Jeg har med den største beundring fulgt jeres evne til tids- og stedfæste gamle fotos med yderst få ledetråde.

Her er så en opgave til: Gladsaxe Byarkiv har modtaget vedlagte billede, som er fundet på den kommunale genbrugsplads på Turbinevej.

Finderen har antaget, at det stammer fra Slangerupbanen, men arkivaren, Maria Kræmer Storm Hansen, tvivler.

Det gør jeg også, men der er dog den mulighed, at billedet stammer fra forberedelserne til anlæg af det dobbeltspor, som der blev eksproprieret plads til i tyverne, og som først blev anlagt sammen med S-togenes komme.

Mine umiddelbare overvejelser i øvrigt er:

Sporet er i hvert fald for svært til at være det 45 lbs. per yard (ca. 22,5 kg per meter)-spor, som banen blev anlagt med i 1905/6.

Ganske vist kom der 33,4 kg per meter-skinner på strækningen København L – Buddinge 1924 til -26, og måske kunne klædedragten passe med tyverne, men ståltrådshegnet mellem de spor leder for mig tankerne hen på en DSB-strækning.

Jeg har også svært ved at placere arbejdsstedets omgivelser så langt inde på strækningen, som syd for Buddinge. Der synes at være et stort ubebygget areal bag lokomotivet.

Hvis nogen af jer kan genkende tipvognslokomotivet, kan komme med et bud på skinnevægten på billedet eller kan udlede noget af brugen af L-formede lasker på de tilsyneladende korte skinner (passer det med tyverne?), kan det måske bringe os videre.

Jeg venter i spænding på, hvad herreværelsets fælles anstrengelser måtte bringe, og lader mig naturligvis gerne korrigere, hvis mine egne løse spekulationer viser sig forkerte.

Mange hilsner

Hans-Henrik Landsvig

Jeg har med den største beundring fulgt jeres evne til tids- og stedfæste gamle fotos med yderst få ledetråde.

Her er så en opgave til: Gladsaxe Byarkiv har modtaget vedlagte billede, som er fundet på den kommunale genbrugsplads på Turbinevej.

Finderen har antaget, at det stammer fra Slangerupbanen, men arkivaren, Maria Kræmer Storm Hansen, tvivler.

Det gør jeg også, men der er dog den mulighed, at billedet stammer fra forberedelserne til anlæg af det dobbeltspor, som der blev eksproprieret plads til i tyverne, og som først blev anlagt sammen med S-togenes komme.

Mine umiddelbare overvejelser i øvrigt er:

Sporet er i hvert fald for svært til at være det 45 lbs. per yard (ca. 22,5 kg per meter)-spor, som banen blev anlagt med i 1905/6.

Ganske vist kom der 33,4 kg per meter-skinner på strækningen København L – Buddinge 1924 til -26, og måske kunne klædedragten passe med tyverne, men ståltrådshegnet mellem de spor leder for mig tankerne hen på en DSB-strækning.

Jeg har også svært ved at placere arbejdsstedets omgivelser så langt inde på strækningen, som syd for Buddinge. Der synes at være et stort ubebygget areal bag lokomotivet.

Hvis nogen af jer kan genkende tipvognslokomotivet, kan komme med et bud på skinnevægten på billedet eller kan udlede noget af brugen af L-formede lasker på de tilsyneladende korte skinner (passer det med tyverne?), kan det måske bringe os videre.

Jeg venter i spænding på, hvad herreværelsets fælles anstrengelser måtte bringe, og lader mig naturligvis gerne korrigere, hvis mine egne løse spekulationer viser sig forkerte.

Mange hilsner

Hans-Henrik Landsvig

Hej Hans-Henrik,

Ja, KSB var da ikke indhegnet, er også min umiddelbare tanke.

1) træernes (rødgran) silhouet peger i retning af en skovparti i baggrunden.
2) banehegnet står meget tæt på det foranliggende spor uden plads til grøft eller anden afvanding.

1) træernes (rødgran) silhouet peger i retning af en skovparti i baggrunden.
2) banehegnet står meget tæt på det foranliggende spor uden plads til grøft eller anden afvanding.

Manden forrest th. ser meget solbrændt ud.

Hvad er det "stativværk", der anes lige bag damplokomotivet?

Jeg har set mange forskellige jernbanefotos i årenes løb. Men jeg mindes ikke umiddelbart at have set den slags "vinkellasker" før. Har andre?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Ja, KSB var da ikke indhegnet, er også min umiddelbare tanke.

Der var faktisk præcis sådan et hegn ved min barndoms legeplads i 50erne ved sporet nær Stengården.

Men det har jeg altid betragtet som et produkt af DSBs overtagelse af banen.

Jeg har svært ved at forestille mig nogen privatbane have et hegn af den type på et tidspunkt, der passer til arbejdernes tøj.

Jeres

Hans-Henrik

Jeg har set mange forskellige jernbanefotos i årenes løb. Men jeg mindes ikke umiddelbart at have set den slags "vinkellasker" før. Har andre?

De er omtalt på side 21 i Banernes Bygning og Udstyrelse fra dette link:

https://www.jernbanearkivalier.dk/dsb-banealaeg/Banens_bygning_og_udstyrelse_1937.pdf

Men dem på billedet ligner ikke helt dem i bogen.

Selv erindrer jeg ikke at have set vinkellasker - heller ikke på DSB-udgaven af Slangerupbanen.

Jeres

Hans-Henrik

Jeg har set mange forskellige jernbanefotos i årenes løb. Men jeg mindes ikke umiddelbart at have set den slags "vinkellasker" før. Har andre?

De er omtalt på side 21 i Banernes Bygning og Udstyrelse fra dette link:

https://www.jernbanearkivalier.dk/dsb-banealaeg/Banens_bygning_og_udstyrelse_1937.pdf

Men dem på billedet ligner ikke helt dem i bogen.

Selv erindrer jeg ikke at have set vinkellasker - heller ikke på DSB-udgaven af Slangerupbanen.

Jeres

Hans-Henrik

Så ligner dem i bogen nok heller ikke dem på nedenstående foto fra Laurbjerg - Silkeborg anlægsarbejdet, 1907.
Entreprenør Werner & Winkels arbejdere ses ved et smalsporet grustog (785 mm sporvidde, Krauss 5208) ved den nye banelinjes afgrening i den sydøstlige ende af Laurbjerg station.

Så ligner dem i bogen nok heller ikke dem på nedenstående foto fra Laurbjerg - Silkeborg anlægsarbejdet, 1907.
Entreprenør Werner & Winkels arbejdere ses ved et smalsporet grustog (785 mm sporvidde, Krauss 5208) ved den nye banelinjes afgrening i den sydøstlige ende af Laurbjerg station.

Laskerne på de to billeder ligner i høj grad hinanden.

Hegnet og dets placering gør også.

På begge billeder er der ét spiger på ydersiden og to på indersiden af skinnerne.

Lokomotiverne ligner også hinanden.

Nu skal der så bare findes tid til at se, om nogen af arbejderne optræder begge steder....

Jeres

Hans-Henrik

Krauss 5208, som Morten nævner, blev dyrket i en tidligere tråd, hvoraf det her: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=51016 - bl.a. fremgik, at maskinen havde arbejdet ved anlæg af KSB inden jobbet ved Laurbjerg.

Mon det evt. er her, en sammenkædning af billedet med KSB opstår ??

Krauss 5208/1904 var af typen med rektangulære gavlvinduer og høj dome med ventiler à la "vridemaskine", jf. her: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=51010 .

M.v.h.
Niels

Krauss 5208, som Morten nævner, blev dyrket i en tidligere tråd, hvoraf det her: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=51016 - bl.a. fremgik, at maskinen havde arbejdet ved anlæg af KSB inden jobbet ved Laurbjerg.

Mon det evt. er her, en sammenkædning af billedet med KSB opstår ??

Krauss 5208/1904 var af typen med rektangulære gavlvinduer og høj dome med ventiler à la "vridemaskine", jf. her: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=51010 .

M.v.h.
Niels

Den eneste - svage - forbindelse til KSB er, at billedet er fundet i Gladsaxe...

Hvis billedet overhovedet er fra KSB, må det være taget efter sporforstærkningen til Buddinge i tyverne, og der var tipvognsmaskinen åbenbart i Jylland.

Så Laurbjerg 1907 lyder for mig som et godt bud. Hegnets placering må styrke den hypotese.

Jeres

Hans-Henrik

Krauss 5208, som Morten nævner, blev dyrket i en tidligere tråd, hvoraf det her: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=51016 - bl.a. fremgik, at maskinen havde arbejdet ved anlæg af KSB inden jobbet ved Laurbjerg.

Mon det evt. er her, en sammenkædning af billedet med KSB opstår ??

Krauss 5208/1904 var af typen med rektangulære gavlvinduer og høj dome med ventiler à la "vridemaskine", jf. her: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=51010 .

M.v.h.
Niels

Den eneste - svage - forbindelse til KSB er, at billedet er fundet i Gladsaxe...

Hvis billedet overhovedet er fra KSB, må det være taget efter sporforstærkningen til Buddinge i tyverne, og der var tipvognsmaskinen åbenbart i Jylland.

Så Laurbjerg 1907 lyder for mig som et godt bud. Hegnets placering må styrke den hypotese.

Jeres

Hans-Henrik

Omgivelserne på "dit" foto stemmer med Laurbjerg jf. 1954-luftfoto. I baggrunden tv. ses Hestehave skoven, og granerne bag tipvognene er der også i 1954 (blot lidt større). Udover hegnets placering stemmer sportypen, vinkellaskerne og lokomotivets retning. Jeg kan ikke se på "dit" foto, om der er forstærkningssikker på tipvognenes kasser, som er er på dem på jernbanemuseets foto. Kan du på din scanning justere noget frem? Jeg kan ikke se, at der er nogen egentlig forbindelse til KSB, for en af arbejderne på billedet kan sagtens have slået sig ned i Gladsaxe eller have haft familie der.

Omgivelserne på "dit" foto stemmer med Laurbjerg jf. 1954-luftfoto. I baggrunden tv. ses Hestehave skoven, og granerne bag tipvognene er der også i 1954 (blot lidt større). Udover hegnets placering stemmer sportypen, vinkellaskerne og lokomotivets retning. Jeg kan ikke se på "dit" foto, om der er forstærkningssikker på tipvognenes kasser, som er er på dem på jernbanemuseets foto. Kan du på din scanning justere noget frem? Jeg kan ikke se, at der er nogen egentlig forbindelse til KSB, for en af arbejderne på billedet kan sagtens have slået sig ned i Gladsaxe eller have haft familie der.

Sådan - godt gået på mindre end et døgn.

Der er taksigelser og almindelig beundring fra lokalhistorikerne i Gladsaxe for Herreværelsets indsats.

Jeg prøver at skaffe et billede i bedre kvalitet, så Morten kan se nærmere på tipvognene.

Jeres

Hans-Henrik

Omgivelserne på "dit" foto stemmer med Laurbjerg jf. 1954-luftfoto. I baggrunden tv. ses Hestehave skoven, og granerne bag tipvognene er der også i 1954 (blot lidt større). Udover hegnets placering stemmer sportypen, vinkellaskerne og lokomotivets retning. Jeg kan ikke se på "dit" foto, om der er forstærkningssikker på tipvognenes kasser, som er er på dem på jernbanemuseets foto. Kan du på din scanning justere noget frem? Jeg kan ikke se, at der er nogen egentlig forbindelse til KSB, for en af arbejderne på billedet kan sagtens have slået sig ned i Gladsaxe eller have haft familie der.

Sådan - godt gået på mindre end et døgn.

Der er taksigelser og almindelig beundring fra lokalhistorikerne i Gladsaxe for Herreværelsets indsats.

Jeg prøver at skaffe et billede i bedre kvalitet, så Morten kan se nærmere på tipvognene.

Jeres

Hans-Henrik

Hvilket hermed er gjort. Tak, Hans-Henrik! Det er umuligt at se, om det drejer sig om den samme type tipvogne, men til gengæld ser det ud som om, at lokomotivet ikke er det samme på de to fotografier. Jeg har jo ikke forstand på damplokomotiver, så døm selv ud fra nedenstående udsnit. Har der været to lokomotiver med tilhørende arbejdssjak i gang ved banens bygning?

Hej.

Vi skal have fat i en maskine med meget små koøjer, ingen sandkasse og en speciel sikkerhedsventil.

Af sådanne kender jeg Bob, en Hagans, men den havde en festlig skorstenskrave.....

Jeg håber jeg får tre fire timer i morgen til at blade mit arkiv igennem for at finde noget der ligner. Håber nogen kommer mig i forkøbet.

Mvh. BH.

Hej.

Det er næppe Bob, men jeg mangler billeder af Bob til sammenligning.

Yrsa, Güstrow 153/1895 er også en mulighed. Her mangler jeg et foto, hvor man ser fronten (vinduerne.)
Skorstenen passer dog ikke, så det er næppe heller Yrsa.
Nu er jeg nødt til at henlægge sagen, men måske senere får jeg lejlighed igen til at kigge på lokomotivet, der burde være til at kende, hvis der altså er andre fotos af den.

Mvh. BH.

Hej.

Efter at have gennemgået over tusinde billeder i dag, fandt jeg et foto af Bob set forfra, hvor man ser de små runde vinduer fortil, der tilmed sidder sikkert praktisk for lokomotiveføreren, men ikke særlig harmonisk set fra en designers syspunkt. Det er det eneste lokomotiv i min samling, der ser sådan ud. Tilmed passer omstyringen og regulatorforbindelse samt vandkassen også. Bob vil være mit første, eneste og bedste bud på maskinens identitet. Så er det bare, hvor billket er taget?

Så skal vi bare finde et jernbanearbejde, hvor der bygges andetspor eller anlægges en sidebane parallelt med en bane med hegn.

Der er jo i indsatfortegnelsen noget på Fyn at gå efter. Der er også Padborg og Midtbanen ved Hvalsø. Det skulle så vare Kalundborgbanen bag hegnet? Faktisk liger flere af folkene på mit billede folkene på billedet fra ”Slangerupbanen.” Hvis ikke der er bid, så må vi vel forsøge at finde ud af, hvad de forskellige entreprenører byggede nær en indhegnet bane med sære lasker. Det skulle vel ikke være umuligt?

Her er maskinenes indsatsliste, men der er helt givet huller i.

Hagans 20/1873. 17,2 m². 750 mm. Navn: Bob.
1874 Leveret som ny 16.11.1873 til Bauunternehmer Stüdti, Cassel.
1895 - 96 Anlæg af Svendborg - Nyborg Banen for Hoffmann & Gunnerson.
1897 Anlæg af Ringe - Nyborg Banen for SFJ lejet af Hoffmann & Gunnerson.
1913 Ukendt arbejde på ukendt sted for Såbye & Lerche.
1915 Ukendt arbejde på ukendt sted for Chr. Hansen. Sikkert København?
Ukendt arbejde på ukendt sted for Erik Bruun.
1925 Udvidelse af Padborg Station for Carl Nielsen.
1927 Sporlægning på Midtsjællandsbanen ved Hvalsø mellem Frederikssund og
Hvalsø for Carl Nielsen.
1928 Solgt til ophug.
Bemærkninger
Rammenummer og kedelnummer stemmer her formentlig overens, selv om der er en mulighed for, at nummeret er et kedelnummer? Byggeåret har været opgivet til 1874. Lokomotivet betegnedes som et Bau-L, byggelokomotiv, entreprenørlokomotiv. Det vides ikke, hvornår lokomotivet kom til Danmark. SFJ lejede “Bob” fra december 1896. Der er ingen trykprøver indskrevet i protokollen mellem 1925 og 28, men derfor kan maskinen godt have været på Midtbanen, som angivet. PA mener, at der ikke har været skrevet i Kedelbogen siden 1920 og lokomotivet ikke, som CNs andre lokomotiver her været hensat i Padborg 1925.

Vedlagt et foto af Bob. Det er tekstet Bob sikkert i Hvalsø. Kilden er ikke opgivet. Det er derfor ikke Alfred eller Holger.

Mvh. BH.

Vi havde lidt om "BOB" i denne tråd: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=16957 .

M.v.h.
Niels

Hej.

Efter at have gennemgået over tusinde billeder i dag, fandt jeg et foto af Bob set forfra, hvor man ser de små runde vinduer fortil, der tilmed sidder sikkert praktisk for lokomotiveføreren, men ikke særlig harmonisk set fra en designers syspunkt. Det er det eneste lokomotiv i min samling, der ser sådan ud. Tilmed passer omstyringen og regulatorforbindelse samt vandkassen også. Bob vil være mit første, eneste og bedste bud på maskinens identitet. Så er det bare, hvor billket er taget?

Så skal vi bare finde et jernbanearbejde, hvor der bygges andetspor eller anlægges en sidebane parallelt med en bane med hegn.

Der er jo i indsatfortegnelsen noget på Fyn at gå efter. Der er også Padborg og Midtbanen ved Hvalsø. Det skulle så vare Kalundborgbanen bag hegnet? Faktisk liger flere af folkene på mit billede folkene på billedet fra ”Slangerupbanen.” Hvis ikke der er bid, så må vi vel forsøge at finde ud af, hvad de forskellige entreprenører byggede nær en indhegnet bane med sære lasker. Det skulle vel ikke være umuligt?

Her er maskinenes indsatsliste, men der er helt givet huller i.

Hagans 20/1873. 17,2 m². 750 mm. Navn: Bob.
1874 Leveret som ny 16.11.1873 til Bauunternehmer Stüdti, Cassel.
1895 - 96 Anlæg af Svendborg - Nyborg Banen for Hoffmann & Gunnerson.
1897 Anlæg af Ringe - Nyborg Banen for SFJ lejet af Hoffmann & Gunnerson.
1913 Ukendt arbejde på ukendt sted for Såbye & Lerche.
1915 Ukendt arbejde på ukendt sted for Chr. Hansen. Sikkert København?
Ukendt arbejde på ukendt sted for Erik Bruun.
1925 Udvidelse af Padborg Station for Carl Nielsen.
1927 Sporlægning på Midtsjællandsbanen ved Hvalsø mellem Frederikssund og
Hvalsø for Carl Nielsen.
1928 Solgt til ophug.
Bemærkninger
Rammenummer og kedelnummer stemmer her formentlig overens, selv om der er en mulighed for, at nummeret er et kedelnummer? Byggeåret har været opgivet til 1874. Lokomotivet betegnedes som et Bau-L, byggelokomotiv, entreprenørlokomotiv. Det vides ikke, hvornår lokomotivet kom til Danmark. SFJ lejede “Bob” fra december 1896. Der er ingen trykprøver indskrevet i protokollen mellem 1925 og 28, men derfor kan maskinen godt have været på Midtbanen, som angivet. PA mener, at der ikke har været skrevet i Kedelbogen siden 1920 og lokomotivet ikke, som CNs andre lokomotiver her været hensat i Padborg 1925.

Vedlagt et foto af Bob. Det er tekstet Bob sikkert i Hvalsø. Kilden er ikke opgivet. Det er derfor ikke Alfred eller Holger.

Mvh. BH.

Havde der så bare været et fotografnavn på Hans-Henriks billede, så havde baneanlægget kunnet lokaliseres, men det lader der ikke til at være.

Hej.

Tipvognene på billederne, hvor Bob deltager er ikke de samme. Ved Hvalsø var det jerntipvogne. På billedet, vi skal bestemme, har de træramme. Mit umiddelbare indtryk af sidstnævnte billede er ældre end billedet fra Hvalsø.

Mvh. Bent.