorfra man kunne betjene sporskiftet og linieblokken hvis anlægget var gået ned:

Det har næppe været brugt meget, men jeg har da selv betjent et panel (naturligvis under behørigt opsyn og instruktion af den stedlige stationsbestyrer) under ombygningen:

I hyttens forrum var skærmterminalen anbragt. Da anlægget normalt var fjernstyret var terminalen slukket:

Men ved en senere ibrugtagning (2014) fangede mobilen dette billede:

Teknikrummets ene væg var fyldt med "diversestativet", dvs. relæstativer med sporisolationer, jordfejlmeldere og andet løsøre:

I midten var et stativ med SID og koncentrator og med relægrupperne:

Der er lidt mere til historien, men det må blive en anden dag.

/Carsten Lundsten

Prospekt, DSI, om anlægstypen