Kortet er købt i Midtjylland - men det betyder jo ikke at det skulle være der fra.

Telefonpælen (og måske hesten) ser i det mindste dansk ud.

Måske genkender nogen kortet og har oplysninger; jeg har ikke (dog, måske hedder hesten Klaus).

Hej, det er ikke tørvegravning, snarere et mindre vejanlæg, men næppe jernbaneanlæg.

Hej.

Hvad hesten hedder, tror jeg ikke betyder noget for identifikationen, men den ene vogn hedder 41. Der er altså tale om en tipvognsejer med en større vognpark! Dermed er mange bestemmelsesmuligheder skåret væk. Jeg ser arbejdet som et planeringsarbejde. Allievel kunne det jo godt være et vejanlæg. En ting ud over vognens høje nummer undrer mig: Arbejderne har 1) skovle, 2) gravegrebe og 3, læssegrebe, der ikke egnede sig til at læsse sand med, men brugtes til tørv og brunkul samt mergel. Jeg kan bare ikke få noget ud af iagttagelsen.

Mvh. BH.

Hej.

Værktøjet på billedet i mændenes hænder kunne bruges således: Mændene med de små gravegrebe med fire ben løsnede jorden. Mændene med de store gravegrebe skovlede brokker op i tipvognen. Derpå kunne mændene med skovlene rense for smuld. Altså planere, men hvorfor så denne tredeling,  hvis der ikke skulle separeres nogle brokker, der skulle bruges til et eller andet?

Tipvognen er netop læsset med brokker af ikke andet. Var det kun fyld, var der jo ikke grund til at separere smuldet fra? Tværtimod.

På billedet ses en horisont på godt en halv meter af noget sort. Muldjord? Et så tykt lag muld var ikke almindeligt. Det underliggende lag er så gravet op og læsset i tipvognene, men hvad er det?

For mig ligner det mest mergel, men stadig hvorfor kun brokker? Smuld var vel også mergel, så sparede bonden at slå brokkerne i stykker inden spredningen på marken. Ofte lod han dog frosten klare det arbejde. Hvis det ikke er mergel, kunne det være tørv, martørv, brunkul, sten, der skulle være noget i retning af håndsten i størrelse? Stedet ligner dog ikke nogen råstofgrav. Der var dog tørveflader f. eks. omkring Stilbjerg og Vejen Mose, hvor der gravedes tørv i overfladen, fordi de havde en anden oprindelse end almindelige høj- eller lavmosetørv. Også martørv lå lige under jordoverfladen, idet man sjældent tog den martørv med høje klitter over.

Der er for mange fakta her, der strider mod hinanden. Jeg bliver nok nødt til at give op.

Mvh. BH.