Tysk privat godsvogn fra firmaet MAAS & ROOS

af Svend, Storkøbenhavn, 27/7 2022, 10:24 (842 dage siden)
redigeret af Svend, 27/7 2022, 10:45

I bogen ”Güterwagen Band 1.2” (MIBA) er der et billede af en tysk privatejet godsvogn fra firmaet MAAS & ROOS. Firmaet fremstillede lysskilte (neonskilte) og eksporterede (eksporterer) også til Skandinavien. MAAS & ROOS eksisterer stadig.

Til transport af de færdige skilte fra fabrikken i Hipoltstein (lige syd for Nürnberg) havde man en eller flere jernbanevogne, som var ombygget til formålet. Denne vogn er en ombygget tysk kølevogn med vognnummeret 010 0 600, tidligere DB 579 074. Billedet er taget i Bebra i 1969 af J. Claus og befinder sig i dag i samlingen hos Eisenbahnstiftung.

Det vil være mere end nærliggende at antage, at denne vogn også har været i (passeret Danmark) i de år, den var i drift.

[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

  • Tysk privat godsvogn fra firmaet MAAS & ROOS - Svend, 27/7 2022, 10:24 [*]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak