Dette postkort er p.t. til salg på QXL. Er der nogen, der kan stedfæste overkørslen præcist? Postkortet er postgået i 1909.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Kilde (i skrivende stund): http://www.qxl.dk/pris/postkort/danmark/togjernbaner/valby-fra-valby-villakvarter-med-l...

Dette postkort er p.t. til salg på QXL. Er der nogen, der kan stedfæste overkørslen præcist? Postkortet er postgået i 1909.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Kilde (i skrivende stund): http://www.qxl.dk/pris/postkort/danmark/togjernbaner/valby-fra-valby-villakvarter-med-l...

--------------

Hej Thomas.

Mit -tror jeg- rimelige gæt: Valby Langgade, fortsættelsen af nuværende Carl Th. Dreyers Vej på den anden side af "Langgaden". Toget er på vej fra Vigerslev mod Frederiksberg st.

På den anden side af husene/villaerne løber Søndre Allé.

Hilsen,

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=marts-2013

(Dit foto fra i går er tilføjet under Valby)

Imponerende mast med telefonledninger - og især opsatsen med de samme ledninger på taget af huset.

Gert

Kilde (i skrivende stund): http://www.qxl.dk/pris/postkort/danmark/togjernbaner/valby-fra-valby-villakvarter-med-l...

Kære Thomas,

Der må være her:

Valby: Valby Langgade. Valby Arbejderes Byggeforenings Huse. 1909.

Kilde: http://vaeggen.copenhagen.dk/media/50202 .

"Valby Arbeideres Byggeforenings" Huse ved Valby Langgade.

""Valby Arbeideres Byggeforenings" Huse ved Valby Langgade ved [vibeledene?]. Remissevei (senere Valby Langgade vester Ende). Set fra Jordene mellem Roskilde Landevei og Remissevei, mod syd. Billedet er taget efter en Tegning udført ca Aar 1900. Bygningskomplekset (i alt 81 Huse), som populært kaldes "Trekanten", er, efter Tegning af Arkitekt Mandrup Poulsen, opført af Valby Arbeideres Bygge "forening" i Aarene 1899-1903. (Foreningen blev stiftet d: 26'de april 1898 og opløst den 4'de marts 1917). I Forgrunden. Remissevei samt t:h: et lille Stykke af Veien "Skellet", som fører op til Roskilde Landevei. Langs Husrækken t:v: ses Jernbanelinien mellem Godsbanegaarden og Frihavnen, og t:v: for denne Markjordene som senere bebyggedes af Byggeforeningen. I Baggr: t:v: "Valby og Omegns Byggeforenings" Huse, og t:h: "Hansstedgaards" Jorde."

Kilde: http://vaeggen.copenhagen.dk/media/50292 .

Bedste hilsener
Niels

Helt enig med Erik!

Her ses huset i dag, med tilbygning.

http://map.krak.dk/m/nr1eh

Med venlig hilsen

Carsten

Imponerende mast med telefonledninger - og især opsatsen med de samme ledninger på taget af huset.

Gert

Mon ikke, -bare et vildt gæt, huset rummede telefonomstillingen?(Centralen)

Supplement:

Motivet findes gengivet på dette website: http://clausib.blogspot.dk/2013/01/den-hvide-by-valby-byggeforeningen.html#!/2013/01/de... .

Overkørslen var beliggende ved "n'et" i "Valby Langgade" til højre på dette kortudsnit:

Fra "Krak's Kort over København og Omegn" 1938 (Pris 2 kr.).

Tracéen til den nedlagte strækning fra Vigerslev-trekanten mod nord-øst (Frederiksberg) ses tydeligt. Nedlæggelsen skete i f.m. ibrugtagning af Godsforbindelsesbanen i 1930 (kilde: "Københavns Banegårde", bane bøger 1986).

Bedste hilsener
Niels

Hej Thomas

Se bogen "Byens baner" side 42.

Imponerende mast med telefonledninger - og især opsatsen med de samme ledninger på taget af huset.

Gert

Mon ikke, -bare et vildt gæt, huset rummede telefonomstillingen?(Centralen)

----------------

Hej.

OK, --et vildt gæt, og sikkert lidt ment, for:

Den -nu gamle og nedlagte- "demi-automatiske" telefoncentral Valby lå på Gammel Jernbanevej tæt ved Valby station, og mon ikke den tidligere (udelukkende manuelt betjente, med telefondamer) har ligget et sted i nærheden (alle ledninger blev jo trukket dertil, og så er det da smart at blive der i området).

Det højt placerede "stativ" er givet vis til overførsel af alle de lokale ledninger fra oplandet ude ad Valby Langgade og ind til Central Valby inde i #byen Valby". På den anden side af banelinien har der stået noget lignende "højt".

Den anden,den lave masterække har været DSB´s lokale og landsdækkende net, telefon og telegraf, linieringning m.v.

Havde der været tale om en telefoncentral nedenunder det høje stativ på villaen (jeg husker godt, at det var et gæt, men -som bekendt- den som kun ta´r spøg for spøg . . . ), havde dette stativ sandsynligvis været meget større og tre- eller firkantet, med ledninger ud i alle/lige så mange retninger.

En såkaldt "opføring" ---^ // Telefoncentralen i Ordrup omkring 1930. ---^ Central Valby har formentlig set noget lignende ud.

Hilsen,
Erik V. Pedersen
http://evp.dk/index.php?page=marts-2013

EVP's betragtninger lyder meget rigtige. Jeg påpegede blot alle ledningerne fordi de er så tidstypiske og så forskelligt fra, hvad vi kan finde på/tillade nu til dags.

Fra en tid med magneto telefoner uden DC i ledningerne, håndsvinget til at genere ringestrøm - og man skulle huske at ringe af. Samme teknik anvendt i sikringssystemerne.
Kunne være sjovt med en meldeklokke i haven som dørklokke...............

Gert

EVP's betragtninger lyder meget rigtige. Jeg påpegede blot alle ledningerne fordi de er så tidstypiske og så forskelligt fra, hvad vi kan finde på/tillade nu til dags.

Fra en tid med magneto telefoner uden DC i ledningerne, håndsvinget til at genere ringestrøm - og man skulle huske at ringe af. Samme teknik anvendt i sikringssystemerne.
Kunne være sjovt med en meldeklokke i haven som dørklokke...............

Gert

------------

Som nævnt var det også kun at jeg skrev det, men samtidig fordi, det også har min interesse som efterkommer af en centralmekaniker.

Din idè med "ringeklokken" er nok effektiv, men vil sikkert også hurtigt skaffe dig en nabostrid på halsen

Hilsen

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=marts-2013

joe - det er da også inden for mit interesseområde og tangerende til mit erhverv.

Nu er det nok højest en gang om ugen nogen ringer på døren her - og den skal så ikke slå en mange slags melding.

Gert

Hej Erik
Det er morsomt du lige nævner Ordrup central. Jeg var fra 1967-72 i lære i Ordrup
og jeg mener at Ordrup havde en slags undercentral der hed Omegnen. Skulle man ringe til nogen under den central, skulle man dreje Ordrup og derefter bede om Omegnen, så kom der en ny centraldame. Sådan en "undercentral" kan der vel også have været i Valby.
Hilsen
Jesper

Hej Jesper,

Central "OMegnen" havde bogstaverne OM. Se denne beskrivelse af D-centralerne i Københavnsområdet:

Demiautomatisk central. Tidligere telefoncentralsystem i København. D'et står for demi (fransk = halv), altså et halvautomatisk system. A-abonnenten drejede de 2 første bogstaver i centralens navn. Herefter svarede centralmelderen med centralens navn og man kunne opgive det nummer man ønskede til en telefonistinde, der herefter indstillede kaldet til det ønskede nummer (snoreborde).

Abonnenterne på D-centralerne kunne selv dreje bogstaverne til en anden D-central eller et fuldautomatisk nummer, men måtte have telefonisthjælp til abonnenter under manuelle centraler og provinsen.

Blandt centralernes navne kan nævnes: C(E)ntral (Københavns hovedcentral) - BYen, PAlæ, MInerva (Kbh. City) - AMager, SUndby, ASta (Amager i Kbh. kommune) - GOdthåb, FAsan (Frederiksberg) - NOra, LUna (Indre Nørrebro) - VEster, EVa, HIlda (Vesterbro) - TAga, ÆGir (Ydre Nørrebro) - ØBro, TRia (Østerbro) - RYvang - BElla (Brønshøj) - VAlby - DAmsø (Vanløse) - SØborg - ORdrup og HElrup (Hellerup).

Dertil under "OMegnen" - HOlte - HØrsholm - LYngby - RUngsted - SKodsborg og YRsa (Herlev eller Rødovre).

En særlig central, FUlda, blev midlertidigt oprettet for at kunne gennemstille abonnenter under Hovedcentralen (Kbh.) og manuelle centraler, til et fuldautomatisk telefonnummer. Endvidere kunne man dreje KL for "frk. klokken".

Den første af disse centraler, Ryvang, blev indført i 1927 og den sidste, Øbro/Tria, blev nedlagt den 14. december 1978.

Kilde: http://www.qvotrup.dk/Telefon/ordliste_fagudtryk.htm .

M.v.h.
Niels

Og går man lidt frem og tilbage af Valby Langgade på kortet, ses der ofte i midten af vejbanen nogle meget lige rustne "striber", parallelt med en indbyrdes afstand, i nærheden af 1435 mm.

Hej Niels og Jesper.

Nu er det jo et jernbaneforum, ikke et telefon do, men tak for svaret. Så behøver jeg ikke forsøge at overbevise Jesper.

Netop disse centraler (HElrup - bemærk, --der er kun eet "l" i KTAS-centralnavnet for at gøre det hurtigere for damerne at sige) og RYvang var min -andetsteds nævnte- fader med til at "bygge" som ganske nyansat (1928) centralmekaniker (dvs. trække ledninger, lodde og gøre ved). Omkring 1933-34 gik turen til Amager (AMager / SUndby) hvor mine forældre blev bosat, og jeg derved fik min barndom med udsigt til Amagerbanen. En afstikker fik han i nogle år til TAga / ÆGir i Stefansgade på Nørrebro(ved en forfremmelse til "over-"), tilbage til Amager/Sundby, hvor han var, da centralen ASta blev "født" først i 1950´erne. (ASta: Noget skulle centralen hedde, og man ønskede at anvende de to andre centralers forbogstaver A og S. Nu var det så bare at finde et tilpas lille pigenavn på tre-fem bogstaver. "ASta". De sidste år tilbragtes på VEster / EVa (Vesterbro), hvor 50-års jubilæet blev holdt.

Nå - det er jo et jernbaneforum

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=vodskov-ostervraa-jernbane---vo

Og går man lidt frem og tilbage af Valby Langgade på kortet, ses der ofte i midten af vejbanen nogle meget lige rustne "striber", parallelt med en indbyrdes afstand, i nærheden af 1435 mm.

Men det var altså KS, der var ansvarlig for dem...

Nold

Hej Niels og Erik.
Mange tak for den redegørelse. Tja, sikken en udvikling.
Min farmor havde TA 4164Y og man skulle huske at "spørg om der tales inden opringning sker"
Nå, jernbaner og telefoner kan godt høre sammen.
Her i huset er vores reservetelefon en gammel DSB telefon med kun tal i nummerskiven. Den er produceret i 1946 og jeg købte den engang i 60'erne i Vanløse
for kr. 2,50 + oms. Den virker stadig fint, men er der for mange høje cifre, falder man næsten i søvn, så langsomt går skiven.!!

Hilsen
Jesper

Ja ja, den er jeg med på. Det er bare rart, at se, historien ikke fornægter sig og det viser at 22. april 1972 har forbindelse til idag og at man godt kan tage ved lære af fortidens fejltagelser.

/Peter
Signalmontør

Her i huset er vores reservetelefon en gammel DSB telefon med kun tal i nummerskiven. Den er produceret i 1946 og jeg købte den engang i 60'erne i Vanløse
for kr. 2,50 + oms. Den virker stadig fint, men er der for mange høje cifre, falder man næsten i søvn, så langsomt går skiven.!!

Jo, men lyden af sådan en gammel svend er nu altså skøn, jeg husker det som en tikkende lyd

Du har nok ret.

Så vil jeg så ikke undlade at bemærke at jeg rent faktisk kan betjene sådan et omstillingsbord. -fortid i Civilforsvaret.

Min farmor havde TA 4164Y og man skulle huske at "spørg om der tales inden opringning sker"

Det var ikke så meget på grund af TA(GA) som det var på grund af Y(RSA).
Din farmor havde partstelefon - dvs. hun delte den dyre telefonlinie med en anden i samme ejendom. Når man ringede til en partstelefon foretog telefonisten på centralen forskellige ringesignaler afhængigt af hvilken af parterne - YRSA eller noget andet )jeg ikke lige husker hvad var) - og så vidste man om det var til en selv eller den anden.

Ak ja - de gode gamle dage.

Lige præcis, hun havde partstelefon. TA(GA) er centralen. Hvis man er den lykkelige ejer af en gammel høj telefon med håndsving, sidder der et fint skilt med teksten "KTAS" påskruet. Skruer man det af og vender det, står der "spørg om der tales inden opringning". Det netop ad hensyn til partstelefoner.
Hilsen
Jesper

Du har nok ret.

Så vil jeg så ikke undlade at bemærke at jeg rent faktisk kan betjene sådan et omstillingsbord. -fortid i Civilforsvaret.

--------------

Det kan jeg da "osse". Jeg blev indkaldt til "Telegrafen" i Høvelte (1959-61) og blev "centralbestyrer" på en såkaldt "Centralvogn" med tre fastmonterede 30-liniers "omstillingsborde" . Med den kørte vi ud i øvelscentrene og skulle der være telefoncentral for de mange linier, som "Linien" (den del af kompagniet, der lagde telefonledningerne (linierne) ud. Her havde jeg så tre "centraldamer" (beklageligvis andre menige ) til at betjene centralen - to timer af gangen/hver.

-----------

Partstelefoner: Det var vist noget med en "nøgle" (el-kontakt a la vippenøgle)med fire stillinger, og så bevægedes den ud i det "hjørne", der svarede til v, x, y, u.
Herved sendtes vist "forskellige strømme" (jævnstrøm, den ene retning eller den anden retning, ad de to ledninger (linier) eller ad en ledning + jord (0).

Hos abbonenten sad der et "parts-relæ, der kun reagerede på "den strøm" det var indstillet/fabrikeret til, og derfor kun ringede hos den aktuelle abb. (...men hos de andre abb. kunne man høre et klik, når det skete, og så kunne det jo være fristende for voksne som børn, at være "med på en lytter".

-----------

Når det er skrevet - kan jeg undre mig over, at man på en (ganske vist mindre) jernbanestation (var det HHGB eller ØSJS - jeg har ikke tid til at undersøge det lige nu), kunne tillade sig at benytte en partstelefon, som den officielle telefon - det kan ikke have været alt, der var for andres øren.

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=marts-2013

Når det er skrevet - kan jeg undre mig over, at man på en (ganske vist mindre) jernbanestation (var det HHGB eller ØSJS - jeg har ikke tid til at undersøge det lige nu), kunne tillade sig at benytte en partstelefon, som den officielle telefon - det kan ikke have været alt, der var for andres øren.

Tokkerup Station på ØSJS havde faktisk partstelefon, se her:

Klik på billedet for højere opløsning.

Efter gymnasiet i 1964 skulle jeg vente 1 år på at blive optaget på seminariet. Jeg påbegyndte derfor 15.09.1964 en assistentaspirantuddannelse ved KTAS, der bl.a. indebar turnustjeneste ved "Provinskontoret", hvor man ekspederede abonnentsager i 03-området.

Baneformanden i ovennævnte sag overtog partstelefonen mod en afgift på kr. 250 (en nyoprettelse kostede 1.000).

Under mange centraler i 03-området var nettet utilstrækkeligt udbygget, hvorfor KTAS måtte "tvangsparte". Om det var årsagen til partstelefonen i Tokkerup, ved jeg ikke.

Pr. 01.11.1966 blev jeg tjenestemand i KTAS, og pr. 02.02.1967 mødte jeg på Flyvevåbnets Rekrutskole i Gedhus for aftjening af værnepligt ved Forsvarets Intendanturkorps (FIK/FLV, hvor jeg blev i 18½ år). Jeg vendte ikke siden tilbage til KTAS (og kom aldrig på seminariet). Og Østbanen fik sit eget kapitel .....

Så fik vi da hevet lidt mere jernbanestof ind i tråden igen!

Bedste hilsener
Niels

og pr. 02.02.1967 mødte jeg på Flyvevåbnets Rekrutskole i Gedhus

Men benyttede han lejligheden til at trave de få hundrede meter mod nord og fotografere et af Danmarks mest interessante sidespor på fri bane - Grove sidespor?

Næh, nej. "Man" havde travlt med at brænde kassen af på at fotografere privatbanemateriel.

Så:

Kære Niels

Der henvises til overskriften.

Bedste hilsner

Thomas
Der indrømmer, at han nyder alle dine privatbanebilleder.

Hehe, jeg havde slet ikke kamera med i 4. RKESK på FLV RKS (det måtte man vist ikke; vi boede lige ved siden af AIRBALTAP, og der var kold krig); men til gengæld kom jeg på sporet af denne her: http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=227 .
Orlovstog bestående af Mx og CP-vogne kunne ikke (ej heller den dag i dag) hidse mig op.
Til gengæld var soldaterfotografen fra Herning på pletten, da jeg som delingsfører i 4. RKESK i Karup Ådal førte en "kampvognsattrap", hvor "kanonen" var et 7,62 mm MG: http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=6513 .

Bedste hilsener
Niels

Orlovstog bestående af Mx og CP-vogne kunne ikke (ej heller den dag i dag) hidse mig op

Kære Niels

Tak for imødekommende og venligst svar.

Nu skal jeg nok undlade at hijacke denne tråd (og så alligevel): Personførende særtog på sidespor på fri bane er ellers lidt af en sjældenhed. Så jeg vil da godt give en kop øl til den, der kan diske op med et billede af f.eks. orlovstog på Grove sidespor eller udflugtstog på Mogenstrup sidespor. (Jeg har fundet et enkelt billede med et personførende særtog på Anvsøgaard sidespor, men har endnu ikke fået kontaktet fotografen).

Bedste hilsner

Thomas
(Nogle synes om mo'ren, andre om datteren)

Kære Thomas,

Vore orlovstog afgik ikke fra Grove sidespor; vi blev marcheret ud gennem en særlig port, der oplåstes til lejligheden, og tværs over Karup-Herning landevejen og forbi soldaterhjemmet til Gedhus trinbræt, hvor orlovstoget ventede.

Bedste hilsener
Niels

Når det er skrevet - kan jeg undre mig over, at man på en (ganske vist mindre) jernbanestation (var det HHGB eller ØSJS - jeg har ikke tid til at undersøge det lige nu), kunne tillade sig at benytte en partstelefon, som den officielle telefon - det kan ikke have været alt, der var for andres øren.

Tokkerup Station på ØSJS havde faktisk partstelefon, se her:

Klik på billedet for højere opløsning.

(...)

Så fik vi da hevet lidt mere jernbanestof ind i tråden igen!

Bedste hilsener
Niels

--------

Hej Niels.

Tak for beretningen.

Nu fandt jeg det, jeg ledte efter ! ! ! Det var Saunte på HHGB

POLITIKEN - DANMARK RUNDT, 1943. Saunte nr. 32 x ! ! !

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=marts-2013

Orlovstog bestående af Mx og CP-vogne kunne ikke (ej heller den dag i dag) hidse mig op

Kære Niels

Tak for imødekommende og venligst svar.

Nu skal jeg nok undlade at hijacke denne tråd (og så alligevel): Personførende særtog på sidespor på fri bane er ellers lidt af en sjældenhed. Så jeg vil da godt give en kop øl til den, der kan diske op med et billede af f.eks. orlovstog på Grove sidespor eller udflugtstog på Mogenstrup sidespor. (Jeg har fundet et enkelt billede med et personførende særtog på Anvsøgaard sidespor, men har endnu ikke fået kontaktet fotografen).

Bedste hilsner

Thomas
(Nogle synes om mo'ren, andre om datteren)

Så kan du da lige kigge på Gunnar W.s side www.tog-billeder.dk og finde noget om et tog til Mogenstrup under en af de sidste opdateringer.
Flemming

Så kan du da lige kigge på Gunnar W.s side www.tog-billeder.dk og finde noget om et tog til Mogenstrup under en af de sidste opdateringer.

Kære Flemming

Det er simpelthen usportsligt. De billeder har kun været offentliggjort i 4 dage. Nå, men jeg er glad for deres eksistens og jeg må se at få kontaktet Gunnar og spørge om jeg må vise dem på hjemmesiden om Mogenstrup sidespor.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Jeg skylder en kop øl:

(Og således fik vi "linket" mellem dette OT-indlæg og Holgers fine billeder fra Ørbæk).

Du har nok ret.

Så vil jeg så ikke undlade at bemærke at jeg rent faktisk kan betjene sådan et omstillingsbord. -fortid i Civilforsvaret.

--------------

Det kan jeg da "osse".

Me too. Da jeg i 1975 flyttede ind på Paul Bergsøe kollegiet bestod telefonanlægget af et snoreomstillingsbord med et ukendt antal linier ind og så en svartelefon i kosteskabet ved køkkendøren ved hvert køkken. Der var (og er) 32 køkkener og derfor var der 32 svartelefoner. Beboeren kaldte man op via et samtaleanlæg på værelset. Beboeren gik såud ikosteskabet der også fungerede som boks.
Jeg var så en af de få, der på et tidspunkt fik egen telefon og det var noget af en opgave for KTAS atfinde en ledig linie, for der var kun ført 3 linier ind i hver blok,og der var en mere i vores blok der havde telefon (der er 2 køkkener i hver blok)

Idag har de internet på alle værelser i Mbit pr sek klassen og alle har selvfølgelig mobiltelefon.

Du har nok ret.

Så vil jeg så ikke undlade at bemærke at jeg rent faktisk kan betjene sådan et omstillingsbord. -fortid i Civilforsvaret.

--------------

Det kan jeg da "osse".

Me too. Da jeg i 1975 flyttede ind på Paul Bergsøe kollegiet bestod telefonanlægget af et snoreomstillingsbord med et ukendt antal linier ind og så en svartelefon i kosteskabet ved køkkendøren ved hvert køkken. Der var (og er) 32 køkkener og derfor var der 32 svartelefoner. Beboeren kaldte man op via et samtaleanlæg på værelset. Beboeren gik såud ikosteskabet der også fungerede som boks.
Jeg var så en af de få, der på et tidspunkt fik egen telefon og det var noget af en opgave for KTAS atfinde en ledig linie, for der var kun ført 3 linier ind i hver blok,og der var en mere i vores blok der havde telefon (der er 2 køkkener i hver blok)

Idag har de internet på alle værelser i Mbit pr sek klassen og alle har selvfølgelig mobiltelefon.

Ja det kan godt tage pusten af en når man sidder som 54 årig og tænker på den tekniske udvikling der har været. Fra min bedstefar der kørte damplokomotiv til min søn der spiller computerspil med en hel masse andre i et "Virtuelt univers" og mig der engagn imellem morer mig med at køre tog, på min laptop (Microsoft Train Simulator).

Eller min Bedstemor der voksede op i en by hvor hestevognen var dagligdagen men som så Astronauterne rende rundt oppe på månen.

Puha.....

Jeg var der også i 1965(BK ESK 1137 Gedhus) måske lidt før Niels. Dejligt soldaterhjem vi havde i Gedhus.

Sidste tur fra Kølvrå.
Mit rejsekort var udløbet.

Hilsen Georg

Det var bare helt vildt.

Fra "KUPE'" maj 1977.

Mvh
Georg

Det var nemlig rigtige biltelefoner man havde dengang. Betsemt ikke særlige mobile. Det var min første biltelefon...

Gert

Det var nemlig rigtige biltelefoner man havde dengang. Betsemt ikke særlige mobile. Det var min første biltelefon...

Gert

Vi havde sådan nogle i bilerne der hvor jeg var i praktik i 1977. Storno. Det var sidste skrig men der var nu ikke særlig god dækning. Hvis telefonen ringede begyndte vi automatisk at lede efter den nærmeste bakke.

Det var bare helt vildt.

Fra "KUPE'" maj 1977.

Mvh
Georg

Under oprydning fandt jeg dette.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

telefon Bladet, september 1987/6. Kvindens opslåede kalender er en vaskeægte 80'er-ting: En Timemanager-kalender, der var udstyret med 2 x 3 ringe. Til gengæld virker interiøret i BMk'en noget 70'eragtig med orange og brun, hvorimod gardinet må være af nyere dato? Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Det var bare helt vildt.

Fra "KUPE'" maj 1977.

Der må stadig være en del af os, der har hældt femmere i sådan en eller den på Storebæltsfærgen for at ringe hjem og fortælle at toget var forsinket...