Avatar

F 482 eller 483

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 7/7 2022, 22:50 (862 dage siden)

Dette postkort er pt. til salg på stamps.dk.

Sælger skriver:

"DSB Hannoversche Maschinenbau AG lokomotiv litra f no. 482 eller 483. Fotokort påskrevet: "Til Erindring om Deres Ven Lokomotivf. Nielsen". U/no".

[image]Kilde (i skrivende stund): https://www.stamps.dk/da-DK/lot/195016/danmark-dsb-hannoversche-maschinenbau-ag-lokomot...

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

F 482 eller 483

af Leif Jørgensen, Hedehusene, 8/7 2022, 00:02 (862 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Etageejendommen med spiret bagved lokomotivet er den stadig eksisterende bygning på hjørnet af Rantzausgade og Hans Egedes Gade i København.

Med venlige hilsner
Leif Jørgensen

F 482 eller 483

af Steffen Dresler, 8/7 2022, 09:48 (861 dage siden) @ Leif Jørgensen

Kære Leif +++

Jeg kan sagtens følge dig i at billedet kan være optaget i/ved krydset Rantzausgade og Hans Egedes Gade på Nørrebro. Det er i så fald Brorsonskirken, der må ligge bag ved den viste bygning. Og lige netop denne bygning driller mig (udmuret bindingsværk) sammen med vinklen på skinnerne og (den manglende) overbygning. Jeg kan ikke finde den på nogle billeder.

MEN ser man længere mod nord, altså på det gamle Nørrebro stationsareal – se udsnit af vedhæftede foto – findes der en tilsvarende bygning ved (nuværende) Hillerødgade oppe overfor station A. Og her passer det med bindingsværkbygningen og grusarealet med skinner, hvor F-maskinen står.

[image]
Fotograf Carl Andersen, arkiv DJM02-00004845

Så jeg tror at fotografiet er optaget i den nordlige ende af Nørrebro gamle station (Nørrebroparken) ved Hillerødgade (Lyngbygade).
Se udsnit herunder fra Google-maps. Rød cirkel huset og rødt kryds ca. hvor lokomotivet stod.

[image]

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

F 482 eller 483

af Leif Jørgensen, Hedehusene, 8/7 2022, 13:00 (861 dage siden) @ Steffen Dresler

Ja, jeg spekulerede godt nok også bagefter på, om det var rigtigt, for jeg kunne ikke få vinklen på hjørneejendommen til at passe. Men ting som fotografens placering kan jo snyde. Her ligner det dog mere, at det er samme arkitekt og/eller bygherre. Og ja, placeringen med Hillerødgade passer jo også bedre med den gamle Nørrebro Stations placering i den nuværende Nørrebroparken.

Med venlige hilsner
Leif Jørgensen

F 482 eller 483, tidsmæssig datering af foto

af Steffen Dresler, 8/7 2022, 16:50 (861 dage siden) @ Leif Jørgensen

Kære alle

Hvis vi fortsætter i dette spor (undskyld) og ser på HVORNÅR fotograferet, må det jf. det der står vedr. postkortet være en HANOMAG (nr. 481 - 485)maskiner og de blev alle leverede i 1901.

Nu var vedligeholdelsesstandarden dengang med hensyn til det ydre lagt i faste rammer og maskinerne blev rengjort af "Pudserne" på Maskindepotet. Da alle maskiner tilhørte 5. Kreds (København) enten Mdt. ved den anden station ved Søerne eller senere Gb (Kalvebod), giver det tidsmæssigt ingen indikation.

Men lokomotivet ser rimeligt nyt ud (bemærk den grålige kedel og blanke førerhus og vandkasse!!) KUNNE billedet være optaget i 1910´erne. Nørrebrostation (den gamle) lukkede 15. maj 1930 (DSB Meddelelse 126/1930).

Så en datering KUNNE være mellem 1901 - 1915, hvor lokomotiverne fik Vakuumbremse (Ejektor på kedelryggen foran domen og lodretstående bremseslanger på bufferplanken).

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

F 482 eller 483, tidsmæssig datering af foto

af Lars, 8/7 2022, 20:46 (861 dage siden) @ Steffen Dresler

I databasen står der om F 482: Vakuumledning og ejektor 1932½. ... Trykluftbremse fra 1951.

De to lodrette rør bagpå er vel ikke Vakuumbremseslanger? så det siger ikke så meget om optagetidspunktet.

Hvordan bremsede lokomotivet i øvrigt før 1932?

F 482 eller 483, tidsmæssig datering af foto

af Oversmeden, 8/7 2022, 21:38 (861 dage siden) @ Lars

I databasen står der om F 482: Vakuumledning og ejektor 1932½. ... Trykluftbremse fra 1951.

De to lodrette rør bagpå er vel ikke Vakuumbremseslanger? så det siger ikke så meget om optagetidspunktet.

Mon ikke det er donkrafte? Det var ganske normalt tidligere at hvert lokomotiv var medgivet 2 stk.

Hvordan bremsede lokomotivet i øvrigt før 1932?

Dampbremse er en mulighed.
Den anden er at kun lokomotivet havde vakuumbremse, men ikke ledning til tilkoblede vogne.

F 482 eller 483, tidsmæssig datering af foto

af esni, Frederikssund, 8/7 2022, 21:39 (861 dage siden) @ Lars

De to lodrette rør bagpå er vel ikke Vakuumbremseslanger? så det siger ikke så meget om optagetidspunktet.

Jeg synes det ligner de donkrafte, som lokomotiverne altid medbragte

F 482 eller 483, tidsmæssig datering af foto

af Steffen Dresler, 8/7 2022, 22:14 (861 dage siden) @ Lars

Kære Lars ++

DSB påbegyndte allerede omkring 1913 ff. at montere ejektor og vakuumledning. Men det var for afbremsning af togstammen. Senere fik maskinerne trykluftpumpe og trykluftledning, igen for afbremsning af en togstamme. Samtidig hermed afmonteredes vakuumudstyret. Men maskinerne bibeholdt stadig dampbremse.

Det er korrekt at denne maskine nr. 482 først fik ejektor og vakuumledning i 1932. Nr. 482 fik først trykluftbremse på maskinen i 1951.

Min information m.h.t. tidsbegrænsning gik på at det var litra F generelt og ikke et specifikt nummer, der først er blevet oplyst kl. 2019 (din mail kl. 2046), hvorfor min tidsangivelse var som anført.

Med de nye informationer at det er nr. 482, kan dateringen så flyttes tilbage til 18-03-1901 (levering/overtagelse) og frem til 15-05-1930 (lukning af Nørrebro station).

Hvordan det passer med uniformeringen ved jeg ikke, bemærk i øvrigt Lkf. har beholdt sine soldaterstøvler, som man havde tilladelse til at bære.

De to lodretstående ”dimser” på den lille barriereplade mellem lanternerne over de bageste puffer er donkrafte.

Med venlig hilsen og fortsat god aften

Steffen Dresler

Avatar

F 482 eller 483, tidsmæssig datering af foto

af Morten Flindt Larsen, København K, 8/7 2022, 22:59 (861 dage siden) @ Steffen Dresler

Så en datering KUNNE være mellem 1901 - 1915, hvor lokomotiverne fik Vakuumbremse (Ejektor på kedelryggen foran domen og lodretstående bremseslanger på bufferplanken).

Og hjørneejendommen er opført i år 1900, så den rykker ikke ved noget.

F 482 eller 483

af Baumann, 8/7 2022, 10:29 (861 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg har prøvet at zoome lidt ind på toget litra / nr
og muligvis se at ved bagenden øverst fra lampen, at man kan ane nummeret der.
mærket med rød cirkel og gul pil
[image]
[image]
Jeg mener at kunne få det til et 2-tal
Så min bud F 482

Avatar

F 482 eller 483 ... eller 488?

af Morten Flindt Larsen, København K, 8/7 2022, 12:02 (861 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

F 488 er vel også i spil?

F 482 eller 483 ... eller 488?

af Niels Munch, 8/7 2022, 15:59 (861 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

F 488 er vel også i spil?

Mange ser vist den øverste, venstrevendte "krølle" på et "2"- eller "3"-tal. Resten af tallet fjæler sig bag den enkeltradede herres kasket.

Hvis forkert, kan "0", "6" og "9" vel også være i spil?

M.v.h.
Niels

Avatar

F 482 eller 483 ... eller 488?

af Morten Flindt Larsen, København K, 8/7 2022, 16:08 (861 dage siden) @ Niels Munch

F 488 er vel også i spil?

Mange ser vist den øverste, venstrevendte "krølle" på et "2"- eller "3"-tal. Resten af tallet fjæler sig bag den enkeltradede herres kasket.

Hvis forkert, kan "0", "6" og "9" vel også være i spil?

M.v.h.
Niels

Muligvis. På en lidt lysnet kopi af billedet ser jeg ikke nogen "krølle" men en fortykkelse, ligesom på 8-tallet tv. "Krøllen" tror jeg opstår, fordi overkanten kasketten skærer tallet over. Nå, men det har jo heller ikke nogen videre betydning for sagen.

F 482 eller 483

af Kurt D. Jensen, 8/7 2022, 20:19 (861 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

På mit fotografiske postkort står det 482 (bag på maskinen)
[image]

Mvh. Kurt D. Jensen

F 482 eller 483

af Georg Schmidt, 10/7 2022, 14:09 (859 dage siden) @ UTJ

F 482 rangerede sidst i Nykøbing Falster i august 1963. Blev hensat urepareret 17/9 1963 i Gedser ved kedelfrist udløb, det var i øvrigt Gedser der forsynede Nykøbing med F'ere.
F 482 blev udrangeret 8/5 1964. I november 1964 havde 482 sluttet sig til en lille flok maskiner i spor 47 på Gb, der i løbet af foråret 65 blev leveret til Nordisk Jern og Metal i Glostrup. Det var F 482, 467, 495, 496, 498, 697 samt Hs 378.
M v h
Georg

Asynkronlokomotiver
Asynkronlokomotiver

Tomas Larsson har udarbejdet denne rapport på svensk (i PDF-format) om anvendelsen af asynkrone motorer i danske, svenske og tyske lokomotiver. Under 1977 provkörde den norska statsjärnvägen (NSB) och den danska statsjärnvägen (DSB) en ny lokomotiv type DE 2500.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak