Avatar

En "jernbanerejse" - Møldrup station

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 14/3 2013, 21:10 (4301 dage siden) @ Niels Munch

Kære Niels

Mange tak for beretningen!

Ja, vi kan jo blive ved. Jeg håber, at din ven vil lade mig gengive hans beretning på himmerlandsbanerne.dk, som eksisterer, men som ikke bliver sendt i luften, før end Mogens Duus har udgivet sin kommende bog om Himmerlandsbanerne og den har været på gaden et godt stykke tid. (Ikke at min hjemmeside vil kunne konkurrere med et værk fra Mogens' hånd!)

Din vens fine tekst bringer minder frem. Jeg byggede hus i Hobro 2000-2001 og når den lokale tømmerhandel var for dyr, pressede jeg lidt gode priser ud af Arnold D. i Møldrup stærkt hjulpet af min daværende svoger, der boede i Møldrup og som havde en (anden) fagentreprise i mit hus.

Nå, det blev endnu engang til en masse ordskvalder, der ikke har en pind med jernbane at gøre. Jeg beder om tilgivelse ved at vise et billede fra dengang der lå jernbaneskinner i Møldrup. Bemærk at svelleskruerne allerede er taget op og ligger i midten af sporet, inden de suges op af en kraftig magnet. Skinnerne er således kun fæstnet til svellerne ved "tankens kraft" og noget "kraftigt ukrudt".

Bedste hilsner

Thomas

[image]
Møldrup station 8. april 2006. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak