Identifikation af "jernbanepersoner" - LØST !

af Steffen Dresler, 16/6 2022, 19:50 (883 dage siden) @ Niels Munch

Sådan lidt populært er en Gardeenhed (bemærk uden r) en enhed normalt tillagt et vagtansvar over for den siddende regent, det være sig konge/dronning, kejser, czar eller præsident (republikaner garde (Danske Livregiment, undskyld)).

Da de jo skulle virke også udadtil for at vise respekt etc., blev der normalt udtaget personer højere end normalen (Die lange Kärle), iklædt farvestrålende uniformer og udstyret med en hovedbeklædning, der gjorde dem endnu højere, f.eks. en bjørneskindshue.

I Danmark var der indledningsvis 2 Garderegimenter, Den kongelige Livgarde (til fods), der igen var opdelt i Den Kongelige Livgarde til hest. Det som vi i dag benævner Gardehusarregimentet (uden r, ikke garder men garde), var et let rytterregiment til hurtige stød og opklaring og har altid været benævnt som et ”Husarregiment” (ungarsk let rytteri). Først i midten af 1850´erne tillagdes navnet Garde, altså nu som Gardehusarregimentet. I dag altså et af de to kongelige regimenter, der har opgaver ved/for hoffet.

For at undgå diverse censurlæsere er her det jernbanemæssige islæt, der retfærdiggør denne skriv på denne side: Alle værnepligtige er udstyret med et togkort.

Til sidst NM, jeg skal opføre mig ordentligt, men hvis man vil vide bare lidt om ånden FØR den historisk forkerte sammenlægning omkring 2000, skal man se ”Hurra for de blå husarer” eller ”Frk. Nitouche”.

Herunder et billede af en ægte husar i ”Galla sport” klar til at besøge samtlige værtshuse i Næstved + en Borgmester, for at ønske god jul. DET er hårdt!!
[image]

Med husarhilsen
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak