Torsdagsbilleder - Lamdrup og Refs-Vindinge
Dejlige billeder. Ubekvemme befordringsmidler (kun cykel eller gåben), dårlig økonomi (lommepenge 15 kr. pr. måned) og eksamenslæsning forhindrede mig i at fotografere noget tilsvarende, men lidt blev det da til - især tæt på hjemstedet i Nyborg.
Stationerne på Nyborg-Ringe banen havde relæsikringsanlæg af DSB type 1954. De blev installeret således:
Lamdrup 07.12.1955
Refs Vindinge 29.11.1955
Ørbæk: 04.11.1954
Fjellerup 28.10.1954
Ryslinge 06.11.1954
Overkørselsanlæg 53 og 54 ved Refs Vindinge station blev taget i brug 20.12.1939.
Refs Vindinge bryggeri fremstillede dengang kun svagere ølsorter f.eks. hvidtøl og skibsøl begge dele ofte emballeret i vistnok 5-liters flasker forsynet med beskyttende staver, på fynsk kaldet "stakitøl". For også at kunne levere stærkere ølsorter til kunderne havde bryggeriet Carlsberg-depot. Derfor ølvognen på stationen.
Som de øvrige stationer havde Ellested et Siemens og Halske sporaflåsningsanlæg med signalafhængighed ibrugtaget 14.07.1898. Det blev fjernet 07.12.1951 og stationen var herefter holdested uden hovedsignaler.
Jeg glæder mig til at se de øvrige billeder fra strækningen.