DSB BF 532 ukendt sted

af Jens Bruun-Petersen, 17/7 2022, 23:33 (851 dage siden) @ henho

Orehoved havn er ikke aktuel her, da havnen dér kun kunne rumme færger og færgelejer.

Jeg foreslår Gedser. En sporplan fra 1907 viser en læmole øst for færgehavnen og god plads til alskens små og store både i bassinet øst for den oprindelige hovedbygning fra 1886. BF 532 holder på perronsporet ud for den oprindelige hovedbygning, og det passer med den transversal, der kan ses bag BF-vognen. Ballasten ser noget rodet ud - skyldes det, at trafikken fra 1903 blev flyttet over til den nye ekspeditionsbygning ved færgelejerne?

Morten - kan du finde sporplanen fra 1907?

Molen med stationsbygningen fra 1886 ligger ca. nord-syd, og solen stilling på billedet svarer til tidlig eftermiddag.

Kupéen mellem bremsekupéen og II kl. kupéen med den åbne dør har ingen klassebetegnelse. Det passer med, at netop den III kl. kupé var indrettet som akkumulatorrum for anlægget til togbelysning. Den velklædte dame træder ud af en II kl. rygerkupé ifølge skiltningen. Det hele ligner et opstillet billede til et modeblad.

Venlig hilsen
Jens


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak