Cs 246, men hvor? Løsning?

af Bent Hansen, 30/7 2022, 10:29 (839 dage siden) @ Bent Hansen

Hej.

Endnu engang tak for de mange indput, også i min egen mailbox. Efterhånden tror jeg ikke min teori om fotoåret holder, men fotostedet stadig anses for Struer. Blandt de nye oplysninger fra Ole Edvard Mogensen er, at centraludkørsel af træ fra træterminaler startede i Ålborg i efteråret 1972 som det første sted. Struer var det andet sted, og det kan tidligst have været i 1973.

Derfor er det sandsynligt at billedet er fra Struer 1974, og lokomotivet var kørt ud, fordi det skulle på udstilling i Esbjerg og ventede på vognbjørn?

Så er der kun et spørgsmål tilbage. Hvem har taget billedet? Det er et ”ægte” billede, og min far affotograferede ikke. Det gjorde jeg, men i så fald ville jeg have en kopi selv. Det har jeg ikke. Har min far virkelig bevæget sig fra sin pensionisttilværelse i Fredericia til Struer for at tage dette foto? Hans skolekammerat, stationsforstanderen i Struer kunne stadig bo i Struer i 1973 og måske også i 1974? Stationsforstanderen H. C. Strøgaard var født 3. august 1903, ansat ved Statsbanerne i 1920 og med 70 år altså i 1973 skulle han gå. Da der på det tidspunkt indførtes områdedrift i forbindelse med den såkaldte naturlige afgang, har der ikke stået en ny stationsforstander, der trippede for at flytte ind til mågerne i spisesalen. Altså havde det ingen hast for den afgåede stationsforstander med at komme ud af tjenesteboligen. Han flyttede i øvrigt til Odense, hvor de gamle stationsforstandere stadig besøgte hindanden. Det var hele fire fra den klasse, årgang 1910 på Mulernes Legatskole i Odense, der endte som stationsforstandere foruden et par stykker fra parallelklassen. En i Struer, en i Svendborg og en i Skjern. Resten har jeg glemt.

Altså Cs 246 er fotograferet 1974 i Struer i forbindelse med flytningen til udstilling i Esbjerg. Fotograf ukendt, men muligvis Hans Kristian Hansen.

Mvh. BH.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak