Hejsa,

Er der nogen som kan genkende, eller ved hvor dette fotografiske postkort er fra? der er desværre ingen oplysninger på bagsiden (Blank).
Bygningen bagerst kan måske være en ledetråd - Der er i øvrigt rigtig mange børn på billedet - der er forhåbentlig ikke tale om børnearbejdere.

Med venlig hilsen
Kurt D. Jensen

Høje, smalle rundbuevinduer med tværsprosser og meget markant murværk med sten i "afvigende" størrelse ser for mig umiddelbart udansk ud.

Hej
Det ligner mest et jordskred, jorden ligger meget højt i forehold til huset og det ser heller ikke dansk ud.
vh. Bent

Hej.

Nej, bare rolig. Det er ikke børnearbejde, selv om mødre havde deres børn med i tørvene, og så kunne de jo lige så godt stakke tørv som ligge og kede sig. De mange børn her er hidlokket af den omvandrende fotograf, der var på egnen. Også mange andre af omegnens beboere er mødt op, da der skulle fotograferes. Det var jo ikke hver dag, landboere blev fotograferet. Derfor er vi omkring århundredeskiftet eller før.

Kan du sige mig, om postkortet slet ikke fortæller noget? Er det et officielt postkort fra et firma, eller har den omvandrende fotograf fremkaldt billedet på postkortfotopapir, som stadig kunne købes i mine yngre dage.

Fotografen vendte så senere tilbage og leverede de bestilte billeder. Arbejderne, der ofte også var omvandrende, kunne så sende postkortet hjem til familien, hvis de da havde nogen. Det er så åbenbart ikke sket her.

Jeg kan godt se billedet som dansk. Den byggestil, som DSBs arkitekt også benyttede, var ikke ualmindelig omkring 1900 og tidligere.

Sporvidden er nok mindst 700 mm.

Min første tanke var en tørvebane. Jeg har set maskinhuse på tørvefabrikker i 1880'erne i den stil, men der er for mange mennesker og spor til en mose. Landskabet er også for vildt til en mose. En mergelbane er det heller ikke. Man lavede kun undtagelsesvis så store gennemgravninger til en mergelbane.

Måske et et banearbejde eller en vejanlæg? Gerne for mig i Danmark.

Mvh. BH.

Det kunne være i hertugdømmerne, hvor konstruktionen af vinduesåbningerne ikke er ukendt, det der overrasker mig er mere det flotte arbejde i forhold til bygningens i øvrigt beskedne udseende.
Murværket? Nu bor jeg selv i hertugdømmerne i en bygning fra 1896, du skulle se den mur, der ikke kan ses fra vejen, det er blandede sten i en grad, så det i dag vel nærmest kunne kaldes for murkunst. Men der var penge sparet, det kan ses på mange noget ældre bygninger.
Bortset fra det, så er mit helhedsindtryk også, bl. a. understøttet af, at der tilsyneladende ikke er tegltag, at det er noget udland.

mvh
-ivar

For mig ser det ud som om de to vinduesåbninger er uden vinduer, men er muret til og pudset op. Vel sjældent at se i så lille en bygning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

For mig ser det ud som om de to vinduesåbninger er uden vinduer, men er muret til og pudset op. Vel sjældent at se i så lille en bygning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Mon ikke ruderne bare er snavsede? På vinduet til venstre ses en tværsprosse og det tolker jeg som, at den nederste del af vinduet kan skydes op indefra. Ikke et dansk fænomen. Størrelsen på murstenene er også usædvanlig efter danske forhold.

Størrelsen på murstenene er også usædvanlig efter danske forhold.

Ja, og skiftet - det mønster murstenen er lagt i - ser også ret usædvanligt ud. Det passer ikke rigtig med nogle af de skifter, som er almindelige i DK - men det kan jo bare være fordi, jeg ikke kan identificere et regulært skifte.
Er der en murer tilstede?

Venlige hilsner

Niels H:

Er der en murer tilstede?

Venlige hilsner

Niels H:

Der var, men han er død.

Ja, huset er muret i et forbandt, der ikke genkendes blandt "de traditionelle": https://www.bolius.dk/forbandter-i-murvaerk-13179 .

I mine øjne ser det ikke dansk ud, og det ligner nærmest et kvartstensforbandt, hvor man ved (vilkårlig ?) indskydning af kopper "vender retningen". Min svoger, der var murer, har en betegnelse herfor, der ikke passerer censuren.

M.v.h.
Niels

Hej.

Det lille hus med det censurerede forbandt kan for mig godt være udenlandsk, men hvad med en udenlandsk murer? De ufaglærte rejste jo efter arbejdet også i eller fra udlandet. De faglærte (ingeniører, entreprenører, kedelpassere) rejste med arbejdet ofte til eller fra udlandet!

Det undrer mig, at det lille hus har så stor en skorsten. Hvorfor ikke bare stikke et kakkellovnsrør ud gennem væggen eller et vindue, som man plejede? Huset må være et kedelhus, som bygherren var rede til at ofre på. Til højre for et kulskur? I baggrunden fabrikken? Kan noget fremkalde den, så den kan ses?

Mvh. BH.

Der er mange huse i Jylland med dette forbandt - oftest ganske undseelige. Men jorden så tæt på murværket kunne skyldes et skred eller anlægsarbejde.

Det kan meget vel have været udenlandske murersvende på valsen. En murersvend fra Holsten havde som sit "varemærke" snoede skorstene, og ham, der har været på spil her, kan have haft dobbelte murbuer over vinduerne som sit særkende.

Om det så er ham eller bygherren, der står for "det andalusiske rø......forbandt" (fællesbetegnelse for forbandt, der ikke findes i murerhåndbogen), står hen i det uvisse.

M.v.h.
Niels