Hejsa,

Er der nogen som kan hjælpe med identifikation af dette fotografiske postkort? Der er desværre ingen oplysninger på bagsiden.
Jeg ved at det næsten er en umulig opgave, men det er mit håb at nogen kan genkende det - eller kan biddrage med noget.

Med venlig hilsen
Kurt D. Jensen

Emblemet under kokarden ligner meget godt ingeniørtroppernes. Chakoten ligner også den, der sad på min farfars hoved, da han var spadedreng omkring 1920.

mvh
-ivar

Hej et forslag:
August 1905 arbejdede jernbanekompagniet med sporlægning mellem Karup og Bækkelund.
Granplantagen bagved kunne tyde på det.
Andre arbejdssteder, jeg husker at have læst om, er 2. sporet Roskilde-Korsør (det er det næppe), og Slagelse-Værslev omkring Løve, begge omkring 1900.
Men der har jo nok været adskillige flere.

Hej et forslag:
August 1905 arbejdede jernbanekompagniet med sporlægning mellem Karup og Bækkelund.
Granplantagen bagved kunne tyde på det.
Andre arbejdssteder, jeg husker at have læst om, er 2. sporet Roskilde-Korsør (det er det næppe), og Slagelse-Værslev omkring Løve, begge omkring 1900.
Men der har jo nok været adskillige flere.

Lyngby - Vedbæk (dog næppe granplantage).

Hvis man kigger på sporet oppe i venstre hjørne: Det ligner et færdigt spor, der har været i drift et stykke tid. Så hovedmotivet viser måske noget drift, vedligeholdelse eller ombygning.

Til den daglige vedligeholdelse var så meget personale ikke samlet - formentlig heller ikke på “hovedstrækninger”.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hvis man kigger på sporet oppe i venstre hjørne: Det ligner et færdigt spor, der har været i drift et stykke tid. Så hovedmotivet viser måske noget drift, vedligeholdelse eller ombygning.

Til den daglige vedligeholdelse var så meget personale ikke samlet - formentlig heller ikke på “hovedstrækninger”.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Så vidt jeg ved, blev ingeniørsoldater ikke benyttet til drift og vedligeholdelse. Det må være et anlægsarbejde.

Formentlig øvelse i svelleudskiftning

Ingeniørregimentets jernbanekompagni - vistnok 5. kompagni - blev i henhold til kontakt med Lyngby-Vedbæk Jernbane brugt til udskiftning af banens dårlige sveller omkring 1. Verdenskrig. Banen var økonomisk på røven og magtede det ikke selv. Formenden for banens bestyrelse var netop insprktøren for Ingeniørtropperne general Ramm. Se herom bogen om LNJ.
Niels

Man må da ikke håbe, inspektøren er kommet på inspektion, for så havde sergenten da fået en røffel for den ureglementerede påklædning.

/Jørgen

Kære Jørgen

Den gode befalingsmand er nu faktisk så reglementeret han nu kan være i den situation med sommer arbejdstøj, hvidt lærredsstof.
Det var helt normalt at jakken kun var knappet øverst og resten åbent ned. Dette gjaldt i hele staten og sikkert også i det private. Se dette link med sporskifteren på nederste billede:

https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=68323

Hvis du ser på tegninger og billeder fra denne periode og før, vil du bemærke, at det var om end ikke normalen, så almindeligt, altså korrekt eller accepteret.

Denne måde at bære uniformen på i hæren blev helt automatisk også overført til banerne, da langt de fleste ansatte kom fra aftjent værnepligt eller tidligere fastansatte befalingsmænd. Og så medbragte man sine støvler (var jo selvbeklæder) og måden at bære bukserne på, med 3/4 opslag på bukserne.

Hvad, hvor og hvorfor m.h.t. billedet lader jeg andre om.

Ønsker dig - og læserne - en forhåbentlig fortsat god dag.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Kære Steffen

Mange tak for info. Så lærte jeg da noget nyt. Den slags knapning har jeg egentligt aldrigt tænkt over før.

mvh

Jørgen