Arbejdssjak ukendt sted
Hej.
Nej, bare rolig. Det er ikke børnearbejde, selv om mødre havde deres børn med i tørvene, og så kunne de jo lige så godt stakke tørv som ligge og kede sig. De mange børn her er hidlokket af den omvandrende fotograf, der var på egnen. Også mange andre af omegnens beboere er mødt op, da der skulle fotograferes. Det var jo ikke hver dag, landboere blev fotograferet. Derfor er vi omkring århundredeskiftet eller før.
Kan du sige mig, om postkortet slet ikke fortæller noget? Er det et officielt postkort fra et firma, eller har den omvandrende fotograf fremkaldt billedet på postkortfotopapir, som stadig kunne købes i mine yngre dage.
Fotografen vendte så senere tilbage og leverede de bestilte billeder. Arbejderne, der ofte også var omvandrende, kunne så sende postkortet hjem til familien, hvis de da havde nogen. Det er så åbenbart ikke sket her.
Jeg kan godt se billedet som dansk. Den byggestil, som DSBs arkitekt også benyttede, var ikke ualmindelig omkring 1900 og tidligere.
Sporvidden er nok mindst 700 mm.
Min første tanke var en tørvebane. Jeg har set maskinhuse på tørvefabrikker i 1880'erne i den stil, men der er for mange mennesker og spor til en mose. Landskabet er også for vildt til en mose. En mergelbane er det heller ikke. Man lavede kun undtagelsesvis så store gennemgravninger til en mergelbane.
Måske et et banearbejde eller en vejanlæg? Gerne for mig i Danmark.
Mvh. BH.