Ukendt station med P-maskine

af Kurt D. Jensen, 19/6 2022, 09:06 (880 dage siden)

Hejsa,

Er der nogle her som kan hjælpe med at identificere dette?
Har en ide om at det kan være Aarup på den Fynske hovedstrækning - men møllen i baggrunden kan jeg ikke få til at passe ind nogle steder.
[image]
[image]
[image]

Med venlig hilsen

Kurt D. Jensen

Ukendt station med P-maskine

af Steffen Dresler, 19/6 2022, 11:18 (880 dage siden) @ Kurt D. Jensen

Kære Kurt D. Jensen

Jeg kan IKKE hjælpe med lokation, men muligvis tidsbestemme billedet som omkring 1908/09 og det ER på Fyn.
Da litra P kom i drift, var den fynske midtbane indledningsvis den eneste strækning, hvor de nye litra P måtte køre. Det var fordi banestrækningen, havde fået de krævede 45 kg/m skinner, der var et absolut must for litra P.
Hvis man ved hvad man skal se efter er det en ny P I indsat i drift, blankpolerede cylinderdæksler og anden type røgkammerdør.

Håber der er nogen af læserne der "stationsmestre", jeg er overhovedet ikke!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Avatar

Ukendt station med P-maskine

af Morten Flindt Larsen, København K, 19/6 2022, 12:58 (880 dage siden) @ Kurt D. Jensen

Hejsa,

Er der nogle her som kan hjælpe med at identificere dette?
Har en ide om at det kan være Aarup på den Fynske hovedstrækning - men møllen i baggrunden kan jeg ikke få til at passe ind nogle steder.
[image]

Hejsa Kurt,

Det er Aarup, ja. Fotoet er tidligst fra 1917, da stationen fik nyt sikringsanlæg og posten, der ses på dit foto, blev opført. At dømme ud fra bevoksningen (?) ved posten er det dog nok fra engang i 1920'erne.

[image]

Møllen i baggrunden er blot en af flere møller i og ved Aarup. Den virker ikke til at være ret stor (rager ikke meget op). Måske har det været en midlertidig pumpemølle ved vandværket, men jeg har ikke kunnet finde noget om den.

Ukendt station med P-maskine

af Erik Sejersen, 19/6 2022, 15:07 (880 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Ligner mere Ejby. Bygningen med gavlen i baggrunden til venstre kan jeg ikke se har været i Aarup og Aarup station var i to etager så den burde rage op over kommandoposten hvor man kun kan se tre skorstene, jeg mener det er Ejby Gæstgiveri/Købmandsgård i baggrunden der nu er nedrevet og erstattet af Rema1000. Billedet af P-maskinen ser ud til at være taget inden den første bro over banen blev bygget (1911 ??) bag gæstgiveriet. Møllen lå bag broen til højre mod Middelfart. Et par billedlink fra arkiv.dk.

https://arkiv.dk/vis/681959

https://arkiv.dk/vis/681967

https://arkiv.dk/vis/682030

Avatar

Ukendt station med P-maskine

af Morten Flindt Larsen, København K, 19/6 2022, 15:35 (880 dage siden) @ Erik Sejersen

Ligner mere Ejby. Bygningen med gavlen i baggrunden til venstre kan jeg ikke se har været i Aarup og Aarup station var i to etager så den burde rage op over kommandoposten hvor man kun kan se tre skorstene, jeg mener det er Ejby Gæstgiveri/Købmandsgård i baggrunden der nu er nedrevet og erstattet af Rema1000. Billedet af P-maskinen ser ud til at være taget inden den første bro over banen blev bygget (1911 ??) bag gæstgiveriet. Møllen lå bag broen til højre mod Middelfart. Et par billedlink fra arkiv.dk.

https://arkiv.dk/vis/681959

https://arkiv.dk/vis/681967

https://arkiv.dk/vis/682030

Hej Erik,

Det giver faktisk bedre overensstemmelse, ja. Også med skorstenen på købmandsgården. Og Ejby fik nyt sikringsanlæg og dermed post samtidig med Aarup. Jeg frafalder Aarup.

[image]

Ukendt station med P-maskine LØST!

af Kurt D. Jensen, 19/6 2022, 20:05 (880 dage siden) @ Kurt D. Jensen

Hejsa,

Det er Ejby station ca. 1908-09.
Tusinde tak til de herre som bidrog til at løse opgaven - samt den meget fine dokumentation.

Med venlig hilsen
Kurt D. Jensen

Veterantog kalenderSvenska-lok
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak