En dag i Århus 1956

af Lars, 1/8 2022, 17:56 (837 dage siden)

Under en søgning efter noget helt andet (tilfældighedsfund er ofte interessante) fandt jeg i Aarhus Stiftstidendes billedarkiv nogle billeder af et væltet lokomotiv.

[image]

Billederne er taget af avisens fotograf Børge Andre Venge den 2. april 1956 på godsbanegården i Aarhus og viser en Q-maskine, som har lagt sig med stængerne i vejret efter en episode med en motorvogn.

[image]

Mit umiddelbare gæt er, at Q-maskinen var på vej med en række godsvogne med kul på sporet ved siden af motorvognen, som ser ud til at være det eneste farbare spor, da der står diverse materiel på sporene omkring. Der er så sket noget grimt, lige før de to spor løb sammen, hvorved der er sket en del materiel skade.

[image]

Uheld havde også dengang publikums interesse, som det fremgår.

Sporskiftet længere fremme står til ”ligeud”, så Q-maskinen er næppe kommet med kulvogne derfra – medmindre nogen har skiftet sporet under toget.

Hvis Q-maskinen har kørt med kulvognene på nabosporet, hvorfor ligger den så inde foran motorvognen, faktisk helt ovre i hækken?

[image]

Det ser ud til, at den forreste kulvogn som er PF 157xx, blev mindre beskadiget end den næste, PF 15901, så uheldet er måske sket nede i rækken, så at sige.

Jeg kan ikke genkende Q-maskinen ud fra billederne.

[image]

[image]

Nummerskiltet er så beskidt, at selve nummeret er usynligt på billederne. Der kan efter fortegnelsen på jernbanen.dk være tale om Q 345, 346, 347, 348 eller 349, men hvilken af dem?

Motorvognen må være en litra ML. Heller ikke her afslører billederne noget nummer. Den kunne være hensat eller udrangeret, men ifølge MM1 blev litra ML først udrangeret fra 1957. Da motorvognen efter billederne at dømme fik en del skader ved uheldet, er den vel næppe repareret, hvis den var på vej ud. Måske har den bare "stået" indtil året efter.

Den ødelagte godsvogn PF 15901 blev ifølge basen udrangeret efter uheldet. De andre kulvogne skæbne kender jeg ikke.

Kan andre kaste mere lys over hændelsen?

En dag i Århus 1956

af Steffen Dresler, 1/8 2022, 19:22 (837 dage siden) @ Lars

Kære Lars

Nu har jeg været de nævnte lokomotivers værkstedskort igennem og ud over en bemærkning ud for 348 i FEB 1958 - "Havari" kan jeg ikke finde noget. 346 L i JAN, nr. 349 L i AUG og 345 L i NOV. Men ikke nogen bemærkninger.

Så er der muligvis kun de store reparationsbøger tilbage beliggende i Odense og disse kan jeg p.t. ikke komme til. Så sidste mulighed er enten BK eller GS hvis de skulle have nogle notater.

Bedste hilsener

Steff

NB: Set ud fra sidevandkassen kan det ikke dreje sig om en Q I.

En dag i Århus 1956

af Ole M. Nielsen ⌂, 1/8 2022, 19:47 (837 dage siden) @ Lars

Den har Georg og undertegnede "dyrket" for ikke så længe siden.
Q 345 havde færre rangertimer i den periode end de øvrige, så det kunne være et godt bud.
Georg kan sikkert uddybe.

ML vognen er nr. 514 (kan ses på overgangspladen).

Avatar

En dag i Århus 1956

af Morten Flindt Larsen, København K, 1/8 2022, 19:54 (837 dage siden) @ Lars

Sidste skråstreg i Q-nummeret læser jeg som et 7-tal.

En dag i Århus 1956

af Ole Lund Jensen, 1/8 2022, 21:43 (837 dage siden) @ Lars

Vi havde også fat i det omhandlede rangeruheld i 2018; men uden at det lykkedes at fastslå nummeret på Q-maskinen.

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen

En dag i Århus 1956

af Knarbjerg ⌂, 1/8 2022, 22:18 (837 dage siden) @ Lars

Sporskiftet længere fremme står til ”ligeud”, så Q-maskinen er næppe kommet med kulvogne derfra – medmindre nogen har skiftet sporet under toget.

Hvis Q-maskinen har kørt med kulvognene på nabosporet, hvorfor ligger den så inde foran motorvognen, faktisk helt ovre i hækken?

[image]

Det ser ud til, at den forreste kulvogn som er PF 157xx, blev mindre beskadiget end den næste, PF 15901, så uheldet er måske sket nede i rækken, så at sige.

Hvad der er sket, skal jeg på ingen måde forsøge at gætte mig frem til men, lige foran motorvognen anes en tvangsskinne - altså er der et sporskifte lige under den kulvogn, som fylder forreste del af billedet og, jeg er ret sikker på at, en del af jernbanemateriellet er "mødtes" i dette sporskifte.
At dømme ud fra den måde Q maskinen ligger på, tror jeg den har befundet sig på samme spor, som motorvognen og, altså ikke været en del af trækket med kulvogne

En dag i Århus 1956

af Lars, 2/8 2022, 12:28 (836 dage siden) @ Knarbjerg

Ja, sporskiftet under kulvognen kan ses bedre på et af de andre billeder, og det er stillet til kulvognene. Jeg overvejede også, om Q-maskinen holdt foran motorvognen så langt fremme mod skiftet, at der ikke var frit spor, men jeg kan ikke på billederne se, at der skulle være et andet lokomotiv, som så har skubbet kultoget fremad. Og Q-maskinen ser ud til at være opfyret, da den væltede.

Hvis den forreste kulvogn har ramt og væltet Q-maskinen, hvorfor er der så store skader på den/de efterfølgende vogne?

En dag i Århus 1956

af Georg Schmidt, 1/8 2022, 23:04 (837 dage siden) @ Lars

På det tidspunkt kan der kun være tale om en af de 5 Q-maskiner i Århus 345-349.
Desværre dækker mine hjælpevognsoptegnelser kun perioderne 9/10 46- 7/7-54 og 10/9-58-4/10-62. En sådan tur om på siden behøver ikke altid at kræve længere værkstedsophold. Ingen af disse 5 Q-maskiner var på cvk omkring tiden for uheldet, så man har nok kunnet klare reparationen på lokoværkstedet på mdt. Ser man på kilometerproduktionen i april 56 for de 5 maskiner har 345 en lidt lavere ydelse end de øvrige, hvor 1 rangertime er lig 10 km..
345 3100 km
346 6600 km
347 5400 km
348 4400 km
349 5300 km
M v h
Georg

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak