Hjælp ønskes til togplan 6 Struer - Thisted 1956

af Georg Schmidt, 28/7 2022, 23:27 (840 dage siden) @ Jan-Eddie Mathiasen

Hej Jan-Eddie
Du bevæger dig ind i et kæmpe område som godsbefordringen med banen var i gamle dage. Det var et område fyldt med planer af alle mulige slags. Problemet er jo nok at ikke særlig mange af disse planer er bevaret. Det var jo sådan, at når der kom en ny køreplan, var der stor risiko for, at de gamle planer blev smidt ud. Et stort område er togplanerne hvor man i togplan 3 kunne se hver enkelt fragtstykgodsvogn "F" med nummer og befordringsvej og togplan 7 hvor godstogenes oprangering kunne ses. I togplan 4 kunne man finde rutevognene angivet i planerne med "R" og nummer. I gamle dage var der en togplan 8, hvor man kunne se hvilke fragtstykgodsvogne og rutevogne kompleteringsvogne "K"og efter behov- vogne angivet med "E B" i hvert enkelt tog. Så var der togplan 2 med ekspres- og ilstykgodsbefordring af gruppe A, B og C gods hvor gruppe A omfattede f.eks.aviser.
Et godstog medførte en vognliste over togets vogne som lkf fik sammen med bremsesedlen og fragtbrevene. Vognene var angivet ved vognlistebetegnelserne A til Q. En fragtstykgodsvogn havde vognlistebetegnelse C og en almindelig læsset godsvogn havde betegnelsen L eller "Lars" som vi kaldte dem når vi pr telefon ringede vognmeldinger til listevagterne på togets strækning. En tom vogn havde vognlistebetegnelsen "O" meldt som Ole. Daglig skulle der gives vognstatus fra stationerne så vognfordeleren kunne dirigere vognene hen hvor der var brug for dem. Udover de faste fragtstykgodsvogne og rutevognene var der jo også de almindelige læssede som man jo ikke kunne lave planer for, antallet af disse vogne svingede jo hele tiden.
De lokale ledere stationsforstander, kontrolløren og godsekspeditøren i Thisted skulle så ud fra modtagne planer udfærdige plan for rangerarbejdet og ture for pladspersonalet. Rangermaskinens arbejde i samarbejde med kørselsfordelingen i distriktet. Thisted havde Hs ragermaskine frem til 1/1 1959 hvor Ardelt tog over.
Det var en lang smøre og jeg har sikkert glemt noget. Jeg prøver at finde noget togplansvæsen der kan illustrere planerne lidt.
M v h
Georg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak