Nogen der ved noget? Magle Mølle Næstved
Kære Thyge,
Såvel fotos (ved ESA) som tegning bragtes i Per Topp Nielsens "Studierapport 1 over Lokalvogne i Næstved ved Maglemølle og De Forenede Papirfabrikker", Dansk Jernbanearkivs Forlag 1980 (ISBN 87-87499-05-3).
Han angiver, at det drejer sig om 2 vogne af svensk oprindelse, fotograferet af ESA netop den 01.04.1961, og at vognene ikke siden er observeret på fabrikken.
Jeg har været på Sveriges Järnvägsmuseums fotosamling og har foreløbig fundet denne:
TGOJ tippvagn. Vagn & Maskinfabriken Falun. Bildnummer: Jvm.KAFN00130: Fotograf ukendt.
Min mistanke er, at Maglemølle-vognene er af svensk oprindelse og af en moderniseret/mere moderne udgave af TGOJ-vognen ovenfor. Jeg har ikke kunnet finde typen i fortegnelserne her: http://www.mrw1.se/byggtips/tips.htm , hvilket kunne indikere, at vognene ikke er fra SJ (men måske netop fra TGOJ).
Kan du ikke maile mig en større billedfil, så kunne vi evt. prøve at spørge broderfolket her http://www.jvmv2.se/forum/ om vognenes oprindelse.
Bedste hilsener
Niels